{"id":280,"date":"2019-04-30T15:00:21","date_gmt":"2019-04-30T13:30:21","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=280"},"modified":"2020-08-26T16:19:12","modified_gmt":"2020-08-26T14:19:12","slug":"anmeldelse-jon-norman-back-in-the-ocean","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=280","title":{"rendered":"J\u00f3n Norman – Back in the Ocean"},"content":{"rendered":"\n

Den aarhusianske kvintet J\u00f3n Norman imponerer med et stilsikkert udtryk p\u00e5 deres debut-EP.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tilbage i 2006 traskede en nedtrykt Justin Vernon ud i staten Wisconsin\u2019s t\u00e6tte skove og isolerede sig i en lille tr\u00e6hytte. Da han kom ud igen i begyndelsen af det n\u00e6ste \u00e5r, havde han albummet For Emma, Forever Ago <\/em>med sig under armen. <\/p>\n\n\n\n

Det album fungerede som en vulkan, hvis seismiske aktivitet rykkede p\u00e5 jordpladerne og sendte en flodb\u00f8lge af lignende kunstnere, kendetegnet af akustiske instrumenter, f\u00f8lte stemmer og melankolske melodier, indover det musikalske landskab. <\/p>\n\n\n\n

Later-ons som britiske Mumford & Sons var for eksempel ikke sene til at malke det kommercielle potentiale i 00\u2019ernes nye bud p\u00e5 autencitet, serveret med banjo og uhu-kor, og publikum var ikke sene til at labbe det i sig. <\/p>\n\n\n\n

Bon Iver satte s\u00e5ledes ikke blot skovmandsskjorter og ut\u00e6mmet sk\u00e6gv\u00e6kst tilbage p\u00e5 dagsordenen, men ogs\u00e5 den inderlige, oprigtige og selverkendende singersongwriter-b\u00e5rne tradition, der n\u00e6rmest har v\u00e6ret en vogue lige siden.<\/p>\n\n\n\n

I det perspektiv kan det m\u00e5ske v\u00e6re sv\u00e6rt at erindre, at denne genre har en mere omfangsrig og legesyg historie med dybe r\u00f8dder i den amerikanske folkemusik- og country, som for eksempel Bob Dylan omfavnede i slut-60\u2019erne og begyndelsen af 70\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det en forn\u00f8jelse at give et lyt til den aarhusianske kvintet J\u00f3n Normans debut-EP, Back in the Ocean<\/em>. Den forsager nemlig nutidens hippe indie-credibility <\/em>og omfavner i stedet netop den mere klassiske Dylan-lyd p\u00e5 fem mere eller mindre stilrene sk\u00e6ringer.<\/p>\n\n\n\n

Dr\u00e5ber i Havet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det majest\u00e6tiske ophav ligger allerede i navnet King Segull<\/em>, som flot \u00e5bner EP\u2019en i et roligt tempo. Magnus Munk T\u00e6kkers mesterlige pedal steel guitar-spil hvisler som en s\u00f8d havbrise, mens J\u00f3n Normans m\u00f8rke stemme g\u00e5r til bitters\u00f8d bekendelse og i b\u00f8n med tilv\u00e6relsen dagen derp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Sangen er m\u00e5ske nok skrevet i t\u00f8mmerm\u00e6ndenes post-rus med en irriterende fugl skr\u00e6ppende oppe p\u00e5 taget, men det er fristende at tolke m\u00e5gen<\/em> som en metafor p\u00e5 erkendelsens budbringer, der nu plager det stakkels, forpinte lyriske-jeg. Det ligger implicit i titlens \u00e5benlyse ordspil –  der alluderes til \u201csee\u201d i stedet for \u201csea\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Man f\u00f8ler sig vitterligt sammenstillet med jeget, n\u00e5r det iagttager det store bl\u00e5 hav, og man stiller sig liges\u00e5 undrende over for sin egen lille eksistens i forhold til denne skvulpende og umenneskelige totalitet, f\u00f8r det smukke underliggende kor blidt b\u00e6rer \u00e9n videre.

Den opildnede intro p\u00e5 f\u00f8rstesinglen \u201cWith Time\u201d giver det sus, som Kings of Leon i sin tid var mestre i at levere p\u00e5 deres mest popul\u00e6re albums. Den bev\u00e6ger sig dog hurtigt over i et udtryk, der har mere tilf\u00e6lles med Ryan Adams – og m\u00e5ske s\u00e6rligt hans udgivelser med backingbandet The Cardinals. Og det er bestemt ikke en d\u00e5rlig ting.<\/p>\n\n\n\n

