{"id":845,"date":"2020-02-21T12:10:00","date_gmt":"2020-02-21T11:40:00","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=845"},"modified":"2020-08-26T15:56:11","modified_gmt":"2020-08-26T13:56:11","slug":"firs-det-svimler","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=845","title":{"rendered":"FIRS – Det svimler"},"content":{"rendered":"\n

I sidste uge udgav FIRS\u2019 deres debut-EP, Det svimler<\/em>. Over fire galaktisk pulserende numre tager vi rumskibe ud i universet, blandt himmelske eksplosioner og dommedagsprofetier, og kigger tilbage p\u00e5 vores egen menneskelighed. Vi har lyttet og anmeldt.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201cI’ve seen things you people wouldn’t believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched C-beams glitter in the dark near the Tannh\u00e4user Gate. All those moments will be lost in time, like tears in rain. Time to die.<\/em>\u201d

Det er et af mest ikoniske \u00f8jeblikke i moderne film, da Roy Batty, portr\u00e6tteret af Rutger Hauer i Ridley Scott\u2019s sci-fi-klassiker Blade Runner<\/em>, i det m\u00f8rke regnvejr p\u00e5 en tagtop med udsigt over en futuristisk storbys mareridt giver sin lille refleksive monolog efter at have reddet sin modstander, detektiven Rick Deckard, fra et frit fald ned i dybet. Og s\u00e5 d\u00f8r han. 

Det er s\u00e6rlig Hauers gribende levering – replikanten, der igennem det korte livs erindring ser det menneskelige i sig selv – der sp\u00f8ger lang tid efter og s\u00e6tter sig en smule ildevarslende i kroppen. 

P\u00e5 fire linjer konfronterer vi visioner om stjerneverdner og en symbolladet kosmisk magi, der tr\u00e6kker det oplevede t\u00e6ttere p\u00e5 det rent guddommelige og virker desto mere ubegribeligt for det menneskelige \u00f8je, rodf\u00e6stet her p\u00e5 jorden under himmelv\u00e6ldets begr\u00e6nsning, og den uomtvistelige tragedie i, at selv disse \u00e5benbaringer er prissat af tiden. 

Denne her br\u00e6ndende f\u00f8lelse, ideen om at sidestille sin egen ydmyge subjektivitet med noget langt st\u00f8rre hinsides den blotte bevidsthed, giver en rasende iver efter selv at r\u00e6kke ud efter stjernerne og favne kosmos og eventyret, f\u00f8r det er for sent, og det hele er tabt i tiden som t\u00e5rer i regnen.

Det er den stemning, som du sidder tilbage i efter at have lyttet til FIRS\u2019 debut-EP, Det svimler<\/em>. Fire sange, vilde og fabulerende, og en iboende historiefort\u00e6lling, der sprudler m\u00e6gtigt og trodsigt af saft og kraft. <\/p>\n\n\n\n

En genopstanden \u00e5nd<\/h2>\n\n\n\n

Det virker n\u00e6sten uh\u00f8rt, n\u00e5r vi sammenligner med nutidens \u00f8vrige dansksprogede musik, der er voldsomt befolket af singersongwriters, der har taget bestik af de sidste tyve \u00e5rs danske litteratur, hvor det n\u00e6re og lokale er sat i fokus som omdrejningspunkt.

Navlepilleriet, den traurige menneskesj\u00e6ls sm\u00e5, anekdotiske sanseregistringer, bliver bl\u00e6st v\u00e6k i FIRS\u2019 univers af voldsom stjernedrift. Her bliver det enkelte menneskes tragedie oph\u00e6vet til en falden guddoms sk\u00e6bne, og rammerne for fort\u00e6llingen er s\u00e5 stor, at kun kosmos kan rumme dem. 

Det virker n\u00e6sten uh\u00f8rt, men ogs\u00e5 dristigt revolutionerende. 

