{"id":785,"date":"2020-02-07T09:02:00","date_gmt":"2020-02-07T08:32:00","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=785"},"modified":"2020-08-26T16:00:53","modified_gmt":"2020-08-26T14:00:53","slug":"musikpremiere-verdens-sidste-ide-foelelsen-findes-ikke-mere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=785","title":{"rendered":"Verdens Sidste Id\u00e9: F\u00f8lelsen findes (ikke mere)"},"content":{"rendered":"\n

Verdens Sidste Id\u00e9 imponerer p\u00e5 f\u00f8rstesinglen fra deres kommende debutalbum, Den indre by<\/em>. Det er poetisk, det er melodisk, og det favner bredt. Med et varmt humanistisk blik for sangskrivning og store omkv\u00e6d skulle det ikke overraske om bandet snart er at finde i samme nationale liga som Peter Sommer, S\u00f8ren Huss og Love Shop.<\/strong>

Aarhus er som et sneglehus.<\/em> Det er den f\u00f8rste betragtning, jeg gjorde mig om byen hin sommerdag for ti \u00e5r siden.

Jeg stod p\u00e5 fortovet ud for Filosofisk Fakultets r\u00f8dtmurede klods og skelede med sammenbidte \u00f8jne i det brutale morgenlys, mens den t\u00e6tte trafik f\u00f3r opad Randers Vej i arbejdsomt trav. Min stadig alkoholramte hjerne fors\u00f8gte dels at regne ud, hvor togstationen var, og samtidig at holde kroppen nogenlunde oprejst.

Det var min f\u00f8rste gang p\u00e5 egen h\u00e5nd i Smilets By, jeg var udenbys, v\u00e6k fra markerne og den lokale k\u00f8bmand, en fremmed uden kort, der ledte efter fire-toget hjem, og jeg tog til opgaven med en vis prosaisk sk\u00f8desl\u00f8shed og vandrede ud i det bl\u00e5. 

Og det var her, at jeg gjorde mig min erfaring. Da jeg misforstod byens labyrint, der netop er som et sneglehus. Hvordan besejrer du en labyrint? Du holder til h\u00f8jre. Men jeg gik hele tiden vild, f\u00f8lte jeg. For det syntes som om, at hver eneste vej, jeg tog, drejede mig ind i en midte, jeg ikke genkendte, en sf\u00e6res indre, som ikke svarede overens med min formodning om endedestinationen for bunden af en geometrisk ret linje.

Jeg var faret vild i indre by, og selvom jeg trods alt til sidst, i forvirringens forbl\u00f8ffede rus, fandt togstationen, er det ved indre by, vi i dag g\u00f8r et holdt. 

Verdens Sidste Id\u00e9, anf\u00f8rt af sangskriver og sanger Asbj\u00f8rn Hvelplund, er nemlig ude med f\u00f8rstesinglen, \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere)\u201c, fra deres kommende debutalbum, Den Indre By<\/em>. Du kan se den impressionistiske musikvideo her forneden. <\/p>\n\n\n\n

Bykort i menneskeportr\u00e6tter<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Ligesom artiklens forfatter, lemf\u00e6ldig i sine erindringer, er det landsbydrengens m\u00f8de med byen, der st\u00e5r i centrum for Hvelplunds poetiske virke, og hans erfaringer om byens sneglehus er ligeledes i trit. 

Hvelplund voksede op i landsbyen Lunde ved Varde. Her spillede han fodbold som alle andre, og i weekenderne hang de ud i kroens slyngelstue, hvor Kim Larsens \u201cDet var en torsdag aften\u201d k\u00f8rte p\u00e5 repeat<\/em>.

Et eller andet sted i det univers opstod dr\u00f8mmen om at skrive sin egen musik. Derfor m\u00e5tte han videre. Han flyttede til Aarhus, og selvom Danmarks n\u00e6stst\u00f8rste by n\u00e6ppe t\u00e6ller som en storby i et globalt perspektiv, var det for en ung mand fra Lunde alt rigeligt.    

\u201dDet var n\u00e6rmest som at g\u00e5 i opl\u00f8sning, og i Aarhus g\u00e5r alle gader nedad mod samme punkt, byens indre, s\u00e5 det var d\u00e9r, jeg fl\u00f8d hen,\u201d siger han.

Naturen har sine egne mirakler, som vi med et koncentreret blik kan se genspejlet i vores egen verden af st\u00f8jende kultur, og ligesom sneglen vokser sig st\u00f8rre under den omfavnende teleoconchen, satte det ny liv i byen ogs\u00e5 gang i Hvelplunds kreative proces. Det verserende menneskemylder p\u00e5 gader og str\u00e6der dannede uudslettelige indtryk, som begyndte at presse sig p\u00e5.  <\/p>\n\n\n\n

“Jeg drev rundt i gaderne i en rus, sammen med andre tilflyttere, totalt opslugt af byens liv.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvelplund fandt, at han kunne s\u00e6tte sine oplevelser til musik, og lyrikken blev inspireret af det, han h\u00f8rte p\u00e5 gaderne, de mennesker han s\u00e5, og det \u00e5bnede for en ny d\u00f8r i hans talent. Han begyndte nemlig at skrive p\u00e5 dansk, tro mod det oplevede. 

