{"id":383,"date":"2019-05-11T01:21:13","date_gmt":"2019-05-10T23:51:13","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=383"},"modified":"2020-08-26T16:13:30","modified_gmt":"2020-08-26T14:13:30","slug":"live-anmeldelse-molly-headquarters-10-05-19","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=383","title":{"rendered":"Molly: HeadQuarters 10\/05\/19"},"content":{"rendered":"\n

Det nyopstartede bookingprojekt Hul b\u00f8d p\u00e5 en aften i smadderens navn. Med udgangspunkt i garagerocken og dens besl\u00e6gtede genrer, har de svoret at s\u00e6tte ny fokus p\u00e5 kunstnernes energi og attitude i live-sammenh\u00e6ng. Det kom mere end i m\u00e5l med bookingen af Molly og Loose Ends fredag aften.
<\/strong>
Ved du hvad? Lad os droppe den fucking floskel, at nogle ting er som god vin. Den bliver bedre med tiden, siger man om den r\u00e5dne drue. Nej, fuck det pis! Nogle ting er gode til at begynde med, og s\u00e5dan forbliver de sgu bare. Gode, siger jeg!

For \u00e5rtier tilbage h\u00e6rgede en ungdommelig zeitgeist p\u00e5 den danske musikscene, hvis lige vi ikke har set i samme grad siden, ja, kald mig gammel, det var dengang far var ung og gr\u00e6sset var gr\u00f8nnere, der sneede juleaften og alt det der.

Det var en energisk tsunami, hvis b\u00f8lge-mur kom fra den anden side af Atlanten og skabte et kulturelt skifte i rockmusikken, netop da det var mest tiltr\u00e6ngt. Alternativ var in<\/em>, men udtryksm\u00e6ssigt set var der ikke en decideret uniformitet. Det var tilladt at tage alle indtryk med i sin private p\u00e6rev\u00e6lling af hits og shitz <\/em>og skabe sin egen unikke lyd.

Herhjemme kan vi skyde med spredehagl og sige, at bands som Psyched Up Janis og Strawberry Slaugtherhouse var eksperter i at sammensmede poppens melodiske sensibilitet og punkens smadder, det opl\u00f8ftelige omkv\u00e6d og den cobainske<\/em> tristesse, i en lyd, der kunne skrabe det inderste af dit \u00f8re ud eller i stedet hviske dig fortroligt i det.

Nu er vi i det current year, <\/em>og <\/em>arvtagerne Molly er hjemvendt fra koncerter i Brasilien – af alle steder. De lider dog p\u00e5 ingen m\u00e5de af jetlag. Tv\u00e6rtimod fl\u00e6nser de sig scenevant og ind\u00e6dt igennem 14 sange p\u00e5 sm\u00e5 35 minutter. 

Malte Hill (guitar\/sang), Tobias Elmsdal (bas) og Mathias Sarsgaard (trommer) har et imponerende cv i forhold til tidligere bands – fra Dinosaur Machine og Supershine til Vomit Supreme og Complicated Universal Come. Melodi og smadder er deres hjemmebane, det er sgu i deres DNA, og det er vi overhovedet ikke i tvivl om denne fredag aften. 

De v\u00e6kker noget til live p\u00e5 HeadQuarters\u2019 lille scene, der m\u00e5ske nok smager af \u00e5rtier tilbage, men fandeme aldrig bliver gammelt. Kald det en ny forelskelse, kald det et uventet spark i l\u00f8gene, men hver gang det rammer, sker det som for f\u00f8rste gang. Vi taler om det tidl\u00f8se. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 gr\u00e6nsen mellem det h\u00f8jstemte og fr\u00e6sen <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Malte Hill har en khakifarvet kasket p\u00e5 hovedet, hvis prim\u00e6re funktion er at ryge flaksende i gulvet midtvejs igennem koncerten, da vi har forladt det umiddelbare melodiske, og Molly nu er kammet over i den mere h\u00e5rdtsm\u00e6kkende del af deres repetoire. Her beh\u00f8ver sangene sgu ikke v\u00e6re l\u00e6ngere end halvandet minut. 

De spilder ikke tiden, hverken i sangskrivningen eller i forhold til at komme p\u00e5 scenen. En hurtig line-check og s\u00e5 ruller maskinen. St\u00f8rstedelen af publikum st\u00e5r udenfor med sm\u00f8ger i mundvigene, godt t\u00e6vet igennem af det lokale support-navn, Loose Ends, og de er langsomme – langsomme! – til at fatte, at weekendens musikalske oplevelse er g\u00e5et i gang.

Vi f\u00e5r, hvad der i senere perspektiv kan regnes som en rolig introduktion, pr\u00e6get af t\u00e6t samspil, f\u00f8lte melodier, legende bas, og et guitarspil, der balancerer p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem det h\u00f8jstemte og collegerockens fr\u00e6sende fremdrift. Der veksles virtuost mellem det stille og afd\u00e6mpede, der kalder til de bl\u00e5 stjernen\u00e6tter, og de abrupte skift over i r\u00e5 afstumpede riffs.

