{"id":328,"date":"2019-05-03T03:29:55","date_gmt":"2019-05-03T01:59:55","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=328"},"modified":"2020-08-26T16:16:31","modified_gmt":"2020-08-26T14:16:31","slug":"live-anmeldelse-samzara-spot-19%e2%80%a8","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=328","title":{"rendered":"Samzara: SPOT \u201819\u2028"},"content":{"rendered":"\n

Samzara kom, s\u00e5, og de sejrede<\/strong>.<\/p>
\n\n\n\n

Det er s\u00e5dant et sted, du har l\u00e6st om. M\u00e5ske du kender det fra Lizzy Goodman\u2019s \u201cMeet me in the bathroom\u201d om rockmusikken i de tidlige 00\u2019ere? New York, New York. Et sted, hvor undergrunden kravler op og viser sit beskidte, men oprigtige ansigt. Det sted, hvor de uber\u00f8rte blomstrer pibler uskyldigt op imellem revnerne i fortovet.

Velkommen til Sway, du ved, det lille larmende sted, der ligger gemt under Sankt Clemens Bro, et forj\u00e6ttede hj\u00f8rne i vores fine smilende by. Det er et sted, hvor rocken endnu lever. Tro det eller ej.

I resterne af et gammelt k\u00f8kken, funklende hvide k\u00f8kkenklinker i skiftende gr\u00f8nt og r\u00f8dt neonlys, med m\u00e6ttet karmoisin malede v\u00e6gge, er der, hvad vi normalt kalder et dansegulv. Men i aften fungerer det som en scene, selvom de primale, rytmiske bev\u00e6gelser bestemt forbliver. <\/p>\n\n\n\n

Det er her, at trioen Samzara i aften st\u00e5r, sveddryppende og ind\u00e6dte, under deres sidste sang. Victor Sousa st\u00e5r foroverb\u00f8jet med sit lange sorte h\u00e5r og sin bas h\u00e6ngende lavt over indpisker Martin Kleins stortromme, mens Oliver Stewart med de sidste kr\u00e6fter i sit h\u00f8jre h\u00e5ndled hamrer en guitarsolos forpinte ekkofyldte melodi ud igennem forst\u00e6rkeren.  <\/p>\n\n\n\n

I symbolsk forstand er vi n\u00e5et til det punkt p\u00e5 aftenen, hvor de sammen r\u00e6kker op efter skyerne, himlen over os, de episke proportioner. Og de n\u00e5r den!<\/p>\n\n\n\n

Mellem svedige breaks og f\u00f8lt sang<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er en kr\u00e6vende aften at st\u00e5 p\u00e5 en scene. SPOT Festival er igen over os. Overalt i byen lyser festerne op med deres l\u00f8fter om live-musik og glade dage. Der er da heller ikke det store publikum til at begynde med her p\u00e5 Sway. Mange sidder udenfor og ryger i kolde str\u00e5lende skyer, selvom det er tilladt at ryge indenfor under udslusningen. Hvem vover at krydse det triste gulv, der pludselig er blevet oph\u00f8jet til scenegulv? Ogs\u00e5 selvom toiletterne ligger den vej.<\/p>\n\n\n\n

Samzara stiller op og begynder med \u201cMistakes\u201d. En spartansk dronende bas-tone lyder rungende i det lille lokale, mens h\u00e5rde t\u00f8nder falder som hagl, f\u00f8r Sousas dybe stemme som en anden Hoizer kalder til det sakrale i os. De bygger op og tager til i intensitet. Det er en formel, der g\u00e5r igen for hele aftens optr\u00e6den: Vi begynder i det salige og ender i f\u00f8lelsevoldens helvede.

Langsomt stimler publikum til. Vil du op foran, bliver det sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at komme til. Ogs\u00e5 hvis du skal p\u00e5 toilettet. Ikke at det stopper de tissetr\u00e6ngende.

\u201cMistakes\u201d slutter abrupt til publikums forvirring, men de n\u00e5r ikke at sunde sig, f\u00f8r \u201cPoet\u201d hiver det hele op i et h\u00f8jere gear. Pas p\u00e5 med, hvor du g\u00e5r!

