{"id":876,"date":"2020-03-03T12:00:48","date_gmt":"2020-03-03T11:30:48","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=876"},"modified":"2020-08-26T15:55:11","modified_gmt":"2020-08-26T13:55:11","slug":"withering-surface-dansk-melodoed-vender-tilbage-til-overfladen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=876","title":{"rendered":"Withering Surface: Danske melod\u00f8d-legender vender tilbage til overfladen"},"content":{"rendered":"\n

Withering Surface br\u00e6ndte ud i start-00\u2019erne efter en kendetegnende karriere p\u00e5 den danske metalscene. De har ladet tiden g\u00e5 sin gang, og nu st\u00e5r de atter klar i 2020 til at generobre scenen med fornyet energi. Vi har talt med forsanger Michael H. Andersen om deres comeback-single, \u201cLeaves in the Stream\u201d, og dengang og nu.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der kommer f\u00e5 skels\u00e6ttende \u00f8jeblikke i livet, hvor vi m\u00e5 se os selv i spejlet og for alvor sp\u00f8rge, om vi er det rigtige sted. Er vi virkelig dem, vi ser os selv blive til? For enden af en ti \u00e5r lang vej, der havde set teenageren blive voksen og nu banke p\u00e5 d\u00f8ren til de 30 \u00e5r, stod Michael H. Andersen, forsanger i Withering Surface.\u00a0

P\u00e5 papiret gik det godt. Op igennem 90\u2019erne havde Withering Surface udviklet sig fra at tage bestik af den g\u00f6teborgske melod\u00f8d <\/em>til at blive en entitet i egen ret.\u00a0

De havde fire album under b\u00e6ltet, de havde spillet store festivaler som Roskilde og Wacken Open Air, men midt i r\u00e6set, hvor familie langsomt var kommet til, havde noget \u00e6ndret sig b\u00e5de professionelt og personligt.\u00a0

Nyere bands som Hatespehere og Mnemic var kr\u00f8bet forbi dem og stod nu h\u00f8jere rangeret p\u00e5 plakaterne, og internt var Withering Surface ramt af metaltr\u00e6thed. Da en sommerhus-session, hvor kvintetten skulle skrive nyt materiale i fred fra storbyens distraktioner, alligevel mundede ud i \u201cdruk og Autopsy-d\u00f8d\u201d, var det tydeligt, at gnisten var forsvundet.

\u201cVi gik simpelthen bare kolde. Da vi startede, var jeg 19 \u00e5r, og da vi stoppede var jeg 29. Der sker meget i en ung mands liv i den periode. Det gjorde der for os allesammen,\u201d siger Michael H. Andersen.

\u201cPrioriteringer, familie, b\u00f8rn, arbejde, og det sidste album Force The Pace<\/em> er set i bagspejlet ikke vores finest hour. Hvis vi havde v\u00e6ret fornuftige, havde vi aldrig smidt h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen, men fortsat p\u00e5 lavt blus. Men vi var tr\u00e6tte af hinanden og tr\u00e6tte af at spille den stil.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cP\u00e5 et tidspunkt troede jeg faktisk jeg skulle leve af at spille musik, men jo n\u00e6rmere jeg kom de 30, kunne jeg godt se det ikke kom til at ske.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Han m\u00e5tte se sig grundigt i spejlet og indse, at han ikke var det rigtige sted l\u00e6ngere. P\u00e5 en m\u00e5de var det en gammel drengedr\u00f8m, der m\u00e5tte briste for at give plads til noget nyt.

\u201cP\u00e5 et tidspunkt troede jeg faktisk jeg skulle leve af at spille musik, men jo n\u00e6rmere jeg kom de 30, kunne jeg godt se det ikke kom til at ske. Og hvis det gjorde, ville det v\u00e6re med en livsstil jeg ikke var indstillet p\u00e5 med ekstremt meget turn\u00e9virksomhed,\u201d siger Michael H. Andersen. 

Withering Surface smed h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen i 2004. Michael H. Andersen dedikerede sin tid til familie og eget pladeselskab og opn\u00e5ede stor succes, mens de andre medlemmer fortsatte som aktive musikere i Anti-Ritual, The Kandidate, Rising, A Sun Traverse og Volbeat.

Men tid er en forunderlig st\u00f8rrelse. For selv n\u00e5r vi ikke har et \u00e5rv\u00e5gent blik p\u00e5 den, arbejder den nogle gange for os. Og i 2020 er Withering Surface atter samlede i ny konstellation. 

