{"id":428,"date":"2019-07-12T15:00:37","date_gmt":"2019-07-12T13:30:37","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=428"},"modified":"2020-08-26T16:17:34","modified_gmt":"2020-08-26T14:17:34","slug":"redaktionen-anbefaler-10-koncerter-i-aarhus-sommeren-19%e2%80%a8","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=428","title":{"rendered":"Redaktionen anbefaler: 10 koncerter i Aarhus, sommeren \u201819\u2028"},"content":{"rendered":"\n

Sommersl\u00f8vheden er hermed ovre. Redaktionen melder sig tilbage p\u00e5 banen og guider her til 10 koncerter i Aarhus, som du ikke m\u00e5 g\u00e5 glip af denne sommer. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Du er sikkert bekendt med, at man st\u00e5r der i supermarkedet og v\u00e6lger en \u00f8kologisk agurk ud. Du har de bedste intentioner om at udsmykke dine fremtidige h\u00e5ndmadder med lidt gr\u00f8n sundhed, og vupti, s\u00e5 ryger den ned i kurven til sm\u00f8rret, det stegte fl\u00e6sk og \u00f8llet.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kender du sikkert ogs\u00e5 det der, at man en uge senere opdager snuden af en frisk agurk stikke ensomt ud fra en fugtig hylde i k\u00f8leskabet. Du erindrer dine intentioner, og nu er tiden alts\u00e5 kommet. Du tr\u00e6kker den ud i et friskt snuptag og i samme omb\u00e6ring kn\u00e6kker din Cucumis sativus<\/em> slattent over p\u00e5 midten. <\/p>\n\n\n\n

Der er en grund til, at pressen kalder denne tid p\u00e5 sommeren for agurketid<\/em>. Og ligesom f\u00f8rn\u00e6vnte agurk har vi her p\u00e5 redaktionen ogs\u00e5 v\u00e6ret slatne. Vi har ligget i R\u00e5dhusparkens gr\u00e6s, med mexicanske chips og lunken Asti i plastikglas, og set vor elskede hjemby blive mindre og mindre befolket. <\/p>\n\n\n\n

Efter NorthSides let vindbl\u00e6ste rabalder var det som om, at de garvede m\u00e6nd trak i l\u00e6dervesten og hamrede s\u00f8m i p\u00e5 Copenhell, og ungdommen hev boksmadrasserne op af sengen, trak i deres slidte batik t-shirts, og stimlede s\u00f8vndrukken ned til busserne p\u00e5 Valdemarsgade mod Roskilde. Andre endnu satte kursen l\u00e6ngere sydp\u00e5 mod varmere himmelstr\u00f8g, palmetr\u00e6er og hotelpools. Og s\u00e5 var der os, der blev tilbage og iagttog dette livsteater udspille sig. <\/p>\n\n\n\n

Nu skal du ikke forlede dig til at tro, at al musikken har udspillet sig for denne sommer, blot fordi festivalerne raser rundt omkring i det danske land, og folk er udenbys. M\u00e5 vi minde om, at sommeren trods alt varer fra fredag den 21. juni til mandag den 23. september.<\/p>\n\n\n\n

Der er stadig rigeligt at komme efter, og nu da vi har rejst os fra vores slumrende ferietilstand og er kravlet ned i det redaktionelle k\u00e6lderm\u00f8rke igen, har vi fundet 10 glimrende koncerter her i Aarhus, som du godt kan gl\u00e6de dig til. <\/p>\n\n\n\n

Marcus Miller, Musikhuset, mandag den 15. juli, klokken 20.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Aarhus Jazz Festival fejrer 100 \u00e5rs jubil\u00e6um i en forh\u00e5bentligt solvarm uge fra p\u00e5 mandag og frem til weekenden. Det giver sig selv, at n\u00e5r byen atter fyldes med jazz i alle afskygninger, l\u00e6gger vi naturligvis ogs\u00e5 ud med et prominent navn fra denne verden.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSlap that bass\u201d, udbryder vi n\u00e6rmest i kor med navnet Marcus Miller. Den mangefacetterede musiker er nemlig p\u00e5 live-scenen mest kendt for sin sublime omgang med bassen, men det er faktisk kun \u00e9n af den 60-\u00e5rige New Yorker\u2019s talenter. Han udm\u00e6rker sig nemlig ogs\u00e5 som b\u00e5de komponist og producer. <\/p>\n\n\n\n

