{"id":656,"date":"2020-01-22T10:05:00","date_gmt":"2020-01-22T09:35:00","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=656"},"modified":"2020-08-26T16:06:10","modified_gmt":"2020-08-26T14:06:10","slug":"interview-diplomatic-immunity-rocken-mangler-en-jesus","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=656","title":{"rendered":"Diplomatic Immunity: Rocken mangler en Jesus"},"content":{"rendered":"\n

Rocktrioen Diplomatic Immunity sl\u00e5r et slag for rockmusikken i 20\u2019erne. En opv\u00e6kst i provinsen, hvor der bliver sl\u00e5et h\u00e5rdt ned p\u00e5 outsiders, <\/em>har kun gjort dem mere m\u00e5lrettede. I mandags udgav de deres debut-EP, Something Has to Explode<\/em>, som er deres bud p\u00e5, hvorfor rockmusik ogs\u00e5 har sin berettigelse i det nye \u00e5rti. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hvis du er vokset op i asfaltjunglen i en af de st\u00f8rre danske byer, m\u00e5 det s\u00f8de<\/em> provinsliv fremst\u00e5 som et fatamorgana, ligeligt skabt af mediernes politiserede modeord og de sn\u00f8vlede figurer i TVs karikerede serier. Og langt henad vejen er der nok noget om snakken. 

Flosklerne st\u00e5r i hvert fald i k\u00f8, n\u00e5r man skal beskrive steder fra det m\u00f8rke Jylland. Tag nu bare til Himmerland og drop forbi et sted som Hadsund ved Mariager Fjord. Du har dine marker og dine k\u00f8er, den friske bl\u00e6st og b\u00f8lgernes skvulp.

Du har din grillbar uden for den lokale tank i udkanten af byen, flankeret af h\u00f8je tr\u00e6er og fuglekvidder om sommeren. Og du har samtidig den der f\u00f8lelse af stilstand, som om at du netop er landet et sted, hvor tiden g\u00e5r s\u00e5 langsomt, at den faktisk g\u00e5r bagl\u00e6ns, en rungende kedsomhed pressende mod brystet.

Her har de aldrende drankere deres sted i det lokale center til at ops\u00f8ge forglemmelse, mens ungdommen hamrer apatien bort p\u00e5 de lokale diskoer, hvor tidens letford\u00f8jelige elektroniske hymner er i h\u00f8js\u00e6det, og udbryderl\u00e6ngslen for en enkelt nat kan pakkes v\u00e6k i festens larm. Rus i dag, t\u00f8mmerm\u00e6nd i morgen. Gentag.

Scooterbander s\u00e6tter dagsordenen. Her rimer Magnus p\u00e5 Luise, hvis du har langt h\u00e5r, og afviger du lidt fra normen, s\u00f8ger du automatisk ned i undergrundens let skjulte f\u00e6llesskab for at s\u00f8ge n\u00e6ring til dine dr\u00f8mme. Herude er der alligevel s\u00e5 h\u00f8jt til himlen, der ikke er forurenet af boligblokkenes t\u00e5rnh\u00f8je beton, at dine ambitioner kan vokse sig store og modige. 

Man siger, at modgang g\u00f8r st\u00e6rk, og for rocktrioen Diplomatic Immunity er det en ungdom spenderet i den lille vindbl\u00e6ste provinsby, der har givet foder til dr\u00f8mme om at blive det st\u00f8rste rockband i verden.

De er netop nu aktuelle med deres debut-EP, \u201cSomething Has to Explode\u201d, og vi har taget en snak med dem om musikeropv\u00e6kst, rockens tilstand og den fem sange st\u00e6rke EP.<\/p>\n\n\n\n

Rockliv i provinsen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

De tre barndomsvenner, Jeppe Ulrichsen, Magnus Bersang og Emil \u201cHjorten\u201d Kristensen fort\u00e6ller, at det ikke var Led Zeppelin\u2019s bedrifter i 70\u2019erne, der l\u00e5 mange af deres j\u00e6vnaldrende p\u00e5 sinde. Tv\u00e6rtimod var de store bangers<\/em> \u201cBailando\u201d og \u201cSandstorm\u201d. Bylivets st\u00f8rste begivenhed, forklarer de, var den aften 666 spillede p\u00e5 den lokale Daisy. Der var selvf\u00f8lgelig helt udsolgt. 

