{"id":823,"date":"2020-02-14T10:00:44","date_gmt":"2020-02-14T09:30:44","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=823"},"modified":"2020-08-26T15:58:46","modified_gmt":"2020-08-26T13:58:46","slug":"the-boy-that-got-away-kolossal-genfoedsel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=823","title":{"rendered":"The Boy That Got Away: Kolossal genf\u00f8dsel"},"content":{"rendered":"\n

I dag udkommer \u201cChapter One\u201d, f\u00f8rstesinglen fra The Boy That Got Away\u2019s tredje album, Colossus<\/em>, og vi har i den anledning v\u00e6ret t\u00e6t inde p\u00e5 processen bag bandets h\u00e5rdtsl\u00e5ende \u201cvoksne plade\u201d. Her bringer vi et hudl\u00f8st \u00e6rligt interview med guitarist og sanger, Tim Alvin Bostr\u00f6m, der uden omsv\u00f8b kommer forbi de r\u00e5 skyggesider i livet og den genfundne gl\u00e6de ved at lave musik for musikkens skyld. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Han l\u00f8ber. Ruten har han n\u00f8je planlagt p\u00e5 forh\u00e5nd. Han har ikke bev\u00e6get sig i m\u00e5nedsvis, men i dag har han truffet et valg om at konfrontere det, der fastholder ham i stilstanden. Langt, langt inde er der et v\u00e6sen, der er g\u00e5et fra forstanden. Det hvisker i hans \u00f8re: Du skal d\u00f8. 

Og nu l\u00f8ber han langs stierne i Hasle Bakker. Det er tidligt for\u00e5r, og luften er frisk, gr\u00e6sset er gr\u00f8nt, overalt omkring ham spirer livet p\u00e5 ny i genf\u00f8dsel. Du skal d\u00f8. Stemmen er vedholdende i sin trussel, og sveden driver af ham kold og klam.

Men han er ligeglad. Han har sagt derhjemme pr\u00e6cis, hvor han l\u00f8ber, og han har aftalt, at hvis han ikke er tilbage inden for et vis tidsrum, skal man l\u00f8be ud og finde ham. Ligger han s\u00e5 d\u00e9r, drattet d\u00f8d om og lidt for sent til at f\u00e5 en indbydelse til Klub 27? 

Det er en risiko, han er villig til at tage. D\u00f8dsangsten har igennem l\u00e6ngere tid betroet ham, at hans hjerte er svagt. Det vil briste med et slapt elastiks sidste klask, og hans liv vil v\u00e6re slut. Den sortgnaskende d\u00e6mon klamrer sig efterh\u00e5nden t\u00e6t til alt i hans tilv\u00e6relse. Den st\u00e5r p\u00e5 spring i skyggerne og t\u00e6rer p\u00e5 lyset, suger gl\u00e6den ud af alt. Nu har han besluttet sig for et final show down <\/em>og taget l\u00f8beskoene p\u00e5. 

Tre m\u00e5neder tidligere var Tim Alvin Bostr\u00f6m p\u00e5 toppen af sin karriere. Alting s\u00e5 anderledes ud. Han var med sit band, The Boy That Got Away, i Herning og skulle indfri en gammel drengedr\u00f8m. De skulle \u00e5bne ballet for selveste Dizzy Mizz Lizzy, de skulle rocke ud.

Men s\u00e5 skete der noget uventet under lydpr\u00f8ven. Tim f\u00e5r et ildebefindende. Den panikangst, der har v\u00e6ret ham en uvelkommen f\u00f8lgesvend livet igennem, vrister sig l\u00f8s og hopper i n\u00e6ste nu tungt op p\u00e5 skuldrene af ham.

Der bliver ingen publikumsfanfare og bl\u00e6ndende scenelys denne aften. I stedet ligger han p\u00e5 akutmodtagelsen p\u00e5 Herning Sygehus under steril loftsbelysning med ledninger i kroppen og blinkende maskiners uforst\u00e5elige summen i baggrunden. Angsten har sat ind, og den vil spise drengen.

I de efterf\u00f8lgende uger vover han sig forsigtigt ned i \u00f8velokalet for at komme tilbage i rytmen og r\u00e6kker ud efter guitaren. Bang! S\u00e5 er angsten der med det samme som en glidende tackling. Han kan ikke tr\u00e6kke vejret. Det bliver bedre at holde sig v\u00e6k. 

