{"id":937,"date":"2020-03-18T10:00:53","date_gmt":"2020-03-18T09:30:53","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=937"},"modified":"2020-08-26T15:07:05","modified_gmt":"2020-08-26T13:07:05","slug":"your-love-overdressed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=937","title":{"rendered":"Your Love: Overdressed"},"content":{"rendered":"\n

K\u00f8benhavnske Your Love har tidligere markeret sig med singlerne \u201cSomething New\u201d og \u201cUnfinished\u201d. P\u00e5 fredag udkommer debut-EP\u2019en Overdressed<\/em>, der k\u00e6mper i forbilledernes skygge, men det til trods rammer direkte ned i det unge affekteret sind og dets genvordigheder. Vi har lyttet og anmelder her.<\/strong>

Glem K\u00f8benhavn. 

Velkommen i stedet til en varm, d\u00e6mpet by, syd for et st\u00f8jende nexus af hurtige veje og urban anonymitet. For stor til at v\u00e6re lille, for lille til at v\u00e6re stor, og for sn\u00e6ver til at rumme ungdommens f\u00f8lesomme uroligheder og evigt s\u00f8gende blik. 

Velkommen ind i natten, den magiske nat, hvor festerne dunker i en s\u00f8vnl\u00f8s rus og overhovedet ikke giver aflad for det forvirrede hjertes inderste beg\u00e6r. Tankestr\u00f8mmens hvislen tager til i styrke et sted mellem det utalte og det stumme, mellem bev\u00e6gelse og stilstand. 

Den sidste nat med kliken og en sumpet k\u00f8retur under gadelampernes gullige sk\u00e6r, fra byens udkant til den tomme hovedgade og dens blindt stirrende butiksfacader, det eneste trafiklys\u2019 ignorante r\u00f8de skrig, og videre til en vens hus. Bilens st\u00e5l er en doven streg i forbifarten, asfalten kratter t\u00f8rt under de st\u00f8vede d\u00e6k, mens du sidder tilbagel\u00e6net i passagers\u00e6det, rodl\u00f8s i sind, n\u00e6rmest ved at briste af l\u00e6ngsel. 

Det er denne natlige rejse ind i et affekteret, ungdommeligt sind, med et omt\u00e5get hjerte, der vemodigt skipper slag, der st\u00e5r i centrum for Your Love\u2019s debut-EP, Overdressed<\/em>. Over fire sange dykker frontfigur Thor Svensson ned i et l\u00e6ngselsfuldt og melankolsk univers, der tekstligt kredser om afsavn, identitetstab og fremmedg\u00f8relse, og den gabende afgrund mellem at sidde fast i erindringens dis og det kriblende beg\u00e6r efter fremdrift. 

Den musikalske kl\u00e6dedragt tr\u00e6kker veksler p\u00e5 s\u00e6rligt The War On Drugs\u2019 fort\u00e6ttede, amerikanske lydbillede, hvor den \u00e5bne highway<\/em> gennem det \u00f8de landskab altid ligger lige foran og der er skyh\u00f8jt til himlen, mens den lyriske eksistens st\u00e5r i frit fald med sit hovedbrud. 

Svensson mestrer sin sangskrivning og inspirationskilder til fulde, og man fornemmer til tider skyggen af l\u00e6rermesterne udi den store fort\u00e6lling igennem den j\u00e6vne individualitets optik; Bruce Springsteen, Leonard Cohen og Bob Dylan.

I Svenssons greb bliver deres indflydelsesrige poetik kunstf\u00e6rdigt omsat til vedkommende fort\u00e6llinger om famlende betagelse, falmende parforhold, forr\u00e6derisk hjertesorg, og den indre rastl\u00f8shed i kampen mod tilv\u00e6relsens ub\u00e6rlige kedsomhed. 

