{"id":928,"date":"2020-03-13T12:10:09","date_gmt":"2020-03-13T11:40:09","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=928"},"modified":"2020-08-26T15:07:35","modified_gmt":"2020-08-26T13:07:35","slug":"the-consolation-astoria","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=928","title":{"rendered":"The Consolation: Astoria"},"content":{"rendered":"\n

Den k\u00f8benhavnske kvintet The Consolation udgiver i dag deres tredje album, Astoria, og beviser endnu engang, hvorfor de er landets hovedeksponenter for den inkarneret amerikanske countryrock. Vi har lyttet og anmelder.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er ligesom det vindbl\u00e6ste landskab. Dets armod siver igennem de b\u00f8jede tr\u00e6er, de brakke marker, de sm\u00e5 forfaldne huse og deres m\u00e5bende vinduer og knirkende d\u00f8re, de skr\u00e6ppende sorte fugle, der cirkulerer hvilel\u00f8st i horisonten under den n\u00f8gne sol. Alle kummerlige landskaber ligner hinanden, men er forskellig i hver sin ulykke.

Heri spillet mellem det individuelle og universelle, mellem den personligt levede erfaring og arketyperne, der eksisterer som pejlem\u00e6rker for den st\u00f8rre fort\u00e6lling, hersker en lyslevende fort\u00e6llekraft.

N\u00e5r den bliver v\u00e6kket af den \u00e6stetiske bevidsthed og forenet med en given traditions forskrifter, bliver resultatet et kunstf\u00e6rdigt h\u00e5ndv\u00e6rk, der h\u00e6ver sig over den almene virkeligheds beskaffenhed og antager det tidl\u00f8ses mytiske kl\u00e6der.  

Det ligger i kunstens iboende natur, at den p\u00e5 magisk vis kan omforme et landskab til et andet og samtidig bevare det oprindeliges ejendommelighed. S\u00e5ledes kan det personlige forblive p\u00e5 fremmed grund med en vis naturlighed. 

Det er kernen i historiefort\u00e6lling, hvor vi str\u00e6ber efter at bidrage med et lille, skjult stykke af os selv gemt i fiktionens vekslende terr\u00e6n.  

Det er s\u00e5dan, at barndomsminder fra H\u00f8je Taastrup, hjertesorg og livets typiske gale udsving, kan komme til udtryk som et stykke rendyrket countryrock, serveret lunt fra De Forenede Staters hjerteland, uden det virker p\u00e5taget eller opdigtet. Ogs\u00e5 selvom afsenderne er lutter danske.

K\u00f8benhavnske The Consolation har siden 2015 opn\u00e5et et ry som Danmarks bedste repr\u00e6sentanter for den inkarneret amerikanske countryrock. P\u00e5 deres tredje udspil, Astoria<\/em>, cementerer de da ogs\u00e5 det omd\u00f8mme med ti inciterende sange, der emmer af genrens autencitet og samtidig lukker det nordlige himmelstr\u00f8g ind. <\/p>\n\n\n\n

Ufors\u00f8det americana <\/em><\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Countryrocken har b\u00e5de den r\u00e5 el-guitars pigtr\u00e5dgnist og den mere traditionelle instrumenterings sv\u00e6vende \u00f8mhed. Ligesom den overordnede country-genre, den vokser ud af, har den ogs\u00e5 en st\u00e6rk traditionsbevidsthed, hvori historiefort\u00e6llingen st\u00e5r centralt. 

Det kommer fornemt til udtryk p\u00e5 Astoria<\/em>, hvor lydbilledet veksler mellem barske roadhouse blues-licks<\/em>, h\u00e5rdt rockende trommer, dristige bl\u00e6sere, og akustiskb\u00e5rne numre med pedal steel og strygere. Der bliver l\u00e5nt flittigt fra rock, soul og blues, og det skaber en gennemg\u00e5ende variation, der er med til at g\u00f8re albummet til en helst\u00f8bt lytteoplevelse fra a til z. 

Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for sangskrivningen, der kompetent lever op til h\u00e5ndv\u00e6rkets grundl\u00e6ggende meritter. Vi m\u00f8der ofte det lyriske jeg p\u00e5 vej videre, som den ensomme cowboy, der holder d\u00e6monerne p\u00e5 afstand ved hele tiden at v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Det er arketypiske fort\u00e6llinger om ensomhed, tab, altoverskyggende k\u00e6rlighed og hjertesorger, og livets rastl\u00f8shed. 