\u201dJeg drev rundt i gaderne i en rus, sammen med andre tilflyttere, totalt opslugt af byens liv,\u201d siger han. \u201cVores t\u00f8rst var uudslukkelig. Det f\u00f8rte os hele tiden til nye bagg\u00e5rde, nye tilstande, og jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive om det p\u00e5 dansk.\u201d

P\u00e5 den m\u00e5de er singlen \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere) \u201c og det kommende album et brudstykke af byens virkelighed. Det er taget ud af den hverdag, vi oplever, n\u00e5r vi g\u00e5r til og fra arbejde eller er ude at spise eller p\u00e5 bytur. Udover at v\u00e6re en bearbejdning af de sanselige indtryk, er de poetiske tekster for Hvelplund ogs\u00e5 blevet et kort over byen. 

\u201dDet blev min m\u00e5de at l\u00e6re byen at kende. Bare det at g\u00e5 forbi et par p\u00e5 gaden og h\u00f8re et brudstykke af en samtale kan \u00e5bne d\u00f8re,\u201d siger han. “Jeg kan godt lide at rive en s\u00e6tning ud af sin sammenh\u00e6ng og se, at den f\u00e5r st\u00f8rre mening.\u201d 

Derfor st\u00e5r albumtitlen ogs\u00e5 tematisk skarpt. Hvelplund forklarer: \u201dDet handler om at ens indre langsomt urbaniseres \u2013 af de mennesker, man m\u00f8der, og de gader, man g\u00e5r i.\u201d<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lelsen findes (ikke mere)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Verdens Sidste Id\u00e9 har allerede gjort indtryk i landets presse, og det skyldes i liges\u00e5 h\u00f8j grad bandets t\u00e6ft for f\u00e6ngende melodier, opfindsomme kompositioner og bl\u00e5ligt atmosf\u00e6riske lydbillede, som det g\u00f8r Hvelplunds varme pen, der formidler de finurlige humanistiske indtryk, og i kunstens \u00f8jemed forvandler de detaljerigt optegnede menneskeportr\u00e6tter til sm\u00e5 sk\u00e6bnefort\u00e6llinger, der altid virker vedkommende. 

Bag dagligdagens facade lurer de st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l altid, og det er ingen undtagelse p\u00e5 \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere)\u201d, en ode til at v\u00e6re \u00e6rlig over for sig selv ikl\u00e6dt det hektiske byrums tilbagel\u00e6nede puls.

\u201dI k\u00e6rlighed og musik er det s\u00e5dan, at du er n\u00f8dt til at sige det som det er, hvis du mener noget med det. Det er ubehageligt, men der er ingen vej uden om. Du kan pr\u00f8ve at rette ind og holde takten, men hvis du ikke f\u00f8ler det, s\u00e5 m\u00e6rker folk det alligevel. Jeg kan godt fortryde, at jeg ikke er bedre til det selv,\u201d siger Hvelplund.

\u201dDet er ikke altid de letteste temaer. Jeg er jo pr\u00e6get af at komme fra et hj\u00f8rne af Danmark, hvor vi ser ting lidt firkantet. Men aldrig uden humor.\u201d

De lyriske temaer og melodier fodrer Hvelplund til bandet. Her kommer det hele ind i en centrifuge af id\u00e9er, der munder ud i en raffineret, indie-ficeret lyd med masser af frihed og luft \u2013 blandt andet via Dennis Ahlgren, der ogs\u00e5 er Tina Dickows guitarist og co-producer.

Pr\u00f8v blot at se, hvor lang tid du kan modst\u00e5 den rastl\u00f8se bas-figur, der b\u00e6rer \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere)\u201d, f\u00f8r du vugger med. Bl\u00e6sere giver et pust af det modernes dr\u00f8m om storbyen, mens omkv\u00e6det besejrer melodiens tristesse og giver et h\u00e5befuldt lys. Snart synger du med!

Hvis de stadig spiller Larsen p\u00e5 repeat<\/em> p\u00e5 den lokale slyngelstue i Varde, giver Verdens Sidste Id\u00e9 en klar afl\u00f8ser til nationalskjaldens hymner her.

Verdens Sidste Id\u00e9 f\u00f8lger albummet op med en tur rundt i landet<\/a> \u2013 blandt andet til spillesteder som Vega i K\u00f8benhavn, Kansas City i Odense og Radar i Aarhus.

Se \u201cF\u00f8lelsen findes (ikke mere)\u201d her:<\/p>\n\n\n\n

\n