Og han begynder at udeblive. Stilstand. Du skal d\u00f8. Men s\u00e5 bliver det alligevel for meget. For angsten er g\u00e5et over sine gr\u00e6nser, og nu afholder den Tim fra det, han elsker mest: At spille musik. Ingen musik, intet liv alligevel. S\u00e5 der er kun en vej ud. Han l\u00f8ber.

Enten spiller hjernen ham et puds eller ogs\u00e5 er han vitterligt d\u00f8dssyg. Han er fast besluttet p\u00e5 at finde ud af det. D\u00e6monen skal ikke holde ham tilbage l\u00e6ngere. Og mens han l\u00f8ber langs stierne, indser han, at det ikke kan v\u00e6re fysisk muligt for ham at g\u00f8re det, hvis hjertet fejler noget som helst.

Da han kommer hjem igen, er noget anderledes. Han er anderledes. Han f\u00f8ler, at han har f\u00e5et en ny indsigt. Den er kommet p\u00e5 en barsk m\u00e5de, men m\u00e5ske derfor den virker desto mere dybsindig. Han er t\u00e6ttere p\u00e5 at v\u00e6re den, han egentlig altid gerne har villet v\u00e6re. 

Straks begynder det at g\u00e5 bedre, han vender tilbage i \u00f8velokalet og kan igen samle sin guitar op. Da for\u00e5ret endegyldigt ankommer i maj, st\u00e5r han atter p\u00e5 scenen under SPOT og spiller et akustisk s\u00e6t p\u00e5 HeadQuarters.

Bag kulisserne har han v\u00e6ret ved at skvatte om af panikangst, og n\u00e5r han kigger ud p\u00e5 publikum, mist\u00e6nker han, at de kan se frygten i hans \u00f8jne.

Men han kommer helskindet igennem. Det er en k\u00e6mpe oplevelse, for det er ikke l\u00e6ngere blot en lille koncert ud af mange, det er det \u00f8jeblik, at han ved, at det hele nok skal g\u00e5. Han er tilbage. Drengen er undsluppet.<\/p>\n\n\n\n

Vi spiller for vores egen skyld<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I dag sidder Tim atter backstage p\u00e5 HeadQuarters. Hans lange, sorte h\u00e5r er let sammenfiltret, og han har en m\u00f8rkegr\u00f8n skovmandsskjorte p\u00e5. Han udstr\u00e5ler den samme tilbagel\u00e6nede afslappethed og fort\u00e6lleiver om musikken som den \u00e6ldre statsmand i rock, Dave Grohl. Tag ikke fejl. Der er en rock\u2019n\u2019roller i huset.

Han har netop f\u00e5et fra fri sit arbejde p\u00e5 Fundamentet, en organisation, der hj\u00e6lper udsatte og s\u00e5rbare i Aarhus, og selvom han dagen inden har bes\u00f8gt MyRock for at tale om The Boy That Got Away\u2019s kommende tredje album, Colossus<\/em>, har han stadig masser at fort\u00e6lle os.

\u201cVi er et kompromisl\u00f8st rockband, der har lavet en god plade,\u201d siger han. Kampviljen sidder usv\u00e6kket i ham. It\u2019s a long way to the top if you wanna rock\u2019n\u2019roll<\/em>, som legendariske Bon Scott nonchalant skreg det og sikkert ville have gjort en anelse mere desperat lydende, hvis han havde set, hvad tidens hits p\u00e5 Spotify er. 

“Jeg kan godt li\u2019 at k\u00e6mpe for tingene. Det er min natur at g\u00f8re det,\u201d siger han. \u201cSom Dave siger, hvis musikken er god nok, skal folk nok finde den. Men du skal ogs\u00e5 ud med den.\u201d

Og kamp har der da ogs\u00e5 v\u00e6ret. Indspilningerne til det forg\u00e5ende album, Moonsick<\/em>, begyndte kaotisk, da bandet stod uden bassist efter kun to dage i studiet. Tim og trommeslager Casper Simonsen havde \u00e9n kandidat inde at vende, da Tim kom i tanke om \u201cen vanvittig bassist, jeg kendte fra Kolding.”  

De sendte en f\u00f8ler ud og kunne snart byde Mathias Gregersen velkommen i folden. Han var et perfekt match. \u201cHvorfor fanden gjorde vi ikke det fra starten af,\u201d spurgte de to \u00f8vrige medlemmer hinanden om bagefter.