Som altid er det ikonet Miles Davis skarpe \u00f8je for talent, vi kan takke for at give Miller en afg\u00f8rende chance, da han mere eller mindre komponerede og med-producerede hele legendens album Tutu <\/em>fra 1986. Hvis Davis med sin h\u00e6s-raspende stemme og no-bullshit-attitude f\u00f8rst har sagt god for dig, b\u00f8r vi andre d\u00f8delige ikke tvivle p\u00e5 dit talent.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rger du en kyndig bassist, vil han fort\u00e6lle dig, at det er Millers eminente basteknik, du skal h\u00e6fte dig ved. Miller form\u00e5r nemlig at blande teknisk overlegenhed med en s\u00e6rlig melodisk- og groovy forst\u00e5else, der ikke umiddelbart er givet. Det har gjort ham til en eftertragtet session-musiker, der blandt andet har Bill Withers, Luther Vandross, Chaka Khan, Wayne Shorter, Elton John, Eric Clapton, og Aretha Franklin p\u00e5 resumeet. <\/p>\n\n\n\n

Det store v\u00e6ld af kunstnere, som Miller har samarbejdet med, fort\u00e6ller dig ogs\u00e5 om hans egen lyd – en fusion af jazz, R\u00b4n\u00b4B og soul. Han er en kunstner, der ikke st\u00e5r stille, men bev\u00e6ger sig med tiden og opsuger friske indtryk. Hans seneste album, Laid Black<\/em>, inkorporerer s\u00e5ledes elementer af hiphop, trap, soul, funk, R&B og jazz.<\/p>\n\n\n\n

Vi er sikre p\u00e5, at Miller nok skal f\u00e5 sparket Jazz Festivalen i gang p\u00e5 en man\u00e9r, der f\u00e5r os til at glemme, at de fleste 100-\u00e5rige er stavnsbundne af deres rollator, og vi ser frem til et skud varmt, dansende blod ind i vores dansemuskler.  <\/p>\n\n\n\n

Faratuben, HeadQuarters, l\u00f8rdag den 20. juli, klokken 21.30<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Faratuben er et orkester i rivende udvikling, lyder det fra seri\u00f8se kendere af verdensmusikken. Det dansk-maliske orkester fyrer op under dansegulvet p\u00e5 HeadQuarters i den anden ende af jazzugen. <\/p>\n\n\n\n

Det kan godt v\u00e6re, at genren Bobo- eller Bwa-musik knytter sig til et folk og en kultur, der har v\u00e6ret diskrimineret i en lang r\u00e6kke \u00e5r, men det g\u00f8r ikke musikken nedtrykt. Snarere tv\u00e6rtimod. Det er medrivende afrikansk popmusik, krydret med sindrig rytmik og tilsat sp\u00e6ndende breaks, der sigter direkte mod danselystne hofter og f\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n

Derfor har Faratuben ogs\u00e5 ry for at levere hum\u00f8rfyldte koncerter, hvor publikum har sv\u00e6rt ved at st\u00e5 stille. Det er en fest! Det har samtidig givet dem anerkendelse Bamako, og de er nu p\u00e5 sommerturn\u00e9 i Nordeuropa med deres debutalbum i bagagen. <\/p>\n\n\n\n

Hvis din uge har budt p\u00e5 for meget intellektuel bl\u00e6s i trompeten, og du mangler at sl\u00e5 dig l\u00f8s i ekstatisk dans og blive opslugt af rytmisk drevet musik, er det her, du skal afslutte dette \u00e5rs jazzrejse.<\/p>\n\n\n\n

Mankind, HeadQuarters, l\u00f8rdag den 27. juli, klokken 19.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Der er s\u00e5 mange tv\u00e6re r\u00f8vhuller, der vil h\u00e6vde, at rockmusikken er d\u00f8d. Fuck dem! Det er der nemlig ikke nogen, der har fortalt de j\u00e4vla svenskere, Mankind. Og skulle nogen driste sig til lifligt at hviske det med sm\u00e5 spidsfugtige l\u00e6ber i deres venstre \u00f8rer, vil de nok m\u00f8nstre en effektiv don\u2019t give a fuck<\/em>-attitude. For her er \u00e6rlig talt ikke s\u00e5 meget pis, egg\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Mankind imponerede de danske undergrundsblogs til SPOT Festival, selvom de h\u00f8jest sandsynligvis ikke g\u00e5r op i den slags tynd smiger. De har nemlig siden haft travlt med at udleve deres vilde ungdom, eller resterne af den, mens de spiller Europa tyndt – et shit-dive<\/em> efter det andet, \u00e9n kasse backstage-bajere ad gangen. <\/p>\n\n\n\n