Og der er meget p\u00e5 spil, som der oftest er for alle sm\u00e5sk\u00e6bner. Der er l\u00e6ngsel mod noget tabt og et h\u00e5b om, at det kan genvindes, der er gnavende tvivl og d\u00f8dsangst, der er social protest, og der er en hunger for frihed og de store vidder. 

Disse hverdagseksistenser og deres indre sindsbev\u00e6gelser, de byrder de n\u00f8jsommeligt m\u00e5 b\u00e6re igennem tilv\u00e6relsen, bliver iscenesat med et billedsprog, der tr\u00e6kker p\u00e5 det ufors\u00f8dede americana<\/em>. De beskidte hotelv\u00e6relser, \u00e5bne landeveje, stoiske gravsten og ensomme jernbanespor, det vaklende parforhold, ideen om at k\u00e6mpe eller flygte, s\u00e6tte sejl mod en ny destination, er en kulturel kode, der peger direkte tilbage mod det s\u00e6regne amerikanske hjerteland.

Det er et symbolsk overfladeplan, som The Consolation alligevel form\u00e5r at levere med sj\u00e6lden indlevelse, s\u00e5 vi som lyttere g\u00e5r ind p\u00e5 historiefort\u00e6llingens pr\u00e6misser. Med andre ord lyder og virker Astoria<\/em> d\u00f8dhamrende autentisk. Dansk eller amerikansk, who cares<\/em>? Det er countryrock helt ind i sin essens! <\/p>\n\n\n\n

Astoria<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den bidske \u201cRunning the Light\u201d \u00e5bner ballet p\u00e5 den lokale honky-tonk og sm\u00e6kker som en knytn\u00e6ve tv\u00e6rs over fj\u00e6set. Den bluesrockede guitar underst\u00f8tter tekstens kompromisl\u00f8se maskulintet. Det er en no bullshit<\/em>-attitude, der bliver formildet af det lyriske jegs insisteren p\u00e5 i det mindste at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig oprigtig i sit beg\u00e6r efter frihed.

I titelnummeret \u201cAstoria\u201d vender vi tilbage til den st\u00f8vede hjemby, som vi har forladt \u00e5r tilbage uden at se os tilbage. De gamle venner er der stadig, og de lever det tilbagetrukne liv i det gamle kendte. Den tegner sig som en samtale, der stikker tilbage til barndommens eventyr og afsl\u00f8rer en l\u00e6ngsel efter uskylden i et nostalgisk tilbageblik. Livets veje kan f\u00f8re os vidt omkring i verden, men hjemstavnen st\u00e5r altid tilbage som et symbolsk holdepunkt. 

\u201cAstoria\u201d demonstrerer ogs\u00e5, hvordan en personligt oplevelse i det danske med fort\u00e6lleteknik og genreforst\u00e5else kan f\u00e5 en midwestern<\/em>-kul\u00f8r. \u201cThe old man\u2019s grave\u201d og \u201cgot a job at the railroad\u201d smager sprogligt amerikansk, selvom udgangspunktet sagtens kan v\u00e6re den g\u00e6ngse kirkeg\u00e5rd og DSB. 

Der er et humoristisk blink i \u00f8jet p\u00e5 \u201cKellyanne\u201d, som l\u00e6ner sig opad den traditionelle country b\u00e5de i udf\u00f8rsel med pedal steel og twangy vokal og i den arketypiske fort\u00e6lling om et sk\u00e6lmsk kvindfolk. Det er veludf\u00f8rt og melodisk f\u00e6ngende.

Det forholder sig anderledes med den efterf\u00f8lgende \u201cYoung Love\u201d, der har et umiskendeligt nordisk pr\u00e6g. Den har nemlig den velsmurte poprock-lyd, der dominerede de danske radiob\u00f8lger i 90\u2019erne, hvor danske kunstnere i h\u00f8j grad lod sig inspirere af den amerikanske lyd. 

