{"id":408,"date":"2019-05-29T15:00:41","date_gmt":"2019-05-29T13:30:41","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=408"},"modified":"2019-05-29T15:00:41","modified_gmt":"2019-05-29T13:30:41","slug":"red-lama-anbefaler-10-album","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=408","title":{"rendered":"Red Lama anbefaler 10 album"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
\u00a9 Red Lama<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, musikjournalister elsker at stille, og som bands oftest hader at svare p\u00e5. For helt \u00e6rligt, hvem har ogs\u00e5 lyst til at efterkomme en doven blyantspidsers \u00f8nske om at selv skulle kravle ned i en kasse. L\u00e5g og m\u00e6rkat p\u00e5, og s\u00e5 er den sag lukket.<\/p>\n\n\n\n

Det er dovent, ja, og sp\u00f8rgsm\u00e5let lyder selvf\u00f8lgelig: \u201cHvilken genre spiller I s\u00e5?\u201d<\/p>\n\n\n\n

For Red Lama, et k\u00f8benhavnsk syvmandsorkester med flere musikalske baggrunde, er svaret da heller ikke s\u00e5 lige til. P\u00e5 deres seneste EP, \u201cDogma\u201d, demonstrerer de atter deres s\u00e6regne og opdaterede tilgang til den psykedeliske rock, hvor et orientalsk udtryk blandes med 80\u2019er synthesizer og dundrende perkussion. <\/p>\n\n\n\n

Det er en lyd, der m\u00e5ske nok knytter dem til en bestemt scene i f\u00f8rste omb\u00e6ring for nye lyttere – og som gang p\u00e5 gang g\u00f8r deres live-shows til en eftertragtet oplevelse – men den er bredere og favner mere vidt end noget uldent m\u00e6rkat ellers kan pl\u00e6dere for i sin singularitet. <\/p>\n\n\n\n

\u201cOverordnet set kan man sige, at vi genrem\u00e6ssigt tilh\u00f8rer den b\u00f8lge af dansk psych-rock<\/em>, der opstod i k\u00f8lvandet p\u00e5 og sidel\u00f8bende med en international b\u00f8lge, der dyrkede 60-70\u2019ernes psykedeliske rock,\u201d fort\u00e6ller bandet.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSom mange andre bands, der er sprunget ud af den psykedeliske rocks genkomst, har vi det i dag nok lidt ambivalent med genrebetegnelsen. I starten var mange nok s\u00e6rligt lidt tilbageskuende og trak p\u00e5 inspiration fra sluttressernes mastodonter, og vi har da ogs\u00e5 tilbragt utallige stunder sammen med bands som The Doors, Love og 13th Floor Elevators. Selvom psych-rock<\/em>-m\u00e6rkatet nok stadig er den bedste betegnelse, er det ogs\u00e5 enormt udvandet og forsimplende.\u201d  <\/p>\n\n\n\n

Derfor er Red Lama ogs\u00e5 fokuseret p\u00e5 at hive deres egen lyd ind i nutiden og derfra skimte ind i fremtiden, netop for p\u00e5 den m\u00e5de at undg\u00e5 det udvandede udtryk og forblive i det tykke hjerteblod. Det g\u00f8r de blandt andet ved at v\u00e6re \u00e5bne for hele verdens mangfoldighed af lyd. De fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n

\u201cFremfor at v\u00e6re udelukkende tilbageskuende ogs\u00e5 har vi et stort fokus p\u00e5 at g\u00f8re musikken relevant i dag og opdatere lyden til at v\u00e6re mere moderne. Som mange nok vil kunne genkende, er vores produktioner ogs\u00e5 v\u00e6sentligt mere polerede og detaljerige, end der tidligere var tradition for. Det er nok ogs\u00e5 grunden til, at vores musik ofte sammenlignes med en bred vifte af bands \u2013 gamle som nye – der sj\u00e6ldent t\u00e6nkes som specielt besl\u00e6gtede. Det er alt fra Tool, Simple Minds og selvf\u00f8lgelig The Doors.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og for at vende tilbage til den dovne blyantspidsers sp\u00f8rgsm\u00e5l i begyndelsen af denne artikel og tilfredsstille hans dvaske sp\u00f8rgeiver, opsummerer og svarer bandet st\u00f8dkraftigt:<\/p>\n\n\n\n

\u201cMere korrekt kan man sige, at vi spiller rockmusik, der tr\u00e6kker p\u00e5 et v\u00e6ld af forskellige genrer – pop, rock, trip hop, psych, post rock, blues, Art rock og selvf\u00f8lgelig alskens fed musik fra rundtomkring i verden, som for eksempel Vestafrika, anatolien, mellem\u00f8sten og s\u00e5 videre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Red Lama spiller p\u00e5 HeadQuarters fredag den 31. maj<\/a>, og her forneden guider de til 10 fede album, du ikke m\u00e5 g\u00e5 glip af, is\u00e6r hvis du leder efter en inspireret indgang til bandets musikalske univers.<\/p>\n\n\n\n

