{"id":863,"date":"2020-02-27T13:15:01","date_gmt":"2020-02-27T12:45:01","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=863"},"modified":"2020-08-26T15:55:41","modified_gmt":"2020-08-26T13:55:41","slug":"moi-caprice-det-er-aldrig-helt-forbi","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=863","title":{"rendered":"moi Caprice: Det er aldrig helt forbi"},"content":{"rendered":"\n

Efter 12 \u00e5rs pladepause udgiver moi Caprice i morgen deres femte album, Becoming Visible<\/em>. Bandet er genopst\u00e5et i n\u00e6sten oprindelig bes\u00e6tning og har over to \u00e5r n\u00f8jsomt konstrueret et opus, der b\u00e5de smager af det gamle, men ogs\u00e5 viser nye sider af danmarks indiepop-flan\u00f8rer. Vi er dykket med ned i processen bag albummet og dets sange. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg s\u00e5 engang Michael M\u00f8ller i K\u00f8benhavn, dr\u00f8mmenes K\u00f8benhavn, og han indfriede til fulde de forventninger til den romantiske flan\u00f8r, som et ti \u00e5r langt soundtrack af moi Caprice\u2019s melankolske og let sv\u00e6vende indiepop havde efterladt mig med.

Det var en gammel kammerat, der f\u00f8rst introducerede mig til vores hjemstavns moi Caprice, og et af hans store claim to fame<\/em> var at have spillet en h\u00e5ndboldkamp mod M\u00f8ller i vores teenage\u00e5r.  

\u201cOg senere opdagede jeg, at han var blevet musiker.\u201d Min kammerat blev aldrig tr\u00e6t af at fort\u00e6lle denne anekdote. \u201cS\u00e5 jeg tog p\u00e5 Studenterhuset for at se moi Caprice. Jeg kom for tidligt og gik i baren, og mens jeg bestiller en fad\u00f8l, hvem ser jeg s\u00e5 st\u00e5 p\u00e5 den modsatte side? Nemlig ja, M\u00f8ller. S\u00e5 jeg gik over og sk\u00e5lede med ham og spurgte om han kunne huske det m\u00e5l, jeg scorede. Det kunne han.\u201d

Men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at det ikke var lugten af en harpiks-tung h\u00e5ndbold, som kl\u00e6bede sig til min bevidsthed, n\u00e5r jeg senere gang p\u00e5 gang vemodigt sang med p\u00e5 \u201cDown by the River\u201d fra gruppens tredje album, The Art of Kissing Properly<\/em>. 

Det var mere opr\u00f8ret mod det mond\u00e6ne. Viljen til at oph\u00e6ve det nyttesl\u00f8se til det mest \u00e6gte og stolt udbasunere sine f\u00f8lelser. Det var retten til at v\u00e6re anderledes i en mere praktisk orienteret virkelighed, hvor familiemedlemmer hovedrystende lo af nyindk\u00f8bte digtsamlinger. 

Der var s\u00e5 h\u00f8jt til loftet i moi Caprice\u2019s musikalske univers. K\u00e6rligheden var altid p\u00e5 spil, den m\u00e5tte briste eller b\u00e6re, det var lyden af storbyens dagdriver, der dr\u00f8mmer derude p\u00e5 fortovet, der l\u00e6nges i menneskemylderet, og higer rastl\u00f8st efter et eller andet sublimt i nattens skygger.

Og da jeg s\u00e5 langt om l\u00e6nge selv s\u00e5 M\u00f8ller for f\u00f8rste gang, jeg var netop kommet ud af en opgang p\u00e5 Vesterbro i K\u00f8benhavn og pr\u00f8vede at fiske en cigaret op med mine sm\u00e5 gule fingerspidser, smeltede kunst og virkelighed, poesi og dagligdag, sammen.

Det var stegende i juli, og der kom han g\u00e5ende, i et t\u00e6tsiddende jakkes\u00e6t, med et halst\u00f8rkl\u00e6de nonchalant viklet om halsen, som om varmen m\u00e5tte vige for hans indre coolness<\/em>, og to blondiner selvf\u00f8lgelig, \u00e9n under hver arm. Den romantiske flan\u00f8r synlig. 

Det har aldrig sluppet mig, det billede. Det var den levende manifestation af sange og deres f\u00f8lelser, som jeg kunne recitere frit fra hovedet. Det var en art bekr\u00e6ftelse af, at livet og kunsten gensidigt spejler hinanden. Det f\u00f8ltes som en poetisk sejr.

Efter 12 \u00e5rs pladepause er moi Caprice i morgen klar med deres femte studie-album, Becoming Visible<\/em>, der ligesom bandets bagkatalog udkommer p\u00e5 Glorious Records. moi Caprice bliver atter synlige.