Selvom Hjorten kiggede dristigt forbi dansegulvet den p\u00e5g\u00e6ldende aften, tilh\u00f8rte han alligevel ikke den g\u00e6ngse crowd<\/em>. Langt fra at v\u00e6re en ensp\u00e6nder tilh\u00f8rte han en anden klike, som fandtes i byens undergrund. 

\u201cRockmusikken l\u00e5 ikke lige \u00f8verst i f\u00f8dek\u00e6den i vores hjemby,\u201d siger de. \u201cMen vi var en h\u00e5rd kerne, som b\u00e5de h\u00f8rte rock og metal, og insisterede p\u00e5 at g\u00e5 i byen med vores band t-shirts, selvom den lokale scooterbande holdt os i kort snor.\u201d 

Nogle gange, n\u00e5r grebet strammes h\u00e5rdt nok, f\u00f8rer det ikke til resignation. Det leder i stedet til opr\u00f8r. Og det styrker samtidig tribalismen hos de indviede. Det sk\u00e6rper deres vilje og g\u00f8r dem trodsige, fordi modstanden giver dem klare pejlem\u00e6rker at handle efter.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDem, som lod sig omvende af den slags sm\u00e5tterier, var jo ik\u2019 true.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cAlle inkarnerede rock og metal fans kender jo til dagligdagen med trusler om t\u00e6sk, men det var som at h\u00e6lde benzin p\u00e5 b\u00e5let for os. Dem, som lod sig omvende af den slags sm\u00e5tterier, var jo ik\u2019 true,\u201d siger drengene. \u201cMen der har altid v\u00e6ret et godt musikmilj\u00f8 i vores by, som herskede i undergrunden<\/em>, hvor der blev spillet alle genrer.\u201d 

Medlemmerne af Diplomatic Immunity er blevet opfostret med rockmusik. Det har altid v\u00e6ret i luften omkring dem, og p\u00e5 den m\u00e5de er det blevet en integreret del af, hvem de er i dag. Selvom opv\u00e6ksten ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5 bes\u00f8g i andre genrer, husker de i dag tydeligt den musik, der gjorde et uudsletteligt indtryk p\u00e5 dem og g\u00f8dede jorden for, at en banddr\u00f8m kunne vokse og sl\u00e5 ud i flor. 

Kan du huske, hvad en discman er? Den kom f\u00f8r MP3-afspillere og iPods og efter Walkman\u2019en. S\u00e5 kunne man h\u00f8re sin favorit-cd p\u00e5 farten. Den havde dog den ulempe, at den ogs\u00e5 var f\u00f8lsom for rystelser.

\u201cI 6. klasse skulle vi med skolen til Polen,\u201d fort\u00e6ller Magnus. \u201cHer havde jeg lige opdaget Nirvana. S\u00e5 de 19 timer i bus til Polen, h\u00f8rte jeg Nevermind<\/em> hele turen p\u00e5 repeat – non-stop. Kun afbrudt af en d\u00e5rlig anti-chok p\u00e5 min discman og 2 gange batteriskift.\u201d 

For Jeppe og Emil blev der spillet al den gode, klassiske rock i hjemmet – lige fra Rolling Stones, Led Zeppelin, Black Sabbath, Pink Floyd og The Who. Jeppes far var s\u00e6rlig begejstret for sin ungdoms musik, og det lod han g\u00e5 udover s\u00f8nnen. 

\u201dHver eneste gang jeg blev hentet af min far hver anden weekend, blev jeg tvangsindlagt til at h\u00f8re rockplader med Rolling Stones, Black Sabbath, The Who etc,\u201d siger Jeppe. \u201dIkke fordi han ville have, at jeg skulle kunne li\u2019 rockmusik, men mere fordi, at han slet ikke kunne styre sin begejstring.\u201d

Som et tegn p\u00e5 solid opdragelse, fungerede introduktionen til rockmusikken, da ogs\u00e5 i farens fav\u00f8r, hvad Jeppes mor snart m\u00e5tte sande: \u201cMin mor fandt ud af p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de, at det var rockmusikken, jeg elskede, da jeg gr\u00e6dende plagede hende om at slukke for Take That i radioen,\u201d grin Jeppe.

