{"id":866,"date":"2020-02-27T15:18:54","date_gmt":"2020-02-27T14:48:54","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=866"},"modified":"2020-08-26T15:55:31","modified_gmt":"2020-08-26T13:55:31","slug":"maanedens-bedste-singler-februar-2020","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=866","title":{"rendered":"M\u00e5nedens bedste singler, februar 2020"},"content":{"rendered":"\n

Februar er kort og n\u00e6sten forbi, l\u00f8nningsdag er lige om hj\u00f8rnet. Her er 10 af m\u00e5nedens bedste singler. Vi har samlet dem i en playliste, du kan h\u00f8re her forneden<\/strong>

Mens de store medier har travlt med at erkl\u00e6re verden i undtagelsestilstand over Corona-virus, k\u00f8rer musikverden up\u00e5virket videre. I hvert fald for nu.

Selvom februar er \u00e5rets korteste m\u00e5ned har det ikke skortet med gode singler, og vi har h\u00e5ndplukket ti af de bedste, som vi ikke synes, at du m\u00e5 g\u00e5 glip af. 

Vi er endnu ikke helt i for\u00e5r, men rocken begynder at t\u00f8 op, poppen st\u00e5r allerede i fuld flor. Det er ligesom i en bog, hvor man ofte kan forudse historiens afslutning i de f\u00f8rste linjer.  I denne m\u00e5ned f\u00e5r vi nogle st\u00e6rke bud p\u00e5, hvad resten af \u00e5rets soundtrack nok bliver.

Lad os skippe udenomsnakken og komme down to business<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

The Boy That Got Away – Chapter One<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Tredje album bliver ikke blot et stort album, det bliver en kolossus! The Boy That Got Away har genfundet den hidsige gnist p\u00e5, hvad de selv beskriver som deres \u201cvoksne album.\u201d

Men voksen betyder ikke, at man ikke kan rocke som en rebelsk l\u00e6dervest og p\u00e5 “Chapter One\u201d er der mere end rigelig sm\u00e6k for skillingen.

Tematikken er dog moden og b\u00e6rer pr\u00e6g af frontmand, Tim Alvin Bostr\u00f6ms egne livserfaringer. Han fortalte os tidligere p\u00e5 m\u00e5neden i et udf\u00f8rligt interview<\/a>:

\u201cDen handler om det breakdown, den nedsmeltning jeg havde, for tre \u00e5r siden, hvor jeg dejsede om efter lydpr\u00f8ven. Og den her sang handler om det, der skete bagefter, fordi der er kommet noget godt ud af nedsmeltningen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

K\u00falu – I\u2019m Right Here<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er garvede kr\u00e6fter, der st\u00e5r bag K\u00falu, som blandt andet har Kashmir-manden Asger Techau p\u00e5 trommer.

Deres seneste single \u201cI\u2019m Right Here\u201d giver et godt, potent bud p\u00e5 deres brand <\/em>af ambient rock. Det er atmosf\u00e6risk det ene \u00f8jeblik og st\u00e5lsat det n\u00e6ste. Men altid storladent. Lige fra de smukke vokalharmonier til de stemningsskabende synths og voldelige guitarstik. 

Du kan fange K\u00falu live p\u00e5 Headquarters l\u00f8rdag den 28. marts<\/a>, hvor de ogs\u00e5 tager Diplomatic Immunity og Nikolai Ryan med sig som opvarmning. <\/p>\n\n\n\n

FIRS – fremtid<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den k\u00f8benhavnske kvartet udgav i februar deres debut-EP, det svimler<\/em>. Og det gjorde det ogs\u00e5 for os, som resultat af at have haft den fire sang-st\u00e6rke EP p\u00e5 endel\u00f8s gentagelse i et par d\u00f8gn. 

Vi skrev:<\/a> \u201c\u2018fremtid\u2019 udviser en d\u00f8dsforagt, en tro p\u00e5 forenelse i elementerne, der musikalsk former sig som en knytn\u00e6ve og f\u00e5r \u00e9n til at gispe efter vejret.\u201d

det svimler<\/em> er dansk post-punk af h\u00f8jeste kaliber. Det er fandenivoldsk og ikke bange for at tage munden fuld. Det har den kant, som s\u00e5 meget nutidig rock synes at mangle, nemlig en slags outsider<\/em>-farlighed. Det indbyder dig til at digte videre med p\u00e5 dr\u00f8mmen. Kompromisl\u00f8st, melodisk og umiddelbart f\u00e6ngende.<\/p>\n\n\n\n

Juka Trashy – Have a Brunch<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Punk\u00e5nden bliver p\u00e5 ny sat fri i det danske. Seneste skud er Juka Trashy, der er blevet formet af et l\u00e6ngere ophold i Berlin og er et opg\u00f8r med den g\u00e6ngse metervare. Som Juka Trashy fortalte os tidligere p\u00e5 m\u00e5neden:
<\/a>
\u201c\u201cVi har v\u00e6nnet os til at h\u00f8re d\u00e5rlig musik. Med d\u00e5rlig musik mener jeg ikke n\u00f8dvendigvis musik, der skurrer i \u00f8rerne, men musik, der ligesom McDonalds\u2019 burgere altid smager af det samme, aldrig udfordrer os og altid appellerer til laveste f\u00e6llesn\u00e6vner.\u201d 

