{"id":804,"date":"2020-02-10T12:00:34","date_gmt":"2020-02-10T11:30:34","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=804"},"modified":"2020-08-26T16:04:01","modified_gmt":"2020-08-26T14:04:01","slug":"ny-musikvideo-sonic-moon-stoejrock-moeder-klassisk-gyser-aestetik%e2%80%a8","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=804","title":{"rendered":"Sonic Moon: St\u00f8jrock m\u00f8der klassisk gyser-\u00e6stetik\u2028"},"content":{"rendered":"\n

Bela Lugosi er d\u00f8d, det slog Bauhaus fast, men hans \u00e5nd lever videre i anmelderroste Sonic Moon\u2019s seneste musikvideo, som netop er udkommet i dag. Du kan se deres gyser-homage til titelnummeret, \u201cUsually I Don\u2019t Care for Flowers”, her.<\/strong>

I slipstr\u00f8mmen af sidste \u00e5r udkom aarhusianske Sonic Moon med deres anden EP, Usually I Don\u2019t Care for Flowers<\/em>, men det ville v\u00e6re en gruelig fejl at t\u00e6nke den som tilh\u00f8rende det forgangne \u00e5rti af den grund. Langt fra!

EP\u2019en og dens fem slagkraftige sange er nemlig, som al rock bedst, tidl\u00f8s, og den ind\u00e6dte, klaustrofobiske atmosf\u00e6re, der kendetegner udspillet, kilder smagsl\u00f8gene liges\u00e5 meget i dag som i g\u00e5r – og vil sikkert ogs\u00e5 v\u00e6kke fascination for nye sultne fans i morgen.

Det er lyden af den st\u00f8jende, nihilistiske aarhusianske undergrund i 2020, og kvintetten f\u00f8lger nu op p\u00e5 anmelderroserne med en nagende musikvideo til titelnummeret selv. I vores anmeldelse af EP\u2019en<\/a> bem\u00e6rkede vi om det p\u00e5g\u00e6ldende nummer:

\u201cDet afsluttende titelnummer har en tidlig cobainsk<\/em> kvalitet over sig. Tunge, stikkende guitarriffs, en bass, der ufortr\u00f8dent dominer bunden, og en vokal, der svinger mellem den indadvendte resignation og b\u00f8nnen udtrykt i primale sandpapirsskrig. Den konsekvente guitarsolos atonale bends st\u00e5r som en resolut kommentar, der synes at opsummere den lyriske destination.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Fascination af kult-gys<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Musikalsk set har vi med en blandet opskrift at g\u00f8re, som snildt tr\u00e6kker p\u00e5 stoner<\/em>, psychedelic<\/em> og noise rock<\/em>, og det g\u00e5r igen i musikvideo-\u00e6stetikken, der ogs\u00e5 g\u00f8r veksler p\u00e5 adskillige referencer. Videoen kan nemlig ligeledes ses som en visualisering af bandmedlemmernes fascination i de forstyrrende og uraffinerede udtryk i gamle kultgysere.

Og her taler vi ikke om 80\u2019erne gory<\/em>-klassikere som Hellraiser<\/em>, Evil Dead <\/em>og Maniac Cop<\/em>, men tager skridtet l\u00e6ngere tilbage, helt til de stilskabende f\u00f8rste spadestik i genren.

I videoen s\u00e6tter bandet det dystopiske titelnummer op mod en genklipning af kultklassikeren \u201cWhite Zombie\u201d fra 1932. Den havde tidens mest kendt skr\u00e6kmester i hovedrollen, Bela Lugosi, og betragtes i dag som v\u00e6rende den f\u00f8rste fuldl\u00e6ngde zombie-film. For at n\u00f8rde helt ud over dens indflydelse har den ogs\u00e5 tjent som inspiration til chokrockeren Rob Zombies eget navn og tidligere band af samme navn som filmen.

Musikvideoen fanger ufortr\u00f8dent den inderligt fort\u00e6rrende stemning i sangen, og p\u00e5 en stormende dag i februar virker den som et passende soundtrack med billedside til.  <\/p>\n\n\n\n

Se \u201cUsually I Don\u2019t Care for Flowers\u201d her:<\/p>\n\n\n\n

\n