{"id":437,"date":"2019-07-31T15:00:17","date_gmt":"2019-07-31T13:30:17","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=437"},"modified":"2020-08-26T16:12:43","modified_gmt":"2020-08-26T14:12:43","slug":"interview-mankind-det-handler-om-den-rigtige-fornemmelse%e2%80%a8","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=437","title":{"rendered":"MANKIND: Det handler om den rigtige fornemmelse\u2028"},"content":{"rendered":"\n

Det gik vildt for sig, da HUL i l\u00f8rdags afholdt sit andet arrangement p\u00e5 HeadQuarters. Denne gang stod svenske MANKIND og lokale Twin Dive p\u00e5 plakaten. HQ music har talt med MANKIND om livet p\u00e5 vejen og deres forbindelse til The Strokes. De har endda v\u00e6ret s\u00e5 cool at sm\u00e6kke 10 albumanbefalinger efter os, som du kan finde i bunden af denne artikel.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Det kan n\u00e6ppe blive mere svedigt og varmt udenfor, end det i forvejen er indenfor denne kogende juliaften. De svenske nouveau retro-rockere MANKIND har spillet m\u00e5ske syv-otte minutter af deres koncert, da forsanger Arthur Onion smider mikrofonen og forlader scenen i nonchalant strit.<\/p>\n\n\n\n

Med en frav\u00e6rende ansigtsmine, der understreger den slags \u00fcber cool som Lou Reed og David Johansen har gjort til et varem\u00e6rke for New York, passerer han det sammenstimlede publikum foran scenen og slentrer udenfor, mens guitarist Alex Ceci kompetent overtager herred\u00f8mmet over de hede lydb\u00f8lger i forl\u00e6nget guitarsolo.<\/p>\n\n\n\n

I aftensolen ude foran HeadQuarters deler Onion en vittig bem\u00e6rkning med et par dorske rygere, der gemmer sig i skyggen, tager selv et sug af en rygende, nikotinplettet cigaret, bunder en halv fad\u00f8l, f\u00f8r han igen strutter ind p\u00e5 sin plads i front for bandet og forts\u00e6tter koncerten.<\/p>\n\n\n\n

Den kulminerer til sidst i en f\u00e6lles impromptu jam med supportnavnet, lokale Twin Dive, der i aften indtager scenen som kvartet efter tilf\u00f8jelsen af ny guitarist. De har hypnotisk samleje med The Stooges\u2019 ud\u00f8delige klassiker fra 1969, \u201cI Wanna be your Dog\u201d, der driver af lige dele liderlighed og ringeagt for samfundets almene normer. No reason to be square! <\/p>\n\n\n\n

Et liv p\u00e5 landevejen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Er det ikke s\u00e5dan de fleste af os forestiller os rock\u2019n\u2019roll? Kogt ned til f\u00e5 \u00f8jeblikkes charmerende kaos og spontanitet, en slags evig ungdom forenet med d\u00f8dsforagt, larm og glamour, en kontinuerlig nat i neonlys. <\/p>\n\n\n\n

Sandheden er altid et perspektiv midt imellem, og for hvert sejrrigt \u00f8jeblik i den nedg\u00e5ende sommersol, er der en evighed af ventetid p\u00e5 ventetid, lange str\u00e6k p\u00e5 fremmede landeveje, endel\u00f8se r\u00e6kker af tankstationer med det samme udvalg p\u00e5 bud af brus, h\u00e5rdtstegte p\u00f8lser, og cigaretter. Der er den samme gullige stank af sved p\u00e5 de lokale spillesteder, hvor sortimentet af d\u00e5rlig hash er liges\u00e5 selvsagt, som det gulv man m\u00e5 l\u00e5ne for natten. Og s\u00f8vn holder langsomt op med at eksistere, som dagene flyder i \u00e9t.<\/p>\n\n\n\n

Det er den slags tilv\u00e6relse, som man skal v\u00e6re dum nok til at ville – og det forst\u00e5et p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige af alle m\u00e5der. Og nu skal du ikke v\u00e6re forfalden til at tro, at den inderlige vildskab, der udspiller sig p\u00e5 scenen, n\u00e5r MANKIND folder sig ud, ogs\u00e5 n\u00f8dvendigvis kryber sig i transit, n\u00e5r bandet rejser de europ\u00e6iske landeveje tynde p\u00e5 vej til n\u00e6ste gig.<\/p>\n\n\n\n

