{"id":695,"date":"2020-01-27T12:20:30","date_gmt":"2020-01-27T11:50:30","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=695"},"modified":"2020-08-26T16:05:15","modified_gmt":"2020-08-26T14:05:15","slug":"christian-hede-anbefaler-10-album","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=695","title":{"rendered":"Christian Hede anbefaler 10 album"},"content":{"rendered":"\n

Med en fortid i h\u00e5rdtsl\u00e5ende Pet the Preacher, senere troubadur som Bellhound Choir, st\u00e5r Christian Hede Madsen nu p\u00e5 egne ben. Han g\u00f8r det under eget navn og nu p\u00e5 det danske sprog. Vi har talt med ham om sprogskifte og hans nye EP, \u00d8bo<\/em>, og derudover givet ham den utaknemmelige opgave at v\u00e6lge 10 album, som du kan h\u00f8re udpluk fra i en playliste her.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bag den tungeste rock gemmer sig ofte en fascination af den mere h\u00e5ndplukkede, melankolske musik. Du ved, der hvor den bl\u00e5lige amerikanske blues, v\u00e6gtig og hed som solens ubarmhjertige piskeslag, tr\u00e6kker sj\u00e6len ned mod muldet som smedede l\u00e6nker om anklerne. Der er en s\u00e6regen forkyndelse ved den resignerende afgrund i jagt p\u00e5 universets n\u00e5de.

Det er m\u00e5ske derfor, at mesteren Nick Cave efterh\u00e5nden er en kardinal af m\u00f8rket liges\u00e5 meget for de l\u00e6der-tvundne drenge som de tungsindige sk\u00f8n\u00e5nder. Bombasten opst\u00e5r i et univers af afd\u00e6mpet sk\u00f8nhed, hvor kaos er noget der ulmer lige under overfladen.

Christian Hede Madsen gjorde den f\u00f8rst som frontmand i stonerrock-bandet Pet the Preacher fra 2011 til 2015 og turnerede Europa tynd, f\u00f8r han inspireret kastede sig i en anden, mindre guitar-forvr\u00e6nget gr\u00f8ft. Den eksistentielle v\u00e6gt skulle findes indeni musikken og ikke blot hamres trodsigt ud p\u00e5 nedstemte guitarstrenge.

Under navnet Bellhound Choir udgav han en EP, Stray Screech Beast<\/em>, og to album, Imagine the Crackle<\/em> og Worried Kid<\/em>, med dyster Scandinavian Folk, der b\u00e5de trak p\u00e5 de famili\u00e6re lyde fra De Forenede Staters hjerteland som hans egne personlige erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

En \u00e6rlig \u00d8bo<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Men en kunstner st\u00e5r aldrig stille, han s\u00f8ger altid og bestr\u00e6ber sig for at komme t\u00e6ttere p\u00e5 sandf\u00e6rdighedens kerne. For Christian Hede Madsen betyder det, at han har valgt at l\u00e6gge kunstnernavnet Bellhound Choir p\u00e5 hylden og st\u00e6vner nu ud under eget navn, Christian Hede. Og s\u00e5 p\u00e5 dansk. 

\u201cDer var ikke rigtig en anden udvej,\u201d siger Christian Hede. \u201cHvis jeg skulle g\u00f8re mig forh\u00e5bninger om, at bruge sproget som en Patti Smith, Lou Reed, Nick Cave, Th\u00e5str\u00f6m, Dolly Parton eller andre store sangskrivere, s\u00e5 m\u00e5tte jeg bruge mit modersm\u00e5l. Det var s\u00e5 tilf\u00e6ldigvis dansk.\u201d

Og det er ingen hemmelighed, at vort modersm\u00e5l besidder en naturlig umiddelbarhed, n\u00e5r det kommer til at udtrykke sig. Verden ligger pludselig mere midtfor, og det \u00e5bner for nye muligheder af erkendelse fra udsigten i det kunstneriske t\u00e5rn. 

\u201cJeg er mere s\u00e5rbar, synes jeg. Jeg m\u00e5 engang imellem v\u00e6lge en s\u00e6tning eller et ord, der ikke er cool eller tjekket for at f\u00e5 sangen til at virke,\u201d siger han.

\u201cDet med ikke at v\u00e6re sej, men mere bare \u00e6rlig i forhold til en specifik kunstnerisk vision, det er noget, som jeg synes f\u00e5r mere og mere v\u00e6rdi. Helt konkret, s\u00e5 er dansk sproget, som jeg f\u00f8ler med. Derfor kan jeg st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for hver enkelt stavelse i mine danske sange. De engelske kan ogs\u00e5 noget, men det er m\u00e5ske et st\u00f8rre, ambient billede, jeg maler der.\u201d

P\u00e5 sin debut-EP, \u00d8bo<\/em>, har Christian Hede villet udfordre sit udtryk en smule. For ham er det lykkes ved hj\u00e6lp af de mennesker, han spiller med og har f\u00e5et hj\u00e6lp fra. Her t\u00e6ller Mikael Nilz\u00e9n og Pelle Osler en stor rolle, da deres fingeraftryk er p\u00e5 det samlede lydbillede. Han fremh\u00e6ver de to herres arbejde i egne projekter og med Th\u00e5str\u00f6m som en stor inspiration. 

