{"id":220,"date":"2019-04-17T15:00:52","date_gmt":"2019-04-17T13:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=220"},"modified":"2020-08-26T16:20:30","modified_gmt":"2020-08-26T14:20:30","slug":"interview-little-winter-mod-lysere-tider","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=220","title":{"rendered":"Little Winter: Mod lysere tider"},"content":{"rendered":"\n

En lampe og hjertesorg ligger til grund for Little Winters f\u00f8rste single. P\u00e5 fredag den 19. april holder de releaseparty p\u00e5 HeadQuarters for deres selvbetitlede debut-EP. Vi har m\u00f8dt forsanger Nikolai Ryan til et \u00e5benhjertigt interview om musik og den personlige angst, der er med til at forme den.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201cI built a lamp to give light in these dark, dark times, but somebody pulled the plug and left, now I\u2019m waiting here all by myself.\u201d (Little Winter, Summer Never Ends<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

Det er fire dage f\u00f8r juleaften, og Nikolai Ryan har bygget en lampe til sin k\u00e6reste i julegave. Forholdet har de seneste m\u00e5neder v\u00e6ret i krise, sm\u00e5 lunefulde \u00e6ndringer i sindet og en sagte skurren i baggrunden, der rykker ved samh\u00f8righedens ro, og Ryan f\u00f8ler sig indhyllet i m\u00f8rke. Han vil gerne kaste lys over det indre landskab, han deler med hende, i h\u00e5b om, at de kan finde en vej fremad sammen. Mod lysere tider.<\/p>\n\n\n\n

Bestr\u00e6belserne til trods g\u00e5r det den modsatte vej. Hun er \u201cthe somebody\u201d, og hun siger stop. Men f\u00f8r hun g\u00e5r, vil hun gerne have sin julegave med. Og det f\u00e5r hun.<\/p>\n\n\n\n

I dag kan Ryan fort\u00e6lle historien uden datidens vemod tyngende p\u00e5 skulderne. \u201cJeg byggede den her lampe til hende. Hun havde set nogle ting, jeg havde lavet f\u00f8r, og jeg vidste, at hun ville blive glad for den. Og jeg bygger en lampe for at skabe noget lys, alts\u00e5, ogs\u00e5 s\u00e5dan rent fysisk. Og s\u00e5 tager hun den fra mig. Jeg havde pakket den ind til hende, og det var meningen, at hun skulle have den juleaften. Men s\u00e5 sl\u00e5r hun op med mig den tyvende, mens hun bor hjemme ved mig, og s\u00e5 sp\u00f8rger hun endda om hun ikke godt m\u00e5 f\u00e5 sin julegave. Og jeg kan ikke sige nej, for jeg er lidt en sucker<\/em>, ogs\u00e5 selvom jeg gerne selv ville have beholdt den. Det var en fed fucking lampe.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I bakspejlet er hans historie om parforholdets forlis bedre bearbejdet. Den er blevet vendt og drejet, rykket i stykker, stykkerne vendt og drejet, og senere er de blevet slebet til og b\u00f8jet i en bl\u00f8dere og ny facon, nu er de blevet en indre lampe, der ikke sk\u00e6rer i hans hjerte, men oplyser dets vej, nu er de blevet sang i stedet.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er det vigtigt at l\u00e6se b\u00e5de min gengivelse og ophavsmandens egen udl\u00e6gning af den samme historie? Fordi den i vores tilf\u00e6lde bringer os n\u00e6rmere den indre proces i sangskrivningen, den viser os de subtile skift fra det personligt oplevede til det almene, det partikul\u00e6re til universelle.<\/p>\n\n\n\n

I tilf\u00e6ldet Nikolaj Ryan, forsanger og ophavsmand til Little Winter, spejler fremgangsm\u00e5den sig b\u00e5de i hans evne til at oms\u00e6tte tr\u00e6 med h\u00e6nderne til fysiske genstande, en k\u00e6rlighed til snedkeriet, som han har arvet fra sin new zealandske far, til hvordan han mentalt omformer sine erfaringer til tekst og melodi.<\/p>\n\n\n\n

Og hvad der ved f\u00f8rste lyt kunne lyde som en klodset metafor – en lampe for lys – er tv\u00e6rtom noget helt konkret og virkeligt. P\u00e5 afstand bliver den flygtige detalje mere v\u00e6gtig end den blotte metafore, for den er i mods\u00e6tning til den sproglige blomst tilf\u00f8rslen af \u00e6gte, levet liv.  <\/p>\n\n\n\n

De sm\u00e5 vintre i l\u00f8bet af livet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cAlle mine numre er meget bogstavelige. Jeg er faktisk ikke s\u00e5 god til symbolik og s\u00e5dan noget,\u201d fort\u00e6ller Ryan. \u201cMen jeg er begyndt at \u00f8ve mig p\u00e5 det. Men jeg kan godt li\u2019 det direkte, fordi det falder mig ret nemt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Sproget i sig selv er allerede en kode. Den m\u00e5de vi ser verden p\u00e5 er allerede filtreret igennem dets symbolske optik. M\u00e5ske d\u00e9t, som Ryan antaster s\u00e5 direkte, er hans eget personlige filter. Han fort\u00e6ller \u00e5bent om at lide af angst, og hvordan det har pr\u00e6get hans liv. <\/p>\n\n\n\n

\u201cDa jeg gik p\u00e5 efterskole, endte jeg med at v\u00e6re agorafobisk, hvor jeg ikke kunne g\u00e5 ud for min egen d\u00f8r. Og s\u00e5 begyndte jeg at f\u00e5 angstanfald og v\u00e5gne op i angstanfald, og til sidst kunne jeg ikke engang v\u00e6re p\u00e5 mit eget v\u00e6relse. S\u00e5 kunne jeg ikke v\u00e6re nogle steder, og jeg blev depressiv af det, fordi s\u00e5 kunne jeg heller ikke st\u00e5 p\u00e5 en scene,\u201d siger Ryan.<\/p>\n\n\n\n

