{"id":269,"date":"2019-04-29T15:00:52","date_gmt":"2019-04-29T13:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=269"},"modified":"2020-08-26T16:17:19","modified_gmt":"2020-08-26T14:17:19","slug":"interview-ral-mennesker-elsker-udvikling-men-de-hader-forandring","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=269","title":{"rendered":"Ral .: Mennesker elsker udvikling, men de hader forandring"},"content":{"rendered":"\n

I forrige uge ud\u00f8vede Ral en magtdemonstration p\u00e5 HeadQuarters hjemlige scene, der vidner om, hvorfor de er talk of the town<\/em>. Vi byder her p\u00e5 en samtale med forsanger og bassist Magnus Gaardbo om rockmusik og det m\u00f8rke, der ligger som en hinde omkring den.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201cAAARRRGGGHHH!!!!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi kunne ikke have valgt en bedre dag til at tale om rockmusikkens levedygtighed p\u00e5 end denne vidunderlige tirsdag eftermiddag. Rockmusikken. Er den levende? D\u00f8d? Alt omkring os byder ind i samtalen for at understrege overlevelseskamp. Eller skal vi nu sige, d\u00f8dsral<\/em>len. Scene er sat.

P\u00e5 Bora Bora over os \u00f8ver skuespillere sig for anden uge i tr\u00e6k p\u00e5 et nyt stykke. Jeg g\u00e6tter p\u00e5, at det hedder noget i retning af Det g\u00f8r sgu ondt at leve<\/em>. De skriger nemlig ind\u00e6dt i en t\u00e6ndt mikrofon fra scenekanten uden p\u00e5 noget tidspunkt at holde pause til at tr\u00e6kke vejret. Det lyder som om, at de bliver levende fort\u00e6ret af r\u00f8de ildmyrer. Ja, tilv\u00e6relsen kan sgu g\u00f8re ondt.

For det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, er et filmhold fra Super8 samtidig i gang med snurrende kameralinser ude p\u00e5 HeadQuarters toiletter. De filmer en bestialsk scene, hvor en ung mand f\u00e5r sk\u00e5ret sine genitalier af. Han skriger ogs\u00e5. \u201cAAARRRGGGHHH!!!!\u201d

Og her sidder Magnus Gaardbo, forsanger og bassist i Ral, og jeg p\u00e5 det rodede kontor bag et sikkert st\u00e5lgitter for vinduerne, midt i al det makabre skrigeri, mellem flimrende computersk\u00e6rme og tomme flasker, og diskuterer, hvilke udfordringer en rocktrio, best\u00e5ende af guitar, bas og trommer, st\u00e5r over for i en verden, der for l\u00e6ngst har givet efter for samples og backingtracks, n\u00e5r det kommer til mainstream-k\u00e6rlighed.

Det er en klich\u00e9 at sige, at rockmusikken er d\u00f8d, fastsl\u00e5r Gaardbo. Det er blevet modbevist igen og igen, siden The Beatles blev afvist af Decca i start-60\u2019erne. 

\u201cMen jeg tror aldrig det har v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som nu, fordi det der tre-minutters format, hvor vi skal n\u00e5 et omkv\u00e6d inden 30 sekunder, og den m\u00e5de det omkv\u00e6d skal v\u00e6re b\u00e5de sangbart og simpelt p\u00e5, dem kan man ikke ramme i rockmusik,\u201d siger han. “Hvis du pr\u00f8ver at koge det ned til en trio, hvor det er guitar, bas og trommer, hvor man skal lave noget liges\u00e5 simpelt, er eksperimentet ligesom taget ud af det.\u201d 

Med sit roligt reflekterede gemyt og kortklippede m\u00f8rke h\u00e5r ligner Gaardbo ikke en rockens adonis, der netop er st\u00e5et ud af en tidsmaskine, der forkl\u00e6dt som gylden stiletst\u00f8vle er sendt fra 70\u2019ernes beduggede bluesrock for at redde vores s\u00f8rgelige status quo fra sin egen kannibalisme. 

Og det er m\u00e5ske netop derfor, at jeg allerede nu vil v\u00e6re mere tilb\u00f8jelig til at se konturerne af rockens fremtid i for eksempel Ral fremfor skabede karikaturer som Rival Sons og Greta Von Fleet. De her sm\u00e5 prinser, du udm\u00e6rket godt kender, fordi de store medier fors\u00f8ger at s\u00e6lge dem til dig i reklamer for nye mobiltelefoner, milj\u00f8venlige biler og den slags g\u00f8gl, og som valser kunstlet rundt i en farverig garderobe, der kunne have v\u00e6ret deres bedstefor\u00e6ldres kluns fra et tidligere \u00e5rtusind. 

De er symptomatiske for en tid, der efterh\u00e5nden mest af alt minder om en slidt kopimaskine. Alt er gennemtygget s\u00e5 mange gange, at bl\u00e6kket er falmet. Vi har ikke l\u00e6ngere originaler, vrisser den bitre, gamle mand i mig, vi har parodier, der stiller sig tilfredse med at lefle for den almene popularitet. 

