{"id":999,"date":"2020-03-31T12:20:09","date_gmt":"2020-03-31T11:50:09","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=999"},"modified":"2020-08-26T15:04:18","modified_gmt":"2020-08-26T13:04:18","slug":"maanedens-bedste-singler-marts-2020","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=999","title":{"rendered":"M\u00e5nedens bedste singler, marts 2020"},"content":{"rendered":"\n

Du f\u00f8ler m\u00e5ske, at verden er g\u00e5et i st\u00e5? Det er musikken ikke! Og marts har v\u00e6ret en ren gavebutik af nye singler. Vi har samlet de bedste i en playliste, som du kan h\u00f8re her.<\/strong>

Good mooooorning Vietnam<\/em>, gjaldede Robin Williams ud i \u00e6teren i Barry Levinson\u2019s film af samme navn fra 1987. I en rolle, der var som skr\u00e6ddersyet til ham, favnede Williams den menneskevarme, ansvarsbevidsthed og humor, som heller ikke vi m\u00e5 glemme i disse undtagelsestider. Selv n\u00e5r m\u00f8rket falder kortvarigt over verden, b\u00e6rer musikken flammen, der kan sprede lidt lys over tilv\u00e6relsen.

Derfor pr\u00e6senterer vi her marts m\u00e5neds bedste singler i en spilleliste p\u00e5 Spotify, som du kan dykke ned i og m\u00e5ske opdage noget nyt eller f\u00e5 et gl\u00e6deligt genh\u00f8r. Der er musik til alle lejligheder, til alle sindsstemninger, og ikke mindst til at minde os om, at kloden stadig drejer. Hvor bliver det godt, n\u00e5r de danske musikere atter kan indtage spillestederne og give deres kreationer ny luft under vingerne. 

Det er sidste dag i marts, og uden s\u00e5 megen omsv\u00f8b skal gjalder vi herfra et: God eftermiddag Danmark!<\/p>\n\n\n\n

Billedstormer – 18 <\/h2>\n\n\n\n

Det er sv\u00e6rt at tale om rockmusik uden at forestille sig Chris Cornell\u2019s h\u00e6se vr\u00e6l, Axl Rose\u2019s hy\u00e6neskrig eller hvilken bovlam amerikansk white trash millionaire<\/em>, der nu er ugens metervare-hit p\u00e5 MyRock. 

N\u00e5r vi bev\u00e6ger os v\u00e6k fra den vokalgymnastiske ledetr\u00e5d i musikken, kan de fleste af os nok p\u00e5 to fingre t\u00e6lle den kompositorisk st\u00e6rke Joe Satriani\u2019s skaldede rummand eller Steve Vai\u2019s ekvilibristiske gribebr\u00e6tsonani.   

Her adskiller Billedstormer sig markant, fordi deres fokus i stedet ligger p\u00e5 fl\u00e6nsende rifforama og tunge zeppelinske<\/em> grooves. Der er ikke en ilter, navlepillende forsanger i front til at stj\u00e6le opm\u00e6rksomheden fra den hidsigt snerrende guitarmusik, der svinger i forskellige halsbr\u00e6kkende taktarter, og pumper ren benzin ned i rockhjertes cylindre.

Den aalborgensiske trio best\u00e5r m\u00e5ske nok af gamle stoddere<\/a>, men singlen \u201c18\u201d er et ungdommeligt frihedsbr\u00f8l, der truer med at for\u00e5rsage piskesm\u00e6ld. Og s\u00e5 skulle der oven i k\u00f8bet v\u00e6re en ny single p\u00e5 trapperne!<\/p>\n\n\n\n

The Boy That Got Away – Do Your Worst<\/h2>\n\n\n\n

Nogle gange skal du ned og sutte i gr\u00e6sset for, at du igen kan rejse dig. Det er den livets cyklus, der karakteriserer os som mennesker – ikke om du danser over gr\u00f8nsv\u00e6ren eller kravler i skidtet, men at du k\u00e6mper dig tilbage og f\u00e5r fodf\u00e6ste. Det er, hvordan vi tackler kampen og de sm\u00e5 sejre, der t\u00e6ller.