Syv mand st\u00e6rk kan sagtens byde p\u00e5 et hav af plader og lister, men det er lykkes dem at lave en liste over albums, de i h\u00f8j grad har v\u00e6ret f\u00e6lles om og som har betydning for deres f\u00e6lles musikprojekt.<\/p>\n\n\n\n

Husk, at du kan h\u00f8re udvalgte sange i en playliste i bunden af denne artikel. <\/p>\n\n\n\n

Bedste album til overordentlig god stemning i tourbussen<\/strong>: Jorge Ben Jor \u2013 For\u00e7a Bruta (1970)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r vi sidder samlet i bandbussen \u2013 eller backstage inden koncerter \u2013 er det uundg\u00e5eligt, at vi h\u00f8rer Jorge Ben Jor. S\u00e6rligt nummeret “O Telefono Tocua Novuamente” giver den helt rigtige l\u00f8sslupne stemning. Man kan ikke andet end at blive i godt hum\u00f8r og rocke med.<\/p>\n\n\n\n

Find vinduespudserkluden frem og skrub med p\u00e5 det her forrygende og festlige album fra Brasiliens store helt. Han kan i \u00f8vrigt opleves p\u00e5 Roskilde i \u00e5r!<\/p>\n\n\n\n

Det album der var f\u00f8rste store inspirations-lyt som band<\/strong>: Mogwai \u2013 Happy songs for happy people (2003)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Siden vi, som nydannet band tilbage i 2011, skulle finde hinanden musikalsk, har vi haft mange f\u00e6lles inspirationslyt i vores \u00f8velokale. Lyset slukkes og vi g\u00f8r os magelige p\u00e5 gulvet.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5ske vigtigste og ogs\u00e5 f\u00f8rste f\u00e6lles lyt, var da Johannes (forsanger) satte “Ratts of the Capital” p\u00e5. Mogwais (og post-rocken generelt) fantastiske evne til at opbygge numre og formidle historier og store f\u00f8lelser (oftest) instrumentalt har betydet meget for vores egen sangskrivning og fokus p\u00e5 at lege med lag og intensitet som virkemidler.<\/p>\n\n\n\n

Det album vi gerne selv ville have skrevet:<\/strong> Goat \u2013 World Music (2012)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Goats mystiske og rytmiske univers har v\u00e6ret en stor inspirationskilde. Albummet er virkeligt godt skruet sammen og byder p\u00e5 b\u00e5de shamanistisk rock og syrede passager, der tr\u00e6kker p\u00e5 s\u00e5 mange forskellige lyde fra verden over.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo ogs\u00e5 derfor det hedder World Music \u2013 selvom det samtidigt er finger til gernebetegnelsen \u2019World Music\u2019.<\/p>\n\n\n\n

De bringer elementer fra fjerne egne ind med respekt og legesyge og g\u00f8r det til deres helt egen lyd. Is\u00e6r brugen af djembe<\/em> – og percussion generelt – har v\u00e6ret det der fik os til ogs\u00e5 at lege nye instrumenter.<\/p>\n\n\n\n

Albumklassikeren<\/strong>: Pink Floyd \u2013 Meddle (1971)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Vi udspringer jo af en genre, der havde sin storhedstid i sen-60\u2019erne\/start-70\u2019erne, og hvor klassikerne er i overflod. N\u00e5r vi v\u00e6lger Meddle<\/em>, er det prim\u00e6rt p\u00e5 grund af det fantastiske 20 minutter lange Echoes, der har sendt os (og sikkert rigtig mange andre) p\u00e5 flyvetur i de sene nattetimer.<\/p>\n\n\n\n

Derudover varslede Meddle <\/em>den nye Pink Floydske lyd, der ogs\u00e5 er at finde p\u00e5 klassikerne Animals<\/em> og The Dark Side of the Moon<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det album der er bedst at sm\u00e6kke p\u00e5 en s\u00f8ndag morgen<\/strong>: Talk Talk \u2013 Spirit of Eden (1988)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Selve temaet og teksterne er m\u00e5ske ikke s\u00e5 s\u00f8ndag-morgenagtige. Men der er simpelthen bare noget enormt stemningsfuldt over instrumenteringen og vokalen, som v\u00e6kker en s\u00e6rlig form for ro \u2013 du ved, den der saglige verden-st\u00e5r-stille-agtige stemning, man kun har om s\u00f8ndagen med morgenkaffen i h\u00e5nden. Albummet spillede en stor rolle for vores lyd p\u00e5 vores anden LP, Motions<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det album der skal h\u00f8res i gode b\u00f8ffer<\/strong>: Massive Attack \u2013 Mezzanine (1998)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Et trip-hop mesterv\u00e6rk af den tunge slags. Produktionen er bare l\u00e6kker, og man bliver pakket ind i et dystert univers, der f\u00e5r h\u00e5rene til at rejse sig.<\/p>\n\n\n\n