Det bliver leveret i et vokalt tonefald med reminiscenser af Kurt Vile\u2019s slacker-<\/em>attitude og hjemlige Schultz & Forever\u2019s Jonathan Schultz\u2019 flan\u00f8r-croonen. Og det formidler i h\u00f8j grad den romantiske persona, vi finder p\u00e5 Overdressed<\/em>, fanget i sit eget tankespind og egne f\u00f8lelsers vold, men til stadighed oplyst af en h\u00e5bl\u00f8s, glamour\u00f8st smagende selvfortvivlelse, der virker desto mere besn\u00e6rende deraf.<\/p>\n\n\n\n

Beg\u00e6rets eksistentielle fremmedg\u00f8relse<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I \u201cStrangers Again\u201d m\u00f8der vi det lyriske jeg p\u00e5 flugt fra hjertesorgerne. Han maler byen r\u00f8d med sine venner, mens han fors\u00f8ger at gemme sig fra st\u00f8jen. Desv\u00e6rre er den solidt forankret i hans hoved og umulig at undslippe.

EP\u2019ens centrale tema bliver hurtigt ansl\u00e5et midt i dette konfuse personlige drama af br\u00e6ndende tvivl, hvor tiden har mistet sit greb, og forskellen p\u00e5 nu og da er oph\u00f8rt: \u201cLooking back it\u2019s all blurry\/ Even though the past is close behind.\u201d

I sin lyd, b\u00e5ret af perlende guitartoner og v\u00e6gtige synths, og komposition, hvor omkv\u00e6det bliver en hyppigt tilbagevendende retorisk figur, nikker den kraftigt til f\u00f8rn\u00e6vnte The War On Drugs. P\u00e5 den m\u00e5de er den \u00e5ndsbesl\u00e6gtet med den eksistentielle angst, vi finder i Adam Granduciel\u2019s fort\u00e6llerunivers.

Det vidt\u00e5bne lydbillede, drevet st\u00f8dfast frem af trommerne og let dansende bas, leder frem til omkv\u00e6dets forl\u00f8sning, hvor det forliste parforholds fremmedg\u00f8relse bliver sat i paradoksalt relief af en optimistisk klingende akkordprogression. Er der alligevel h\u00e5b forude, n\u00e5r tiden atter har g\u00e5et sin gang?

Hvis \u00e5bningsnummeret beskriver det pinefulde efter<\/em>, er \u201cHypnotized by Longing\u201d det s\u00f8dmefulde f\u00f8r<\/em>. I et afd\u00e6mpet tempo med stemningsfulde bl\u00e6sere f\u00f8lger vi den romantiske bejler igennem \u00e9n nat. Han er overmandet af sit beg\u00e6r, mens han ser sin attr\u00e5ede danse i den anden ende af et svagtoplyst lokale. 

\u00d8jeblikket er s\u00e5 pr\u00e6gnant, at ordene forbliver utalte, kun dansegulvets bev\u00e6gelser giver en antydning af mellemmenneskelig forbindelse. Og der sidder han, fanget i stilstand og nedtrykt af sin egen usikkerhed p\u00e5 den lidt naive m\u00e5de – \u201cI\u2019feel insecure and overdressed\u201d – mens fantasiens idealverden, alt det der kunne v\u00e6re, flimrer for hans indre nethinde som en idylisk vignet.

Det er kernen i den romantiske l\u00e6ngsel, uskyldig i sin oprindelse og fyldt til bristepunktet af uvished, at den g\u00f8r dig ubev\u00e6gelig, ude af stand til at handle. Det bliver spejlet i musikken, der virker hensunket, som sidder man selv d\u00e9r til festen og falder bagover i sin egen hud. 

For de h\u00e5bl\u00f8se romantikere vil det v\u00e6re nemt at dyrke den umiddelbare melankoli i afsl\u00f8rende linjer som \u201cI guess this is our first touch\/ But it feels like the last\/ Cause you\u2019re fading away\/ And I\u2019m losing grip\u201d, der netop fanger det spil mellem virkelighed og fantasi, der rumsterer i den romantiske flan\u00f8rs psyke. Virkeligheden bliver en trussel, fordi den i m\u00f8det med de skr\u00f8belige forventninger varsler egoets kontroltab.

N\u00e5r den kvindelige korstemme til sidst synger unisont med p\u00e5 omkv\u00e6det, gisner man, at l\u00e6ngslen m\u00e5ske er geng\u00e6ldt, og den lille fort\u00e6lling om et f\u00f8rste m\u00f8de opn\u00e5r en nostalgisk gl\u00f8d, der senere kan svide i hjerteventriklerne. 