Emil kan nikke genkendende til den klassiske rock, men han havde selv en affinitet for kongen af pop. \u201cDa jeg var lille, var jeg k\u00e6mpe Michael Jackson-fan. I s\u00e5dan grad at jeg tog malertape fingrene, da jeg gik i skole,\u201d fort\u00e6ller han.

En venlig onkel fors\u00f8gte sig med The Cranberries i konfirmationsgave, men bassisten vidste ikke, hvordan han skulle forholde sig til irernes politiske alt-rock. Det blev ogs\u00e5 til en cd med No Doubt, \u201cmen mest fordi Gwen Stefani var p\u00e6n.\u201d

Det var f\u00f8rst rocken fra den h\u00e5rdere ende af skalaen, der endegyldigt hev bassisten ind p\u00e5 rocksporet. Han fort\u00e6ller: 

\u201cMen der hvor der virkelig skete noget, var da jeg h\u00f8rte Slipknot for f\u00f8rste gang. Min ven Rasmus var kommet hjem efter nogle \u00e5r i USA og havde Slipknot\u2019s f\u00f8rste album med. Da jeg h\u00f8rte det \u00e5bningsnummeret for f\u00f8rste gang, var jeg fuldst\u00e6ndig blown away<\/em>. Sangen starter med ekstremt buldrende trommer, hvorefter der kommer et break og \u00e9n der r\u00e5ber: \u2018HERE COMES THE PAIN!\u2019 Det var helt perfekt for mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

De tre herres veje til rocken – Grunge<\/em>, Classic rock<\/em> og Moderne rock<\/em>\/Heavy<\/em> – er afg\u00f8rende for, hvordan Diplomatic Immunity griber det an at skrive deres egen musik nu om dage. Det bliver nemlig et m\u00f8de i midten, hvor en ny tilgang til genren \u00e5benbarer sig.<\/p>\n\n\n\n

Rocken mangler en Jesus<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I vor samtid er det desv\u00e6rre sv\u00e6rt at bryde igennem med ny rockmusik. Aldrig f\u00f8r har musikudbudet og diversiteten v\u00e6ret st\u00f8rre og mere fragmenteret. Sl\u00e5r man sig ind p\u00e5 at ville frem i verden som rockmusiker, kr\u00e6ver det m\u00e5ske endda lidt ekstra end vanligt.

Der er en grusom scene i filmatiseringen af Lee Child\u2019s \u201cJack Reacher\u201d med candyflossen Tom Cruise i hovedrollen. En h\u00e5ndlanger har fucket<\/em> i det og bliver sat ansigt til ansigt med filmens absolutte nemesis, The Zec (spillet af en formidabel Werner Hezog). Han giver h\u00e5ndlangeren et morbidt valg: Bid alle fingre af venstre h\u00e5nd eller f\u00e5 en kugle for panden. Den stakkels h\u00e5ndlanger g\u00f8r et ynkeligt fors\u00f8g, f\u00f8r han opgiver. En fort\u00f8rnet The Zec ryster p\u00e5 hovedet: \u201cAltid kuglen. Jeg forst\u00e5r det ikke.\u201d

M\u00e5ske det mere end nogensinde handler om at forblive \u201ctrue\u201d i m\u00f8det med den ydre modstand. M\u00e5ske det kr\u00e6ver lidt mere blod p\u00e5 t\u00e6nderne at undg\u00e5 kuglen. Med deres baggrund f\u00f8ler Diplomatic Immunity sig godt rustet til at g\u00e5 udfordringerne i m\u00f8de. De vil gerne have jord under neglene, v\u00e6re supportband p\u00e5 en turn\u00e9, ramme de danske festivaler, og hvis muligheden byder sig, krydse Nords\u00f8en og bl\u00e6se hovedet af briterne. 