I dag dykker vi med Michael M\u00f8ller ned i processen bag albummet og dets nye sange. <\/p>\n\n\n\n

En tilbagevenden til den hensygnende teenagedr\u00f8m<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Moi Caprice gik aldrig i egentlig opl\u00f8sning. De holdt bare op med at spille. De blev usynlige. Og for en tid blev de m\u00e5ske ogs\u00e5 nogle andre mennesker. Det var et tilf\u00e6ldigt m\u00f8de under nattehimlen i Roskilde for to \u00e5r siden, der vakte den gamle dr\u00f8m til live igen. 

\u201cEn sen sommernat i 2018 m\u00f8dte jeg min gamle ven og trommeslager Casper (Henning Hansen, red.) i mediebyen p\u00e5 Roskilde Festival,\u201d siger Michael M\u00f8ller.

\u201cDet var 8 \u00e5r siden vores f\u00e6lles band sidst havde spillet koncert, og selvom vi aldrig reelt var g\u00e5et i opl\u00f8sning havde jeg for l\u00e6ngst opgivet dr\u00f8mmen om at genoplive den hensygnende teenagedr\u00f8m, som hed moi Caprice. Men mens vi sad og talte om turneer og releasefester i 00\u2019erne, blev vi enige om, at det kunne v\u00e6re sjovt at lave musik sammen igen. M\u00e5ske endda som moi Caprice.\u201d

Efterf\u00f8lgende pressede trommeslageren p\u00e5 for at f\u00e5 nogle nye skitser til numre, som han kunne arbejde p\u00e5. M\u00f8ller m\u00e5tte hurtigt erkende, at han ikke havde meget p\u00e5 lager. I k\u00f8lvandet p\u00e5 moi Caprice\u2019s spillestop havde en metaltung skuffelse over ikke at kunne samle tropperne og fokusere energien p\u00e5 et nyt album indfundet sig, og det havde resulteret i, at han ikke havde skrevet netop den type numre i mange \u00e5r, alts\u00e5, de klassiske moi Caprice-numre.

\u201cJeg fandt tre numre, som m\u00e5ske kunne bruges. En enkelt gammel skitse vi havde arbejdet p\u00e5 i 2011 til den femte plade, som dengang forsvandt mellem h\u00e6nderne p\u00e5 os. Derudover et lidt 60\u2019er-klingende nummer, som marginalt kunne passe ind i bandets lyd. Og s\u00e5 et s\u00e6rt enebarn,\u201d siger han.

\u201cDen eneste sang, jeg havde skrevet i perioden, som helt \u00e5benlyst l\u00f8d af moi Caprice. To af sangene endte p\u00e5 pladen, den tredje var med til at danne fundament for den f\u00f8rste single fra pladen.\u201d 

Selvom musikken ofte bliver beskrevet som et dr\u00f8mmende soundtrack til den efter\u00e5rsm\u00f8rke storby, hvor regnen drypper m\u00e5lrettet ned over det let tilredte hjerte, var det ikke byens neon puls, der kaldte, da bandet for alvor skulle skrive nye sange og finde tilbage til sin egen essens.

Det var i stedet en \u00f8deg\u00e5rd i Sverige, hvor hovedparten af sangene blev skrevet eller fandt deres endelige form over to succesfulde ophold. Den f\u00f8rste tur tegnede sig som et lille eksperiment uden fuld bes\u00e6tning, men med masser af musikalsk r\u00e5derum, eventyrlyst og grej.  <\/p>\n\n\n\n

“Ingen b\u00f8rn som skal hentes, ingen potentielle aftaler. Total isolation, m\u00e5lrettet isolation.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cI oktober 2018 tog vi p\u00e5 \u00f8deg\u00e5rd i Sverige. Frederik og Fridolin Nords\u00f8, mine samarbejdspartnere i The Mountains, har et hus i Sm\u00e5land, som er fyldt med musikudstyr, h\u00f8jtalere, flygel, trommes\u00e6t og s\u00e5 videre,\u201d siger M\u00f8ller.

\u201cHer havde vi indspillet tre plader med The Mountains, og jeg er helt forgabt i den proces, som opst\u00e5r her. Ingen internet og ingen mobilforbindelse. Ingen b\u00f8rn som skal hentes, ingen potentielle aftaler. Total isolation, m\u00e5lrettet isolation.\u201d

Puslespillet begyndte at falde p\u00e5 plads. De nye numre l\u00f8d indiskutabelt af moi Caprice, og endda flere af dem havde den favorable kvalitet af at lyde som en single. Det var p\u00e5 tide at samle tropperne igen, for nu r\u00f8rte den gamle teenagedr\u00f8m for alvor p\u00e5 sig.