De skinnede guitarakkorder, badet i delay og omkv\u00e6dets omfavnende melodiske karakter, hiver flere folk indad d\u00f8ren. B\u00e6kkener crasher<\/em> og Stewarts guitar br\u00e6nder igennem i et flot outro-stykke. 

\u201cDen n\u00e6ste handler om solskin,\u201d proklamerer Sousa, f\u00f8r \u201cSunshine\u201d, p\u00e5 Spotify deres mest spillede single bryder ud i lys lue. Man forundres over hans evne til at synge s\u00e5 inderligt, mens hans fingre danser over de fire solide bas-strenge. Han slutter sangen i et halvkvalt \u201cforever\u201d, og han byder derefter publikum p\u00e5 en tiltr\u00e6ngt sk\u00e5l.

Den n\u00e6ste sang handler om det stik modsatte, f\u00e5r vi at vide. Nu skal vi ikke l\u00e6ngere bade os i solens lys, nu skal vi bl\u00e6ndes af den. Fl\u00e6ngende guitarakkorder akkompagnerer Souzas stemme, f\u00f8r resten af bandet falder p\u00e5 i en stemningsfuld mol. Man skal dog ikke tro sig sikker p\u00e5 det f\u00e5m\u00e6lte. Mod udgangen af nummeret smadrer bandet igennem, sammenspillet er i top, og publikum m\u00e6rker det bestemt. De er efterh\u00e5nden mange, og de r\u00e5ber h\u00f8jt og hujende, da nummeret slutter

I aftenens anledning har Samzara omarrangeret et \u00e6ldre nummer, \u201cThink Back\u201d, og Souza smider bassen. Det giver ham rig mulighed til at g\u00e5 ud i det efterh\u00e5nden omfangsrige publikum. 

Selv han k\u00e6mper med at n\u00e5 igennem m\u00e6ngden, de st\u00e5r t\u00e6t omkring ham, et f\u00e6llesskab. Han slutter sangen i h\u00f8jt skrig med mikrofonen t\u00e6t ind mod munden, mens guitaren k\u00e6mper om spaltepladsen. De f\u00e5r begge lige mange ord indf\u00f8rt.

I 1971 udgav John Lennon et af verdens bedste albums, \u201cImagine\u201d. Selvom det handlede om fred og k\u00e6rlighed p\u00e5 jord, var den h\u00e6vngerrige Lennon ikke sen til at give sin tidligere partner, Paul McCartney, en sviner med p\u00e5 vejen.<\/p>\n\n\n\n

Nu m\u00e5 vi ikke glemme, at i Lennon l\u00e5 prototypen til punk, st\u00f8jrock, den der robotagtige arm, der svinger plektret over Queens of the Stone Age\u2019s strenge, og ikke mindst inderligheden. Javist, inspirerede Dylan The Beatles, men selv han kunne ikke med sit litter\u00e6re blik n\u00e5 den r\u00e5 sanselighed, som l\u00e5 i Lennon\u2019s mest passionerede skrig og fort\u00e6ttede tekster.

Og fanden tag mig om ikke Samzara i deres cover-version af netop \u201cHow Do You Sleep?\u201d rammer ind i nerven af lige netop det! Det er r\u00e5t, det er f\u00f8lt, og det er lige der! Det er l\u00f8ftet om Lennon.<\/p>\n\n\n\n

Herefter g\u00e5r vi i svime igennem de n\u00e6ste par numre. Samzara har publikum i deres hule h\u00e5nd. De tissetr\u00e6ngende stavrer forlegent forbi det intetanende band, de har travlt, ud mod svingd\u00f8ren enten til h\u00f8jre eller venstre.  Men i outro-stykket m\u00e5 selv en herre i gult farvede solbriller, r\u00f8d\/sortternet skjorte, overgive sig og blive st\u00e5ende og rocke med efter sin naturlige aflastning. Intensiteten er h\u00f8j, sveden drypper, vi f\u00f8ler os i \u00e9t med stedet, med ideen om det der l\u00f8fter os. <\/p>\n\n\n\n

Samzara har dog ikke t\u00e6nkt sig at give slip, de vil h\u00f8jere endnu. Som energien stiger, bliver deres arrangementer ogs\u00e5 mere udt\u00e6nkte. Og hver gang rammer den afsluttende salve os som en hammer i panden.