Og gu\u2019 fanden er de stadig unge, men de m\u00e5 have slidt deres for\u00e6ldres musiksamling op – go\u2019e for\u00e6ldre der! For det her er rockmusik, der bygger p\u00e5 gamle dyder. Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet, men det er til geng\u00e6ld besn\u00e6rende og catchy som ind i helvede! <\/p>\n\n\n\n

I Arthur Onion har bandet en forsanger og indpisker, der ikke har et problem med at v\u00e6lte ned i publikum indenfor de tre f\u00f8rste sange eller h\u00e6lde \u00f8l i h\u00e5ret p\u00e5 guitaristen, hvis han ikke har skruet h\u00f8jt nok op for spaden.<\/p>\n\n\n\n

Gordon Raphael har oven i k\u00f8bet produceret et par af deres sange, og hvis det navn ikke siger dig noget, m\u00e5 du hellere smutte ned p\u00e5 det lokale bibliotek og l\u00e5ne albummet, der gjorde New York hip igen i 00\u2019erne, \u201cIs This It?\u201d. Det var vi en del, der crackede over dengang, og det kommer vi sgu ogs\u00e5 til at g\u00f8re over Mankind.<\/p>\n\n\n\n

Jos\u00e9 Gonzales, Train, torsdag den 1. august, klokken 20.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Sommerferien byder p\u00e5 rigelig ramasjang, og hvem kunne ikke godt bruge et \u00e5ndehul?<\/p>\n\n\n\n

Med en stemme bl\u00f8d som august-brisen har singer-songwriter Jos\u00e9 Gonzales meldt sit bes\u00f8g p\u00e5 Train, hvor han optr\u00e6der solo. Hans varetegn er sart fingerspil udf\u00f8rt p\u00e5 en akustisk guitar med nylonstrenge. Indtil videre har han strukket sin signatur-lyd udover tre udspil – debutalbummet Veneer<\/em> (2003), In Our Nature <\/em>(2007) og senest Vestiges & Claes<\/em> (2015). <\/p>\n\n\n\n

Det er dog ikke kun originalkompositioner, som Gonzales er kendt for, han har nemlig ogs\u00e5 form\u00e5et at lave personlige cover-versioner af andre kunstneres st\u00f8rste hits. <\/p>\n\n\n\n

Faktisk har han gjort det s\u00e5 vellykket, at han ofte har form\u00e5et at forvirre den almene lytter til at tro, at han er ophavsmanden bag det p\u00e5g\u00e6ldende nummer. Det g\u00e6lder ikke mindst landsm\u00e6ndene, The Knives\u2019, synth-pop-basker \u201cHeartbeats\u201d. 

Inviter k\u00e6resten p\u00e5 vin i R\u00e5dhusparken og dern\u00e6st til koncert, og s\u00e5 har du opskriften p\u00e5 en vellykket date lige der.
<\/p>\n\n\n\n

You Work For Me Now, Grimfest, fredag den 2. august, klokken 16.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Aarhusianske You Work For Me Now beskrev i en tidlig pressemeddelese deres musik som \u201ckedelig rock.\u201d Hvis de med \u201ckedelig rock\u201d mente rigtige \u00f8reh\u00e6ngere, lighter-ballader, og f\u00f8lt, melankolsk poprock, alle b\u00e5ret af Leon M\u00f8llers sublime vokal (t\u00e6nk Troels Abrahamsen og Jeff Buckley), er vi mere p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde.<\/p>\n\n\n\n

Lad det nu v\u00e6re overladt til TV-2 om at v\u00e6re Danmarks kedeligste orkester, for YWFMN er sgu alt andet end kedelige. Her kan f\u00f8lelserne f\u00e5 frit l\u00f8b i fine kompositioner, der b\u00e5de byder p\u00e5 velkendt struktur og atmosf\u00e6risk uvejr. Deres musik er mere hymne end pik-rock, mere selverkendelse end blind machoisme, og mere \u00e6gte end nutidens plastikpop. Det er vanedannende! <\/p>\n\n\n\n