\u201cDet her projekt er ikke mere solo, end at jeg l\u00e6gger rigtig meget tillid og frihed hos dem, der gider at spille med mig,\u201d siger han, f\u00f8r han som yderligere inspirationskilder n\u00e6vner svenske Anna Von Hausswolff p\u00e5 lige fod med de amerikanske s\u00f8stre i Haim. \u201cS\u00e5 mere avantgarde er jeg nok heller ikke,\u201d tilf\u00f8jer han. 

P\u00e5 de nye indspilninger er der elektroniske elementer at spore, men for Christian Hede er der klar forskel p\u00e5 studieindspilning og live-udtryk. I sidste ende skal det v\u00e6re \u00e6rligt, det skal kunne st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Han forklarer: 

\u201cJeg vil have at min musik skal have sf\u00e6re, og der synes jeg, at de elektroniske elementer er fede. Live spiller jeg lige nu med en trio, og der er det element i min guitar. Men p\u00e5 plade er det elektroniske rigtig, rigtig dejligt at arbejde med. Og det er noget jeg vil udvikle endnu mere.\u201d

\u201cMen du vil nok altid kunne skr\u00e6lle mine sange ned til en akustisk guitar og en stemme. Jeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e5 r\u00f8rt af et stykke musik som af John Lee Hooker, der solo fremf\u00f8rer \u2018Serves Me Right To Suffer\u2019<\/a>. Det er essensen af musik for mig, og det jeg er som musiker. Men det skal kl\u00e6des p\u00e5, udfordres og udvides. Altid. For at det kan blive mit eget.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Indenfor den seneste \u00e5rr\u00e6kke har vi oplevet en opblomstring af den dansksprogede musik. Navne som Peter Sommer og S\u00f8ren Huss falder nok de fleste i tankerne, og nyere sangskrivere som Tobias Kippenberger og Anders Riis er ogs\u00e5 begyndt at udfolde sig p\u00e5 modersm\u00e5let.

Det er dog n\u00f8dvendigvis ikke sprogskiftet, der er det afg\u00f8rende for Christian Hede, men snarere den personlige identifikation, som lytteren f\u00e5r i m\u00f8det med musikken.

\u201cDen fremgang tror jeg ikke er ny, men m\u00e5ske er der mere fokus p\u00e5 det i de her \u00e5r,\u201d siger Christian Hede. \u201cDet ved jeg ikke meget om. At et stykke musik er p\u00e5 dansk, synes jeg ikke i sig selv er en kvalitet. Det er det, der er s\u00e5 smukt ved den her kunstform, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at s\u00e6tte en finger p\u00e5, pr\u00e6cis hvad der rammer dig. Nogle gange f\u00f8ler man sig bare set.\u201d<\/p>\n\n\n\n

For det der validerer det jeg g\u00f8r, det er, at jeg fucking mener det.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til at opsummere sig selv, som menneske, som kunstner, er Christian Hede Madsen ligefrem.

\u201cJeg er 33 \u00e5r, guitarist og sanger, skriver b\u00f8ger og digte og funderet i traditionel blues, folk og rockmusik. Hvis jeg er noget, s\u00e5 er det da- p\u00e5 papiret- en klich\u00e9. I hvert fald ikke en del af en bev\u00e6gelse eller noget nyt. Det siger mig heller ikke noget,\u201d siger han.

“For det der validerer det jeg g\u00f8r, det er, at jeg fucking mener det. Og kun kan leve p\u00e5 den her m\u00e5de. Ret simpelt egentlig. Hvis jeg skal v\u00e6re noget godt for mine b\u00f8rn, venner og anden familie, s\u00e5 skal jeg arbejde med de her ting. Der kan jeg smide de skarpeste kanter hen. S\u00e5 er musikken til at sk\u00e6re sig p\u00e5, i stedet for at jeg er det. Det er en god deal,\u201d slutter han.