The Boy That Got Away har m\u00f8dt deres udfordringer og k\u00e6mpet sig tilbage.<\/a> P\u00e5 andensinglen \u201cDo Your Worst\u201d fra deres kommende tredje album, Colossus<\/em>, er det netop kampen, der bliver beskrevet. Livet tipper p\u00e5 et \u00f8jeblik, k\u00e6rligheden g\u00e5r itu, og du f\u00f8ler du st\u00e5r helt alene. Og s\u00e5 skruer du bissen p\u00e5 og sl\u00e5r igen.

Det er melodisk rock, n\u00e5r det er bedst. Singlen er forankret i et solidt riff med tung bund, og det bliver ikke ringere af, at sanger og guitarist Tim Alvin Bostr\u00f6m ogs\u00e5 smider en bister guitarsolo i hovedet p\u00e5 os. Hvis det her er det v\u00e6rste, t\u00f8r vi (n\u00e6sten) ikke t\u00e6nke p\u00e5, hvordan det bedste lyder! Kom s\u00e5 med det album!<\/p>\n\n\n\n

The Great Dictators – Creep For Life<\/h2>\n\n\n\n

The Great Dictators kommer atter til live p\u00e5 den storladne \u201cCreep For Life\u201d<\/a>. Det er et st\u00e6rkt comeback, hvor den personlige kamp har sk\u00e6rpet den lyriske pen og det musikalske udtryk. 

Brede b\u00f8lger af synthesizers og atmosf\u00e6riske samples skaber en omin\u00f8s stemning, der forplanter sig i kroppen, mens forsanger Dragut Lugalzagosi beskriver en dysfunktionel familie. Det er en sammenkomst fra helvede: \u201cThis party is the worst ever\/ I see an evil love.\u201d  

I den dysfunktionelle familie er k\u00e6rlighed og tillid illusioner blot, og knivene er ude og sigter efter ens ryg. Liges\u00e5 vel som familien kan v\u00e6re et trygt tilh\u00f8rssted, kan den ogs\u00e5 v\u00e6re en forbandelse for livet.

Lyden er ny, men stadig m\u00f8rk, og det lyriske univers mere rammende end nogensinde. Det lover godt for k\u00f8benhavnernes fjerde album, One Eye Opener<\/em>.
<\/p>\n\n\n\n

Schwarze Fiktion – Cool Bikini Cool<\/h2>\n\n\n\n

Schwarze Fiktion betragter sig selv som maskinen<\/a>, der kompromisl\u00f8st overtager mere og mere terr\u00e6n. Indefra det rumsterende maskineris dataflow opererer sangene som fragtmenterede \u00f8jebliksskildringer af mennesket i transformation v\u00e6k fra et selv. Resterne af selvets autonomi kommer i glimtvise adspredelser som eksempelvis forelskelse.

Og det kommer til udtryk i den m\u00f8rkladede \u201cCool Bikini Cool\u201d, der med fort\u00e6ttet syntetisk fremdrift, rungende shoegaze-guitarer og hypnotisk vokal byder p\u00e5 et forelsket ungdomsbillede set igennem det mere modne jegs \u00f8jne.

I h\u00e6nderne p\u00e5 lyddesigner Christian Skj\u00f8dt og producer\/mixer Carsten Heller bliver \u201cCool Bikini Cool\u201d til et ulmende m\u00f8rkt og anderledes bud p\u00e5 en popmusik, der er b\u00e5de h\u00e5rdtsl\u00e5ende, unders\u00f8gende og catchy. 

Singlen er den f\u00f8rste af en r\u00e6kke singleudgivelser i for\u00e5ret, som kulminerer med Schwarze Fiktions anden EP-udgivelse til efter\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Cloudwalk – Wide-Eyed<\/h2>\n\n\n\n

Den nordiske noir, der stadig knytter sig til Aalborg<\/a>, st\u00e5r i kontrast til skiftet fra industriby til vidensby i fremgang, men finder stadig sit kreative udtryk i byens blomstrende undergrundsscene.  Her er man ikke bange for m\u00f8rket og dets slagside, men favner det og bruger det kritisk til at skabe nye lyde og stemninger. 

Det seneste skud p\u00e5 stammen er Cloudwalk, der best\u00e5r af tidligere medlemmer fra blandt andet Caved Crow og Get Your Gun, og det har selvsagt v\u00e6ret med til at forme deres lyd, et hypnotisk mix af shoegazey<\/em> post-punk og dream pop. 

