{"id":756,"date":"2020-02-03T14:00:27","date_gmt":"2020-02-03T13:30:27","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=756"},"modified":"2020-08-26T16:05:00","modified_gmt":"2020-08-26T14:05:00","slug":"albumanmeldelse-troln-troln","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=756","title":{"rendered":"TROLN – TROLN"},"content":{"rendered":"\n

Med dybe beats og lyse melodilinjer, sat sammen med maskinelle drone-lyde, tager k\u00f8benhavnske TROLN lytteren med ud p\u00e5 en rejse, hvor dystopien hviler tungt p\u00e5 den ene skulder og h\u00e5b om mening og k\u00e6rlighed hiver op i den anden. Vi har anmeldt deres debutalbum her.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er en dr\u00f8m, der kalder p\u00e5 det rastl\u00f8se menneskebarn og den forstummede olding i mig. Jeg ser et tvedelt landskab, hvor ingen side er foroven og ingen forneden, men begge ligev\u00e6gtige overflader spejler hinanden sk\u00e6lmsk. 

Her er storbyens rungende anonymitet i den regnv\u00e5de nat, hvor menneskesk\u00e6bner, sm\u00e5 blandt betonspirerne, er neonoplyste skygger, der rapt forsvinder i asfaltdampenes t\u00e5ge og tager deres hjerters fortrolige hemmeligheder med sig.

Og der en frostklar mytologisk egn, hvor krystalslottet sv\u00e6ver over jordens m\u00f8rke, oplyst i en spids halvm\u00e5nes sk\u00e6r. I de underjordiske katakomber hersker Morrison\u2019s jungianske mareridt i et galleri af skiftende masker. Vi er et sted, hvor individuel erindring langsomt opl\u00f8ses og smelter sammen med verdensaltet. 

TROLN beskriver selv deres musik som Cinematic Slow<\/em>, og det d\u00e6kker over det punkt, hvor deres individuelle musikalske baggrunde forenes i en art symbiose. Og musikken er netop b\u00e5de cinematisk i sin majest\u00e6tiske fylde, hypnotiserende i sit tempo og lokkende med sin besn\u00e6rende vokal, der klinger velstemt med sj\u00e6lens urolige afkroge. 

Kvartetens medlemmer er langt fra ubeskrevne blade p\u00e5 den danske scene. Det er med andre ord garvede kr\u00e6fter der st\u00e5r bag den kompetente indsats. 

Guitarist Henrik Liebgott begyndte sin musikkarriere i Spanien, hvor han blandede den traditionelle flamenco med rock, jazz og arabisk musik. Han har tidligere spillet med danske grupper som Alive With Worms, Sort Sol, Dreamtones, Mikael Simpson & S\u00f8lvstorm og Strawberry Blonde. 

Keyboardist Christian R\u00f8nn st\u00e5r blandt andet bag soloprojektet Ganga og har en lang karriere bag sig i elektronisk musik og filmmusik. Han har tidligere samarbejdet med Hanne Boel, Peter Peter og Ikue Mori. 

Trommeslager Thomas Olsen er et kendt ansigt p\u00e5 den danske punkscene og har spillet med Stalin Staccato, Cynthia Hawkins og The Failures.

Sangerinde og bassist Helene Navne har en baggrund i jazz, klassisk musik og forskellige indiebands s\u00e5som Spinkel – en trio med den skotske sangskriver Warren French og den engelske guitarist Sam Brox, kendt fra The Dust Junkies.

P\u00e5 deres selvbetitlede debut-LP, som udkom i november sidste \u00e5r, skaber de et lydbillede, der emmer af King Crimson\u2019s proggede sk\u00f8nhed, The Doors\u2019 lyriske r\u00f8gelsessk\u00e6r, og har en snert af den psych-sensibilitet, vi genfinder i et nutidigt navn som De Underjordiske. 

Produktionen fremst\u00e5r moderne og skarp, men virker samtidig organisk som 70\u2019er koryf\u00e6ernes psykedeliske bedrifter, blot med moderne virkemidler til anvendelse. I tr\u00e5d med den cinematiske bestr\u00e6belse er atmosf\u00e6ren i h\u00f8js\u00e6det. Den er tragisk pr\u00e6gnant, fl\u00f8jlsbl\u00f8d og t\u00e6t.

Albummets syv sange har en spilletid p\u00e5 minimum fire minutter og op til syv minutter. Hvis det p\u00e5 nogle ut\u00e5lmodige lyttere, der er blevet vant til radioens diktatoriske omkv\u00e6dsr\u00e6s, synes som lang tid, m\u00e5 det til TROLNs ros fremh\u00e6ves, at tiden anvendes maksimalt.

Lydbilledet underst\u00f8tter og visualiserer nemlig fornemt de impressionistiske tekster og illuminerer de skiftende stemninger, som vi bliver budt p\u00e5 undervejs. Kvartetten mestrer en detaljerigdom som sikrer, at hvert \u00f8jeblik ved gentagne lyt \u00e5benbarer nye lag. For den opm\u00e6rksomme lytter g\u00e5r tiden n\u00e6sten for hurtigt, og debuten udfolder sig mere som en indre rejse end en samling tilf\u00e6ldigt valgte numre.<\/p>\n\n\n\n

Dystopi og sk\u00f8nhed<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Albummet \u00e5bner under orientalsk himmel med den h\u00f8jstemte nomadevandring af \u201cIndigo Sky\u201d. Sirenernes sang lyder i den majest\u00e6tiske melodi, der smyger sig nidk\u00e6rt om det dr\u00e6vende tempo, og udfolder sig helt for den udstrakte bl\u00e5 himmel i omkv\u00e6det. Vi er fanget i den n\u00e5desl\u00f8se \u00f8rken, hvor hallucinationerne overg\u00e5r den tomme virkelighed, og tangenttonerne falder som pudsige regndr\u00e5ber fra \u201cRiders on the Storm\u201d.  

