{"id":992,"date":"2020-03-30T12:45:00","date_gmt":"2020-03-30T12:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=992"},"modified":"2020-08-26T15:04:35","modified_gmt":"2020-08-26T13:04:35","slug":"wolfroy-paa-sporet-af-den-tabte-tid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=992","title":{"rendered":"Wolfroy: P\u00e5 sporet af den tabte tid"},"content":{"rendered":"\n

Den aarhusianske singersongwriter Wolfroy er aktuel med sin f\u00f8rste nye single siden debutalbummet fra 2018. Den rustikke og utroligt intime bekendelsessang \u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored\u201d byder p\u00e5 solidt tankegods. H\u00f8r den her og l\u00e6s vores interview om sangens oprindelse.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Du ser dig tilbage, og der er altid noget. Det kommer sl\u00e6bende som en stikkende skygge og l\u00e6gger sig som en tung hinde over dit altfavnende indtryk. Det her skulle v\u00e6re en sejr, t\u00e6nker du, men s\u00e5dan virker det ikke. Der mangler noget, men du ved ikke hvad. 

Du har m\u00e5leb\u00e5ndet fremme i tankerne, og du tr\u00e6kker det slappe gule b\u00e5nd, med dets sm\u00e5 indekserende striber og kalkulerende rangf\u00f8lge, p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af situationen, str\u00e6kker det helt ud til kanterne og tager bestik. 

Dimensionerne passer, det er, som du forventede, men alligevel m\u00e5ler du igen p\u00e5 ny og konstaterer, at der er noget, der falder uden for geometrien – en usynlig millimeter, der fylder mere i sit frav\u00e6r.  

Skyggen taler. Med sit dj\u00e6velsk venlige smil og sin flegmatiske k\u00f8lighed udfritter denne Iago dig: Var det ikke det her du ville have? Er det ikke det, du \u00f8nskede dig?<\/em>

Sp\u00f8rgsm\u00e5l, der opl\u00f8ser dit sind i en tornados rasen, indtil du sidder alene i dens bomstille \u00f8je og klynger dig til dine store forventninger og ruinerne af \u00f8jeblikkets triumf og indser, at du er overv\u00e6ldet af en brav kedsomhed. 

Det er en himmelsk straf, det er livet selv, der ikke indl\u00f8ser vinderkuponen, du er blevet forn\u00e6gtet adgang til nuets autencitet. Og derfor l\u00e6nges du nu efter den der usynlige millimeter, usigtbar som den er, der kan g\u00f8re dig og din v\u00e6ren \u00e6gte igen. 

F\u00f8lelsen af at opn\u00e5 det, du har str\u00e6bt efter, det du har dr\u00f8mt om, for s\u00e5 kun at f\u00f8le dig uden for \u00f8jeblikkets str\u00e5leglans er den centrale tanke bag \u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored\u201d, den seneste single fra den aarhusianske singersongwriter Christian Poulsen, kendt under kunstnernavnet Wolfroy. 

Med en eftert\u00e6nksomhed, der er den amerikanske mester, Mark Kozelek, v\u00e6rdig, f\u00f8rer Wolfroy os ind i et rustikt og intimt lydunivers, hvor melankolien hersker uafrysteligt i sit pr\u00e6gnante n\u00e6rv\u00e6r. Den fornemt opbyggelig komposition kryber langsomt ind under huden og s\u00e6tter sig fast i knoglerne, s\u00e5 de sk\u00e6lver desto mere ved den forl\u00f8sende punchline\u2019s tungsindige erkendelse: I\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored.<\/p>\n\n\n\n

Mindeord over ungdommens tabte magi<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

For et par \u00e5r siden rejste Poulsen alene til USA i jagten p\u00e5 en dr\u00f8m. Han flyttede tre m\u00e5neder til hoveds\u00e6det i Tennessee, Nashville, den fam\u00f8se Music City <\/em>p\u00e5 bredden af Cumberlandfloden, hvorigennem ogs\u00e5 sydens dybe hjerteblod og musikalitet l\u00f8ber. 

Alle praktiske foranstaltinger var overskygget af ideen om, at han satte ud p\u00e5 sit livs eventyr. Ene mand skulle han forsvinde ind i det amerikanske hjerteland som andre forsvinder ud i den vilde natur. Han f\u00f8lte Kerouac\u2019s kald til at leve et omstrejfende liv, hvor intet er banalt og ingen gaber, hvor alle er sk\u00f8re efter at leve, og oplevelsernes tyvekoster hober sig op som glimtende perler i erindringens k\u00f8l. 

