{"id":833,"date":"2020-02-18T12:00:42","date_gmt":"2020-02-18T11:30:42","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=833"},"modified":"2020-08-26T15:58:36","modified_gmt":"2020-08-26T13:58:36","slug":"rain-polish-to-make-things-shine","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=833","title":{"rendered":"RAIN – polish to make things shine"},"content":{"rendered":"\n

Dansk guitarrock kan m\u00e5ske virke som en genre for m\u00f8rkem\u00e6nd, der dyrker det dyste og tunge, men s\u00e5dan forholder det sig ikke p\u00e5 RAIN\u2019s EP-debut. De tipper nemlig virtuost med hatten til Britpop og New-wave, og resultatet er \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngende melodier og uptempo asfalt-disko. Vi anmelder polish to make things shine<\/em> her. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Storbyens tr\u00f8st. F\u00f8lelsen af anonymitet, at kunne forsvinde i m\u00e6ngden som et ansigtsl\u00f8st sandhedsvidne. H\u00f8re sin mave skrumle p\u00e5 billige kulhydrater p\u00e5 Kongens Nytorv, mens Hotel d\u2019Angleterre\u2019s klassicistisk hvide facade trykker sig ned p\u00e5 bevidstheden. Du ser magtens elite<\/em> suse forbi i deres d\u00f8dsorte biler, og selv er du h\u00f8j p\u00e5 mulighedernes rus, som man kun finder den her – i storbyen.

Der er en s\u00e6rlig ungdommelig fascination af dette liv p\u00e5 spidsen, der m\u00e5ske forklarer den udl\u00e6ngsel som oftest bliver fostret i de s\u00f8vnige provinsbyer. Her er muligheden for at undslippe den, du er, og pudse den stjerne du gemmer p\u00e5 indeni, fri fra den prosaiske virkelighed et liv under markernes gr\u00e5 himmel har fors\u00f8gt at g\u00f8re til den, du b\u00f8r v\u00e6re. 

Og der er ikke nikotinplettede h\u00e6nder med krummede fingre nok til at t\u00e6lle alle de gange verdens metropoler s\u00e5ledes har lagt scene til de sm\u00e5 hverdagsdramaer, der fylder himmelr\u00e5bende i et 20-\u00e5rigt hjerte. Der eksisterer en poetik i den frostklare by, som l\u00e6gger sig som en beskyttende hinde over hjerteveerne og fremtryller noget lyrisk i selv den smogbeskidte sne, der samler sig i revnerne p\u00e5 fortovet. 

Vi skal blot 30 \u00e5r tilbage – et ocean af tid for Millennials<\/em> og m\u00e5ske mere h\u00e5ndgribeligt p\u00e5 en efterh\u00e5nden sepia-betonet m\u00e5de for gamle r\u00f8vhuller som undertegnede – for at huske, hvordan Britpoppens ypperste mestre i form af for eksempel Suede\u2019s Brett Anderson og Blur\u2019s Damon Albarn med sk\u00e6rpet opm\u00e6rksomhed ind\u00e5ndede asfaltverdenen omkring dem og spyttede den ud igen i graffiti-malede hooks<\/em>.    

Denne britiske skygge h\u00e6nger kl\u00e6deligt over k\u00f8benhavnske RAIN\u2019s EP-debut, polish to make things shine<\/em>. Den unge kvintet tr\u00e6kker nemlig ublu og kompetent p\u00e5 den melodiske, britiske lyd, der i 90\u2019ernes igen gjorde Storbritannien til et imperium, dog i musikalsk forstand. Det her er f\u00f8rst og fremmest guitarmusik, og den bliver fremf\u00f8rt med samme panache som hedengange Supershine gjorde det i starten af 10\u2019erne. 