Havet tjener passende som den b\u00e6rende metafor i \u201cFear of the Waves\u201d, hvor den ensomme guitarmelodi \u00f8jeblikkeligt melder nummerets tematiske splid. Her er et parforhold p\u00e5 afgrundens rand. I mods\u00e6tning til rastl\u00f8sheden og stilstanden er vi her i h\u00f8j fart. Verden spinner om de elskende, der m\u00e5 svimle i hinandens arme. 

Det lyriske jeg fors\u00f8ger at definere sin rolle, hendes rolle, i forhold til at kunne overleve, hvad der syntes at v\u00e6re et uundg\u00e5eligt opbrud. Men det er sv\u00e6rt at finde et fokus, n\u00e5r alt hastigt forandrer sig fra et \u00f8jeblik til det n\u00e6ste.

Midt i erkendelsen af identitetstab og fremmedg\u00f8relse fra elskeren, stritter det lyriske jeg dog imod. For selvom han skulle falde i havet med fare for at drive v\u00e6k, vil han ikke s\u00f8ge ly, om han n\u00e5r i havn. Han vil ikke frygte b\u00f8lgerne, men lede efter det svale sted, hvorfra ro og orden igen kan skabe balance.  

Det er en metafor for ikke at lade sig opsluge af tilv\u00e6relsens overv\u00e6ldende kraft og ikke frygte den, men g\u00e5 imod den med oprejst pande. Uroen og vandets t\u00e6tte masse manifesterer sig i nummerets sindrige lag p\u00e5 lag af sprudlende guitarer og atmosf\u00e6risk synth. Og intet sted b\u00f8lger det mere end afslutningsstykkets desperate guitarvr\u00e6l, der ogs\u00e5 tjener til at skabe luft i lydbilledet.

Vi kommer afslutningsvis til en tematisk resolution p\u00e5 den fine, akustiskb\u00e5rne \u201cFor Now\u201d. Den akkumulerede uvished om bev\u00e6gelse og stilstand har ledt det lyriske jeg frem til at tr\u00e6ffe en endelig beslutning: \u201cSo I guess I\u2019ll be standing still for now.\u201d

Nummeret emmer af 70\u2019ernes dylanske <\/em>k\u00e6rlighedsfortvivlelse, men indrammet i det mere moderne lydbillede a la den Daniel Lanois-producerede Time Out of Mind<\/em> fra 1997. Forl\u00f8sningen finder sin plads igennem et fint komponeret forl\u00f8b, hvor musikken f\u00e5r rigelig rum at \u00e5nde i.   

Til dels i kraft af sine inspirationskilder har Your Love skrevet en r\u00e6kke fornemt f\u00f8lsomme sange, der honorerer en \u00e6ldre sangskrivningtraditions kardinaldyder. Her er b\u00e5de plads til den narrative fort\u00e6lling kan udfolde sig ugeneret over tid og musikken kan g\u00f8re sit indtryk. 

Man m\u00e6rker ikke den halsende jagt p\u00e5 det n\u00e6ste omkv\u00e6d eller simple hook, der ofte g\u00f8r sig g\u00e6ldende i nutidens produktioner, men bliver i stedet favnet af et bredt, varmt lydbillede, der ligger sig som en rolig hinde om bevidstheden, mens man lytter.

Thor Svensson f\u00e5r skudt tilpas af sig selv og sine egne personlige erfaringer ind i sangskrivningen til, at de fire sange f\u00e5r en egen individualitet og kan stille sig lidt ud af mestrenes skygger. 

Overdressed<\/em> er p\u00e5 den m\u00e5de et fint startskud, hvor man til n\u00e6ste gang, m\u00e5ske et album, godt kunne \u00f8nske sig, at Your Love frigav fortiden, smed t\u00f8jet, nu det alligevel rummer s\u00e5 megen usikkerhed, og stillede sig n\u00f8gen for ny opdagelse. 

Du skal lytte til Overdressed<\/em>, fordi: Det er dit soundtrack til nattetimen i hjertet.<\/p>\n\n\n\n

\n