S\u00e6rligt Sarsgaards trommespil forplanter sig i publikum – alle, lige fra den lidt for gamle fulderik i baren, til ungkarlen med De Gyldne Damer i sofaen og bartenderen bag disken kan ses spille lufttrommer koncerten igennem. Normalt er det jo guitaren, der l\u00f8ber med den \u00e6re, og det taler s\u00e5ledes h\u00f8jt om, hvor tight<\/em> en maskine Molly er live. Den hype de har f\u00e5et af l\u00f8sagtige anmeldere de seneste \u00e5r er velfortjent.

Efter kun 20 minutter er vi allerede 10 sange inde i settet, og enten er det her, du stiger p\u00e5 og lader dig rive med af hele seancen, eller ogs\u00e5 kaster du dig i de brune l\u00e6dersofaer, forpustet og med snurrende hvidst\u00f8jshoved. 

Molly har noget der minder om deres eget take p\u00e5 \u201cSweet Child of Mine\u201d i \u201cPuppets\u201d, men den er fr\u00e6kkere, kortere og to the punch<\/em>, end Axl og Slash\u2019s sentimentale hymne. Da den slutter sk\u00e5ler de p\u00e5 scenen med den lokale digter og DJ, Ole Hardcore, og opvarmningsbandet, der troligt st\u00e5r helt oppe foran. Det er som om, at det meste af publikum ogs\u00e5 langt om l\u00e6nge har fattet, at det er indenfor l\u00f8jerne g\u00e5r ned, sm\u00f8gerne kan vente, og de bliver budt en sidste brutal salve, hvor Hill og Elmsdal kaster sig rundt deroppe p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder. 

De lukker koncerten med et sm\u00e6k, og selvom der bliver r\u00e5bt ekstranummer, er der sgu ikke mere for den 25-\u00f8re. Hvorfor skal der ogs\u00e5 lefles for publikum? Det her er ikke en buffet, det er et velforberedt m\u00e5ltid til to Michelinstjerner.     <\/p>\n\n\n\n

Support: Loose Ends <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Loose Ends placerer sig i et post-punk univers, der favner ogs\u00e5 den gotiske rock, lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som hos briterne Killing Joke. Guitaren skinner af chorus p\u00e5 en m\u00e5de, der ville f\u00e5 Robert Smith til at r\u00f8dme, men de besidder ikke Cure-kongens melodiske t\u00e6ft. Hertil er deres form\u00e5l da ogs\u00e5 et andet og r\u00f8dderne til den oprindelige, anarkistiske punk bliver tydelige.

Forsangeren, Holger, det hedder han if\u00f8lge Facebook, dyrker da ogs\u00e5 80\u2019ernes tilh\u00f8rende stil: Hvid skjorte, sorte habitbukser, skinnende Dr. Martens-st\u00f8vler, og h\u00e5ret slikket tilbage, som Iggy Pop gjorde det i noget af den \u00e6ra, hvor ogs\u00e5 Nick Cave modem\u00e6ssigt satte en kurs som danske efterkomlinge som Ice Age har ladet sig inspirere af. Selvom han st\u00e5r i skyggen af store forbilleder, g\u00f8r han god figur p\u00e5 scenen. 

De har et nummer, der til forveksling deler akkordprogression med Jeff Buckley\u2019s udgave af Leonard Cohen\u2019s \u201cHallelujah\u201d, og jeg t\u00e6nker, at det ikke er tilf\u00e6ldigt. For det bliver en stor skr\u00e5t op-finger til for\u00e6ldregenerationens f\u00f8lsomhed, n\u00e5r Loose Ends pludselig k\u00f8rer den igennem t\u00e6skemaskinen og vender vrangen ud p\u00e5 vores forventninger. Som for at konfrontere de opstyltede f\u00f8lelsers forlorenhed og i ungdommelig iver r\u00e5be: \u201cDet er l\u00f8gn! Det er falsk.\u201d

De g\u00e5r s\u00e5 h\u00e5rdt til makronerne, at bas-forst\u00e6rkeren, i forvejen p\u00e5 overtid efter sidste uges SPOT Festival, v\u00e6lger at st\u00e5 af. Det giver ti minutters pause i drengenes ca. 30 minutter lange set, og det kan m\u00e5ske have f\u00f8lt akavet at st\u00e5 til udstilling p\u00e5 scenen som en anden abekat med kl\u00f8ende numse, men n\u00e5r man som Loose Ends insisterer p\u00e5 at tr\u00e6kke den helt op i det r\u00f8de felt fra start af, virker det \u00e6rlig talt mere som go\u2019 solid rock\u2019n\u2019roll. Det er sgu undergrund det her, forst\u00e6rkerne skal sprutte og ryge.<\/p>\n\n\n\n

Du kan fange Molly p\u00e5 Von Hatten i Randers, l\u00f8rdag den 11. maj.<\/em> <\/p>\n\n\n\n

MOLLY SETLISTE <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det nyopstartede bookingprojekt Hul b\u00f8d p\u00e5 en aften i smadderens navn. Med udgangspunkt i garagerocken og dens besl\u00e6gtede genrer, har de svoret at s\u00e6tte ny fokus p\u00e5 kunstnernes energi og attitude i live-sammenh\u00e6ng. Det kom mere end i m\u00e5l med bookingen af Molly og Loose Ends fredag aften. Ved du hvad? Lad os droppe den […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":384,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":""},"categories":[9],"tags":[262,283,378,385,432],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/383"}],"collection":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=383"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/383\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1570,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/383\/revisions\/1570"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/384"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=383"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=383"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=383"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}