{"id":624,"date":"2020-01-20T12:00:13","date_gmt":"2020-01-20T11:30:13","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=624"},"modified":"2020-08-26T16:07:28","modified_gmt":"2020-08-26T14:07:28","slug":"anmeldelse-sonic-moon-usually-i-dont-care-for-flowers","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=624","title":{"rendered":"Sonic Moon – Usually I Don\u2019t Care for Flowers"},"content":{"rendered":"\n

I december sidste \u00e5r udkom Sonic Moon med EP\u2019en \u201cUsually I Don\u2019t Care for Flowers\u201d. Den byder p\u00e5 fem t\u00e6tv\u00e6vede sange, der er det perfekte soundtrack til januars ulmende m\u00f8rke. <\/strong>
\n
De seneste ti \u00e5r er en b\u00f8lge af dyster rock sv\u00f8mmet ind over det danske land. Sort er s\u00e5 sandelig det nye sort, og tids\u00e5ndens misantropiske isl\u00e6t er kommet til udtryk i bands som k\u00f8benhavnske Childrenn, aalborgensiske Get Your Gun, og ikke mindst sv\u00e6rv\u00e6gterne ud i kunstarten, Kellermensch fra Esbjerg. 

Disse f\u00e5r nu f\u00f8lgeskab af aarhusianske Sonic Moon, som med udgivelsen af deres anden EP, Usually I Don\u2019t Care for Flowers<\/em>, insisterende g\u00f8r krav p\u00e5 et medlemsskab af m\u00f8rkem\u00e6ndenes klub. Efter talrige lyt er jeg da ogs\u00e5 overbevist om deres ret til en plads ved bordet. 

Kvintetten, best\u00e5ende af Oliver Lyngkilde, Denni Ian, Emil Klinkby, Jeppe Rasmussen og Emil Damgaard Andersen, havde sin sp\u00e6de opstart i 2016. Her \u00f8vede de sig m\u00f8jsommeligt igennem en vinter i et forfaldent hus under den gr\u00e5 forstadshimmel, og m\u00e5ske har den frysende kedsomhed blandt parcelhusenes anonymitet givet yderligere inspiration til deres intenst brutale lyd, der bygger solidt p\u00e5 Stoner rock<\/em>, psykedeliske indspark og d\u00f8sig Space blues<\/em>.  

I et n\u00f8jsomt till\u00f8b til de forest\u00e5ende dekadente blomster har bandet tidligere udgivet singlerne \u201cLost Faces\u201d og \u201cAmong Sheep\u201d samt debut-EP\u2019en \u201cIn Orbit\u201d i oktober 2018. 

Og nu st\u00e5r vi her i vor vinters mismod og bliver bl\u00e6st bagover af et fort\u00e6ttet animalsk udbrud, der svinger ford\u00e6rvende som Iggy Pop & The Stogges, skramler som Nirvana\u2019s Incesticide,<\/em> og smager af Seattle-kollegaerne Alice In Chain\u2019s hallucinatoriske sludge-hammer.   <\/p>\n\n\n\n

March gennem D\u00f8dens dal<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er bandets udtrykte \u00f8nske at introducere lytteren til et dystopisk univers, hvis tematikker er adskillige d\u00f8de russiske forfattere v\u00e6rdigt. Nihilisme, sorg og vrede draperer tungt ned over v\u00e6ggene og lukker rummets m\u00f8rke omkring dig.

I mods\u00e6tning til debut-EP\u2019en har bandet selv produceret Usually I Don\u2019t Care for Flowers<\/em>, og det er de sluppet ekstremt godt fra. Lydbilledet lever nemlig til fulde op til de v\u00e6gtige ambitioner. I forhold til forg\u00e6ngeren er klaustrofobien tydeligt m\u00e6rkbar som et besn\u00e6rrende b\u00e5nd om halsen, der hele tiden strammer lidt til. 