Det her med at t\u00e6nke produktionen som et univers af forskellige lag og virkemidler inspirerede os meget p\u00e5 vores anden plade, Motions<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Is\u00e6r sammenspillet mellem markante og gennemproducerede trommer og tung bas synes vi er enormt effektfuldt \u2013 lyt for eksempel til vores nummer “Elements I”.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af produktionen b\u00f8r det h\u00f8res med gode b\u00f8ffer p\u00e5 \u2013 eller p\u00e5 et rigtig godt anl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

Det album der virkeligt \u00e5bnede \u00f8jnene for den nye psychb\u00f8lge<\/strong>: The Black Angels \u2013 Passover (2006)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Black Angels var med til at s\u00e6tte fut i den nye internationale psychb\u00f8lge, og Passover<\/em> er sikkert at finde p\u00e5 mange af vores genre-besl\u00e6gtede bands liste over indflydelsesrige albums.<\/p>\n\n\n\n

Der er slagkraftige riffs, \u00f8reh\u00e6ngende melodier, bombastiske og pulserende trommer, og en stor lyd, der fik suget en flok unge m\u00e6nd dybt ind psychens univers. Ligesom danske Spids N\u00f8genhat var Black Angels et band, vi alle h\u00f8rte f\u00f8r og har stor betydning for, at vi besluttede at lave et rockband.<\/p>\n\n\n\n

Det album hvor vi m\u00e5ber over lilletrommen (blandt andet!)<\/strong>: All Them Witches \u2013 Dying surfer meets his maker<\/em> (2015)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Det her album lyder bare mega fedt. De fire (nu tre) gutter er utroligt velspillende, og lilletrommen lyder helt overdrevet fedt. P\u00e5 deres plader form\u00e5r de at levere dynamisk blues-orienteret musik, der udfordrer sangstruktur og udtryk konstant.<\/p>\n\n\n\n

Vi har v\u00e6ret heldige at opvarme for ATW p\u00e5 Loppen nogle \u00e5r tilbage, og det kan varmt (!) anbefales at h\u00f8re dem live.<\/p>\n\n\n\n

Bonusinfo: Vi fik selvf\u00f8lgeligt en snak med dem, og de fortalte, at de var kommet til Europa med kun det absolut mest n\u00f8dvendige, da det var for dyrt at f\u00e5 ting med flyet. Under bes\u00f8get i K\u00f8benhavn boede de som couchsurfere p\u00e5 en tre-mastet gammel isbryder ved siden af den bl\u00e5 planet.<\/p>\n\n\n\n

Det album der \u00e5bnede vores \u00f8rer mod \u00f8stens rockskatte<\/strong>: Kourosh Yaghmaei \u2013 Back from the brink (2011. Samling af sange fra 1973-1979)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Da vi m\u00f8dtes en uge i sommeren 2015 for at skrive vores debutplade, dykkede vi samtidig ned i en masse iransk- og anatolsk rock fra 60-70\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Da signatur-guitarlinjen i Kourosh\u2019 “Dar Enteha” fl\u00f8d ud af h\u00f8jtaleren, og solen samtidig stod helt rigtigt p\u00e5 himlen, var vi ikke i tvivl om, at vi blev n\u00f8dt til at bruge den i et af vores egne numre.<\/p>\n\n\n\n

Resultatet kan h\u00f8res p\u00e5 vores eget nummer, “Dar Enteha”, der med tilladelse fra manden selv blev udgivet p\u00e5 debutpladen, Dreams are Free<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det album der senest sendte os afsted til koncert sammen (hvis man ellers kunne den dag): <\/strong>GoGo Penguin \u2013 A Humdrum Star (2018)<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Det er en ekstrem velspillende trio, der er en del af en spirende britisk jazz-b\u00f8lge, der prim\u00e6rt spiller analogt musik, men inkorporerer beats og effekter, som man ellers kender fra elektronisk musik.<\/p>\n\n\n\n

Det er ekstremt luftigt, l\u00e6kkert og teknisk p\u00e5 den m\u00e5de, der lyder ganske ubesv\u00e6ret!<\/p>\n\n\n\n

Sm\u00e6k det i \u00f8rerne og du f\u00e5r lyst til at kigge ud over et diset hav, l\u00f8be hurtigt igennem kornmarker eller tage p\u00e5 Louisiana og bilde dig ind, at du forst\u00e5r kunst.<\/p>\n\n\n\n

\n