{"id":549,"date":"2019-10-25T12:05:13","date_gmt":"2019-10-25T10:35:13","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=549"},"modified":"2020-08-26T16:10:33","modified_gmt":"2020-08-26T14:10:33","slug":"ny-single-dark-social-lad-os-staa-paa-taeer-og-maerke-blodet-pumpe","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=549","title":{"rendered":"DARK SOCIAL: Lad os st\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er og m\u00e6rke blodet pumpe"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I dag er k\u00f8benhavnske DARK SOCIAL aktuelle med deres nye single, \u201cAmsterdam\u201d, hvor de i overenstemmelse med deres dogme, om at overraske og f\u00f8lge hvor end musikken leder dem, omfavner popmusikkens udtryk. Vi har taget en snak med hjernen bag projektet, Casper Noreen, om at bryde ud af genreforventninger og k\u00e6rlighedssanges berettigelse i dagens verden.<\/strong>

\u201cAmsterdam er en fantastisk st\u00f8rrelse, der rummer s\u00e5 mange nuancer. B\u00e5de som \u2018the city of sins by excellence\u2019, der favner det hele i den mest dragende scenografi, og som en sindstilstand, hvor det hele pludselig giver mening i en st\u00f8rre kontekst. Lige d\u00e9r, hvor man pludselig finder sin retning, og det hele st\u00e5r knivskarpt. Det er d\u00e9t b\u00e5de f\u00f8lelsen, titlen og sangen rummer,\u201d siger Noreen indledningvis.

Man f\u00f8ler byens aura, man fylder lungerne med dens luft, og man indoptager i singlen dens vision om at st\u00e5 sammen, dens \u00f8nske om at str\u00e6kke tidens nu i det uendelige.

I september var DARK SOCIAL aktuelle med en live-video af EP-tracket Provocative\u201d<\/a>, filmet i Sct. M\u00e6tthus-kirke i K\u00f8benhavn med True Gospel Singers. I den anledning lovede Noreen, at den kommende single, den nu udgivne \u201cAmsterdam\u201d, ville rykke ved vores forventninger for, hvad DARK SOCIAL er og kan.

\u201cAmsterdam\u201d trodser da ogs\u00e5 vores forventninger – og overrasker. Det er ikke et metal-rabalder mod k\u00e6ben, som vi f\u00e5r serveret, men snarere en himmelr\u00e5bende hymne. Med eftert\u00e6nksomt klaverspil, der harmonerer flot med den poetiske sangtekst, og et nutidigt trommebeat r\u00e6kker den stilsikkert ind i popmusikken.

Det er ikke ulig for eksempel Linkin Park\u2019s sidste album, One More Light<\/em>, hvor det i senere perspektiv kuldegysende titelnummer kan betragtes som en slags fjern f\u00e6tter. Og m\u00e5ske der er en slags broderlig tilknytning mellem DARK SOCIAL og det amerikanske band i deres vilje til at g\u00e5 egne veje og modigt f\u00f8lge hjertet og inspirationen udenom vor alles forventninger.<\/p>\n\n\n\n

Hvis musikken f\u00f8les \u00e6gte, er det dragende <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af genrer sporer man ofte en mistro mod det, man kan kalde mainstream<\/em>. Artister, der tidligere har v\u00e6ret eksponenter for h\u00e5rdtsl\u00e5ende riffs, skurrende bulder og knyttede n\u00e6ver h\u00e6vet mod skyerne, har m\u00e6rket modstanden fra deres fans, n\u00e5r de bev\u00e6get sig v\u00e6k fra den vante formular.

Tidligere n\u00e6vnte Linkin Park gjorde det n\u00e6rmest til en dyd p\u00e5 deres senere albums, hvor der var en slags drillende trods at f\u00f8le, n\u00e5r de for eksempel kaldte en af deres allersidste singler \u201cHeavy\u201d, samtidig med, at den tv\u00e6rtom var noget af det mest rendyrkede popmusik i tidens \u00e5nd, de nogensinde havde produceret. V\u00e6k var Brad Delsons karakteristisk knusende guitarriffs, og i stedet havde bandet inviteret popsangerinden Kiiara med i studiet.