Det rasler ildevarslende i horisonten p\u00e5 \u201cAll Things Evergreen\u201d, f\u00f8r det proto-punkede guitarriff hamrer st\u00f8dfast ned af den st\u00f8vede landevej. Det er sv\u00e6rt ikke at opsnappe en snert af 90\u2019ernes  Seattle i melodif\u00f8ringen. Vokalen er snerrende p\u00e5 en m\u00e5de, der l\u00e6ner sig op af Eddie Vedder p\u00e5 hans mest arrige og de talrige postgrunge imitatorer, der fulgte i San Diego-surferens stilskabende k\u00f8lvand.    

Den regnskyllede, nordvestlige bys m\u00e6rke g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende p\u00e5 den sludge-sumpede \u201cKeep Bleeding\u201d. Det er som en slags intergalaktisk blues fremf\u00f8rt af en d\u00f8ende robot pakket ind i en defekt fuzzpedal. Vi g\u00e5r i d\u00f8dens skygge.\u201cI\u2019ll watch you die,\u201d lyder det indadvendt fra den dr\u00e6vende vokal, f\u00f8r trommetammer og rasende guitarlinjer istemmer et effektivt temposkift.

Guitaren indtager en central rolle i \u201cEpitaph\u201d, hvor de wah-wah-v\u00e5de guitarlinjer bringer minder om Jerry Cantrell\u2019s eksotiske riffs p\u00e5 \u201cDirt\u201d. Det g\u00e5r op i en h\u00f8jere meditativ enhed, hvor den lyriske ensomhed er til at tage og f\u00f8le p\u00e5 med et deprimerende omkv\u00e6d. \u201cNo one to call me tonight\/ No one to hear me cry,\u201d lyder vokalen, godt underst\u00f8ttet af en daldyb delay-effekt. Det er en almen f\u00f8lelse, som de fleste af os kender, men her forekommer den n\u00e6rmest som en religi\u00f8s rus.  

Vi glider gnidningsl\u00f8st over i \u201cVultures Beak\u201d, der f\u00f8les som en continuation af gravskriftet. Det giver ogs\u00e5 indtrykket af, at vi er ved EP\u2019ens fokale punkt. Det sted, hvor hele tyngden p\u00e5 sin vis presser h\u00e5rdest ned mod livsledens nerve. Den afsluttende guitarsolo panorer psykedelisk fra h\u00f8jre til venstre med den slags fuzzlyd, der giver indtrykket af, at den fremadskridende tid er stoppet op i sit spor og er begyndt at falde bagl\u00e6ns.  

Det afsluttende titelnummer har en tidlig cobainsk<\/em> kvalitet over sig. Tunge, stikkende guitarriffs, en bass, der ufortr\u00f8dent dominer bunden, og en vokal, der svinger mellem den indadvendte resignation og b\u00f8nnen udtrykt i primale sandpapirsskrig. Den konsekvente guitarsolos atonale bends st\u00e5r som en resolut kommentar, der synes at opsummere den lyriske destination. 

Usually I Don\u2019t Care for Flowers<\/em> har sine tydelige inspirationskilder, men st\u00e5r alligevel som et selvst\u00e6ndigt og velkomponeret v\u00e6rk med sin hjems\u00f8gende atmosf\u00e6re og subtilt v\u00e6vede detaljerrigdom. 

Det er en EP, som du indg\u00e5r en reciprok aftale med, for det kr\u00e6ver noget af dig som lytter. Hvis du tager dig tiden til at grave dybere ned i de fem sange, vil de nemlig bel\u00f8nne dig med sine finesser. 

Det er ikke som et stykke Juicy Fruit-tyggegummi, der ved f\u00f8rste smagsindtryk er s\u00f8dmefuldt, men snart er reduceret til blot en matgr\u00e5 gummiklat i ganen. Smagen \u00e5benbarer sig her f\u00f8rst langsomt, men s\u00e5 vedholdende. Det tr\u00e6ge tempo opfordrer til at s\u00e6tte farten ned, og n\u00e5r f\u00f8rst du er her, vil helhedens karakter begynde at blive \u00f8jensynlig.   

Du skal lytte til Usually I Don\u2019t Care for Flowers<\/em>, fordi: Du foretr\u00e6kker din rockmusik dyster, men bes\u00e6ttende som januarnatten.<\/p>\n\n\n\n

\n