Drengene bruger nemlig ofte tiden i tourbussen p\u00e5 at diskutere det omkringliggende landskab. \u201cHvilken kornsort vokser p\u00e5 marken der,\u201d lyder det fra fors\u00e6det, mens der grubles p\u00e5 bags\u00e6det. De fort\u00e6ller selv, at deres ideelle rejsemakkere skulle best\u00e5 af en antropolog og en biolog, s\u00e5 de kunne diskutere alt fra den lokale fauna til forskellige kultures intrikate spil af riter og traditioner. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r de satans busser svigter <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Enhver, der rejser meget, vil kunne fort\u00e6lle dig, at det uventede er en hyppig g\u00e6st. Og n\u00e5r man g\u00e5r i fl\u00e6sket p\u00e5 udlandet, som MANKIND har valgt at g\u00f8re, nemlig ved at dedikere deres sp\u00e6de ungdom til at sl\u00e5 hul p\u00e5 gennembruddets byld, er uheldet nogle gange ude. \u201cDe forpulede biler bryder sammen,\u201d fort\u00e6ller guitarist Alex Ceci grinende.<\/p>\n\n\n\n

\u201cEngang begyndte vores bus at s\u00e6tte ud p\u00e5 den tyske motorvej. Vi kunne ikke stoppe, s\u00e5 vi blev ved med at skifte sikringer som til geng\u00e6ld bare blev ved med at futte af. Vi fortsatte til, at skidtet til sidst br\u00e6ndte helt sammen, og vi m\u00e5tte aflyse en koncert. Den ene ud af kun to koncerter vi nogensinde har aflyst,\u201d siger Ceci.<\/p>\n\n\n\n

Aftenen efter spillede bandet i Berlin, og her fortsatte festen p\u00e5 scenen nede i baren til ud p\u00e5 de lyse morgentimer. Det var dog ikke kun sjov og spas, druk og hor, som drengene fik tiden til at g\u00e5 med. Midt i festens stormfyldte \u00f8je ledte de febrilsk efter en ny bus, og de endte ogs\u00e5 med at k\u00f8be en, der til forveksling lignede den gamle.<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi k\u00f8bte den fra en lyssky, gammel dame, som ejede henad tusind katte. Hun havde gemt billeder af sin afd\u00f8de datter over alt inde i bussen. Vi pillede nummerpladerne af den gamle bus og sm\u00e6kkede dem p\u00e5 den nye og satte kursen hjem mod Sverige,\u201d siger Ceci.<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi ville gerne indhente lidt s\u00f8vn, s\u00e5 vi tog en f\u00e6rge fra Rostock. Og det var der, at de tyske str\u00f8mere v\u00e6kkede os og ville efters\u00f8ge bussen for stoffer. De bad os om k\u00f8rekort og registreringspapirer, og vi svedte tran, mens de kiggede i papirene. Her k\u00f8rte vi nemlig i en tysk, gr\u00f8n bus, med tyske klisterm\u00e6rker i vinduerne, mens papirerne sagde, at nummerpladerne tilh\u00f8rte en bl\u00e5 bus fra Sverige. Heldigvis opdagede de ingenting!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig dengang, hvor en bekymret nabo havde set bandets guitarkasser- og pedalboards ind gennem bussens bagrude, mens den stod parkeret, og ringede efter politiet, der straks sendte et bombehold. Bandet m\u00f8dte til deres forundring de tre str\u00f8mere p\u00e5 parkerings-pladsen, mens de stod og diskuterede, hvordan de skulle afv\u00e6rge bombetruslen. <\/p>\n\n\n\n

\u201cVi viste dem selvf\u00f8lgelig pedalerne og undskyldte for ulejligheden,\u201d fort\u00e6ller Ceci.<\/p>\n\n\n\n

The Strokes-forbindelsen <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I 2001 tog min mor for en sj\u00e6lden gangs skyld til Aalborg. Som traditionen b\u00f8d det dengang, k\u00f8bte hun en CD til min diminutive samling, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 noget nyt at sm\u00e6kke p\u00e5 mit konfirmationsanl\u00e6g, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5 en kassetteb\u00e5ndsafspiller.<\/p>\n\n\n\n

Hun kom stolt hjem og hentede mig ved min mormor om aftenen, og hun kunne fort\u00e6lle, hvordan hun havde overtalt ekspedienten i Fona til at give hende en CD, der f\u00f8rst ville udkomme den f\u00f8lgende dag. Udgivelsen var sat til at blive “the next big thing.”<\/p>\n\n\n\n