Den ungdommelige energi pulserer igen ufortr\u00f8dent i m\u00f8det med de nu \u00e6ldre bandmedlemmers h\u00e5rdtoptjente erfaringer. For Michael H. Andersen er det tid til at tr\u00e6kke i arbejdshandskerne og gribe mikrofonen. For verden ligger stadig derude, klar til at blive rullet over p\u00e5 ny.   <\/p>\n\n\n\n

Fra kold til varm igen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

For to \u00e5r siden begyndte Withering Surface s\u00e5 sm\u00e5t at r\u00f8re p\u00e5 sig igen. Michael H. Andersen hookede op med Allan Tvedebrink for at lave noget materiale. Det var et forsigtigt f\u00f8rste skridt tilbage mod den gamle kemi. 

\u201cTil at begynde med var det n\u00e6rmest som en flirt mellem to teenagere, der ikke rigtigt t\u00f8r tage initiativ,\u201d siger Andersen. \u201c\u2018Allan, pr\u00f8v at skriv en sang, s\u00e5 skriver jeg tekst og indspiller vokal og hvis det ikke er fedt, s\u00e5 beh\u00f8ver ingen vide det her er sket!\u2019 Men det var fedt.\u201d

Faktisk var det s\u00e5 stor en succes, at netop d\u00e9n f\u00f8rste sang, \u201cIn a City Without Soul\u201d, har fundet plads p\u00e5 Withering Surface\u2019s kommende comeback-album. 

Hern\u00e6st forl\u00f8b alt meget naturligt. Andersen kontaktede bandets oprindelige trommeslager, Jakob Gundel, der havde arbejdet som producer p\u00e5 det seneste album med Andersens andet band, Thorium, og han havde ikke brug for megen bet\u00e6nkningstid. Han spillede samtidig i Invocator og havde truffet bassist Jesper Kvist, som han inviterede med.  

Guitarist Marcel Lech henvendte sig selv, og bandet blev fuldtalligt med den oprindelige keyboardspiller Morten Lybecker.  

Der er selvf\u00f8lgelig sket utrolig meget de sidste 16 \u00e5r, og man kunne godt spekulere i, hvordan man kan f\u00e5 en genstartet rockkarriere til at h\u00e6nge sammen med det praktiske liv, der ogs\u00e5 indbefatter familie, pladeselskab og bar. 

Men Michael H. Andersen har altid befundet sig p\u00e5 begge sider af scenen. Han begyndte behind the scenes <\/em>allerede f\u00f8r, han kom med i sit f\u00f8rste band i 1993. To \u00e5r tidligere havde han startet sit f\u00f8rste fanzine<\/em> og lavede lokalradio. I 1994 udsendte han sin f\u00f8rste udgivelse p\u00e5 eget pladeselskab. Han er vant til balancegangen, som beror p\u00e5 at have baglandet i orden.

\u201cJeg har heldigvis en masse gode kollegaer og samarbejdspartnere, s\u00e5 det er intet problem,\u201d siger han. \u201cOg bag en st\u00e6rk mand, er en endnu st\u00e6rkere kvinde, min kone gennem 20 \u00e5r.\u201d

Og m\u00e5ske det netop er alt arbejdet bag scenen de sidste mange \u00e5r, der har givet plads til, at han nu kan vende tilbage til Withering Surface med fornyet energi. 

\u201cDet er ogs\u00e5 en klich\u00e9, det her med, at man har tiden igen og er mere etableret i sit hoved, n\u00e5r man er 40+,\u201d siger han. \u201cJeg har selv en datter der snart flytter hjemmefra, lever i et stabilt parforhold og har et godt helbred, s\u00e5 lige pludselig er der tid, overskud og lyst til b\u00e5de at v\u00e6re kreativ med egen musik og st\u00e5 p\u00e5 scenen igen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

“Melodic death metal. Det er stilen.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvor Withering Surface var g\u00e5et kolde for snart tyve \u00e5r siden, er blusset igen skruet op og flammen lyser bl\u00e5ligt. Tiden har arbejdet i deres fav\u00f8r, og Michael H. Andersen har igen f\u00e5et det overblik, han manglede for \u00e5r tilbage. En pause fra det presserende r\u00e6s har gjort godt.

\u201cDet f\u00f8les som det rigtige tidspunkt og vi er ret afklaret med hvad Withering Surface anno 2020 er. Melodic death metal. Det er stilen,\u201d siger han.

