{"id":769,"date":"2020-02-06T10:00:52","date_gmt":"2020-02-06T09:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=769"},"modified":"2020-08-26T16:01:06","modified_gmt":"2020-08-26T14:01:06","slug":"forpremiere-juka-trash-ingen-udtryk-ingen-punk-ingen-mening","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=769","title":{"rendered":"Juka Trashy: Ingen udtryk, ingen punk, ingen mening!"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Foto: Juka Trashy \u00a9<\/em> Louise Elisabeth Andersen <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Juka Trashy har r\u00f8dder i den danske undergrund og punkscene og er kendt fra bands som Qu\u2019est-ce Que F\u00fcck? og Mack The Knife. Hun har g\u00e6steoptr\u00e5dt som Hank Robot\u2019s Headless Chickens (Kim Kix, Powersolo), v\u00e6ret support for medlemmer af det tyske kultband Lene Lovich (Jude Rawlings, Kirsten Morrisson) og bassist Greta Brinkmann (Debbie Harry). I dag har vi premiere p\u00e5 hendes seneste single med sit band, Juka Trashy, og bringer i den anledning et dybdeg\u00e5ende interview med Trashy selv.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dybt forankret i den moderne vestlige fantasi st\u00e5r Berlin, den kolde krigs vemodige gidsel, som hjemsted for den individuelle genopstandelse. Her, i et mylder af menneskelig diversitet, ansigtsl\u00f8s modernisme og hjems\u00f8gte murbrokker, hersker et mulighedernes rige.

Nordeuropas kulturelle epicenter, sch\u00f6ne Berlin<\/em>, er for l\u00e6ngst g\u00e5et over i musikhistorien, som stedet, hvor en hysterisk Bowie ankom i slut-70\u2019erne og genoptog gamle vaner med kumpanen Iggy Pop. Men byen har en s\u00e6lsom magi, og snart skiftede han kokainen ud med de grove, flygtige malerstr\u00f8g af 20\u2019ernes melankolske ekspressionister, h\u00f8jtl\u00e6sning i den beskedne lejlighed i Sch\u00f6neberg, og fandt tilbage til sin egen kunstneriske sti. Clean og som f\u00f8dt p\u00e5 ny. 

Splittet mellem \u00f8st og vest, fanget i et symbolladet, men tomt gr\u00e6nseland p\u00e5 kanten af den resignerede krops modstandsl\u00f8se hunger for frihed, ja, de historiske dimensioner h\u00e6nger stadig ved vores opfattelse af, hvad den s\u00f8nderskudte storby kan g\u00f8re ved den kreative spire.  

N\u00e5r nattehimlen h\u00e6nger som et tungt gardin over byens skyline<\/em>, ser man op p\u00e5 det oplyste Berliner Fernsehturm p\u00e5 Alexanderplatz og f\u00f8ler dets stjernestr\u00e6ben som sin egen. I sikkerhed fra presserende konformitet og opslugt af fremtidsudsigternes rus finder man sig hjemme i Berlin som fristed. 

Pr\u00e6cis fyrre \u00e5r senere, i slipstr\u00f8mmen p\u00e5 den omskiftelig kam\u00e6leon, ankom Julie Hugsted, som er synonym med Juka Trashy, frontfigur i Juka Trashy, til Berlin med en rygs\u00e6k, en guitar, en yogam\u00e5tte og sin hund, Charlie Ramone, under armen. Hun lejede sig ind i et lille v\u00e6relse i Sch\u00f6neweide langt ude i det tidligere DDR og tjente til vejen og dagen i telemarketing.  

Med en baggrund p\u00e5 punkscenen i Aarhus og K\u00f8benhavn s\u00f8gte hun ogs\u00e5 sit eget personlige berliner-eventyr. Hun s\u00f8gte fornyelsen, hun s\u00f8gte den kunstneriske genopstandelse, og hun er nu hjemvendt til Danmark med rygs\u00e6kken randfyldt af oplevelser og betragtninger af en anden verden, som man ikke n\u00f8dvendigvis falder over i det danske hjerteland. 

I dag har vi premiere p\u00e5 Juka Trashy\u2019s seneste single, \u201cHave a Brunch\u201d, som er andet udspil fra hendes kommende album, Auto Fiction<\/em>. Det er en rejse ind i lofi-rock\u2019n\u2019roll, b\u00e5ret p\u00e5 b\u00f8lgerne af det tarantinoske <\/em>soundtrack og en st\u00e6dig \u00e6stetisk vision. Du kan h\u00f8re den i en eksklusiv forpremiere her forneden.