Gl\u00e6den str\u00e5ler ud af bandet, da de n\u00e5r singlen \u201cAfter All\u201d, og det er en gl\u00e6de, der er s\u00e5 tydelig og umiddelbar, at den er til at r\u00f8re ved, fedtet og tydelig som gul. De spiller h\u00e5rdere end Franz Ferdinand i \u201cTake Me Out\u201d, Alex Kapranos p\u00e5 steroider, serveret med et 70\u2019er-agtigt guitar-riff, som Richie Blackmore ikke ville have skammet sig over.

Overraskende n\u00e5r de det tiende nummer, \u201cOcean\u201d, p\u00e5 den korte tid, de har f\u00e5et tildelt. <\/p>\n\n\n\n

\u201cDet handler om at drukne,\u201d fort\u00e6ller Souza, f\u00f8r hans stemme b\u00e6rer os v\u00e6k p\u00e5 dr\u00f8mmende akkorder. I flot sammenspil bygger den op til det episke med atmosf\u00e6riske guitar-swells. Og det virker organisk, b\u00e5de p\u00e5 anmelder og hvordan det forplanter sig insisterende hos publikum. Samzara giver og tager, og se, hvordan de bygger endnu en trappe p\u00e5 murstenst\u00e5rnet h\u00f8jere og h\u00f8jere op, f\u00f8r det kulminerer i, at Souza st\u00e5r p\u00e5 stortrommen. Vi er p\u00e5 toppen, og alle, de mange der nu st\u00e5r fastt\u00f8mmeret sammen forneden, tager imod. Vi er tilbage, hvor vi begynder …<\/p>\n\n\n\n

R\u00e5 energi<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Samzara spiller mildest talt en fantastisk koncert. Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted end Sway, hvor man kan opleve den r\u00e5 energi, der driver igennem selv deres mest f\u00f8lsomme sange. Der er ingen tvivl om, at Klein er et energiv\u00e6rk p\u00e5 linje med amerikanske Mona\u2019s Vince Gard; en h\u00e5rdtsl\u00e5ende f\u00e6tter, der kan l\u00f8fte selv simple arrangementer og energiudladninger op til et h\u00f8jere niveau. <\/p>\n\n\n\n

Det er en potent blanding af atmosf\u00e6re, riffs og \u00f8m b\u00e5ret vokal-f\u00f8lt sangskrivning, ligefrem spillegl\u00e6de, der driver sejren hjem i aften. Alle elskere af melodisk rock, st\u00e5 p\u00e5 her. For det var vitterligt den bedst t\u00e6nkelige m\u00e5de p\u00e5, hvad der kun kan blive en god festival! Samzara har alt, hvad du kan \u00f8nske at se i \u00e5r!
<\/p>\n\n\n\n

Setliste<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
  1. Mistakes <\/li>
  2. Poet<\/li>
  3. Sunshine<\/li>
  4. Let\u2019s Hide<\/li>
  5. Think Back<\/li>
  6. How Do You Sleep (John Lennon-cover)<\/li>
  7. Wanted You For So Long<\/li>
  8. I Was Gonna Run Forever<\/li>
  9. After all<\/li>
  10. Ocean <\/li><\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Samzara kom, s\u00e5, og de sejrede. Det er s\u00e5dant et sted, du har l\u00e6st om. M\u00e5ske du kender det fra Lizzy Goodman\u2019s \u201cMeet me in the bathroom\u201d om rockmusikken i de tidlige 00\u2019ere? New York, New York. Et sted, hvor undergrunden kravler op og viser sit beskidte, men oprigtige ansigt. Det sted, hvor de uber\u00f8rte […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":329,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":""},"categories":[9],"tags":[32,378,540,585,607],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328"}],"collection":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=328"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1579,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328\/revisions\/1579"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/329"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=328"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=328"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}