Rocken er ikke d\u00f8d, og ambitionerne svigter ikke. \u201cVi er overbeviste om at rockmusikken nok skal f\u00e5 sin ren\u00e6ssance. Og nu er vi her jo,\u201d siger de. \u201cDer er den evige diskussion om rocken er d\u00f8d. Det tror vi overhovedet ikke p\u00e5. Der er masser af mega fede rock bands, masser af rockkoncerter og masser af rockfestivaler. Vi ved, hvad rockmusikken kan og hvad den giver os.\u201d

\u201cDen eneste forskel er mediebev\u00e5genheden. Og det h\u00e6nger selvf\u00f8lgelig sammen med tendensen fra folk. Det er klart, at hvis du konstant i 10 \u00e5r f\u00e5r serveret rock-madder, jamen, s\u00e5 vil man nok gerne have et stykke med Lukas, bare lige for at rense munden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cFolk har brug for en Jesus<\/em>, som kan befri dem for deres hverdag!\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Samtidig anl\u00e6gger de et n\u00e6rmest mytologisk sk\u00e6r p\u00e5, hvad rockmusikkens funktion er. De sporer den nemlig til den store fort\u00e6lling, det store f\u00e6llesskab, hvor samlingspunktet er \u00e9n b\u00e6rende figur.

“<\/em>Gennem tiden er rock blevet b\u00e5ret af store personligheder og karakterer, hvor der kun er f\u00e5 tilbage,\u201d siger de. \u201cDet mener vi is\u00e6r, at der mangler i dag. Alts\u00e5 attituden, den der person man ville \u00f8nske, man havde modet til at v\u00e6re. S\u00e5 for at g\u00f8re rockmusik aktuel, skal det have noget fandenivoldskhed, sj\u00e6l, kant og attitude. Folk har brug for en Jesus<\/em>, som kan befri dem for deres hverdag!” <\/p>\n\n\n\n

Something Has to Explode<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Al den fandenivoldskhed, sj\u00e6l, kant og attitude, som opv\u00e6ksten har sat ind p\u00e5 opsparingen, demonstrerer rocktrioen p\u00e5 deres debut-EP, Something Has to Explode<\/em>. P\u00e5 EP\u2019en fors\u00f8ger de at bygge bro mellem deres indbyrdes inspirationskilder og skabe et bud p\u00e5, hvordan klassisk og moderne rock forenes.

F\u00f8rstesinglen, \u201cSafeword\u201d, har allerede gjort et indtryk p\u00e5 landets rockhunde. Musikvideoen<\/a> fanger tillige den energi og swagger<\/em>, som bandet gennem trail and error<\/em> og utallige koncerter har tilegnet sig. Den er en kompromisl\u00f8s rock-basker og handler om at trives i kaos og v\u00e6re pirret af nysgerrigheden for det ukendte. For bandet er den udpeger den en fremtidig retning.

\u201c\u2018Safeword\u2019 er samtidig den sang p\u00e5 EP\u2019en, som s\u00e6tter retningen for lyden af vores fremtidige sange,\u201d siger de.

I den anden ende af skolen finder vi den mere \u00f8mme \u201cThe Ballad of Barcelona\u201d, hvor den klassiske sangskrivning kommer til sin ret. Det er en knust k\u00e6rlighedsberetning inspireret af virkeligheden, naturligvis.<\/p>\n\n\n\n

\u201c<\/em>Magnus og Jeppe skrev The Ballad Of Barcelona, <\/em>f\u00f8r Emil kom med i bandet,\u201d fort\u00e6ller de. \u201cSangen blev til i en turbulent tid, hvor Magnus og Jeppe begge var i Barcelona. Derfor navnet. Den handler ikke om Barcelona, men mere om hvordan ens moral kan v\u00e6re ens v\u00e6rste fjende, og hvordan umulig k\u00e6rlighed, kan f\u00e5 det v\u00e6rste frem i en.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Det er et nyt \u00e5r og meget kan endnu ske. Diplomatic Immunity har blikket rettet mod fremtiden og er klar til at hive rocken op af undergrunden, n\u00f8kke den op i f\u00f8dek\u00e6den. De er klar til at m\u00f8de det store publikum og minde dem om, at det lange, fedtede h\u00e5r og de beskidte band-t-shirts skal b\u00e6res med stolthed.

Lyt til \u201cSomething Has to Explode\u201d her:<\/p>\n\n\n\n

\n