Men inden du n\u00e5r s\u00e5 langt, har vi taget en snak med Juka Trashy om livet i selvvalgt eksil, punkkultur og -\u00e6stetik og k\u00f8n. Det bliver en rejse ind i en hvirvelstr\u00f8m af indtryk, s\u00e5 hold hellere fast.<\/p>\n\n\n\n

Mangfoldighedens fristed<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cPunkere, klovne, frit\u00e6nkere, en boghandel, der hedder Curious Fox, og en god h\u00e5ndfuld nysgerrighed er nok den bedste opskrift p\u00e5 at falde til i den berlinske musikscene,\u201d siger Trashy om at finde sin plads i Berlins myriade af kreative scener.

Nysgerrighed er central for Trashy’s egen indgang til den lokale musikscene. Den kommer sig nemlig snigende af omveje og skyldes blandt andet den febrilske boligjagt i millionbyen og hendes fanbes\u00e6ttelse af The Ramones.

Da hun ikke havde internetadgang i sit lille v\u00e6relse, brugte hun nemlig en stor del af sin f\u00f8rste tid p\u00e5 Ramones Museum Berlin. Her var der gratis wifi og samtidig mulighed for at drikke rigelig med st\u00e6rk kaffe og bare h\u00e6nge ud. P\u00e5 museet m\u00f8dte hun flere ligesindede aspiranter i musikkens navn og begyndte langsomt at bygge et netv\u00e6rk, der st\u00e5r ved til denne dag og ogs\u00e5 har f\u00f8rt til en verdenspremiere p\u00e5 singlen \u201cHave a Brunch\u201d i M\u00e4dchen Radio Rock\u2019n\u2019Roll. 

\u201cMit band blev etableret som konsekvens af min boligjagt, hvor jeg blandt andet m\u00f8dte en kinesisk trommeslager og en britisk guitarist, som siden blev min bassist,\u201d siger hun. 

\u201cP\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8rer det ene altid til det andet i Berlin. F\u00f8r jeg fik set mig om, indspillede jeg i et lydstudie k\u00f8rt af en h\u00e5ndfuld gutter fra punkscenen – en amerikaner, en franskmand, en basker og en tysker. Jeg kom i M\u00e4dchen Radio Rock\u2019n\u2019Roll via kontakter p\u00e5 Ramones-museet, mens jeg m\u00f8dte min italienske producer igennem min musikerjagt p\u00e5 Facebook.\u201d

I udlandet fandt Trashy noget, som hun savnede i Danmark. Hun m\u00f8dte en sanselig eksplosion af de b\u00e5nd, som hun f\u00f8lte stavnsbandt den danske musikscene, og hun opdagede pludselig, at gr\u00e6nserne for, hvad hun kunne dr\u00f8mme om blev udviskede. Der var h\u00f8jere til loftet, og det f\u00f8rte til den fornyede kunstneriske energi, som ogs\u00e5 koryf\u00e6erne tidligere har nydt godt af. <\/p>\n\n\n\n

“Vi har en tendens til at begr\u00e6nse os selv og glemme den nysgerrighed og det drive, der fik os til at forf\u00f8lge musikken i f\u00f8rste omgang.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Enhver genf\u00f8dsel har sin rod i en cirkul\u00e6r bev\u00e6gelse, hvor man vender tilbage til sit udgangspunkt og genfinder barnet i sig selv. P\u00e5 ny tager man en bid af det forbudte \u00e6ble, der v\u00e6kker lidenskaben i \u00e9n.   

\u201cI Aarhus, hvor jeg er f\u00f8dt og opvokset, er der en st\u00e6rk musikscene, som uden tvivl er og altid har v\u00e6ret den mest sp\u00e6ndende i Danmark,\u201d siger hun. \u201cIkke desto mindre er vores musikscene og kulturelle infrastruktur i h\u00f8j grad bundet op p\u00e5 bestemte genrer og enkeltpersoner. Det betyder desv\u00e6rre, at vi har en tendens til at begr\u00e6nse os selv og glemme den nysgerrighed og det drive, der fik os til at forf\u00f8lge musikken i f\u00f8rste omgang.\u201d

K\u00f8benhavn var ikke et tr\u00e6kplaster. Her havde Hugsted allerede boet i begyndelsen af 00\u2019erne og oplevet en \u201cenorm konformitet indenfor musikscenen.\u201d De stramme t\u00f8jler for genre-renhed var ikke befordrende for kreativiteten, og Trashy har ikke spillet i den danske hovedstad siden hendes punkband, Den Vrede Brigade, i en fjern fortid optr\u00e5dte i ungdomshuset p\u00e5 Jagtvej 69.

\u201cI Berlin skal man ikke v\u00e6re renskuret og vandk\u00e6mmet for at f\u00e5 lov til at spille p\u00e5 en scene, det er ligegyldigt hvor mange fb-followers, du har, og du kommer ingen steder, hvis du altid k\u00f8rer den safe,\u201d siger hun. 