\u201cWith Time\u201d er nemlig en indbydende sk\u00e6ring, hvor Normans stemme f\u00e5r luft under vingerne og fremkalder kuldegysninger. Han har h\u00e5nden p\u00e5 hjertet, og det m\u00e6rker du. Jeget fastholdt i refleksionen, rastl\u00f8st, men alligevel p\u00e5 beh\u00f8rig afstand, og i en vekslen mellem l\u00f8ftet om, at tiden viser vej og tidens dybde alligevel kan f\u00f8les bundl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Det er en skarpt sk\u00e5ret sang, der stiger og daler de helt rigtige steder, fordi musikerne ved, hvorn\u00e5r de skal holde tilbage og give efter.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r imidlertid helt anderledes for sig p\u00e5 den swingende \u201cYou\u2019re Always There\u201d, hvor vi kortvarigt tr\u00e6der et skridt tilbage fra tiln\u00e6rmelserne p\u00e5 en mere nutidig lyd og i stedet dyrker et mere traditionelt udtryk for den rebelske countrymusik.<\/p>\n\n\n\n

Det er den type salonsang om det omskiftelige forhold mellem m\u00e6nd og kvinder, den hjems\u00f8gende femme fatale og hjerteknuseren, som tidligere n\u00e6vnte Dylan ogs\u00e5 har haft for vane at smide p\u00e5 nogle af sine bedste plader – og her kunne jeg som eksempler n\u00e6vne \u201cPeggy Day\u201d fra Nashville Skyline <\/em>eller \u201cLily, Rosemary and The Jack of Hearts\u201d fra Blood on the Tracks<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Nagende orgelspil med drilske hug og trommer p\u00e5 krigsstien underst\u00f8tter Normans dramatiske fort\u00e6lling om svigt, og han pisker med snerrende r\u00f8st en h\u00e6vngerrig stemning op p\u00e5 vegne af det forr\u00e5dte hjerte.<\/p>\n\n\n\n

Vi vender dog tidsnok tilbage til det eftert\u00e6nksomme hj\u00f8rne. Den svalende \u201cLeft in Tracks\u201d cirkler meditativt omkring sig selv med summende \u00e5bne akkorder og en \u00f8m appel om at reformere sig selv til det bedre. Man kan indvende, at den forts\u00e6tter lige lovlig l\u00e6nge, hvorom end insisterende den nu ogs\u00e5 er.<\/p>\n\n\n\n

Tempo stiger ikke v\u00e6sentligt p\u00e5 \u201cDark Horse\u201d, der til geng\u00e6ld tipper med cowboyhatten til John Mayer i sin akkordstruktur og melodi. Det giver naturligvis et genkendeligt pust, men J\u00f3n Norman g\u00f8r sangen til deres egen. Effektive breaks hj\u00e6lper kontinuerligt vokalen til at stige mod stadigt h\u00f8jere tinder, og vi f\u00e5r guitar-fills, der smager af f\u00f8rn\u00e6vnte Mayer og Neal Casal. Den slutter EP\u2019en p\u00e5 yndefuld vis og efterlader dig m\u00e6t og tilfredsstillet. <\/p>\n\n\n\n

Smager mere af Tennessee end Aarhus<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

J\u00f3n Norman leverer varen p\u00e5 deres debut-EP. Der er b\u00e5de tale om talentfulde musikere, der har styr p\u00e5 genrens virkemidler, og en organisk produktion, hvor hver enkel detalje blomstrer op i det skarpe lydbillede.<\/p>\n\n\n\n

Vi bliver budt en fin, klassisk sangskrivning, der er sympatisk og inderligt fremf\u00f8rt, og underst\u00f8ttet af glimrende arrangementer, der form\u00e5r at f\u00e5 selv de mest vampede<\/em> passager til at glimte undersk\u00f8nt. Fortidens dyder bliver enten pudset af og f\u00e5r et nutidigt nyk opad eller v\u00e6rdigt honoreret som af sande disciple.<\/p>\n\n\n\n

Det mellemlange EP-format er dog udspillets st\u00f8rste svaghed, fordi man kommer til at savne en smule variation midtvejs, et \u00f8jeblik, hvor der for alvor kommer knald p\u00e5. Det har bandet bevist, at de sagtens form\u00e5r live – hvor det  i \u00f8vrigt ogs\u00e5 b\u00f8r n\u00e6vnes, at de pr\u00e6cise kor-harmonier sidder i skabet ligesom p\u00e5 indspilningen. <\/p>\n\n\n\n

Ikke desto mindre er Back in the Ocean<\/em> en glimrende introduktion til et band, der p\u00e5 autentisk vis favner en genre, som mere smager af Tennessee end Aarhus.<\/p>\n\n\n\n

Du skal lytte til Back in the Ocean<\/em>, fordi: <\/strong>Du \u00f8nsker at lade dine \u00f8rer blive forf\u00f8rt af en varm amerikansk brise. Gerne med bourbon til!<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n