Det er de sikre skridt bagud fremfor vovemodet i de uvisse skridt fremad. Det er k\u00e6len for navlen. Det er sympati f\u00f8rst og fremmest for bundlinjen og ikke den kunstneriske proces. 

Og det er en \u00e5ndelig deroute, n\u00e5r musikken, den guddommelige kanal, som leder os gennem livet og rodf\u00e6ster vores identitet, sl\u00e5r sig ind p\u00e5 markeds\u00f8konomiens kyniske k\u00e5r. Den simplificerer, den udj\u00e6vner, og v\u00e6rst af alt, den forn\u00e6gter. 

Fordi rockmusik handler dybest set om eksperimentet. Om at skubbe til bolden. Og den handler om at omfavne det, der river og kradser.

\u201cRock skal jo fandeme have noget at rive i, noget at eksperimentere med, og f\u00e5 lov at have en anderledes form. De st\u00f8rste hits er jo stadig s\u00e5dan noget som \u2018Bohemian Rhapsody\u2019\u201d, siger Gaardbo. <\/p>\n\n\n\n

At r\u00e6kke udover fortiden<\/h2>\n\n\n\n

Vi snakker s\u00e5 om, hvordan rockmusikken opstod i en heksekedel af forskellige genrer, indflydelser og inspirationskilder, et ubegribeligt ophav, der opl\u00f8st i grydens t\u00e6tte v\u00e6lling blev en uregerlig og potent trolddrik. Og du beh\u00f8ver ikke drikke af den for at kende den, det g\u00f8r du allerede. Den er en afspejling af vores \u00f8nske om hele tiden at ville bryde fri og definere vores egne rammer p\u00e5 ny. Igen og igen.

Og derfor er fortiden selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 at spore i Rals postpunkede lydunivers. Den viser sit arrige ansigt i guitarens \u00e5bne tunings, n\u00e5r Lasse Laustsen fl\u00e5r sine spraglede riffs ud af strengene, en kodyl blanding af Led Zeppelins bombast filtreret igennem Kim Thayils psykedeliske fingerspidser. 

Og den kommer til udtryk i teksternes, der frit veksler mellem bidende ironi, sart indadvendthed, omfavnelse af m\u00f8rket og hjertebankende politisk engagement, en form vi kender fra 90\u2019ernes alternative rock. 

Forskellen er dog, at det her ikke udelukkende handler om at bade sig i fortidens dyder og image i jagten p\u00e5 hitlisteplaceringer, det er noget dybere, der er p\u00e5 spil hos Ral. Det er en indre kamp lagt frem til frit skue. Det er en leg med indtryk, med lyd, det er dyrkelsen af instrumenteringens begr\u00e6nsninger og eksperimentet.

Vi vender opm\u00e6rksomheden mod Rals debut-EP, \u201cThe Danish Paradox\u201d, der udkom i 2018 og byder p\u00e5 en grundig introduktion til det ralske <\/em>univers. Lad os tale om det dystre og komiske, det personlige og det iscenesatte, lad os flirte med det omgivende m\u00f8rke. <\/p>\n\n\n\n

De ting vi ved om hinanden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Over mig bor en 94-\u00e5rig gammel mand, Guldbamsen. N\u00e5r han hoster og harker, hoster og harker jeg. N\u00e5r han vralter ud for at pisse klokken tre om natten, st\u00e5r jeg ogs\u00e5 op og g\u00e5r p\u00e5 toilettet. N\u00e5r han st\u00f8nner opgivende deroppe, s\u00e5 mit loft runger af vemod, sukker jeg mindst liges\u00e5 modl\u00f8st. Hver gang jeg efter l\u00e6nge tids inaktivitet overvejer om Guldbamsen nu ligger stivnet deroppe under sin dyne, mon s\u00e5 ikke ogs\u00e5 det strejfer hans tanker, at han m\u00e5ske skal g\u00e5 ned og stikke til mit bl\u00e5lige korpus med en pind? 

Det er som om, at jeg er hans spejling i en synkron underverden, der simultant bev\u00e6ger sig gennem livet med ham, et obsk\u00f8nt stykke \u00e5ndedyr. Vi lever i symbiose i vores lille afkrog af byen, men kender vi hinanden?

Det er en oplevelse, der er f\u00e6lles for mange af os bymennesker, som vi bor i vores sm\u00e5 kasser omgivet af hinanden. V\u00e6ggene har \u00f8rer, som man ogs\u00e5 siger. Vi kommer hinanden ved uden egentlig at komme hinanden ved. Vi er de usynlige statister i hinandens liv, vidende uden at v\u00e6re engagerede. Netop det er temaet i Peculiar Julia<\/em>, der \u00e5bner \u201cA Fool’s Errand\u201d.

\u201cDen handler om at bo i lejlighedskompleks, hvor der er meget lydt, og s\u00e5 komme til at kende sine naboer bedre, end man egentlig har lyst til. Man kommer til at kende hinandens v\u00e6rste hemmeligheder uden, at man overhovedet kender personen,\u201d fort\u00e6ller Gaardbo.