Berlin er i sin mangfoldighed det logiske modstykke til det danske. Det er \u201cdet vilde vesten\u201d, hvor mange gamle ejendomme og bygninger er skueplads til festlig ballade. Musikscenen er st\u00e6rk og k\u00e6mper imod, n\u00e5r steder lukker, og har en snert af opr\u00f8r i ansigtet p\u00e5 den beklagelige gentrificering, som vi kender fra alle storbyer i verden. 

\u201cI Berlin er der plads til et kaos, der samtidig etablerer en respektfuld sameksistens p\u00e5 tv\u00e6rs af genrer, farver, k\u00f8n og alder. Der er en enorm jungle af venues, barer, nedlagte toiletter og pladser, hvor der er plads til det r\u00e5, det eksperimenterende og fire akkorders galskab i 160 bpm, siger hun. \u201cDer er hanekamme, lak og l\u00e6der, alt for gamle dreadlocks og random people til koncerterne, og det finder man bare ikke i Danmark.\u201d

For Trashy var tiden i Berlin som et nostalgisk tilbageblik p\u00e5 hendes teenage\u00e5r i Aarhus. Her hersker stadig den t\u00f8jlel\u00f8se frihed til at kaste sig fanden i vold p\u00e5 musikken.

\u201cDa jeg var teenager i Aarhus i slut-90\u2019erne, var der et punkmilj\u00f8 og plads til at arrangere punkkoncerter. Undergrundsscenen var i mods\u00e6tning til det mere str\u00f8mlignede og politiske K\u00f8benhavn en absurd morf af proto-punks, skinheads, hippier og regul\u00e6re tosser, der m\u00e5tte finde en m\u00e5de at leve i kaotisk sameksistens,\u201d siger hun.

\u201cDer var ogs\u00e5 nynazister, som \u00f8delagde festen, en h\u00e5rd kurs mod punks fra politiets side, og en masse splittelse og slagsm\u00e5l. Hipstere fandtes vist ikke rigtigt, ligesom rygeforbud og regler om, hvor gammel man skulle v\u00e6re for at k\u00f8be billige \u00f8l.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Musik af mennesker<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Punkmusikken er indgraveret i Trashys hjerte, og dens \u00e6stetik, det r\u00e5 og upolerede, det umiddelbare og oprigtige, er ogs\u00e5 altafg\u00f8rende for visionen af bandet Juka Trashy. Hun ser den som et opg\u00f8r med den misforst\u00e5ede perfektion, der udraderer ethvert personligt isl\u00e6t i s\u00e5vel musik som det enkelte menneske, og peger s\u00e5ledes p\u00e5 musikkens etiske dimension. Musik som en kunstart er underlagt kravet om streng \u00e6rlighed.  

\u201cVi har v\u00e6nnet os til at h\u00f8re d\u00e5rlig musik. Med d\u00e5rlig musik mener jeg ikke n\u00f8dvendigvis musik, der skurrer i \u00f8rerne, men musik, der ligesom McDonalds\u2019 burgere altid smager af det samme, aldrig udfordrer os og altid appellerer til laveste f\u00e6llesn\u00e6vner,\u201d siger hun. 

\u201cDen nemmeste m\u00e5de at lave den type musik er ved at benytte lydredigeringsprogrammer til at sikre, at der ikke er den mindste variation i, hvordan musikken spilles i gennem nummeret. Man kan klippe og klistre digitalt og automatisk s\u00f8rge for, at toner, takt og vokal \u2018skubbes p\u00e5 plads\u2019, s\u00e5 det ligger indenfor en letford\u00f8jelig ramme uden nogen form for patos.\u201d

Det er ikke den musik, Juka Trashy \u00f8nsker at pr\u00e6sentere for verden. For hvad er musik uden patos, uden indlevelse? I deres univers skal man kunne spille sine sange fra start til slut, f\u00f8r man overhovedet g\u00e5r i studiet og trykker record<\/em>. 

Musikken skal spilles af mennesker p\u00e5 instrumenter og ikke bare af maskiner. Man skal h\u00f8re hvert et anslag, hver forbig\u00e5ende intensitet, hver frasering. Salg og streams er ligegyldige i den sammenh\u00e6ng.

\u201cMan m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, hvad musik er, og hvorfor det har en eksistensberettigelse. For mig er musik kunst, det er essens og det er alt for vigtigt til at s\u00e6tte en maskine til at klare opgaven,\u201d siger Hugsted og citerer s\u00e5 guitaristen Ronni fra kultfilmen De Skrigende Halse<\/em> af S\u00f8ren Fauli: \u201cDet er sgu da ogs\u00e5 udtrykket, det kommer an p\u00e5. Ingen udtryk, ingen punk, ingen mening.\u201c<\/p>\n\n\n\n

Til kamp mod det smalle normalitetsbegreb<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I tidens turbulente diskurs er der en symptomatisk tendens til at bruge \u00f8jnene i stedet for \u00f8rerne, n\u00e5r vi m\u00f8der ny musik og en ny kunstner for f\u00f8rste gang. Det er som om, at det pludselig er vigtigere, hvilket k\u00f8n ud\u00f8veren har, end den musik de har skabt. Er det at g\u00f8re kunsten en tjeneste ved s\u00e5 som s\u00e5 at negligere den til fordel for et ideologisk drevet perspektiv? Og hvordan er det som rockmusiker at blive sammenlignet p\u00e5 grundlag af k\u00f8n fremfor ens kunst?