Det drejede sig om The Strokes\u2019 debut, \u201cIs This It?\u201d, som \u00f8jeblikkeligt gjorde sit for at s\u00e6tte verden i brand og samtidig indvarslede et skift fra 90\u2019ernes kommercielle postgrunge-lyd til et mere autentisk, cool garagerock udtryk.<\/p>\n\n\n\n

Herligheden var produceret af Gordon Raphael, en mand, som ogs\u00e5 MANKIND har gjort sig bekendtskab med. Og han har v\u00e6ret et passende modstykke til den svenske kvartet, der i den grad ogs\u00e5 dyrker den organiske rock og form\u00e5r at f\u00e5 den til at blomstre i lige grader vildt og behersket. <\/p>\n\n\n\n

\u201cGordon er en god ven, og n\u00e5r tilf\u00e6ldet vil, at vi befinder os i samme by, m\u00f8des vi altid og h\u00e6nger ud. Jeg tror ikke, at vi har indset, hvor heldige vi er med at have arbejdet sammen med ham og pr\u00e6cis hvad hans rolle i processen har v\u00e6ret. Han har l\u00e6rt os en masse, og vi har suget hans ord til os som svampe,\u201d siger Ceci.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSiden da har vi bygget vores eget flydende studie. Vi har ikke en masse dyrt grej som i professionelle studier, men vi har fundet en m\u00e5de at lave musik p\u00e5, der bare virker bedre for os. Jeg tror, at vi er p\u00e5 et punkt, hvor vi er meget fleksible i vores proces, men samtidig meget kr\u00e6sne med slutresultatet. Jeg er sgu ligeglad med hvilken fucking bas du spiller p\u00e5, hvilken forst\u00e6rker eller mikrofon eller preamp eller kompressor du bruger, jeg er faktisk r\u00f8vligeglad med hvem der spiller, bare s\u00e5 l\u00e6nge, at det skaber den rigtige fornemmelse og den rette tekstur.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cMan m\u00e5 jo sige, at I har vist jer gode til at ramme den rigtige fornemmelse og den rette tekstur,\u201d siger jeg. \u201cOg n\u00e5r man l\u00e6ser hvad musikblogs ellers skriver om jer, er de jo hurtige til at remse en pokkers masse kendte navne op, som de sammenligner jer med. Kan I genkende jer i det kalejdoskopiske soundtrack, som I f\u00e5r p\u00e5klistret?\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201cDet kan vi ikke. Jeg tror ikke, at inspiration kommer fra anden musik liges\u00e5 meget som det kommer fra andre midler – b\u00f8ger, film, nyheder osv. – og teknologi eller begr\u00e6nsinger. Vi har altid arbejdet med, hvad vi umiddelbart har til r\u00e5dighed,\u201d svarer Ceci. <\/p>\n\n\n\n

Lad os ikke tage planeten med i faldet <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sp\u00f8rger du MANKIND om deres fremtid er svaret ikke helt, hvad du forventer. Eller jo, det er det m\u00e5ske, hvis du t\u00e6nker tilbage p\u00e5, at deres ultimative rejsemakkere er en antropolog og en biolog.<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi h\u00e5ber, at automation vil fremme alle de mennesker, hvis arbejde bliver automatiseret, at det vil fremme alles liv ligeligt, og ikke kun dem, der ejer produktionsmidlerne. Vores inderste h\u00e5b er, at n\u00e5r vi alle sammen ryger i svinget p\u00e5 grund af klima\u00e6ndringerne, tager vi ikke resten af planeten med os i faldet,\u201d siger Ceci. <\/p>\n\n\n\n

Indtil da forts\u00e6tter livet p\u00e5 vejen, livet i skabelsens vold, livet p\u00e5 scenen:<\/p>\n\n\n\n

\u201cMest af alt, er vi for evigt taknemmelige over alle de vidunderligt gener\u00f8se mennesker, som vi har m\u00f8dt. Alle de m\u00e6rkelige mennesker der har l\u00e5nt os en seng og givet os mad, n\u00e5r tingene ikke helt er g\u00e5et som planlagt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

MANKIND er:<\/strong>
Arthur Onion
Fredrik Diffner
Oliver Boson
Alex Ceci<\/p>\n\n\n\n

Albumanbefalinger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Courtney Barnett<\/strong> – Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit<\/em><\/h3>\n\n\n\n

Da det her album udkom sidste \u00e5r, fandt vi et nyt h\u00e5b for vores musik. F\u00e5 nutidige kunstnere kan blande pop, psych, folk og grunge p\u00e5 den her m\u00e5de, og f\u00e5 det til virke tilg\u00e6ngeligt og kl\u00f8gtigt. Hun er en fantastisk sangskriver og en endnu bedre guitarist. En sand inspiration! Vi beundrer hende.<\/p>\n\n\n\n