Vi oplever et stemningsskift fra det rent meditative over i den mere umiddelbare \u201cBoy Wonder\u201d. Det er en hymne til det s\u00e6regne drengebarn, der hviler roligt i sin egen singularitet. Formm\u00e6ssigt n\u00e6rmer vi os en slags luksusindpakket folk-rock, hvor den rumklangs-svangre guitar n\u00e6rmer sig countryens melodi\u00f8sitet og kulminerer i en nynne-v\u00e6rdig guitarsolo.

Helene Navnes t\u00e6ft for impressionstisk sangskrivning kommer til sin ret i \u201cPale Moon Lady\u201d, der tr\u00e6kker os ind i et begsort territorium af stormfyldte f\u00f8lelser. Hendes stemme er dyb, n\u00e6rmest knasende, og insisterende, n\u00e5r hun som Nick Cave p\u00e5 Murder Ballads<\/em> reciterer sin potente lyrik, der drager lytteren ind i et metaforisk univers, hvor skibenes sejl altid er lasede.  S\u00e6rlig v\u00e6gtig er den ildevarslende linje: \u201cPut a knife to your chest and lift your own spirit higher.\u201d, f\u00f8r regnen skyller ud\u00e5den bort.

Hvor sangene hidtil har haft et psykedelisk sk\u00e6r, st\u00e5r det s\u00e6rlig udtalt p\u00e5 \u201cMorphia\u201d, der n\u00e6rmest tipper bagover i sin sl\u00f8ve v\u00e6gt. Vi befinder os i morfinrusens forglemmelse og ser verden gennem dis p\u00e5 l\u00e6ngere og sl\u00f8ret afstand. Stemmerne taler til os fra alle retninger og luller os ned i dybet. Det er den romantiske bohemedr\u00f8m om misbrugets flugt sat til et sf\u00e6risk soundtrack, der kalder p\u00e5 havets bundl\u00f8se b\u00f8lgeskvulp.

Passende nok er n\u00e6ste sang betitlet \u201cTo the Shore\u201d, men den er imidlertid et cover af Duran Duran. Sangen optr\u00e5dte p\u00e5 Birmingham-gruppens album-debut fra 1981, hvor de stadig var mere optagede af David Bowie og Roxy Music end runway models <\/em>og coke. I mods\u00e6tning til originalens let arkaiske synth-univers g\u00f8r TROLN nummeret til deres helt eget, og havde jeg ikke v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 sangskriver-krediteringen, kunne jeg snildt v\u00e6re blevet narret til at tro, at det var deres egen kreation. 

I \u201cThe Other Side\u201d er vi endnu engang tilbage i byen – og det er stadig ikke det mulighedernes paradis p\u00e5 jorden, som man snildt kunne overbevise sig selv om ellers. Tempo p\u00e5 albummet er skiftet, og nummeret melder sig som det mest upbeat <\/em>og poppede hidtil til trods for lyrikkens tematiske v\u00e6gt. Omkv\u00e6det eksploderer i heftige trommer, dramatisk synth og postpunk-guitar, mens Johnny og Cathy er p\u00e5 sk\u00e6bnesvanger kollisionskurs. 

Albummet slutter dog i et let lys p\u00e5 \u201cNo Stranger\u201d, en slags betroet k\u00e6rlighedsl\u00f8fte. Morgendagen venter forude, og vi m\u00e5 ikke miste h\u00e5bet i al kaos. Som det lyder: \u201cThe thrill of losing all you have\/ Is beautiful and dangerous.\u201d Musikken spejler b\u00e5de den h\u00e5befulde optimist og den nagende indre tvivl. Det er en smuk afslutning p\u00e5 en rejse, hvor \u00f8rerne er blevet m\u00e6ttet med sanseindtryk.

TROLN har p\u00e5 deres debut-album form\u00e5et at skabe et stemningsm\u00e6ttet helhedsindtryk, hvor de stilsikkert udfolder deres egen lyd. De skaber et univers, der bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra nutidens overflod af bekendelseslyrik og hurtige beats til et mere dr\u00f8mmende landskab, hvor Sk\u00e6bnens tr\u00e5de hersker over arketypernes g\u00f8ren og laden.

Det er den Store Fort\u00e6lling fortalt i de sm\u00e5 eksistenser, men oph\u00f8jet af en musik, der virtuost fremh\u00e6ver vingesuset og afgrunden i dem alle. Og deri best\u00e5r en etisk integritet i forhold til den \u00e6stetiske tematik.  N\u00e5r du lytter til TROLN tager du med p\u00e5 rejsen, der str\u00e6kker sig over erfaring mod indsigt, livets kontrast i d\u00f8den. Selv i m\u00f8rket s\u00f8ger du intuitivt sk\u00f8nheden, selv i kaos s\u00f8ger du \u00e5ndedr\u00e6ttets regelm\u00e6ssighed. Og i sin sansefulde pr\u00e6sentation her, ser du filmen for dit indre \u00f8je, n\u00e5r du lytter.<\/p>\n\n\n\n

Du skal lytte til TROLN<\/em>, fordi: Du elsker din musik storladen og episk som de st\u00f8rste, mest bes\u00e6ttende film. <\/p>\n\n\n\n

\n