P\u00e5 singlen \u201cWide-Eyed\u201d er det meningl\u00f8sheden i det moderne menneskes identitetsfluks, der st\u00e5r i centrum. Det \u00e6teriske lydbilledes driftige fremgang danner den f\u00e6ngende ramme om vokalens b\u00f8n, der r\u00e6kker frem som en h\u00e5nd igennem dr\u00f8mmens maske. Det er i krydsfeltet mellem den lyriske bevidsthed og de pulserende trommer og h\u00f8jtsv\u00e6vende guitarer, at tematikken forankres og f\u00e5r sit k\u00f8d og blod. 

Bandet udkommer med deres debut-EP, Looming Large<\/em>, onsdag den 8. april, og er produceret af k\u00e6ldermennesket Sebastian Wolff, der som altid  har overf\u00f8rt lidt af den sorte magi, han har i fingerspidserne, til lydbilledet. <\/p>\n\n\n\n

NAR – Closer<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r man dyrker den melodi\u00f8se indie-pop, er forbillederne David Bowie og Arcade Fire ikke d\u00e5rlige udgangspunkter. P\u00e5 tv\u00e6rs af \u00e5rtier er b\u00e5de ikonet og arvtagerne kendetegnet ved at udvise en kreativ frygtl\u00f8shed og ufortr\u00f8dent dyrke det storladne. 

Det har NAR taget bestik af og giver p\u00e5 \u201cCloser\u201d en kontrastfyldt unders\u00f8gelse af det tidlige parforhold, hvori man har opdaget en stor forskellighed mellem sig \u2013 dog med et h\u00e5b om at blive t\u00e6ttere. 

Det gennemg\u00e5ende dobbelt-tema i lyrikken og kompositionen giver en h\u00e5befuld, men samtidig s\u00f8rgmodig f\u00f8lelse. Lyrikken udtrykker sorg og frustration over ikke at kunne samle f\u00f8lelsernes puslespil i en dyb og s\u00f8rgmodig vokal, som bliver forl\u00f8st i en h\u00e5befuld, opl\u00f8ftende power vokal i omkv\u00e6det. 

\u201cCloser\u201d lever i sit eget indie pop\/rockunivers med storladen synthesizer, rytmisk guitar og groovy trommebeats uden at forfalde til blot bleg imitation af mestrene. Det g\u00f8r NAR til et band, vi holder \u00f8je med i \u00e5r.  <\/p>\n\n\n\n

The New Investors – New Beginning<\/h2>\n\n\n\n

Ved f\u00f8rste lyt fremst\u00e5r \u201cNew Beginning\u201d som et svalt pust<\/a>, der ville g\u00e5 godt i \u00e9t med det gryende for\u00e5rs l\u00f8fter om en langstrakt varm sommer, men bag lydbilledet gemmer sig en seri\u00f8s tematik med dystopiske r\u00f8dder. 

Singlen handler om en gruppe unge hippier, der oven p\u00e5 apokalypsen drager ud i \u00f8rkenen i s\u00f8gen efter en ny ledestjerne og en ny og alternativ livsform langt v\u00e6k fra v\u00e6kstkapitalisme og pandemier \u2013 en ny begyndelse.

\u201c\u2018New Beginning\u2019 er \u00e5bningssangen i en sangcyklus, som vi arbejder p\u00e5, med en fiktiv apokalypse som altoverskyggende tema. Jorden er ved at g\u00e5 under, men menneskeheden bliver reddet af en fremmed civilisation, som kommer hertil og henter os v\u00e6k fra den br\u00e6ndende klode,\u201d siger sanger og guitarist, Glenn M\u00fcller.<\/p>\n\n\n\n

The Broken Beats – Carried Away<\/h2>\n\n\n\n

Bare rolig! Festen er ikke slut, langt fra. The Broken Beats er nemlig tilbage i fuld powerpop-flor og har stadig deres smagfulde finesse for den smukke melodi i behold. Det sl\u00e5r Kim Munk & co. fast p\u00e5 singlen \u201cCarried Away\u201d, den f\u00f8rste smagspr\u00f8ve fra det kommende The Gig, der er ude fredag den 24. april.

I dag t\u00e6ller The Broken Beats\u2019 bagkatalog af medlemmer intet mindre end 62 personer, hvor det eneste originale og det mest originale medlem er tilbage, nemlig sanger, sangskriver, guitarist, forfatter og nedriver Kim Munk. 