Det tager mig tilbage til ungdommens musiklytten, hvor de udvalgte nye cd\u2019er rituelt blev afspillet, mens jeg l\u00e6ste teksterne i tandem. Det var den hemmelige portal indtil et nyt univers, hvor mine egne tanker pludselig drev med lyrikkens tankestr\u00f8m og blev til sm\u00e5 \u00e5benbaringer og pudsig selvindsigt. 

Invitationen til at dr\u00f8mme med tager jeg ikke l\u00e6ngere for givet. Det m\u00e5 v\u00e6re noget med kalken i hjernen, der g\u00f8r, at man bliver lidt mere stiv i betr\u00e6kket med alderen. Men i FIRS\u2019 univers af h\u00f8jdramatisk undergang og stjernekrig, bliver jeg som ung igen. 

Fort\u00e6llingerne om de hysteriske, ofte gale, menneskesk\u00e6bner, der trodser dystopien, lever opr\u00f8rsk med livets hastighed, og br\u00e6nder sejrrigt ud i galaksen, bliver et romantiserende spejl, der v\u00e6kker egen fantasi op fra dens d\u00f8s.   

Som bandnavnet ogs\u00e5 kunne antyde er det 80\u2019erne som \u00e5rti, vi tager udgangspunkt i. Musikalsk har vi at g\u00f8re med en steroide-pumpet<\/em> og stram maskinel videref\u00f8rsel af Joy Division\u2019s post-punk. Musikken er cracket<\/em> og n\u00e5desl\u00f8s, h\u00e5rdtsl\u00e5ende og dramatisk opbyggelig.

Vokalen svinger mellem Lars HUGs dybf\u00f8lte fraseringer og Ian Curtis\u2019 maniske ordstr\u00f8mme, og billedsproget tr\u00e6kker p\u00e5 Strunges lyriske v\u00e6rdighed og pragtmodernisme. 

Det er selvf\u00f8lgelig ikke f\u00f8rste gang, at en ny generation musikere l\u00f8fter Michael Strunge op af graven p\u00e5 Assistens Kirkeg\u00e5rd. Men de fleste synes, at tygge poesien igennem og spytte en slags boblende inderlighed ud, der virker s\u00e6regen, n\u00e5r man tager hele forfatterskabet i betragtning.

Det bliver som en art karikatur af den skr\u00f8belige digter i vinduessatsen, en revisionistisk fiktion, der glemmer alle kald til \u201crevolutionerende poesi-frisind\u201d og at firserdigtningen skulle v\u00e6re kosmisk n\u00e6venyttig. 

Den \u00e5nd af Strunge FIRS fremmaner er i mods\u00e6tning den vr\u00e6ngende, punkede, Bowie-betagede og Rimbaud-vision\u00e6re, storbydigter, der folder dr\u00f8mmenes faner ud og ublu kr\u00e6ver kosmos som sit eget.

I de fremragende tekster der hele tiden intertekstuelle spil i gang, som den opm\u00e6rksomme lytter vil bide m\u00e6rke i og blive forn\u00f8jet over. Det giver en ny sp\u00e6ndende tekstdybde. Og hvis den poetiske fremgangsm\u00e5de p\u00e5 nogen skulle fremkomme som tyveri, b\u00f8r det v\u00e6re sagt, at \u00e5nden af Strunge nok ville v\u00e6re den f\u00f8rste til at klappe anerkendende i h\u00e6nderne.* <\/p>\n\n\n\n

Guddommelige stjerneskibe<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Titelnummeret udspiller sig n\u00e6rmest som en slags futuristisk romance mellem astronauter fanget i en tind\u00e5se, der driver hvilel\u00f8st rundt i galaksen. Det lyriske jeg er sat over for det store hele i et overv\u00e6ldende, sanseladet \u00f8jeblik. Ja, det svimler i et m\u00f8de mellem simili – \u201cluftkopier\u201d – og autenciteten i oplevelsen af situationen.