Christian Hede Madsen spiller releasekoncert for \u00d8bo p\u00e5 HeadQuarters, fredag den 31. januar, klokken 19.00. <\/a>

Tjek Christian Hedes albumanbefalinger her og h\u00f8r udpluk fra dem i vores playliste forneden. <\/p>\n\n\n\n

Albumklassikeren over dem alle: David Bowie, Neil Young, Joni Mitchell<\/h2>\n\n\n\n

En umulig opgave, som jeg vil g\u00e5 til naiv og bl\u00e5\u00f8jet. Det \u00e6ndrer sig n\u00e6sten hver dag for mig. Men i dag er det Honky Dory<\/em> af David Bowie, i morgen er det Harvest<\/em> af Neil Young, og dagen efter er det Blue<\/em> af Joni Mitchell.<\/p>\n\n\n\n

Et overset album, som alle burde h\u00f8re: Chorus Grant – Vernacular Music<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Her m\u00e5 jeg vende mig mod \u00e9n, som jeg kender personligt, men I m\u00e5 tro mig, n\u00e5r jeg siger det. Jeg synes, at Vernacular Music<\/em> af Chorus Grant er et groft overset mesterv\u00e6rk. Anmeldelserne var gode og lunkne, men det m\u00e5 v\u00e6re fordi, at det album tager tid. Melodierne, produktionen, den samlede vision bag er S\u00c5 vild. Det insisterer ikke p\u00e5 at v\u00e6re den h\u00f8jestr\u00e5bende i klassen, og derfor er det nemt at overse, men det \u00e6ndrer jeg. LYT TIL VERNACULAR MUSIC NU!<\/p>\n\n\n\n

Det album, som jeg er mest stolt af at have lavet: Christian Hede Madsen – \u00d8bo<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Rejsen er det vigtige. Selve arbejdet og at blive ved i en unders\u00f8gende retning. Netop derfor har jeg v\u00e6nnet mig fra at v\u00e6re stolt af et v\u00e6rk p\u00e5 den vis. Jeg kan v\u00e6re stolt af en proces og have det godt i maven over en udgivelse, men det er fordi det vidner om, at jeg er tro mod mig selv og den vision, som b\u00e6rer skidtet.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det eneste rigtige svar, at jeg mest \u201cstolt\u201d af \u00d8BO, der er min nye EP. For det er der, jeg er n\u00e5et til, indtil videre. P\u00e5 mange m\u00e5der er det rigtige svar, at jeg er mest stolt af at jeg bliver ved at skabe musik.<\/p>\n\n\n\n

Det album, som jeg\/vi altid s\u00e6tter p\u00e5, n\u00e5r festen skal i gang: Nick Cave and The Bad Seeds – Skeleton Tree<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Det kommer an p\u00e5 festen. Skal det v\u00e6re vanvittigt, s\u00e5 er det shuffle imellem Miley Cyrus \u201cParty In The USA\u201d, The Prodigy \u201c Invaders Must Die\u201d , Johnny Madsen \u201cUdenfor S\u00e6sonen\u201d og Dolly Parton \u201c9-5\u201d. Med den playliste, er jeg sikker p\u00e5, at dem der ikke skrider lige med det samme er kn\u00e6kkede – p\u00e5 den fede m\u00e5de. Og s\u00e5 er de nok heller ikke under 30.

Hvis det er min egen fest, s\u00e5 s\u00e6tter jeg Skeleton Tree<\/em> af Nick Cave & The Bad Seeds p\u00e5, fordi jeg er s\u00e5dan en type, der godt kan lide at stirre ind i en v\u00e6g med en halv flaske r\u00f8dvin i h\u00e5nden og dykke helt ned i et stykke musik. Mange dage er Skeleton Tree<\/em> mit \u201cverdens bedste album\u201d. Fest eller ikke.<\/p>\n\n\n\n

Det ultimative breakup-album: Joni Mitchell eller Bon Iver<\/h2>\n\n\n\n

Blue<\/em> af Joni Mitchell eller For Emma Forever Ago<\/em> af Bon Iver.<\/p>\n\n\n\n

Det album, der har betydet mest for mig som musiker: Led Zeppelin – Led Zeppelin II<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Led Zeppelin II.<\/p>\n\n\n\n

Albummet, jeg\/vi ville \u00f8nske, at vi have lavet<\/h2>\n\n\n\n

Pas. Jeg ville ikke have lavet en anden kunstners album, men lader mig meget gerne inspirere og forf\u00f8re af det.<\/p>\n\n\n\n

Det album, jeg helst vil g\u00e5 kold til p\u00e5 en vens lokum: Elton John – Madman Across the Water<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Elton John med \u201cTiny Dancer\u201d p\u00e5 vinyl og hak i pladen, s\u00e5 jeg bare falder godt og grundigt i s\u00f8vn til verdens bedste sang p\u00e5 det fugtige toiletbr\u00e6t og med visheden om, at jeg v\u00e5gner op som en ynkelig version af mit bedste jeg. Med en tvivlsom lugt h\u00e6ngende i undertr\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n

Det album, jeg vil begraves til: SunnO ))) – Life Metal<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Life Metal <\/em>af SunnO ))) <\/p>\n\n\n\n

\n