\u201cAllan har skrevet hele albummet og jeg synes han har gjort et fantastisk stykke arbejde, der kan hamle op med de st\u00f8rste i genren – Dark Tranquility, At The Gates og tidlig In Flames, som ogs\u00e5 er vores st\u00f8rste inspirationskilder, samt noget proggy stuff. Allan har altid v\u00e6ret stor p\u00e5 Dream Theater.\u201d 

Det har ogs\u00e5 en m\u00e6rkbar \u00e6ndring p\u00e5, hvordan bandet forholder sig til succes. Som ung musiker str\u00e6ber man efter anerkendelse, og f\u00f8ler man, at man bliver forbig\u00e5et, kan det ofte resultere i de der triste eksistentielle kriser, som sk\u00f8n\u00e5nder kender for godt, der leder til friktion i bandet.

L\u00e6ngere nede af vejen st\u00e5r den modne mand og er mere stoisk i sine forventninger. Det er som om, at der er vokset en ny ydmyghed frem. En gl\u00e6de over de sm\u00e5 ting i sig selv.

\u201cI mods\u00e6tning til da vi i sin tid spillede p\u00e5 Roskilde Festival og Wacken Open Air eller var nomineret til en dansk Grammy, s\u00e5 s\u00e6tter jeg pris p\u00e5 al opm\u00e6rksom og respons vi f\u00e5r i dag,\u201d siger Andersen.

\u201cOg ja, vi er allerede booket p\u00e5 Copenhell og Metal Magic, og der bliver offentliggjort flere festivaler om lidt. Det var jeg faktisk ikke sikker p\u00e5 ville ske. For var der overhovedet nogen der kunne huske os?”<\/p>\n\n\n\n

Sm\u00e6k for skillingen og melodi\u00f8se omkv\u00e6d<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8rstesinglen, \u201cLeaves in the Stream\u201d, er det f\u00f8rste knockout fra det genoplivede Withering Surface. Den dyrker fortidens dyder, men er frisk i sin levering og stram i produktionen. Den er en glimrende introduktion til bandet og som s\u00e5dan kendetegnende for lyden p\u00e5 det kommende album. Michael H. Andersen var ikke i tvivl om nummerets kvalitet ved f\u00f8rste lyt.

\u201cDa Allan sendte sangen til mig, var jeg ret sikker p\u00e5, at den ville ende med at v\u00e6re en single. Guitarmelodien i omkv\u00e6det er s\u00e5 klassisk G\u00f6teborg melo-d\u00f8d, s\u00e5 jeg kom med det samme til at t\u00e6nke p\u00e5 \u2018Str\u00f6mblad\u2019 og heraf titlen,\u201d siger han. 

Singlen byder dog ogs\u00e5 p\u00e5 et mere melodisk omkv\u00e6d, som blev m\u00f8dt med en smule skepsis i f\u00f8rste omgang.

\u201cDet tog mig kun en dags tid at skrive tekst og lave demo-vokal p\u00e5 hele sangen. Og da jeg sendte den til Allan, sagde han noget i retning af \u2018Fedt, men jeg ikke lige set dig synge omkv\u00e6det s\u00e5dan,\u201d siger han. <\/p>\n\n\n\n

\u201cPretty Maids brugte Ivan Pedersen p\u00e5 deres ikoniske albums som backing-sanger. Jimmy er min Ivan Pedersen.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

“Jeg har altid v\u00e6ret en sucker<\/em> for gode omkv\u00e6d og elsker AOR og melodic rock, og selvom jeg ikke kan synge s\u00e5dan, pr\u00f8ver jeg at skabe omkv\u00e6d og melodier, selvom vi spiller forholdsvis h\u00e5rd metal.\u201d

Derfor har Michael H. Andersen hvervet Jimmy Linder fra bandet Blended Brew til at hj\u00e6lpe p\u00e5 omkv\u00e6det i \u201cLeaves in the Stream\u201d og en h\u00e5ndfuld omkv\u00e6d p\u00e5 andre sange. 

\u201cPretty Maids brugte Ivan Pedersen p\u00e5 deres ikoniske albums som backing-sanger,\u201d siger han. \u201cJimmy er min Ivan Pedersen.\u201d

Singlerne st\u00e5r linet i k\u00f8. Den n\u00e6ste single \u201cAlone\u201d er der sm\u00e6k p\u00e5, og hvis tredje single bliver den, som Andersen h\u00e5ber p\u00e5, kan vi se frem til et n\u00e6sten syv minutter langt episk v\u00e6rk.

Withering Surface er tilbage, de ser nu igen i spejlet og er p\u00e5 rette kurs, og de er blevet budt velkomne med \u00e5bne arme fra en metalscene, der stadig husker dem. Du kan indtil videre fange dem p\u00e5 Copenhell onsdag den 17. Juni og til Metal Magic Festival l\u00f8rdag den 11. juli.<\/p>\n\n\n\n

\n