{"id":395,"date":"2019-05-16T15:00:25","date_gmt":"2019-05-16T13:30:25","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=395"},"modified":"2020-08-26T16:13:05","modified_gmt":"2020-08-26T14:13:05","slug":"anmeldelse-nordnordnord-i-am-too-far-away-from-the-things-i-love","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=395","title":{"rendered":"NordNordNord – I Am Too Far Away From The Things I Love"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En EP kan v\u00e6re meget mere end blot en auditiv oplevelse. NordNordNord har skabt et v\u00e6rk, der ikke kun p\u00e5 beror indspilninger, men ogs\u00e5 en visuel side. For at respektere v\u00e6rket og komme det i m\u00f8de, tog vi til deres release-fest i Aarhus for at kunne danne os et samlet indtryk forud for en anmeldelse. Her fangede vi ogs\u00e5 den upcoming Niklas Runge som support.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Netop v\u00e5gnet fra en dr\u00f8m, du ved, den hallucinatoriske slags, der g\u00f8r sin indgriben i den fysiske virkelighed og forvirrer sanserne. Et savnet ansigt \u00e5benbarede sig flygtigt fra gangens m\u00f8rke i et hurtigt ryk igennem den \u00e5bne d\u00f8r og sagde lydligt: \u201cV\u00e5gn!\u201d M\u00e5ske Thomsen har ret, m\u00e5ske eftermiddagss\u00f8vnen bedst hidkalder de onde dr\u00f8mme. Jeg v\u00e5gnede med kolibriens hjertebanken.<\/p>\n\n\n\n

I Am Too Far Away From The Things I Love <\/em>er titlen p\u00e5 NordNordNord\u2019s seneste EP, der best\u00e5r af tre velkomponerede sange. De udforsker det Modernes store tematikker s\u00e5som k\u00e6rligheden, ensomheden og vores plads i verden. Den eksistentielle s\u00f8gen p\u00e5 Sandheden med stort S, hvis lysende ark skal bibringe tilv\u00e6relsen mening og s\u00e6tte os fri fra de nagende sp\u00f8rgsm\u00e5ls kvaler og absurditeten ved intetheden. <\/p>\n\n\n\n

Udgivelsen er dog langt mere ambiti\u00f8s end blot indspilningerne, da den ogs\u00e5 best\u00e5r af en visuel side. Selv ben\u00e6vner bandet udgivelsen som \u201cen visuel EP\u201d, og den har efterh\u00e5nden optaget i omegnen af to \u00e5r af deres tid. Det k\u00f8benhavnske produktionsselskab Room19 har skabt en film til hver af de tre sange, som sk\u00e6rper den auditive oplevelse, n\u00e5r man oplever dem i sammenh\u00e6ng med bandets live-fremf\u00f8rsel af musikken. <\/p>\n\n\n\n

Vi tog naturligvis til release-fest for at f\u00e5 den fulde oplevelse l\u00f8rdag den 11. maj i Aarhus, hvor bandet fremf\u00f8rte I Am Too Far Away From The Things I Love <\/em>under et k\u00e6mpem\u00e6ssigt l\u00e6rred i UngK p\u00e5 N\u00f8rre All\u00e9. En hengemt kirke i Aarhus hjerte, aftensolens fald over en bl\u00e5lig Rasmus Seebach-plakat op imod beskidte r\u00f8dstensmure, mens de gale og fulde r\u00e5ber deres afsindige palaver af slumrende forbik\u00f8rende.<\/p>\n\n\n\n

Dagen forinden havde NordNordNord gjort det samme i Dagmar Teatret i K\u00f8benhavn, hvor publikum kunne indtage en klassisk biografsal. Det f\u00f8lte vi os nu ikke snydt af, da det sakrale rum v\u00e6k fra al uroen var mere end velegnet til lejligheden og form\u00e5ede at danne de ideelle rammer, hvor b\u00e5de musik og billeder stod klart. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 support l\u00f8rdag aften havde NordNordNord den lovende aarhusianske musiker, Niklas Runge, som indtog scenen solo. Og selvom dette i princippet er en EP-anmeldelse, skal han ikke snydes for en kort anmeldelse, som du kan l\u00e6se afslutningsvis.<\/p>\n\n\n\n