\u201cDet generer mig ikke at blive sammenlignet med cool folk, uanset deres k\u00f8n, seksualitet, hudfarve eller religion. Det er altid sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5 musik, og jeg tror, at vi allesammen har brug for referencerammer for at f\u00e5 en id\u00e9 om, hvilken type kunstner, der er tale om,\u201d siger Trashy.

Til geng\u00e6ld er punkens politiske aktivisme v\u00e5gen i hende, n\u00e5r det kommer til de generelle creeps<\/em>, der antaster hende udelukkende p\u00e5 hendes k\u00f8n og ikke hendes musik. 

\u201cHvad ang\u00e5r k\u00f8n som det, der kommer f\u00f8r musikken, er jeg til geng\u00e6ld fed up af at f\u00e5 daglige beskeder p\u00e5 Facebook og Insta af m\u00e6nd, der bare gerne vil skrive for at fort\u00e6lle mig, at jeg er l\u00e6kker i stedet for at vise interesse for min musik,\u201d siger hun.  

For hende tegner der sig et overordnet billede af den moderne digitale verden, som er underlagt kapitalens evigt t\u00f8rstige jagt p\u00e5 profit. Det udmunder sig i en overfladisk kultur, hvor omgangen mellem mennesker udvandes og det gestikulerende symbols repr\u00e6sentative magt pludselig f\u00e5r st\u00f8rre varev\u00e6rdi end det reelle.

\u201cHer er vi tilbage til hele snakken om, hvad det betyder, at have mange likes eller followers,\u201d siger Trashy.  \u201cFor betyder det egentligt noget n\u00e5r dem, som f\u00f8lger dig, udelukkende g\u00f8r det, fordi du har lagt et fedt billede op? Jeg vil mene, at det har en st\u00f8rre v\u00e6rdi at spille p\u00e5 et nedlagt offentligt toilet for et t\u00e6ndt publikum end at f\u00e5 online anerkendelse for alt andet end din musik.\u201d

Igen skuer hun tilbage til Berlin som fristed for tanken og kroppen, sindet og k\u00f8nnet.<\/p>\n\n\n\n

“Her er et smallere normalitetsbegreb, imens der hersker en enorm sexisme, og du stort set kun ser p\u00e5kl\u00e6dte hvide mennesker til rock- og punkkoncerter.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cJeg synes, det er fantastisk, at man kan etablere s\u00e5 mange steder, hvor normalitetsbegrebet er oph\u00e6vet, imens alle de steder ogs\u00e5 er safezones,\u201d siger hun. \u201cDet betyder, at du ikke f\u00e5r klap i r\u00f8ven af fremmede m\u00e6nd, dine personlige gr\u00e6nser bliver respekteret og ingen tr\u00e6der p\u00e5 hinanden. I Danmark oplever jeg ofte det modsatte: Her er et smallere normalitetsbegreb, imens der hersker en enorm sexisme, og du stort set kun ser p\u00e5kl\u00e6dte hvide mennesker til rock- og punkkoncerter.\u201d

M\u00e5ske Juka Trashy kan g\u00f8re sit for at v\u00e6nne str\u00f8mmen og s\u00e6tte punk\u00e5nden fri p\u00e5 ny i det danske. 

Det seneste bud, \u201cHave a Brunch\u201d, er i tro \u00e5nd indspillet som one-takes<\/em>. Singlen er mikset af Jonathan Jensen fra Cable Hell Studio p\u00e5 en kombination af en analog Otari MTR-90 MKII og en DDA Q konsol og mastereret af den legendariske Pete Maher (Rolling Stones, Nick Cave, Pixies, Patti Smith).

P\u00e5 singlen oplever man Juka Trashys sensuelle stemme, Theodore Doubinskys (BOAT) faste og tilbagel\u00e6nede bas, percussionist Simon Behrentz Jensens (Morgan Square) messende tamburin, insisterende elektroniske trommer, og en cinematisk opbygning til Juka Trashys hurtige og beskidte guitar. 

Hvis du er til st\u00e6rke kvinder, en sej Nancy Sinatra, The Ronettes spillet af en Ramones punkfan eller bare godt kan lide 1960\u2019er surf tilsat distortion, er det her du skal begynde:<\/p>\n\n\n\n