\u201cVi skrev til David, som ikke havde r\u00f8rt en guitar siden 2010, men var fyr og flamme for at lave musik igen. Jacob Funch, som var blevet fast guitarist i tiden f\u00f8r vores langsomme disintegration, var ogs\u00e5 p\u00e5 med det samme. Jakob Millung, vores gamle bassist, takkede nej. Han bor i dag i Colombia og havde lige f\u00e5et et barn, s\u00e5 det gav n\u00e6sten sig selv. Vi spurgte Fridolin Nords\u00f8, som tidligere har vikarieret p\u00e5 bas og v\u00e6ret producer for os, og han ville gerne overtage rollen som bassist i bandet,\u201d siger M\u00f8ller.

I april 2019 tog bandet til Sverige igen. Alt blev gjort f\u00e6rdigt, og nye numre kom til. Hvor de mere klassiske moi Caprice-numre kom til p\u00e5 den f\u00f8rste tur, \u00e5bnede den n\u00e6ste tur for en ny side af bandet. Numrene begyndte at blive mere komplekse og mindre poppede.

M\u00f8ller f\u00e6rdigskrev teksterne hjemme i K\u00f8benhavn i efter\u00e5ret 2019 og for ham har de et klart omdrejningspunkt:

\u201cDe omhandler ikke mindst selve det at lave musik igen,\u201d siger han. \u201cDen underlige f\u00f8lelse det er, at oplive et navn, som har haft s\u00e5 stor betydning for \u00e9ns liv.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hjeml\u00f8se sange, der bliver synlige og finder hjem<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hvordan er det at v\u00e6re i moi Caprice anno 2020? Det svarer den seneste single, \u201cTeenagers\u201d, p\u00e5. Men f\u00f8r den blev en nutidig statuserkl\u00e6ring, begyndte den sin eksistens som et sp\u00f8gelsesagtigt sk\u00e6r. Den var l\u00f8srevet fra sin egen historiske kontekst og l\u00e5 gemt i en skuffe, indtil Michael M\u00f8ller atter skulle bruge nye skitser til moi Caprice. 

\u201cSangen var hjeml\u00f8s i mange \u00e5r, indtil Casper spurgte, om jeg ikke havde nogle skitser. Dette var uden tvivl den f\u00f8rste, jeg t\u00e6nkte p\u00e5, fordi det nok var det eneste helt \u00e5benlyse moi Caprice-nummer, jeg havde skrevet i de 10 \u00e5r. Og nu har det s\u00e5 endelig f\u00e5et sin plads i moi Caprice-historien,\u201d siger han.

\u201cTeenagers opstod p\u00e5 kvistv\u00e6relset p\u00e5 Engelsholm H\u00f8jskole, da jeg arbejdede som sangskrivningsl\u00e6rer der. Formentlig engang i 2014 eller 15. A- og B-stykke opstod ved det klaver, som stod p\u00e5 mit v\u00e6relse, men de resterende dele opstod indenfor f\u00e5 dage,\u201d forts\u00e6tter han.

\u201cDet var s\u00e5dan et underligt nummer at skrive, fordi det helt \u00e5benlyst l\u00f8d af moi Caprice, men blev skrevet i en periode, hvor jeg nok for alvor havde opgivet h\u00e5bet om bandet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

“S\u00e5 m\u00e5ske opstod sangen virkelig som et sidste desperat opr\u00e5b til mig selv om ikke at opgave dr\u00f8mmen om moi Caprice.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Sangen indeholder flere potente linjer, som man stopper op ved og t\u00e6nker over en ekstra gang – \u201cIt\u2019s like being born into a hologram\/ I keep returning to the person I am.\u201d Alle synes de at omhandle det samme: Ikke at opgive h\u00e5bet, at have tillid til at alle floder leder tilbage i havet. 

\u201cLinjen \u2018I can\u2019t bring myself to believe that it\u2019s over’ var simpelthen en del af sangen fra den f\u00f8rste mobiloptagelse. S\u00e5 m\u00e5ske opstod sangen virkelig som et sidste desperat opr\u00e5b til mig selv om ikke at opgave dr\u00f8mmen om moi Caprice,\u201d siger M\u00f8ller. 

\u201cOg da teksten endelig blev skrevet f\u00e6rdig i Sverige, blev det ogs\u00e5 hele ideen: Det er en sang, der handler om at v\u00e6re i et band. Og helt specifikt handler den nok om at v\u00e6re i moi Caprice anno 2019.\u201d 

Det storladne tekstunivers lever ufortr\u00f8dent p\u00e5 Becoming Visible<\/em>. I et lydunivers, der b\u00e5de emmer af det vi forvejen kendte og forventede, og nyere, eksperimentelle numre, der peger fremad mod det nye \u00e5rti, genfinder ikke kun bandet sig selv, men lytteren m\u00f8der en gammel ven igen – og opdager m\u00e5ske en flig af noget personligt glemt. Vi kan kortvarigt glemme, hvem vi er, men aldrig undslippe os selv helt.