Forude for sig s\u00e5 han roadtrips p\u00e5 de langstrakte seks-sporede motorveje, m\u00f8det med sp\u00e6ndende mennesker, han skulle tage til koncerter og se nogle af sine st\u00f8rste helte optr\u00e6de live. Det var en luftig dr\u00f8m, men den var s\u00e5 h\u00e5ndgribelig, at han n\u00e6rmest kunne r\u00f8re ved den.

Og da han s\u00e5 endelig stod placeret midt i den, m\u00e6rkede han alligevel ikke det forventede sus indeni. Det udeblev, forblev stumt, og der opstod allerede ideen til \u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored\u201d. 

\u201cAlt dette gik i opfyldelse, og jeg var skuffet. Ikke over oplevelserne, men skuffet over hvordan jeg havde det indeni,\u201d siger Poulsen. \u201cJeg var slet ikke lige s\u00e5 begejstret som jeg synes jeg burde v\u00e6re. Jeg havde det i teorien ret vildt, men i virkeligheden f\u00f8ltes det ret mond\u00e6nt. S\u00e6rligt i en verden, hvor alt kan lade sig g\u00f8re alligevel.”<\/p>\n\n\n\n

De bristede forventninger satte gang i selvransagelse hos den unge sangskriver. For hvori bestod manglen? Var det virkeligheden, der pludselig var blevet for lille og tiln\u00e6rmelig, eller l\u00e5 svaret begravet dybere i psyken? Poulsen rettede et skarpt blik mod sig selv og identificerede en genstridig l\u00e6ngsel efter noget, der allerede l\u00e5 bag ham som en smertelig p\u00e5mindelse. <\/p>\n\n\n\n

“Det fylder mig samtidig med en l\u00e6ngsel. En l\u00e6ngsel efter en tid, hvor jeg generelt var mere begejstret, mere glad, mere \u00e6gte, mere fast besluttet p\u00e5 at finde mig selv, og leve et meningsfuldt liv.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cJeg tror, at den oplevelse fik mig til at t\u00e6nke over, hvor meget jeg hele tiden analyserer ,hvordan jeg har det. Hver gang jeg oplever noget godt, st\u00e5r jeg klar til at m\u00e5le min lykke, og se om den nu er s\u00e5 god og \u00e6gte, som jeg synes den burde v\u00e6re. Det er den stort set aldrig, og det f\u00f8les enormt skuffende,\u201d siger han.

\u201cDet fylder mig samtidig med en l\u00e6ngsel. En l\u00e6ngsel efter en tid, hvor jeg generelt var mere begejstret, mere glad, mere \u00e6gte, mere fast besluttet p\u00e5 at finde mig selv, og leve et meningsfuldt liv.\u201d

Erkendelsen er f\u00f8rst sl\u00e5ende og bliver dern\u00e6st ildevarslende. Man danner sig et billede af livet som et timeglas, hvor det underste har sl\u00e5et hul, og sandkornene langsomt l\u00f8ber ud i glemslen. For hvert \u00e5ndedr\u00e6t mister tilv\u00e6relsen endnu en flig mening, og rejsen mod enden forl\u00f8ber sig mere hul for hvert skridt. 

Heldigvis inds\u00e5 Poulsen, at der var en naturlig forklaring p\u00e5 den opst\u00e5ede melankoli, og at det ikke omhandlede et fundmentalt meningstab, men snarere en forskydning af, hvordan vi oplever over tid. Det er ganske enkelt prisen for erfaring, for selve det at leve og opleve, og i takt blive \u00e6ldre. 

\u201cEfter at have b\u00f8vlet lidt for meget med disse tanker, er det g\u00e5et op for mig, at det nok i virkeligheden er utrolig simpelt. Det handler vel egentlig bare om, at jeg er blevet lidt \u00e6ldre. Det handler nok bare om at jeg ikke oplever ting for f\u00f8rste gang l\u00e6ngere,\u201d siger Poulsen.