Skulle man n\u00e6vne en af countrymusikkens absolutte superstjerne, er det Garth Brooks, der satte genren p\u00e5 verdenskortet i 90\u2019erne med sine oder til ulykkelig k\u00e6rlighed. Han kunne snildt v\u00e6re en inspirationskilde p\u00e5 den \u00f8mme \u201cMontreal Morning\u201d, der fort\u00e6ller om en forladt kvinde og en mand, der er n\u00f8dt at v\u00e6re hende foruden. Nis Gaardes vokal giver kuldegysninger i et t\u00e6tpakket atmosf\u00e6risk lydlandskab, hvor en poetisk guitarsolo illustrerer afsavnet. 

Siden countryrockens undfangelse har et vist socialt engagement ogs\u00e5 gjort sig g\u00e6ldende i tekstuniverset. Nutiden rammer p\u00e5 \u201cInvisible Girl\u201d, en fin hyldest til Greta Thunbergs aktivisme og kampen for klimaforandringer. Det er et kollektivt kald til, at vi skal \u00e6ndre vores vaner til det bedre.

Det er en tung, politisk-ladet tematik, og derfor l\u00f8sner \u201cBlack Snake\u201d hurtigt op med et rockende beat og aggressiv wah-wah-guitar. Den g\u00e5r dog stadig i fin tematisk tr\u00e5d med den foreg\u00e5ende sang, fordi her kalder det lyriske jeg til ansvar. \u201cDid you think you\u2019d get away with murder.\u201d Det er som en countryrocket udgave af Leonard Cohen, der p\u00e5 The Future <\/em>sp\u00e5ede, at der var en v\u00e6gtig dom p\u00e5 vej.

Der er reminiscenser af Whiskeytown\u2019s Strangers Almanac<\/em> p\u00e5 \u201cStay\u201d. Det er den slags personlige bekendelse, som Ryan Adams ogs\u00e5 mestrer til fulde. N\u00e5r man st\u00e5r i afmagt over for en indifferent verden, der buldrer afsted, og h\u00e5ber p\u00e5, at k\u00e6rligheden i sidste ende kan vise sig at v\u00e6re den l\u00f8sning, der b\u00e6rer en sikkert i havn. 

Det h\u00e5rde liv, dets fortrydelser og den tomme flaske, der ruller henover det beskidt motel-gulv, mens Tom Petty spiller sympatisk fra en skrattende radio i baggrunden, er scenariet i \u201cHeadstone\u201d. Soulede<\/em> korstemmer og funklende guitar-licks leder op til et \u00f8jeblikkeligt i\u00f8refaldende omkv\u00e6d, der s\u00f8ger mod en optimistisk forl\u00f8sning. 

Det er kendetegnende for de \u00f8jeblikke, hvor vi har tr\u00e5dt for langt ved siden af, at d\u00f8dsangsten vrisser desto kraftigere med sit forvr\u00e6ngede ansigt. I konfrontationen med de v\u00e6rste sider af os selv, er vi ofte villige til at forsage al jordisk gods og ber\u00f8mmelse for blot at kunne vende hjem igen.  

Det finder sin afm\u00e6gtige forl\u00f8sning i den afsluttende \u201cSetting Sails\u201d, der f\u00f8rst tyst og melankolsk s\u00e6tter sine sejl mod en ny havn, v\u00e6k fra problemerne, men siden \u00e5benbarer h\u00e5b forude i et opl\u00f8ftende instrumentalt afslutningsklimaks. B\u00f8lgerne brydes og m\u00e5gerne skriger, mens albummet langsomt toner ud. 

P\u00e5 Astoria<\/em> tackler The Consolation voksenlivets udfordringer og former det som en rejse – b\u00e5de i metaforisk og fysisk forstand. Det hvilel\u00f8s jeg skal l\u00e6re sig selv at kende for bedre at kunne navigere gennem verden. Men det er en sk\u00e6mtende verden, hvor k\u00e6rligheden ofte er p\u00e5 usikker grund og den indre vilje kommer i karambolage med sig selv og de udefrakommende kr\u00e6fter. 

Det bliver pr\u00e6senteret i et str\u00f8mlinet og professionelt udtryk, der nok engang stadf\u00e6ster kvintetten som Danmarks ypperste eksponenter for genren.

Du skal lytte til Astoria<\/em>, fordi: Nogle gange forst\u00e5r countryrocken bare den hvilel\u00f8se sj\u00e6l bedst.<\/p>\n\n\n\n

\n