Du kan snildt spendere et par dage inden deres optr\u00e6den med at lytte til deres to udgivelser grundigt igennem – den selvbetitlede debut-EP fra 2016 og den opf\u00f8lgende EP, Hopes & Dreams<\/em>, udgivet to \u00e5r senere.  Og ellers har bandet flere fremragende live-videoer liggende p\u00e5 YouTube, som nok skulle skrue dine forventninger i vejret. Allez, allez!<\/p>\n\n\n\n

Og bare rolig, du kommer ikke til at sl\u00e6be grej for bandet, men dine \u00f8rer kommer nok til at arbejde p\u00e5 overtid i flere uger efter, n\u00e5r de ikke kan slippe det ene omkv\u00e6d efter det andet. <\/p>\n\n\n\n

Love Shop, Grimfest, fredag den 2. august, klokken 19.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Han b\u00e6rer fortsat fanen stolt, Jens Unmack, mens han f\u00f8rer Love Shop videre trods at v\u00e6re sidste levende medlem af den folkek\u00e6re trio. K\u00e6rlighedsbutikken er utvivlsomt en nationalskat, og man kan kun gl\u00e6de sig over, at vi ikke skal \u201cn\u00f8jes\u201d med at dyrke bandets signatur-lyd p\u00e5 indspilninger. Love Shop regerer stadig p\u00e5 de danske live-scener.<\/p>\n\n\n\n

Og der bliver endda stadig tilf\u00f8jet til bandets i forvejen grandiose katalog af klassiske danske pop-baskere. Senest har de udgivet \u201cBr\u00e6nder boksen med smukke ting\u201d, der er endnu et stilsikkert udspil, hvor Unmacks romantiske k\u00f8benhavnerpoesi underst\u00f8ttes af en tiltagende, k\u00f8lig elektronisk lyd. Det er Love Shop for det 21. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, gl\u00e6der vi os til at genh\u00f8re alle de elskede klassikere – \u201cDr\u00f8mmenes K\u00f8benhavn\u201d, \u201cLove Goes On Forever\u201d og nyere sk\u00e6ringer som \u201cRedningsklar\u201d. Vi gl\u00e6der os til at bade i den s\u00e6regne melankoli, som kun Love Shop kan formidle.<\/p>\n\n\n\n

Og p\u00e5 profetisk vis har Unmack allerede forudset denne aften p\u00e5 Grimfest: En nat bliver det sommer.  <\/p>\n\n\n\n

Speaker Bite Me, Grimfest, l\u00f8rdag den 3. august, klokken 21.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Det kan kun beskrives som et succesfuldt comeback af dimensioner, da Speaker Bite Me efter 11 \u00e5rs albumpause vendte tilbage sidste \u00e5r med Future Plans<\/em>. De danske anmeldere blev bl\u00e6st bagover og kunne konstatere, at den k\u00f8benhavnske kvartet ikke havde mistet sit st\u00f8jrockede bid i de mellemliggende \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Speaker Bite Me eksisterer i krydsfeltet mellem netop st\u00f8jrock og avantgarde og har ud\u00f8vet stor indflydelse p\u00e5 den hjemlige musikscene. Ethvert sundt musikalsk \u00f8kosystem foruds\u00e6tter nemlig en gruppe kompromisl\u00f8se kunstnere, der er mindre besk\u00e6ftigede med tidens overfladiske trends, men tv\u00e6rtimod har vovemodet til at s\u00f8ge ned i dybden – ogs\u00e5 n\u00e5r det kun fremkalder det h\u00e6slige. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00e5rets Roskilde Festival fl\u00e5ede Speaker Bite Me scenen fra hinanden og oph\u00e6vede st\u00f8jen til kunstens kardinalpunkt. GAFFAs Finn P. Madsen kaldte det \u201c(..) respektindgydende midnatsmesse af international klasse.\u201d, og det skruer forventningerne op til deres koncert p\u00e5 Grimfest. Bid os endelig, hr. H\u00f8jtaler! <\/p>\n\n\n\n

Peaches, Musikhuset, fredag den 30. august + l\u00f8rdag den 31. august, klokken, 20.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Bramfri og ublu. De to ord kan velsagtens bruges til at beskrive canadiske Peaches. Albumtitler som Fatherfucker<\/em> og Impeach My Bush<\/em> taler deres tydelige sprog. Peaches b\u00f8jer sig ikke for nogen eller noget, og hun bruger effektivt sin electropunk til at s\u00e6tte b\u00e5de k\u00f8n og politik i tale. Underholdende, det er det altid.<\/p>\n\n\n\n