\u201cHave a Brunch\u201d er i tro \u00e5nd indspillet som one-takes<\/em>. Singlen er mikset af Jonathan Jensen fra Cable Hell Studio p\u00e5 en kombination af en analog Otari MTR-90 MKII og en DDA Q konsol og mastereret af den legendariske Pete Maher (Rolling Stones, Nick Cave, Pixies, Patti Smith).<\/p>\n\n\n\n

The Reptones – Tried To Be Nice<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

The Reptones\u2019 \u201cTried To Be Nice\u201d beskriver den jordbundne modpol til de feterede kunstnere<\/a> og videnskabsfolk, som vi hylder som genier, selvom vi reelt intet kender til deres menneskelige kvaliteter. Det er en sang med noget p\u00e5 hjerte, og den har sin oprindelse i en personlig historie fra et af medlemmernes omgangskreds. 

Singlen emmer af organisk americana-vellyd \u2013 fra den spr\u00f8dt producerede akustiske guitar til det varme klaver og Bo Bech Arvins f\u00f8lte r\u00f8st. Et smukt stryger-arrangement sv\u00f8ber sig k\u00e6lent om den lille majest\u00e6tiske melodi og hens\u00e6tter \u00e9n i \u00e5ndehullets eftertanke.  <\/p>\n\n\n\n

Anders Riis  – Mere Jylland<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Mere Jylland, mere plads til forskelle.<\/a> Anders Riis mente, at vores overskrift var den hidtil bedste i d\u00e6kningen af hans provinshymne. 

\u201cMere Jylland\u201d er en slags fuckfinger til hovedstadens h\u00f8jpandede kulturparnas, som eksiljyden Anders<\/em> p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ogs\u00e5 ser sig selv som en del af, s\u00e5 kritikken peger ogs\u00e5 tilbage p\u00e5 ham selv. 

Og s\u00e5 g\u00f8r det ikke noget, at Jacob Haugaard ogs\u00e5 medvirker – bare for lidt ekstra jysk grit<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Verdens Sidste Id\u00e9 – F\u00f8lelsen findes (ikke mere)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cJeg drev rundt i gaderne i en rus, sammen med andre tilflyttere, totalt opslugt af byens liv,\u201d fort\u00e6ller forsanger Asbj\u00f8rn Hvelplund, den lyriske mastermind bag Verdens Sidste Id\u00e9<\/a>. \u201cVores t\u00f8rst var uudslukkelig. Det f\u00f8rte os hele tiden til nye bagg\u00e5rde, nye tilstande, og jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive om det p\u00e5 dansk.\u201d

Og pr\u00f8v blot at se, hvor lang tid du kan modst\u00e5 den rastl\u00f8se bas-figur, der b\u00e6rer \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere)\u201d, f\u00f8r du vugger med. Bl\u00e6sere giver et pust af det modernes dr\u00f8m om storbyen, mens omkv\u00e6det besejrer melodiens tristesse og giver et h\u00e5befuldt lys.<\/p>\n\n\n\n

SUNDAYS – Colurblind\/High or Low<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I verden af i dag, hvor alt er str\u00f8mlinet til digitale algoritmer, ringer maxi-single<\/em> n\u00f8dvendigvis ikke en genkendelsens klokke. Det er et format, der havde sin storhedstid s\u00e6rligt i 70\u2019erne, og gav kunstnere muligheden for at udgive to singler til prisen af \u00e9n.

Og s\u00e5ledes er det med SUNDAYS, der udgav b\u00e5de \u201cColourblind\u201d og \u201cHigh or Low\u201d<\/a> i et hug. To singler, der komplementerer hinanden, samtidig med de udforsker forskellige sindsstemninger. <\/p>\n\n\n\n

Cousin – Heart Dreams<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Pop beh\u00f8ver ikke v\u00e6re tomme kalorier. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re progget og give noget at tygge p\u00e5. Det er aarhusianske Cousin et godt eksempel p\u00e5.

Kvartettens seneste single, \u201cHeart Dreams\u201d, er et sprudlende poplandskab af internationalt format, hvor man s\u00e6rlig fornemmer britiske inspirationskilder som Foals og alt-J bag kulisserne.

Det er \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngende og giver en lyst til at starte fredagsfesten allerede p\u00e5 en tirsdag eftermiddag.<\/p>\n\n\n\n

The White Album – Mystery<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Om to ugers tid udkommer The White Album med deres tredje album, Colorama. Det bliver fredag den 13. marts for at v\u00e6re helt pr\u00e6cis. Det er et album, som gruppen selv beskriver:

\u201cDeterbrunt, <\/strong>halv-funky og til tider endda sexet. Det er stort, det er flosset i kanterne, det er beat-drevet 90\u2019er indie-rock krydret med vokalharmonier og nordisk melankoli. Musikken p\u00e5 albummet er for os mere legesyg end tidligere.\u201d

Det er den k\u00e6lne \u201cMystery\u201d da ogs\u00e5 et godt eksempel p\u00e5. Laidback og ja, endda sexet! Det er den slags nummer, som straks giver en appetit p\u00e5 mere.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8r playlisten p\u00e5 Spotify her:<\/p>\n\n\n\n

\n