\u201cN\u00e5r jeg som teenager h\u00f8rte en sang, der fulst\u00e6ndig beskrev, hvordan jeg havde det, var det jo en helt magisk oplevelse. Det er det ikke l\u00e6ngere, fordi nu jeg ved godt, at det er helt normalt at v\u00e6re trist, og at alle andre ogs\u00e5 har det s\u00e5dan.\u201d

Det, som Poulsen med sit modne \u00f8je s\u00e5 fint beskriver, er overgangen fra barn til voksen, fra den navlepillende individualitet til at indg\u00e5 i det store f\u00e6llesskab, der breder sig ud over vor egen eksistens.

N\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere spejler os i kun os selv, men rammen ogs\u00e5 rummer verdens vidder og alt vi har oplevet forud, daler den magiske rus i genkendelsens tilbagevendenhed.  

Han fik sit eventyr i det forj\u00e6ttede land, men m\u00e5tte erfare, at livets talrige refleksioner alligevel havde bragt ham en smule p\u00e5 afstand. Det var nyt, javist, men ikke l\u00e6ngere uopdaget.

“Ligeledes var oplevelsen af at v\u00e6re alene p\u00e5 eventyr i USA ikke helt lige s\u00e5 emotionelt intens, som jeg havde forventet, da jeg jo p\u00e5 en m\u00e5de havde oplevet det hele f\u00f8r, bare ikke lige i Amerika,\u201d siger han. <\/p>\n\n\n\n

Intuition og mavefornemmelse som drivkraft<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I kunsten har vi altid muligheden for at genfinde den lille tr\u00e5d, der har revet sig l\u00f8s i tilv\u00e6relsens spraglede t\u00e6ppe, og komme p\u00e5 sporet af den tabte tid. \u00c6stetikken skaber et rum, hvor vi kan tilsides\u00e6tte vores aktuelle nu og generobre den hensvundne magi. Det, som er tabt, vil blive fundet igen.

Det afspejler sig for Poulsen i den proces, han satte sig i, da han indspillede \u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored.\u201d Her s\u00f8gte han bagud til den oprindelige spontanitet, som havde forl\u00f8st de magiske sk\u00e6lv i den unge sangskriverh\u00e5nd og fokuserede h\u00e5rdt p\u00e5 ikke at vige for erfaringernes formanende r\u00f8st.

\u201c<\/em>Det var vigtigt for mig at denne sang skulle skrives og indspilles p\u00e5 sammen m\u00e5de som de f\u00f8rste sange og demoer jeg lavede, da jeg var teenager,\u201d siger han. 

\u201cDen har hele vejen igennem v\u00e6ret drevet af intuition og mavefornemmelse, og jeg har ikke tilladt mig selv at komme tilbage og genoverveje noget, hvis det f\u00f8ltes godt f\u00f8rste gang jeg gjorde det.\u201d

Den dr\u00f8m, som Poulsen s\u00f8gte i Tennessee for flere \u00e5r tilbage, blev m\u00e5ske ikke indfriet i m\u00f8det med fabulerende Midwestern skyline<\/em> og honky tonk<\/em>. Men rejsen ud var dog nok n\u00f8dvendig, ikke som endedestination, men som et f\u00f8rste skridt tilbage mod den magi, han egentlig l\u00e6ngtes efter. 

Magien var aldrig rigtig derude, men l\u00e5 slumrende indeni og ventede p\u00e5, at det igen skulle blive v\u00e5r. Det begynder altid med en erkendelse, og som oftest er det ikke n\u00f8dvendigvis i m\u00f8det med sagnomspundne krystalpaladser, men snarere den sj\u00e6lelige kn\u00e6gtelse i et distinkt frav\u00e6r, der bringer den frem. 

Den fysiske hjemkomst er for l\u00e6ngst indtruffet, men det var f\u00f8rst, da Poulsen udredte sine tankesn\u00f8rer i nyt materiale og underkastede sig den mere intuitive proces, at Wolfroy vendte hjem.

\u201cDet er en proces jeg har savnet, og som har hjulpet mig til at finde tilbage til noget af det, der har v\u00e6ret vigtigt for mig som Wolfroy helt fra starten,\u201d slutter Poulsen.

\u201cI\u2019m in My Twenties and I\u2019m Already Bored\u201d er f\u00f8rste single fra Wolfroy\u2019s kommende EP best\u00e5ende af fem sange, der ogs\u00e5 vil v\u00e6re f\u00f8rste udgivelse siden det selvbetitlede debutalbum fra 2018.<\/p>\n\n\n\n

\n