Det er sigende, hvordan den slags genreskift, uanset hvor motiveret den er internt af inspiration, kan f\u00e5 selv hardcore fans til at vende p\u00e5 en tallerken. Det bliver n\u00e6rmest betragtet som k\u00e6tteri, som havde artisten forr\u00e5dt en usagt pagt med de indviede. Sellouts<\/em>, r\u00e5ber de forbitrede. 

Det er alts\u00e5 ikke uden en vis form for m\u00e6rkbar konsekvens, at den skabende kunstner betr\u00e6der for sig ukendte stier. Jeg sp\u00f8rger Noreen om det ikke skr\u00e6mmer ham at g\u00e5 i en mere poppet retning og omfavne den tilforladelige mainstreams troper. Er han ikke bange for, at det vil f\u00e5 faste lyttere til at rynke p\u00e5 n\u00e6sen?

\u201cP\u00e5 ingen m\u00e5de. Hvis musik f\u00f8les \u00e6gte og har noget p\u00e5 hjerte, synes jeg, det er ekstremt dragende. Jeg har aldrig sk\u00e6vet s\u00e5 meget til genrer – hverken som lytter eller som musiker. Jeg ser meget op til bands som Queen, der virkelig har bevist virkningen af den gode sang, og hvordan den kan samle mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs, uanset genren,\u201d siger Noreen.

\u201cSelvf\u00f8lgelig kan det potentielt v\u00e6re sv\u00e6rt at lytte til enkeltst\u00e5ende sange, der g\u00e5r i forskellige retninger, men jeg tror ogs\u00e5, at vi som lyttere er fuldst\u00e6ndig klar over, n\u00e5r noget rammer os. I den kontekst er ‘Amsterdam’ et klart h\u00f8jdepunkt for os.\u201d

Ofte f\u00e5r man en mistanke om, at en artist s\u00f8ger fornyet spilletid og at skiftet i en anden retning er et kynisk marketing-trick for at appellere til et nyt bredere lyttesegment. Det er et udslag b\u00e5de af den menneskelig naturs f\u00f8lsomhed overfor forandring og det 21. \u00e5rhundredes digitale skind, hvor filtre og latente manipulationer g\u00f8r virkeligheden <\/em>bedragerisk at betragte.

DARK SOCIAL har dog aldrig lagt skjul p\u00e5, at de s\u00f8ger det pludselige og overraskende i musikken i et fors\u00f8g p\u00e5 at bryde forudanelsernes dikotomi. P\u00e5 den m\u00e5de lever \u201cAmsterdam\u201d godt op til deres erkl\u00e6rede dogme, nemlig, \u201c(\u2026)  at f\u00e5 en over nakken med et metal-nummer, bedst som man troede, man lyttede til popmusik.\u201d 

Men er det hele nu ogs\u00e5 s\u00e5 sort og hvidt? Det er jo nemt at aff\u00e6rdige den kunstneriske motivation p\u00e5 basis af det foreliggende produkt. Hvad betyder det, hvor vi er p\u00e5 vej hen, hvis ikke vi ved, hvorfra vi startede? Kan man g\u00e5 et skridt tilbage og tage h\u00f8jde for selve skaberprocessen, \u00e6ndrer billedet sig snart. 

For de bagvedliggende tanker er mere drevet af lyst, af jagten p\u00e5 eventyr og det magiske centrifugalpunkt, musikken altid rummer, der byder indenfor og \u00e5bner \u00f8jnene for noget nyt. Den kunstneriske skaberproces eksisterer udenom markeds\u00f8konomiens trange k\u00e5r og s\u00e6tter de kyniske mistanker til skamme.

\u201cAlts\u00e5, er det noget, du er bevidst om, at nu laver du et popnummer,\u201dsp\u00f8rger jeg. \u201cEller er det blot s\u00e5dan musikken kommer til udtryk?\u201d