Det er dog ikke en nostalgisk genopstandelse af et for\u00e6ldet lydbillede. RAIN har tydeligvis liges\u00e5 meget styr p\u00e5 gudf\u00e6drene, som de har p\u00e5 de disciple, der fulgte i deres k\u00f8lvand og gjorde lyden til deres egen. Derfor er i\u00f8refaldende og drivende synthesizer liges\u00e5 centralt som guitaren p\u00e5 samme m\u00e5de, som den var p\u00e5 amerikanske The Killers\u2019 anglofile debutalbum, Hot Fuss<\/em>. 

Den dr\u00f8mmende ungdomspoesi er indrammet i fire upbeat<\/em>, nynnev\u00e6rdige sange, der til tider flirter med det melankolske m\u00f8rke, vi finder hos Editors og White Lies. Men mest sigende for RAIN\u2019s musikalske udtryk er, at den allestedsv\u00e6rende melankoli aldrig form\u00e5r at forstumme en h\u00e5befuld optimisme. <\/p>\n\n\n\n

Sk\u00f8nheden p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vi er fanget i det centrifugale punkt for verdens omskiftelighed p\u00e5 den \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngende \u201cSnowblind\u201d, der \u00e5bner EP\u2019en. Her m\u00f8der vi RAIN for fuld udbl\u00e6sning, og det er n\u00e6rmest som om hvert element er en kendetegnende melodi i sig selv. S\u00e6rligt bassen tr\u00e6kker os ind i nutiden og holder pulsen h\u00f8j. Det radiob\u00e5rne omkv\u00e6d rammer tidsnok til, at det burde v\u00e6re oplagt at pumpe ud i \u00e6teren.

Hvor der er en snert af White Lies i \u201cSnowblind\u201d, dykker den f\u00f8lgende \u201cMetropolitan Heart\u201d l\u00e6ngere tilbage i tiden og rammer snildt den slags storbyhymne, som Cast eller Oasis magisk form\u00e5ede at g\u00f8re til en tidl\u00f8s \u00f8reh\u00e6nger. Betragtningerne om den kolde storby, at finde ro i mylderet, indfinder sig, og man ender hurtigt som en romantisk iagttager. Det handler om at finde sk\u00f8nheden p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne, det handler om at pudse hverdagsindtrykkene og finde magien i dem.

Hvad er der med et knust hjerte og dansegulve? M\u00e5ske er det her, at vi kan ryste leden af os. \u201cSolitaire\u201d form\u00e5r i hvert fald at forene den negligerede elskers udtalte melankoli med dansegulvets forglemmelse. Versmelodien formidles smukt af Andreas Hougaards vokal, der f\u00f8rst er resigneret, men rammer bristepunktet i det forl\u00f8sende omkv\u00e6d. Det er asfalt-disko for Converse-sko og g\u00e5r direkte i hjertekulen og l\u00f8sner op for den \u00e6ngstelige knude.

Vi forts\u00e6tter i samme spor p\u00e5 \u201cUncanny\u201d, hvor omkv\u00e6dets \u201cnah-nah-nah\u201d viser sig uimodst\u00e5eligt.  Det har fremdrift, og man sidder tilbage med f\u00f8lelsen af, at man sagtens kunne have brugt flere sange. Derfor er det desto mere n\u00e6rliggende at vende tilbage til toppen og spille EP\u2019en forfra bagefter.

P\u00e5 polish to make things shine <\/em>demonstrerer RAIN en s\u00e6regen fingerspidsfornemmelse for b\u00e5de den gode melodi og driftige kompositioner. De fire sange passer godt sammen i lyd og atmosf\u00e6re, og kvintetten form\u00e5r p\u00e5 fornem vis at forene det unge livs tristesse med dagdr\u00f8mmeriets udrejse. Energien er konstant, som i storbyens trafikerede mylder, og vi forfalder ikke til et langsommeligt \u00f8jeblik, hvor opm\u00e6rksomheden p\u00e5 musikken sv\u00e6kkes. 

Du skal lytte til polish to make things shine<\/em>, fordi, al udbryderl\u00e6ngsel dr\u00f8mmer om storbyens betagende og let h\u00e5bl\u00f8se asfalt-romantik.<\/p>\n\n\n\n

\n