I verset lader Michael Vitus\u2019 blidt vuggende bas Mathias Winther Kjeldsens vokal folde sig ud, mens guitaren knitrer spr\u00f8dt og trommerne tikker mekanisk. \u201cdet svimler\u201d virker helt afm\u00e5lt i sin musikalske levering, indtil trommeslager Troels Dankert i et snuptag tager al den m\u00e5lrette energi, han tidligere har demonstreret i st\u00f8jpunkerne LSD on CIA, ind i ligningen og t\u00e6ver ufortr\u00f8dent p\u00e5 lilletrommen.

Man kan n\u00e6sten h\u00f8re fingrene bl\u00f8de i S\u00f8ren Stengaards frenetiske guitarspil, da omkv\u00e6det for alvor rammer som en orkan. Den senere orientalsk klingende guitarmelodi har en smag af Johnnie Greenwood\u2019s stratosf\u00e6riske guitarspil p\u00e5 Radiohead\u2019s OK Computer<\/em>. 

Men det er s\u00e6rligt vokal-hooket \u201cN\u00e5r vi ligger ned\u201d, der infiltrerer \u00f8regangene og giver \u00e9n lyst til at skr\u00e5le med uden hensyn til naboer eller forbipasserende. 

De lyse bastoner, der galoperende introducerer \u201cstjerneverdner\u201d, rammer nonchalant den unge Peter Hook\u2019s lyd. Det post-punkede lydbillede er et perfekt match til det lyriske drama. 

Menneskeheden er stillet over for dommedag, verden er g\u00e5et i st\u00e5, og et menneske bliver sendt ud \u201cmod endel\u00f8se stjernehorisonter\u201d. S\u00e6rlig interessant er sammenstillingen \u201ci guddommelige stjerneskibe\u201d, hvor det menneskeskabte pludselig g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med den kosmiske skaberkraft. Man f\u00f8ler sig alene i universet, n\u00e5r stillet over for Gud. 

Galningen er l\u00f8s i \u201cdistress call\u201d, hvor versenes stressende p\u00e5g\u00e5enhed opl\u00f8ses i omkv\u00e6denes b\u00f8n til det toned\u00f8ve oratorium. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvem de egentlige galninge er? De desperate eller de ignorante.

Efter et effektivt melodistykke slutter sangen i klimatisk sidste breakende omkv\u00e6d, hvor desperationen br\u00e6nder forvansket igennem vokalen.  

Tempoet br\u00e6nder igennem som rakettens motor p\u00e5 den afsluttende \u201cfremtid\u201d, hvor den utopiske stjernedrift st\u00e5r glohed. Det er storbyen rykket ud i solen. Kjeldsen fl\u00e6nser melodisk ordene ud, mens et kl\u00e6deligt ekko runger om hans stemme. Musikken virker l\u00f8bsk, men k\u00f8rer ikke af skinnerne.

Vi f\u00e5r et \u00e5ndehul i et lille mellemspil, hvor man messer med p\u00e5:  \u201cDet er det sorte hul, det er big bang, det er fremtiden, det er nu.\u201d 

\u201cfremtid\u201d udviser en d\u00f8dsforagt, en tro p\u00e5 forenelse i elementerne, der musikalsk former sig som en knytn\u00e6ve og f\u00e5r \u00e9n til at gispe efter vejret.

Det svimler<\/em> er dansk post-punk af h\u00f8jeste kaliber. Det er fandenivoldsk og ikke bange for at tage munden fuld. Det har den kant, som s\u00e5 meget nutidig rock synes at mangle, nemlig en slags outsider<\/em>-farlighed. Det indbyder dig til at digte videre med p\u00e5 dr\u00f8mmen. Kompromisl\u00f8st, melodisk og umiddelbart f\u00e6ngende. Kom og del det liv, kom og lev det sus<\/em>!

Du skal lytte til Det svimler<\/em>, fordi: Du er til h\u00e6sbl\u00e6sende punkpoesi, der folder dr\u00f8mmenes faner helt ud.<\/p>\n\n\n\n

<\/div><\/div>\n\n\n\n