Munk udtaler selv om The Broken Beats, at han kun kan v\u00e6re stolt og glad over, hvad der er opn\u00e5et igennem \u00e5rene, og selvom det b\u00e5de har er skabt evige venskaber og tilsvarende uvenskaber, er Munk bare glad for at have overlevet sit talent som sangskriver. 

Det talent st\u00e5r lysende klart, og vi skal kun ramme omkv\u00e6det, f\u00f8r vi er klar til at lade os blive b\u00e5ret v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

LYSE N\u00c6TTER – Det Indre Rum<\/h2>\n\n\n\n

Den k\u00f8benhavnske kvartet LYSE N\u00c6TTER forts\u00e6tter p\u00e5 deres nye single<\/a>, \u201cDet Indre Rum\u201d, den rejse, som de st\u00e6vnede ud p\u00e5 i den foreg\u00e5ende single, \u201cDet Forj\u00e6ttede Land.\u201d 

Hvor sidstn\u00e6vntes jagt p\u00e5 nirvana<\/em> udfoldede sig i et tempo passende til dansegulvets ekstase, er \u201cDet Indre Rum\u201d en mere dr\u00f8mmende komposition, hvor melankolien bliver mere udtalt, og den stoiske resignation ligger ulmende bagved p\u00e5 nippet til opr\u00f8r. Det er det enkelte menneske sat alene og grublende over for livets fundmentale uforst\u00e5elighed.

Singlen slutter i et storladent crescendo, hvor en lyrisk guitarsolo indtager rampelyset, og det er if\u00f8lge bandet en k\u00e6rlig hilsen til Mew\u2019s legendariske album Frengers<\/em> fra 2003. Det demonstrerer ogs\u00e5 LYSE N\u00c6TTER\u2019s forankring ikke kun i genrerne psych og indierock, men ogs\u00e5 dream pop og shoegaze.  

\u201cDet Indre Rum\u201d er anden single i en planlagt r\u00e6kkef\u00f8lge af tre singleudgivelser dette for\u00e5r. De tre sange bliver senere samlet p\u00e5 en EP. Musikken er indspillet til i TAPF Studio i Vanl\u00f8se, hvor Peter Sloth (Fribytterdr\u00f8mme) har produceret og mixet numrene. Mastereringen af er lavet af Rune Rask (Suspekt). <\/p>\n\n\n\n

Kaizer – \u201cYOU KILL ME WITH A WORD (aim you gun)\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Kaizer, med det borgerlige navn Karen Stenz Lundqvist, vil v\u00e6re sig selv. Og nogle gange m\u00e5 man g\u00f8re opr\u00f8r for at bryde med de l\u00e6nker, der holder \u00e9n fast. Derfor vinkede hun sidste \u00e5r farvel til pladeselskab og trygge rammer til fordel for selv at have kontrol over sit kunstneriske udtryk. 

Hendes kunstneriske s\u00f8gen er nu udmundet i debutsinglen \u201cYOU KILL ME WITH A WORD (aim your gun)\u201d, hvor hun selv har v\u00e6ret sangskriver og producer. Den er et revsende opg\u00f8r med samtidens perfekthedskultur<\/em> og et kald til at st\u00e5 ved sig selv – ogs\u00e5 n\u00e5r omverden m\u00f8der en med s\u00e5rende trods. 

Kaizer rammer plet med sin futuristiske kammerpop, der emmer af den tidlige Lorde\u2019s t\u00e6tv\u00e6vede minimalisme og \u00f8jeblikkelige \u00f8reh\u00e6ngende kvaliteter. Det er punchy<\/em> og \u00f8mt p\u00e5 samme tid, og har den snert af rebelsk ungdom, der kan ruske teenageren frem i selv den mest tv\u00e6re olding. 

I mandags udkom den tilh\u00f8rende musikvideo, en poetisk hyldest til r\u00f8dh\u00e5rede kvinder, blomsterkranse og tunge Dr. Martens-boots<\/em>. Se den her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

The Reptones – Run Like the Wind<\/h2>\n\n\n\n

I fredags udkom The Reptones med deres femte album, den Nikolaj N\u00f8rlund-producerede Painkillers & Wine<\/em>, hvor den tidligere kvintet er barberet ned til en duo best\u00e5ende af Bo Bech Arvin og Kim Heibon.

De har haft et t\u00e6t samarbejde om sangene, der er vokset fra \u00f8velokalets indre hule til et intimt americana<\/em>-landskab, hvor solnedgangen gl\u00f8der over \u00f8rkengulvets st\u00f8vede sm\u00e5byer. 