\u201cDet er lang fra altid s\u00e5dan, men ‘Amsterdam’ var en af de sange, der skrev sig selv. B\u00e5de stemningen og teksten passede pr\u00e6cis til, hvordan jeg havde det pr\u00e6cis, da jeg skrev sangen,\u201d siger Noreen. \u201cDet er en k\u00e6mpe befrielse, n\u00e5r sange kommer ud p\u00e5 den m\u00e5de, og i \u00f8vrigt er i stand til at frembringe den pr\u00e6cist samme f\u00f8lelse efterf\u00f8lgende. Det er det, jeg efterstr\u00e6ber i sangskrivningen, og det jeg selv som lytter kan relatere til. S\u00e5 betyder det ikke s\u00e5 meget om det er pop, metal eller noget helt tredje.\u201d <\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighedssange og frig\u00f8relse fra kasser <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cWe own this moment, lose gravity,\u201d lyder det i singlens omkv\u00e6d og p\u00e5kalder sig det store f\u00e6llesskab, forenet i selve dette \u00f8jeblik i en tumultarisk tid, f\u00f8r tekstens subjekt vender blikket ned fra det storladne og borer sig t\u00e6t p\u00e5, helt ind til marven. \u201cSo close to me, you keep me floating endlessly.\u201d

Overgangen fra den kollektive samh\u00f8righed til det inviduelle og personlige sl\u00e6gtskab ansporer en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring i det lyriske. Det er en omvending fra den subjektive oplevelse af \u00f8jeblikket og scenografiens malmstr\u00f8m til forankring i de interpersonelle relationer. Intet menneske er en \u00f8 i sig selv, et enkeltst\u00e5ende kredsl\u00f8b udenfor netv\u00e6rket, og vi har brug for n\u00e6rv\u00e6ret til at st\u00e5 oprejst i den klimavaklende verden. Men har verden stadig brug for k\u00e6rlighedssange, t\u00e6nker jeg, og hvis ja, hvorfor, hvad kan de?   

\u201cK\u00e6rlighed er en uendelig energikilde. Uanset i hvilken kontekst den st\u00e5r. Er det ikke her vi virkelig f\u00f8ler blodet pumpe i \u00e5rerne?\u201d siger Noreen. \u201cD\u00e9r, hvor vi st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6er for at yde det bedste og f\u00e5 det hele med. Uanset om det st\u00e5r med et plus eller et minus foran, forandrer den hvordan, vi ser, smager, f\u00f8ler og oplever. Vi oplever hele verden p\u00e5 \u00e9n gang og p\u00e5 samme tid. Vi har brug for k\u00e6rlighed, og verden har brug for k\u00e6rlighedssange, da de udtrykker ekstremer, som vi alle kan relatere til og s\u00e6tte i vores eget sted.

Det er opr\u00e5b til at lade k\u00e6rligheden styre os igennem en verden, der bliver mere systematiseret i takt med, at den fragmenteres, opdeles og politiseres, en verden, hvor algoritmerne til tider virker som b\u00e5ndene fra en usynlig h\u00e5nd, der binder os og entydigt fors\u00f8ger at pr\u00e6ge os. DARK SOCIAL er sig udfordringerne i det postmoderne bevidste, men bandets grundide er ikke et opg\u00f8r mod konkrete tendenser.

\u201cAlting er mere bekvemt, hvis det passer ind. S\u00e5 kan man male med den brede pensel og diskvalificere alt, der er skr\u00e6mmende eller ikke passer ind i ens verdensbillede. S\u00e5dan fungerer musik bare ikke,\u201d siger Noreen. \u201cS\u00e5dan fungerer intet vel i realiteten. Hvad nu, hvis vi stillede os p\u00e5 t\u00e6er, skubbede gr\u00e6nsen, m\u00e6rkede blodet pumpe i \u00e5rerne, og sammen skabte den virkelighed vi \u00f8nsker?\u201d

Opr\u00f8ret ligger i musikken, og derfor vil DARK SOCIAL blive ved med at bruge tonernes omfavnende sk\u00f8nhed og drilske brud p\u00e5 genrekonventioner og forventninger til at r\u00e5be op i f\u00e6llesskabet:

\u201cDet er os der bestemmer. Hvis vi tror p\u00e5 noget, st\u00e5r sammen, og t\u00f8r udfordre rammerne, kommer vi ogs\u00e5 til at p\u00e5virke, hvordan algoritmerne er strikket sammen. DARK SOCIAL er ikke et opg\u00f8r mod de konkrete tendenser, men et udtryk for hvad vi kan udrette, n\u00e5r vi st\u00e5r sammen om alt det der f\u00f8les \u00e6gte for os,\u201d slutter Noreen.

H\u00f8r \u201cAmsterdam\u201d her: <\/p>\n\n\n\n

\n