Nu skal du ikke, k\u00e6re l\u00e6ser, gribe til den formodning, at I Am Too Far Away From The Things I Love <\/em>bliver mindre lyttev\u00e6rdig uden det visuelle aspekt. Det g\u00f8r den langt fra, men jeg vil forbeholde mig retten til at lade filmoplevelsen p\u00e5virke mit indtryk af musikken, da den pr\u00e6gnante oplevelse stadig sidder i kroppen. Jeg vil dog undg\u00e5 spoilers, da jeg n\u00f8dig vil spolere fremtidige visninger af filmene.  <\/p>\n\n\n\n

Vi har nemlig med et anderledes f\u00e6nomen at g\u00f8re, hvor vi er n\u00f8dt til at genoverveje v\u00e6rksbegrebet. Vi kan ikke som en anden lemf\u00e6ldig kirurg amputerer den ene halvdel af oplevelsen og deraf h\u00e5be, at vi kommer i dialog med et funktionsdygtigt legeme. Javist, \u00f8rerne lytter, det skal de g\u00f8re, men deres evne til at opfange sk\u00e6rpes, n\u00e5r \u00f8jnene ser. Som de aktive h\u00f8jre og venstre hjernehalvdele, komplimenterer EP\u2019ens to dimensioner hinanden. <\/p>\n\n\n\n

De tre film er kunstf\u00e6rdigt og professionelt filmet og klippet. Den f\u00f8rste byder p\u00e5 et overraskende narrativt twist, der giver \u00e5bningsnummeret \u201cCloser to You\u201d en chokerende og drabelig bismag, mens de to \u00f8vrige anvender de levende billeders evne til at im\u00f8dekomme den rene Tid og glider over i et mere symbolsk-ladet billedsprog. Lad mig blot sige, at det er en st\u00e6rk oplevelse. Og den kan anbefales. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 afstand<\/strong> og helt t\u00e6t p\u00e5<\/h2>\n\n\n\n

\u00c5bningsnummeret \u201cCloser to You\u201d er en god introduktion til EP\u2019ens angul\u00e6re lydunivers. Det stikkende single-note<\/em> guitarriff og Johannes Brandstrups insisterende vokal skaber en indledningsvis stemning af \u00e5rv\u00e5genhed, f\u00f8r det postpunkede omkv\u00e6d stilsikkert rammer bullseye. <\/p>\n\n\n\n

Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at vi kan ikke undslippe den tid, vi er f\u00f8dt ind i. De lyde, vi h\u00f8rer i vores tidlige ungdom, former os, og p\u00e5 magisk vis bliver de h\u00e6ngende i vores m\u00e5de senere at udtrykke os p\u00e5. Og jeg fornemmer klart en underl\u00e6ggende str\u00f8m af Mew – s\u00e6rligt omkring Frengers<\/em> -, Carpark North, britiske White Lies og en smule Franz Ferdinand i NordNordNord.

Det er dog mest den danske forbindelse, som jeg h\u00e6fter mig ved, fordi der p\u00e5 s\u00e6lsom vis er en fornemmelse af nordens isnende kulde i den krystklare produktion og arrangementets umiddelbarhed. Lyt blot til det \u00f8mme c-stykke, hvor guitartonerne falder ubesv\u00e6ret som snefnug, som det endelige oph\u00f8r, omkring Brandstrups indtr\u00e6ngende vokal. <\/p>\n\n\n\n

Lyrisk set befinder vi os p\u00e5 beh\u00f8rig afstand af den attr\u00e5ede i en verden af usikkerhed. Det er som at s\u00f8ge en forbindelse med noget ydre, men at famle i fors\u00f8get, som at t\u00e6nde en kontakt i et m\u00f8rkt rum, men v\u00e6re usikker p\u00e5 om p\u00e6ren er sprunget eller ej. <\/p>\n\n\n\n