Moonsick<\/em> l\u00e5 heldigvis f\u00e6rdig og klar, f\u00f8r den sk\u00e6bnesvangre aften i Herning i 2017. Hvor den blev til under turbulente forhold, og debutalbummet bestod af sange, som Tim havde gemt p\u00e5 i en \u00e5rr\u00e6kke, er Colossus <\/em>imidlertid lyden af et band, der kommer full circle<\/em>. Det er nemlig et album skrevet i f\u00e6llesskab i \u00f8velokalet, kun med musikken i tanke. 

\u201cVi har gjort det p\u00e5 den gode, gammeldags man\u00e9r,\u201d siger Tim. \u201cVi m\u00f8des i \u00f8velokalet, f\u00f8ler et eller andet riff, der opst\u00e5r lige nu og her, og s\u00e5 er det bare spille det, ligesom da man var barn og havde energi i \u00f8velokalet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

“Der er lige meget ejerskab i det her.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Selvom Tim ikke er bleg for at beskrive det nye album, som trioens mest modne album til dato, d\u00e9r, hvor de for alvor er blevet voksne, er det samtidig en tilbagevenden til den rebelske energi, man f\u00f8ler, n\u00e5r man f\u00f8rste gang for alvor begynder at larme med sine venner. Det har bragt fokus tilbage p\u00e5 rockens kardinaldyd, nemlig at man kan spille pisset sammen.

\u201cFor det f\u00f8rste skaber det et samspil, som jeg aldrig har oplevet f\u00f8r,\u201d siger Tim. \u201cVi l\u00e6rer jo hinanden at kende ind og ud musikalsk. Det skaber ogs\u00e5 en ejerfornemmelse. Der er lige meget ejerskab i det her. S\u00e5 det er ikke Tim og band, som det var p\u00e5 den f\u00f8rste plade.\u201d

Hvor man p\u00e5 Moonsick<\/em> kunne fornemme en bestemt, karakteristisk sound,<\/em> bliver den p\u00e5 Colossus <\/em>mejslet i sten. Tim siger, at The Boy That Got Away har f\u00e5et skabt en lyd nu, der helt og holdent er deres, og er kommet udover at v\u00e6re al mulig andet. 

\u201cDet vigtigste er, at vi har en f\u00f8lelse af, at der er noget, der er st\u00f8rre. Vi spiller musik for vores egen skyld, alts\u00e5, s\u00e5dan oprigtigt for vores egen skyld,\u201d siger han. \u201cOg vi har p\u00e5 intet tidspunkt sk\u00e6nket det en tanke, at vi skulle ud at spille for nogen. Det har ikke v\u00e6ret med i overvejelserne, hvem vi skulle spille for, hvordan vi kunne lokke flest mulige til.\u201d

I et flashback til tidligere tider erindrer han, hvordan tanken om tomme scenegulve har sat gang i en negativ mental spiral. Den slags tanker, der er arnested for angsten, og som han nu har fundet en flugtvej fra ved at vende fokus v\u00e6k fra publikums anerkendende blikke og tilbage p\u00e5 sin egen k\u00e6rlighed til at spille musik sammen med sine bedste venner.

\u201cF\u00f8r i tiden har det v\u00e6ret mine angsttanker. Jeg var bange for, at der ikke kom nogen til mine koncerter, bange for ikke at v\u00e6re god nok,\u201d siger han. \u201cS\u00e5 nu spiller vi musik for vores egen skyld og har f\u00e5et det helt tilbage p\u00e5 et holdplan.\u201d      <\/p>\n\n\n\n

Tal om det<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Angst, depression og den endelige tragedie h\u00e6nger dog stadig som et synligt m\u00f8rke i verden omkring os. Du beh\u00f8ver ikke at opleve det personligt for alligevel have det p\u00e5 t\u00e6t hold. Chancerne er, at du kender nogen i din omgangskreds, der oplever psykiske problemer eller m\u00e5ske endda desv\u00e6rre v\u00e6lger at ende livet.

I den senere tid har der lydt et opr\u00e5b i medierne om at bryde stigmatiseringen af disse tabuemner, hvor der er blevet sat s\u00e6rlig fokus p\u00e5 musikbranchen. Er musikere mere udsatte end andre, n\u00e5r det kommer til psykisk sygdom og selvmord?