\u201cMan overh\u00f8rer sk\u00e6nderier, man h\u00f8rer folk kneppe, og karakteren i den her sang er gravid, og hun taber sit barn. Det m\u00e5 v\u00e6re en af de st\u00f8rste tragedier et menneske kan komme ud for, og s\u00e5 den her helt vildt upassende ting med, at man kan vide det om en person, som man aldrig har haft en samtale med.\u201d

Peculiar Julia<\/em> tjener som et godt eksempel p\u00e5 den vekselvirkning mellem det sk\u00f8nne og h\u00e6slige, som Ral mestrer til fulde.

\u201cVi kan godt li\u2019 kontrasten mellem at have nogle p\u00e6ne akkorder, der ligger og flyder, og s\u00e5 samtidig fort\u00e6lle om et eller andet vildt makabert, vildt ul\u00e6kkert, vildt hjertesk\u00e6rende,\u201d siger Gaardbo. 

Det er ingen hemmelighed, at verden er et overfl\u00f8dighedshorn af netop det makabre, det ul\u00e6kre og hjertesk\u00e6rende. Derfor er det ikke altid n\u00f8dvendigt at gribe til egen barm, n\u00e5r det skal udpensles lyrisk. Livet er \u00e5bent for fortolkning, og i kunsten bliver det ofte et spil mellem ens egen virkelighed og det universelle.

\u201cVi bruger virkeligheden som inspiration, fordi ens eget m\u00f8rke er sj\u00e6ldent liges\u00e5 interessant som et eller andet m\u00f8rke, der findes ude i virkeligheden. S\u00e5 selvom det dystre er fedt, er det ikke fordi, at vi regner med, at der er nogen, der er interesserede i vores personlige m\u00f8rke,\u201d siger Gaardbo.

\u201cErkendelsen af at alle har en m\u00f8rk side, tror jeg alle er n\u00e5et frem til p\u00e5 et tidspunkt, og det m\u00f8rke kan man m\u00e5ske fort\u00e6lle om igennem nogle gode historier i stedet for at fort\u00e6lle om, at \u2018av, mit hjerte, hun har forladt mig\u2019 eller \u2018\u00e5h nej, min bedste ven er d\u00f8d\u2019.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Vi t\u00e6nder af p\u00e5 D\u00f8den<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Alligevel har D\u00f8den en tendens til at fylde luften, vi ind\u00e5nder, n\u00e5r den kryber ind i samtalen, som den nogle gange g\u00f8r. Gaardbo har drukket sin kaffe og t\u00e6ller fem gule Kings i den kr\u00f8llede pakke.

Vi ved begge, at der er en snert af ironi i at snakke om denne gispende genre, denne appetit for liv og glade dage og for at oms\u00e6tte m\u00f8rket til euforisk musik, n\u00e5r den samtidig er s\u00e5 gennemsyret af tragiske d\u00f8dsfald.

Tag nu Chris Cornell. Han var sin generations overlever, s\u00e5dan s\u00e5 vi ham i hvert fald, og s\u00e5 tjekkede han alligevel ud p\u00e5 efterh\u00e5nden traditionel vis. Det er som et stadigt \u00e5bent s\u00e5r i den f\u00e6lles bevidsthed. 

\u201cAl den d\u00f8d t\u00e6nder mig egentlig af,\u201d siger Gaardbo. Det er ikke en fort\u00e6lling, der interesserer ham. Vi kan stille alle de d\u00f8de helgener op nede i krypten og betragte dem beundrende i sk\u00e6ret af blafrende stearinlys, men de fylder ikke vores hjerter med heltekvad. Det f\u00f8les mere som spild. Spild af talent, spild af liv.

Men rockmusikken er ikke d\u00f8d, nej, den lever videre i vores h\u00e6nder. Ogs\u00e5 selvom dens frihedshunger er oppe mod store kr\u00e6fter, der \u00f8nsker at konformere den og g\u00f8r den mere salgsbar. Som verden tilbyder os flere og flere valgmuligheder, \u00e5bner alle hylder, dine inderste \u00f8nsker blot et klik v\u00e6k, bliver vi mere tilb\u00f8jelige til at v\u00e6lge det sikre, det der virker.

M\u00e5ske det er derfor, at vi frav\u00e6lger en undergrundskoncert, der koster en fad\u00f8l, men gerne tager ind og ser de gamle jukebox-helte<\/em> spille det, vi i forvejen kender og kan synge med p\u00e5. 

Er det ikke p\u00e5 tide med en forandring, sp\u00f8rger jeg. Skal vi ikke skrive en ny fort\u00e6lling, hvor det dystre sagtens kan v\u00e6re v\u00e6vet ind i musikkens underbevidsthed, men hvor den ikke bliver en grundl\u00e6ggende arketype for dem, der skaber den. Kan vi ikke f\u00e5 begejstringen tilbage og igen lade os rive med af det ukendte.

Alligevel er det Gaardbos underfundige ord, der sidder uafrysteligt fast i mig l\u00e6nge efter, at han har forladt kontoret og skrigeriet: \u201cMennesker elsker udvikling, men de hader forandring.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ral .  er Magnus Gaardbo, Lasse Laustsen og Mikkel Wedel Olsen<\/p>\n\n\n\n

\n