Som jeg tidligere har n\u00e6vnt, vender billedsiden vrangen ud p\u00e5 sangens mantra: \u201cTime never tells if it was meant to be.\u201d I den kontekst f\u00e5r det en dybere, men samtidig mere sk\u00e6lmsk betydning, der understreger, at vi aldrig kan v\u00e6re sikre p\u00e5 udfaldet af vores s\u00f8gen efter n\u00e6rhed.<\/p>\n\n\n\n

Skulle jeg beskrive dynamikken over EP\u2019ens kun tre sange, begynder vi oppe, g\u00e5r ned, f\u00f8r vi slutter oppe igen i en slags syntese af de to forrige. Brandstrups vokal er ariadnetr\u00e5den, der binder musikken sammen til en helhed. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes g\u00e5r vi helt ned i ballade-mode p\u00e5 \u201cI Can\u2019t Wait to Go\u201d, som er b\u00e5ret af smukke brudte guitarakkorder henover sv\u00e6vende synths og introvert klaverspil. Sidstn\u00e6vnte markerer sig fornemt f\u00f8r f\u00f8rste omkv\u00e6d, hvor Brandstrup gnidningsl\u00f8st bev\u00e6ger sig over i falset og skaber kuldegysningens pirrende forl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

Vi rammer intimsf\u00e6ren p\u00e5 den lyriske side, og det er ogs\u00e5 visuelt underst\u00f8ttet af en flot symbolik, hvor vi f\u00f8lger Brandstrup i storbyens nat og skovens foruroligende m\u00f8rke. Scener af b\u00e5l, der t\u00e5rner sig op mod nattehimlen, Brandstrup, der i slowmotion l\u00f8ber igennem r\u00f8gskyer og senere er fanget under vand, underst\u00f8tter f\u00f8lelsen af isolation og den manglende evne til at kunne give slip. <\/p>\n\n\n\n

Er jorden kun sat her for at give n\u00e6ring til menneskelig ensomhed? Selv n\u00e5r vi er allermest sammen, m\u00e6rker vi ensomheden prikke indvendig, som drevne negle mod en s\u00e5rskorpe.<\/p>\n\n\n\n

I den afsluttende \u201cHumans\u201d fusionerer NordNordNord de to sider, de mestrer til fulde – det angul\u00e6re og det introverte – og frembringer et sandt festfyrv\u00e6rkeri af medrivende guitarmelodier.<\/p>\n\n\n\n

Den perlende guitarintro og de efterf\u00f8lgende st\u00f8jende guitarakkorder tiln\u00e6rmer sig Mew\u2019s lydunivers, dog uden at kamme helt over i det mere proggede<\/em>. Det er et stramt komponeret nummer, men det afviger alligevel fra en konventionel opbygning. Det bem\u00e6rker man dog ikke, da snarere er at sammenligne med en stor b\u00f8lge, man instinktivt lader sig rive med af.<\/p>\n\n\n\n

Det er et h\u00f8jdepunkt p\u00e5 EP\u2019en, fordi det er her, at arrangement, musik og lyrik g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed og bliver hinandens tjenere. Da outro-stykket endelig rammer, t\u00f8rster man efter den store forl\u00f8sning og f\u00e5r den. <\/p>\n\n\n\n

Vi har lyrisk set befundet os i et ingenmandsland, men p\u00e5 \u201cHumans\u201d n\u00e6rmer os endelig en l\u00f8sning p\u00e5, hvordan vi skal krydse afstanden imellem os: \u201cBe warm, be kind, and open up your eyes.”<\/p>\n\n\n\n

NordNordNord har skabt et helst\u00f8bt v\u00e6rk, hvor de kredser fokuseret omkring en tematik igennem sm\u00e5 snapshots af livet i det moderne og ender med at bringe et positivt budskab om bev\u00e6gelsespotentiale i m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Du skal lytte til I Am Too Far Away From The Things I Love,<\/em> fordi:  <\/strong>Alt virker n\u00f8jeregnet til at frembringe en euforisk f\u00f8lelse, som lindrer rifterne i sj\u00e6len.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n