{"id":463,"date":"2019-08-23T16:05:46","date_gmt":"2019-08-23T14:35:46","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=463"},"modified":"2020-08-26T16:12:25","modified_gmt":"2020-08-26T14:12:25","slug":"anmeldelse-go-go-berlin-the-ocean","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=463","title":{"rendered":"Go Go Berlin – The Ocean"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Cover til pladen “The Ocean”.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er d\u00f8mt heartbreak p\u00e5 dansegulvet, n\u00e5r Go Go Berlin p\u00e5 deres f\u00f8rste album i fire \u00e5r st\u00e6vner ud og finder nyt land<\/strong>.

Det er ironisk at t\u00e6nke p\u00e5, hvor mange musikentusiaster, der nu til dags er hurtige til at aff\u00e6rdige rocken som d\u00f8d og begravet, en forhistorisk dinosaur, hvis efterladte knogler i ny og n\u00e6 stikker modstridigt opad muldet.

Men det \u00f8jeblik, at en kunstner de p\u00e5 forh\u00e5nd har stemplet som rock<\/em> tager et sving i en uventet retning, lader sig guide af hjertet og flirter med for eksempel dansegulvet, begynder de at tude op som et sultent ulvekor. Nu savner vi Chris Cornell, men det var der ikke mange \u201cmusikeksperter\u201d, der gjorde i 2009, blot for at n\u00e6vne et \u00e6rgerligt eksempel.

Man forledes til at tro, at genren rockmusik har den mest skudsikre \u00e6gtepagt af dem alle. Viger du ved siden af, skylder du os, det utaknemmelige publikum, intet mindre end din sj\u00e6l. Du skal ikke danse over de usynlige linjer, som en kulturel forudantagelse mekanisk har trukket op, men makke ret – ogs\u00e5 selvom vi<\/em> foretr\u00e6kker vores rock\u2019n\u2019rollere som rebeller.

P\u00e5 The<\/em> Ocean <\/em>lystrer Go Go Berlin f\u00f8rst og fremmest deres egne rebelske hjerter fremfor irrelevante meninger udefra. Og det kl\u00e6der dem. Albummet har v\u00e6ret fire \u00e5r undervejs, siden det anmelderroste \u201cElectric Lives\u201d i 2015, og det har utvivlsomt kr\u00e6vet sin portion refleksion, selvtvivl og ikke mindst vovemod. 

Forsanger Christian Vium fort\u00e6ller: \u201dVi sagde farvel til det gamle Go Go Berlin og begyndte at omtale os selv som Go Go Berlin 2.0. Det satte gang i kreativiteten, og vi gav os selv lov til at eksperimentere med nye lyde og id\u00e9er. Alt var lige pludselig tilladt. Men i processen st\u00e5r man ogs\u00e5 som en forvirret Columbus, der ikke aner, hvor man kommer til at g\u00e5 i land.\u201d

Uanset hvor uroligt et hav kvartetten undervejs har m\u00e5ttet krydse for at finde nyt land, er det samtidig lykkes dem at tappe ind i den rastl\u00f8se energi under b\u00f8lgerne, og resultatet er et album, der st\u00e5r som en modig nutidserkl\u00e6ring, der peger fremad, og ikke blot et fors\u00f8g p\u00e5 at gentage fortidens gennemtravede dyder. 

Go Go Berlin bibeholder s\u00e5ledes k\u00e6kt rocksangskrivningens troper, men prioriterer denne gang synth og nutidige elektroniske tendenser og produktionsmidler over den forvr\u00e6ngede guitar og bev\u00e6ger sig frit og legesygt ud mod dansegulvet i h\u00f8jere grad end p\u00e5 tidligere udspil.  <\/p>\n\n\n\n

En f\u00f8lelsernes dannelsesrejse <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hvad gemmer sig s\u00e5 i hjertet af dette hvilel\u00f8s hav? Lyrisk set st\u00f8der vi p\u00e5 en melankoli, hvis bl\u00e5lige rum bliver illumineret af et skarpt, varmt solskin, og f\u00e5r en anderledes indbydende tone. Det er tilladt at f\u00f8le hjerteve her, n\u00e5r blot du kan danse den bort – eller i det mindste at du tillader at fortabe dig i nuets omslyngende kraft og forsvinde ind i dets opl\u00f8sende nexus.  

I \u201cGo On Forever\u201d m\u00f8der vi det lyriske jeg p\u00e5 dansegulvet, besat af det sultne hjertes um\u00e6ttelige krav om mere liv. Det udm\u00f8nter sig i b\u00f8nnen om at forts\u00e6tte festen. For evigt. Det er ikke det reflekterende jeg, der p\u00e5 afstand kommer overens med tabet af ungdom, men et jeg fanget in medias res, grebet i f\u00f8lelsernes vold, p\u00e5 jagt efter endnu et h\u00f8jdedrag, f\u00f8r lyset t\u00e6ndes. 

K\u00e6rligheden viser sig i al sin paradoksale splittethed p\u00e5 \u201cLove Me\u201d, hvor det trol\u00f8se jeg higer efter sin attr\u00e5edes k\u00e6rlighed som en seriemorder p\u00e5 jagt efter sit n\u00e6ste offer, velvidende at det kun er endnu \u00e9n udvalgt i en lang r\u00e6kke af manifesteret beg\u00e6r.