Erykah Badu<\/strong> – Live<\/em> <\/h3>\n\n\n\n

Neo Soul\u2019s gudmor. LEGENDARISK album som var en inspirationskilde for mange senere R&B-kunstnere. Jeg elsker, hvordan korsangerinderne fik deres egne soloer p\u00e5 \u201cNext Lifetime\u201d. Dronningen! <\/p>\n\n\n\n

Cocorosie<\/strong> – Grey Oceans<\/em> <\/h3>\n\n\n\n

Disse magiske s\u00f8stre kan p\u00e5 en eller anden m\u00e5de f\u00e5r dig til at f\u00f8le, at du ryger opium p\u00e5 et piratskib med en drag queen for kaptajn.<\/p>\n\n\n\n

Deerhoof<\/strong> – Offend Maggie<\/em> <\/h3>\n\n\n\n

Deerhoof l\u00e6rte mig meget om trommer. Om lyd og (mere vigtigt) hvordan trommer ikke altid beh\u00f8ver v\u00e6re den rytmiske rygrad, som alle de andre instrumenter l\u00e6ner sig opad. Det er is\u00e6r sandt live, hvor Greg Saunier er en sand fryd at iagttage. Tag ind og se dem, hvis du f\u00e5r chancen! Sidst, men ikke mindst, tjek deres session hos \u201cJuan\u2019s Basement\u201d ud. <\/p>\n\n\n\n

Thom Yorke<\/strong> – Suspiria<\/em><\/h3>\n\n\n\n

Radiohead er et fantastisk band p\u00e5 deres egne premisser, og, som ethvert andet toneangivende band, i konstant dialog med alt fra techno til jazz, men det er is\u00e6r n\u00e5r medlemmerne skriver musik til film, at de kommer til deres ret som komponister. Denne komposition til den smukke og hjems\u00f8gende skr\u00e6kfilm \u201cSuspiria\u201d var inspireret af krautrock og det italienske band Goblin, som lavede musikken til den originale film, men er gent\u00e6nkt igennem Thom Yorke\u2019s dissonante synthesizere. <\/p>\n\n\n\n

Pixies<\/strong> – Doolittle  <\/em><\/h3>\n\n\n\n

Pixies er p\u00e5 h\u00f8jde med Velvet Underground, Talking Heads og f\u00e5 andre bands, som helt p\u00e5 egen h\u00e5nd har redefineret, hvad popmusik kan v\u00e6re, p\u00e5 et tidspunkt hvor det meste musik suttede r\u00f8v, og rock var i en s\u00f8rgelig forfatning. Det her album er en parade af bangers.<\/p>\n\n\n\n

Mulatu Astatke, the Heliocentrics<\/strong> – Inspiration Information 3 <\/em><\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r faderen af Ethiojazz sl\u00e5r pjalterne sammen med unge britiske jazzmusikere, f\u00e5r du noget af det mest intense, brandvarme Afro-psych du kan forestille dig. Et festalbum for folk, der gerne skipper smalltalk. <\/p>\n\n\n\n

Pink Floyd<\/strong> – Pipers At The Gates of Dawn<\/em><\/h3>\n\n\n\n

Syd Barett og hans senere blomstrende venner fanger diamantstykket af den periodes scene i London. Det var begyndelsen p\u00e5 noget helt ny – en \u201ccrazy diamond\u201d  som forts\u00e6tter med at inspirere den moderne psych scene. Et godt album at lytte til, mens man enten sover eller spiller rollespil. <\/p>\n\n\n\n

Oasis<\/strong> – Defenitely Maybe<\/em><\/h3>\n\n\n\n

“Shaker Maker”, “Slide Away”, “Married With Children”. Det her album kommer til at leve for evigt. <\/em>Og b-siderne er mindst liges\u00e5 magiske. Det str\u00e5ler og jeg er \u201cmad fer it\u201d. \u201cI was looking for some action and all I found was cigarettes, alcohol and OASIS,\u201d synger Alex Ceci.<\/p>\n\n\n\n

The Beatles<\/strong> – Abbey Road<\/em><\/h3>\n\n\n\n

En a-side med unikke og fantastiske hits, og en b-side der tager dig p\u00e5 en eklektisk rejse. Paul og George er i deres es. John laver sin cool, underlige ting, som altid. Og Ringo har ogs\u00e5 gang i sin eneste trommesolo nogensinde.<\/p>\n\n\n\n

\n