Vi taler om, at et tabuet skal brydes, men det ubehagelige, det slet og ret uforst\u00e5elige, er ikke nemt at snakke om. De fleste af os viger fra forlegent fra det, og langt mere sl\u00e5ende eksisterer der en generel frygt for, at det at tale \u00e5bent om et selvmord i sig selv er nok til at afstedkomme en reciprok reaktion af epidemiske proportioner.<\/p>\n\n\n\n

“Jeg skriver om mit eget selvmord. Det er en anledning til en snak om tabuer.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Den frygt tager Tim ikke del i. Han vil hellere end gerne tale \u00e5benhjertigt om det, der er g\u00f8r ondt. For hvor selvmordet kan v\u00e6re umuligt at forst\u00e5, er dialogen det eneste sted, hvor vi kan komme det i m\u00f8de og udviske angsten omkring det.

\u201cDer er en sang p\u00e5 Colossus<\/em>, der hedder \u2018Don\u2019t Bring Me Back\u2019, hvor jeg skriver om mit eget selvmord,\u201d siger han. \u201cDet er ikke nogen single, men det er en anledning til en snak om tabuer.\u201d

Mange rockmusikere har en morbid fascination af d\u00f8den. M\u00e5ske det skyldes den helgenfejring, der ofte finder sted, n\u00e5r en generations helte ligger bl\u00e5 i rendestenen med kanyler i armen eller tjekker ud enten som et kvalt skrig eller gev\u00e6rskuddet definitive glammen.  

\u201cJeg var overbevist om, at jeg ville d\u00f8, inden jeg blev 27 \u00e5r,\u201d siger Tim. \u201cS\u00e5 jeg var ligeglad med mit<\/em> liv. Jeg fyrede den bare af, drak mig i hegnet, r\u00f8g whatever<\/em>, tog stoffer og sloges p\u00e5 livet l\u00f8s. Men lige pludselig blev jeg 27 \u00e5r, og hvad fanden skulle jeg s\u00e5?\u201d

For Tim blev svaret at dyrke musikken i h\u00f8jere grad og udleve kampen kreativt frem for p\u00e5 egen krop. Men i bandets f\u00e6lles omgangskreds indtraf tragedier, som n\u00f8dsagede en stadig dv\u00e6len ved det sv\u00e6reste sp\u00f8rgsm\u00e5l at besvare: Hvad er livet, og er det v\u00e6rd at leve?

\u201cDet kommer sig af, at vi har en f\u00e6lles ven, som for nogle \u00e5r siden tog sit liv,\u201d siger Tim. \u201cHan var lige blevet far, og jeg er selv lige blevet far for tredje gang, og han tog simpelthen sit liv, fordi han ikke f\u00f8lte, at han kunne blive en god nok far. S\u00e5 han ville gerne tage sit liv i tide, s\u00e5 hans k\u00e6reste kunne n\u00e5 at finde en anden mand, der kunne v\u00e6re far for hans barn. Og s\u00e5 mens vi var ved at indspille, blev jeg ringet op og fik at vide, at Kristian Vad (aarhusiansk musiker, red.) var hoppet nede i Gr\u00f8nnegade.\u201d

Tankerne nedf\u00e6ldede Tim i den refleksive \u201cDon\u2019t Bring Me Back\u201d, en grungy<\/em> mastodont, der rammer albummets midte og med sin kuldegysende tyngde kaster et relevant alvorsk\u00e6r over den ellers livsbekr\u00e6ftende rockfest p\u00e5 Colossus<\/em>.

\u201cJeg skrev den her tekst, der handler om mit selvmord,\u201d siger han. \u201cDen handler om, at hvis jeg tager den beslutning, alts\u00e5, jeg pr\u00f8ver at s\u00e6tte mig ind i, hvordan det ville v\u00e6re, s\u00e5 har jeg en forestilling om, at det ville v\u00e6re meget stille og roligt. I teksten beder jeg min k\u00e6reste om ikke at redde mig, hun skal komme videre. \u2018Don\u2019t bring me back from outer a space, I stay\u2019.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Chapter One – personlig sangskrivning<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er ikke kun \u201cDon\u2019t Bring Me Back\u201d, der er symptomatisk for, hvordan The Boy That Got Away har \u00e6ndret sig p\u00e5 tredje album og er blevet mere tilpas i dem selv og hinandens selskab. Sangskrivningen er nemlig blevet langt mere personlig end p\u00e5 de forg\u00e5ende album. 

Hvor Tim p\u00e5 debutpladens f\u00f8rstesingle harcelerede over politikkere og vendte vreden udad, er han begyndt at grave dybere i sig selv, end han har gjort tidligere. Nu har han et rum, hvor episoderne med angst kan omformes til potente rocksange i samarbejde med hans bandkammerater. 