Det er b\u00e5de en advarsel om at holde sig v\u00e6k og samtidig give sin ubetingede k\u00e6rlighed tilbage. Bassen kommer for alvor til sin ret med en dragende figur, der er uimodst\u00e5elig for \u00f8ret. Og hvor h\u00e5rdt rammer melankolien ikke p\u00e5 linjer som: \u201cIt was never me and you, my love\/ Every little dream\/ I drank it up.\u201d  

Det efterf\u00f8lgende coda, \u201cCasa El Mirador\u201d, giver en kort pause til at \u00e5nde, f\u00f8r \u201cHere Comes the Darkness\u201d for alvor cementerer en dyster selverkendelse. Jeg\u2019et forsvinder for sig selv i m\u00f8rket. Til geng\u00e6ld sker det til lyden af en yderst dansable banger,<\/em> hvis synth-motiv \u00e6tser sig fast i hjernebarken.

P\u00e5 passende vis er det guitaren der tager os med ud i \u00f8rkenen p\u00e5 \u201cDesert\u201d. Vi er tilbage i det lyriske univers f\u00f8rst unders\u00f8gt i \u201cLove Me\u201d, men denne gang er der ingen vej tilbage, for det lyriske jeg er imellemtiden blevet kold og h\u00e5rd. I m\u00f8rket har han mistet sin samvittighed.

Man aner konturerne af en temastisk sammenh\u00e6ng, der binder pladen sammen, p\u00e5 samme vis som valget af akkorder p\u00e5 albummets 11 sange ofte ogs\u00e5 peger p\u00e5 en indre overensstemmelse.

Denne f\u00f8rste halvdel af pladen indvarsler ikke blot bandets nye lyd, men den demonstrerer ogs\u00e5, at det n\u00f8dvendigvis ikke er m\u00e6ngden af guitarriffs, der har v\u00e6ret Go Go Berlins anker. Det er snarere Christian Viums st\u00e6rke, karakteristiske vokal. Og p\u00e5 The Ocean<\/em> gl\u00f8der den ligefrem.

Det oplever vi s\u00e6rligt i den eftert\u00e6nksomme \u201cStranger\u201d, hvor paraderne endelig falder ned, og vi m\u00f8der en vedkommende s\u00e5rbarhed, der rammer lige i hjertekulen. Vium presser sin stemme op i et toneleje, der p\u00e5 fornem vis indfanger f\u00f8lelsen af et uerstatteligt tab.

Hertil kan titelnummeret \u201cThe Ocean\u201d l\u00e6ses i forl\u00e6ngelse, men samtidig ogs\u00e5 som en meta-kommentar til den lange skabelsesproces af selve albummet. N\u00e5r vi st\u00e5r over for tabets afgrund, afskeden med det hidtil kendte, er det naturligt, at ville bygge en bro over og finde tilbage til det festm\u00e5ltid, hvor alle hjerter \u00e5bnede sig, hvor alle vine str\u00f8mmede.

Og som det er i eventyret, er det ofte ikke det samme sted, vi lander igen, men et nyt, med sine egne regler, sin egen natur og egne vidundere at opdage og udforske.<\/p>\n\n\n\n

Et band i bev\u00e6gelse<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

The Ocean<\/em> er produceret af bandet i selv i samarbejde med Peter Kj\u00e6degaard (The Minds of 99, Nephew, Peter Sommer m.fl.), mens \u201cLove me\u201d og albummets slutsk\u00e6ring \u201cUtah\u201d er blevet til sammen med S\u00f8ren Christensen (The Blue Van), og det har de gjort rigtig godt. Det er nemlig blevet til et album, der ikke bare lyder godt, n\u00e5r du spiller det h\u00f8jt hjemme i stuen, men ogs\u00e5 h\u00e6nger utrolig godt sammen.

Det er finpudset uden at miste sin hvilel\u00f8se energi eller sit f\u00f8lelsesm\u00e6ssige pondus, og ved gentagne lyt dukker flere detaljer op i det rige lydbillede. Men det er f\u00f8rst og fremmest for den koncise sangskrivning og de mange f\u00e6ngende hooks, at man f\u00e5r lyst til at s\u00e6tte albummet p\u00e5 igen og igen.

M\u00e5ske der sidder et ulvekobbel derude et sted og g\u00f8r klar til jammerlige hyl, fordi de ikke forst\u00e5r den nye retning Go Go Berlin har valgt p\u00e5 The Ocean<\/em>. M\u00e5ske de ikke har h\u00f8rt amerikanske Cage The Elephant, der p\u00e5 deres seneste udspil ogs\u00e5 omfavnede eksperimentet og ikke skyede dansegulvet til stor fanfare?

Det er ikke kunstens opgave at st\u00e5 blikstille og mane ret, for var det d\u00e9t, ville den v\u00e6re lavet af en algoritme. Nej, rigtig kunst er skabt af mennesker i bev\u00e6gelse, det er lidenskaben for det nye, der driver v\u00e6rket.  

I fremtiden tror jeg, at vi vil se tilbage p\u00e5 The Ocean som en overgangsplade i Go Go Berlins karriere. Jeg tror, at vi vil kunne s\u00e6tte en finger ned her og sige: \u201cDet var her de med vovemod greb fremtiden!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Du skal lytte til <\/strong>The Ocean<\/em>, fordi: <\/strong>Du i denne sensommer har brug for en rigtig forfest i godt selskab, der b\u00e5de masserer hjerteventriklerne og kridter dansegulvet op til en svingom ind i den lyse morgen.<\/p>\n\n\n\n

\n