Simultant med albumudgivelsen udgav de ogs\u00e5 andensinglen, \u201cRun Like the Wind\u201d, som er en smuk hyldest til et levet liv. De fort\u00e6ller om singlen:

\u201d\u2019Run Like The Wind\u2019 handler om demens og beskriver, hvordan et menneske lige s\u00e5 langsomt forsvinder for \u00f8jnene af alle, og til sidst b\u00e5de er der \u2013 og alligevel ikke er der. Det er h\u00e5rdt at acceptere \u2013 s\u00e6rligt n\u00e5r alle minder om en livlig og n\u00e6rv\u00e6rende personlighed st\u00e5r lyslevende i erindringen. Det er en sang om et sv\u00e6rt emne, men samtidig er den ogs\u00e5 en positiv og varm hyldest til et levet liv\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Jon Norman – Underground<\/h2>\n\n\n\n

En tidlig ungdom brugt p\u00e5 Caf\u00e9 Under Masken i Aarhus<\/a>, et fejlslagent fors\u00f8g p\u00e5 at blive kunstner af \u00f8llets vej, ledte Jon Norman til en ny erkendelse og ledte ham p\u00e5 rette vej i sit kreative liv. Den seneste single, \u201cUnderground\u201d, er som et snapshot af en fugtig aften p\u00e5 den aarhusianske bev\u00e6rtning, set igennem Tom Waits beduggede linser. 

Tempoet er b\u00e6vende sl\u00f8vt, som sidder man der bag disken og famler efter sidevognen til fad\u00f8llen, mens r\u00f8gen l\u00e6gger sig som en tung hinde over det polyfoniske kor af h\u00e6se stemmer. Den er som en vemodig beruselse. 

\u201cUnderground\u201d er et tungere og mere blusey<\/em> udspil i forhold til sangene fra EP\u2019en \u201cBack in the Ocean\u201d, der udkom sidste \u00e5r<\/a>. Den er en interessant forsmag p\u00e5 Jon Normans endnu unavngivne debutalbum, som rammer gaden fredag den 11. september, og signalerer, at vi muligvis kan forvente en bredere palette af lyd.<\/p>\n\n\n\n

Wolfroy – I\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored<\/h2>\n\n\n\n

Med en eftert\u00e6nksomhed, der er den amerikanske mester, Mark Kozelek, v\u00e6rdig,<\/a> f\u00f8rer Wolfroy os  p\u00e5 sin seneste single ind i et rustikt og intimt lydunivers, hvor melankolien hersker uafrysteligt i sit pr\u00e6gnante n\u00e6rv\u00e6r. Den fornemt opbyggelig komposition kryber langsomt ind under huden og s\u00e6tter sig fast i knoglerne, s\u00e5 de sk\u00e6lver desto mere ved den forl\u00f8sende punchline\u2019s tungsindige erkendelse: I\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored.

I kunsten har vi altid muligheden for at genfinde den lille tr\u00e5d, der har revet sig l\u00f8s i tilv\u00e6relsens spraglede t\u00e6ppe, og komme p\u00e5 sporet af den tabte tid. \u00c6stetikken skaber et rum, hvor vi kan tilsides\u00e6tte vores aktuelle nu og generobre den hensvundne magi. Det, som er tabt, vil blive fundet igen.

Det afspejler sig for Poulsen i den proces, han satte sig i, da han indspillede \u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored.\u201d Her s\u00f8gte han bagud til den oprindelige spontanitet, som havde forl\u00f8st de magiske sk\u00e6lv i den unge sangskriverh\u00e5nd og fokuserede h\u00e5rdt p\u00e5 ikke at vige for erfaringernes formanende r\u00f8st.

\u201cDet er en proces jeg har savnet, og som har hjulpet mig til at finde tilbage til noget af det, der har v\u00e6ret vigtigt for mig som Wolfroy helt fra starten,\u201d siger Christian Poulsen, der er synonym med Wolfroy.

\u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored\u201d er f\u00f8rste single fra Wolfroy\u2019s kommende EP best\u00e5ende af fem sange, der ogs\u00e5 vil v\u00e6re f\u00f8rste udgivelse siden det selvbetitlede debutalbum fra 2018.<\/p>\n\n\n\n

\n