\u201cDen m\u00e5de vi skriver tekster p\u00e5, er, at jeg m\u00e5ske bliver interviewet af de andre,\u201d siger han. \u201cHvordan f\u00f8les det egentlig, n\u00e5r du oplever det der? Nu blev jeg skilt sidste \u00e5r, og hvordan f\u00f8les det? Og s\u00e5 besvarer jeg det, og s\u00e5dan kan vi sidde i f\u00e6llesskab og skrive om noget.\u201d 

F\u00f8rstesinglen \u201cChapter One\u201d er i den \u00e5nd blevet til p\u00e5 baggrund af det stress-relaterede panikanfald, som Tim oplevede i Herning. Kroppen kunne ikke mere, og han var sygemeldt i et \u00e5r efter. Oplevelsen sidder stadig s\u00e5 frisk i ham, at han kan vende tilbage til den. Det er en n\u00f8dvendighed for ham, fordi den p\u00e5 mange m\u00e5der har gjort ham til den, han er i dag.

\u201cDen handler om det breakdown, den nedsmeltning jeg havde, for tre \u00e5r siden, hvor jeg dejsede om efter lydpr\u00f8ven,\u201d siger han. \u201cOg den her sang handler om det, der skete bagefter, fordi der er kommet noget godt ud af nedsmeltningen.\u201d

\u201cJeg har s\u00e5dan en syret f\u00f8lelse i kroppen, hvor jeg f\u00f8ler, at min hjerne er overophedet, men at der er nogle ender, der n\u00e5ede hinanden lige pludselig, som har gjort mig til en anden og m\u00e5ske mere det menneske, jeg rigtig gerne vil v\u00e6re.\u201d

Det har dog ogs\u00e5 haft store konsekvenser for hans privatliv, og de sidste tre \u00e5r kan snildt beskrives som en tur i livets omskiftelige karrusel med dens bakker og dale.

\u201cDet har s\u00e5 ogs\u00e5 givet sig udslag i, at jeg blev skilt fra min eks-kone, som jeg havde v\u00e6ret gift med i ti \u00e5r og har to b\u00f8rn med, og meget hurtigt m\u00f8dte en anden, som blev gravid seks timer efter, og som jeg nu er ved at k\u00f8be hus med,\u201d siger han. \u201cDet er bare derudad. Og jeg er fuldst\u00e6ndig fast besluttet og glad for den, jeg er, og det er egentlig ogs\u00e5 den der voksne fornemmelse, vi har i bandet. Det her er vores voksne plade.\u201d

De dage, hvor usikkerheden gjorde hver sang\u00e6ndring til en personlig kritik, og hvor sangskrivningen var fostret af splid i \u00f8velokalet, er forbi. Det er et mere harmonisk The Boy That Got Away, der tropper op, og resultatet er musik, der f\u00f8rst og fremmest tilfredsstiller dem selv og ikke en illusorisk crowd<\/em>, der med sin indest\u00e6ngte bedrevidenhed er klar til agere ultimativ smagsdommer.<\/p>\n\n\n\n

“Vi griner mere end nogensinde, og s\u00e5 kommer der krafteddermame ogs\u00e5 vores yndlingsmusik ud af det.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cDet er ogs\u00e5 det, der bekr\u00e6fter mig i, at vi er noget full circle<\/em>, fordi vi sk\u00e6ndes ikke. Jeg har aldrig v\u00e6ret i et band eller et forhold, hvor jeg ikke har sk\u00e6ndtes, og jeg skulle sgu nok v\u00e6re forgangsmand for det. Der skulle v\u00e6re et eller andet drama,\u201d siger Tim.

“Og nu har jeg fundet ud af, at der beh\u00f8ver ikke v\u00e6re det der drama for at skrive gode sange. Det har ikke noget med hinanden at g\u00f8re. Tv\u00e6rtimod. Vi sk\u00e6ndes ikke, vi griner mere end nogensinde og har det s\u00e5 fantastisk rart i hinandens selskab, og s\u00e5 kommer der krafteddermame ogs\u00e5 vores yndlingsmusik ud af det.” <\/p>\n\n\n\n

The Boy That Got Away holder release-fest p\u00e5 HeadQuarters i Aarhus, fredag den 24. april,<\/a> og p\u00e5 BETA2300 i K\u00f8benhavn, l\u00f8rdag den 25. april<\/a>.  Mens du sp\u00e6ndt venter p\u00e5 albummet, kan du h\u00f8re \u201cChapter One\u201d her:<\/p>\n\n\n\n

\n