Musikhuset kan se frem til noget af et spektakul\u00e6rt show. \u201cThere\u2019s Only One Peach With the Hole in the Middle\u201d er nemlig et futuristisk sceneshow, hvor op mod 40 musikere og performere er inviteret med p\u00e5 scenen. G\u00e6sterne t\u00e6ller blandt andet Berlin-baserede lyd- og bev\u00e6gelseskunstnere Hyenaz og den London-baserede trapezkunstner Empress Stah.<\/p>\n\n\n\n

Er du til den subversive side af popmusikken, kan du trygt troppe op i Musikhuset og g\u00f8re klar til at skr\u00e5le med p\u00e5 \u201cFuck the pain away\u201d! <\/p>\n\n\n\n

Helmet, Voxhall, fredag den 6. september, klokken 20.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Det er som at f\u00e5 slag i fj\u00e6set og efterf\u00f8lgende bide i fortovet med fort\u00e6nderne. N\u00e6seblod og dobbeltsyn. Det er amerikanske Helmet, med sammenbidte Page Hamilton i front, der er ude med n\u00e6verne, og de har siden 90\u2019erne t\u00e6vet lydb\u00f8lgerne p\u00e5 plads med t\u00e6tpakket, kontrolleret smadderguitar.<\/p>\n\n\n\n

Det er en s\u00e5 karakteristisk lyd, at man kan argumentere for, at den ogs\u00e5 danner grobund for 00\u2019ernes spartanske nu-metal \u00e6stetik. Men ligesom god vin foretr\u00e6kker vi en vintage \u00e5rgang, som virkelig kan k\u00e6le for smagspaletten og varme sj\u00e6len indefra. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi drikker den af et blankt messingb\u00e6ger. <\/p>\n\n\n\n

Page Hamilton sagde for \u00e5r tilbage til amerikanske Guitar World, at det handler om at l\u00e6re en pokkers masse teori. Og s\u00e5 glemme hele pisset igen og bare spille. Hvis der er en ting, vi ikke tvivler p\u00e5, er det, at manden aldrig har glemt at pakke en proper n\u00e6ve. <\/p>\n\n\n\n

Frankie and the Witch Fingers, Tape, tirsdag den 17. september, klokken 20.00<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Tr\u00e6nger du til et skud fandenivoldskhed, s\u00e5 er de Los Angeles-baserede Frankie and the Witch Fingers og deres psych-garage rock et glimrende bud herp\u00e5. Selv om deres seneste plade, ZAM<\/em>, er en anelse mere poleret i lydbilledet end deres tidligere udgivelser, s\u00e5 er der ikke skruet ned for Fuzz og Reverb-effekterne p\u00e5 guitarerne, der momentvis eksploderer ud i en psykedelisk lydmur, for derefter at pille lagene af igen, et efter et, og vende tilbage til deres \u00f8reh\u00e6ngende, n\u00e6rmest funky melodier.<\/p>\n\n\n\n

Forsanger, Dylan Sizemore, leverer en cool, ubesv\u00e6ret vokal, der synes at sv\u00e6ve henover f\u00f8rn\u00e6vnte guitarer, den pumpende overdrive-bas og de tilbagel\u00e6nede trommer, og dykker man ned i sangskrivningen finder man mindst lige s\u00e5 stor underholdning i det absurde, lyriske univers.<\/p>\n\n\n\n

Inspirationsm\u00e6ssigt er det nemt at tr\u00e6kke tr\u00e5de til den psykedeliske rock fra de sene 60\u2019ere og tidlige 70\u2019ere. Her virker psych-legenden Roky Erickson oplagt, men der er samtidig en f\u00f8lelse af noget nyere og noget mere r\u00e5t og energisk \u2013 et k\u00e6rlighedsbarn mellem f\u00f8rn\u00e6vnte og Ty Segall er ikke en ut\u00e6nkelig sammenligning.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 scenen er Frankie and the Witch Fingers kendt for at spille med en s\u00e5dan energi og vildskab, at end ikke 10 vilde heste p\u00e5 adrenalin ville kunne f\u00f8lge med. Det er m\u00f8rkt, til tider hasarderet, og samtidig fyldt med et legende overskud, og hvad der kommer til at ske n\u00e6st, ved de kun selv.<\/p>\n\n\n\n

\n