De romantiske dyder bliver spejlet i den tunge tematik, der tr\u00e6kker veksler p\u00e5 for eksempel de store myter, s\u00e5som den om Orfeus, sangenes fader, der ikke kunne dy sig og m\u00e5tte se tilbage p\u00e5 sin hustru Eurydike, da han hentede hende op fra Hades og s\u00e5ledes tabte hende igen for altid. 

Og de myter er selvf\u00f8lgelig spejlet i popul\u00e6rkulturen, som moi Caprice ogs\u00e5 dykker ned i. Her er det s\u00e6rlig de klassiske spaghetti-westerns, der har givet inspiration.

\u201c\u2018Maureen\u2019 holder en fin bandtradition i h\u00e6vd \u2013 ligesom titlen p\u00e5 vores f\u00f8rste plade og sangen \u2018Someone Spent His Life With He\u2019\u201d fra We Had Faces Then<\/em>, refererer den til filmen Once Upon a Time in the West<\/em>, som altid har fascineret mig,\u201d siger M\u00f8ller.

\u201cHvor \u2018Someone Spent His Life With Her\u2019 er en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til filmens kvindelige hovedrolleindehaver, Claudia Cardinale, er \u2018Maureen\u2019 en hyldest til filmens f\u00f8rste offer. Teksten er en slags flimrende desperat redningsfors\u00f8g, f\u00f8r Maureen bliver skudt i en af filmens mest ikoniske scener.\u201d

Albummets \u00e6ldste nummer hedder \u201cMy Name is Nobody\u201d og er ligeledes inspireret af det italienske landskabs fors\u00f8g p\u00e5 at genskabe det vilde vesten. 

“Titlen er stj\u00e5let fra den nok mest vellykkede spaghetti-western med Terrence Hill. Teksten handler om jalousi, h\u00e5b og hvor fantastisk det er at opdage, at der stadig er nogen, som tror p\u00e5 det, man laver,\u201d siger M\u00f8ller.

\u201cVi arbejdede med denne sang i \u00f8velokalet i 2011, f\u00f8r den oprindelige femte plade l\u00f8b ud mellem h\u00e6nderne p\u00e5 os. Jeg har altid godt kunne lide den, og gravede den \u2013 som en af de f\u00e5 sange fra den periode \u2013 frem, da Casper og jeg gav os til at indspille sammen igen\u201d. <\/p>\n\n\n\n

“Guitarriffet i sangen kommer fra en gammel skitse af vores tidligere bassist Jakob Millung. Der er noget smukt ved at han p\u00e5 denne m\u00e5de alligevel er med p\u00e5 vores femte plade.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvor den startede som en mere kompleks sang, er den efter bandets bearbejdning blevet, hvad M\u00f8ller beskriver, en af moi Caprice\u2019s mest kontante sange. Samtidig har den ogs\u00e5 en lille hilsen med sig.

\u201cGuitarriffet i sangen kommer fra en gammel skitse af vores tidligere bassist Jakob Millung. Der er noget smukt ved at han p\u00e5 denne m\u00e5de alligevel er med p\u00e5 vores femte plade,\u201d siger M\u00f8ller.  

Mest sigende er nok titelnummeret, fordi det ogs\u00e5 markerer, at 12 \u00e5rs pladepause er forbi og at teenagedr\u00f8mmen lever, bandet spiller. 

\u201cP\u00e5 vores anden tur til Sverige l\u00e5 jeg en nat f\u00f8r jeg faldt i s\u00f8vn og l\u00e6ste i en digtsamling af Philip Lamantia, en af mine yndlingsdigtere. Digtsamlingen hedder Becoming Visible <\/em>og jeg kunne vildt godt lide den titel. Derfor blev det arbejdstitlen p\u00e5 den f\u00f8rste sang, jeg kastede mig over dagen efter,\u201d siger M\u00f8ller.

\u201cTitlen f\u00f8dte egentlig teksten, som jo ogs\u00e5 omhandler bandet; det at f\u00f8le at det egentlig burde have v\u00e6ret forbi, men pludselig ser man konturerne af en plade igen. Konturerne er siden blevet slebet til og pladen er p\u00e5 vej ud.\u201d

Becoming Visible <\/em>udkommer i morgen, fredag den 28. februar. <\/p>\n\n\n\n

\n