Det er en konstant svingen mellem at v\u00e6re indelukket det ene \u00f8jeblik og det n\u00e6ste \u00f8jeblik kaste sig ud i verden og omfavne den med al dens kul\u00f8r. Nogle kender m\u00e5ske i forvejen Ryan for sine initiativer som AMBIA – en sammenslutning for lokale musikere i Aarhus – og hans v\u00e6rtskab p\u00e5 Plug\u2019n\u2019Play p\u00e5 HeadQuarters. Selv kan han berette om perioder i sit liv, hvor det udadvendte n\u00e6rmest har taget over, og han satte for mange skibe i s\u00f8en til at kunne f\u00f8lge op p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

Det er en personlig slagside, som g\u00e5r igen for mange musikere, men som publikum sj\u00e6ldent ser. Og sj\u00e6ldent helt forst\u00e5r. For hvordan kan ham der slentrer selvsikkert ud p\u00e5 scenen og kr\u00e6nger sit hjerte ud faktisk v\u00e6re panisk angst for at st\u00e5 der. Det er den evige vekslende mellem at s\u00f8ge lyset og samtidig gerne ville gemme sig i skyggen.<\/p>\n\n\n\n

\u201cJeg har haft angst for at g\u00e5 p\u00e5 scenen mange gange, og jeg har ogs\u00e5 haft angst p\u00e5 scenen. Men jeg tror p\u00e5, at de ting, som du frygter allermest, dem skal du g\u00f8re. Jeg ser hver koncert som s\u00e5dan en m\u00e5de at level\u2019e op,\u201d fort\u00e6ller Ryan. \u201cHar jeg ikke spillet koncert i lang tid, kan jeg godt f\u00e5 angst igen. Det er lidt ligesom at synke, samtidig med at man skal hoppe op. Man skal hele tiden hoppe op igen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Heraf f\u00e5r navnet Little Winter ogs\u00e5 en personlig betydning for Ryan. I hans tilf\u00e6lde er det et nik med hatten til angsten, mens hans bandkammerater kan nikke genkendende til perioder i deres egne liv, hvor de ogs\u00e5 har f\u00f8lt sig nede. <\/p>\n\n\n\n

Det handler om mods\u00e6tningen mellem de stunder, hvor eksistensen er sat p\u00e5 standby<\/em>, og dem, hvor den atter fatter sig og bryder ud i lys lue, hvordan noget godt kan blive f\u00f8dt ud af det slette. Det er det s\u00e6lsomme faktum, at vi har brug for livets modstand, for slagene i ansigtet og selvtillidens kn\u00e6k for at kunne skabe det smukke. Vi har brug for kontraster i livet, som vi kan pudse til og bygge om til vores sm\u00e5 monumenter over det passerede. Og  m\u00e5ske g\u00f8re dem t\u00e5lelige igen.<\/p>\n\n\n\n

\u201cN\u00e5r Little Winter spiller live, er det en k\u00e6mpe fest, det er f\u00f8lelser, det er fest og farver og melodi, men det er p\u00e5 baggrund af, at der har v\u00e6ret nogle oplevelser for at skrive den musik og lave det, vi g\u00f8r,\u201d forklarer Ryan.<\/p>\n\n\n\n

Det handler om at v\u00e6re tilstede<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Ryan har l\u00e6rt sig selv, at angsten er et monster, og hvis han konfronterer det, opdager han, at det ikke kan g\u00f8re ham noget. D\u00f8dsangsten fordufter. Livet er t\u00e5leligt. <\/p>\n\n\n\n

Nogle gange sidder han oppe i de ensomme nattetimer og spiller sine sange for kun sig selv. Det giver ham muligheden for at genbes\u00f8ge tidspunkter og stemninger i sit liv og v\u00e6re til stede i dem igen. Over tid og p\u00e5 afstand fordrer han sin egen tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n\n\n\n

Og netop det ord er kendetegnende for Little Winter som band. Selvom \u00f8velokalet er et frirum, hvor de fem medlemmer kan slippe v\u00e6k fra hverdagens trummerum, kr\u00e6ver de hinandens absolutte tilstedev\u00e6relse, n\u00e5r de \u00f8ver. Der skal nemlig ikke v\u00e6re forskel p\u00e5, hvordan musikken spilles i \u00f8velokalet og p\u00e5 scenen. <\/p>\n\n\n\n

Det er en m\u00e5de de dyrker deres f\u00e6llesskab p\u00e5. Og musikken bliver deres eget fortolkningsrum. Et rum, hvor deres sm\u00e5 vintre, dem, der i ny og n\u00e6 s\u00e6tter livet p\u00e5 pause, kan give vej til at ny musik kan opst\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Little Winter er: Nikolai Ryan, Daniel Clifton, Martin Welling, Alexander Mirz og Nikolaj Sodemann<\/p>\n\n\n\n

Little Winter holder release-party p\u00e5 HeadQuarters fredag den 19. april<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En lampe og hjertesorg ligger til grund for Little Winters f\u00f8rste single. P\u00e5 fredag den 19. april holder de releaseparty p\u00e5 HeadQuarters for deres selvbetitlede debut-EP. Vi har m\u00f8dt forsanger Nikolai Ryan til et \u00e5benhjertigt interview om musik og den personlige angst, der er med til at forme den. \u201cI built a lamp to give […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":221,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":""},"categories":[7],"tags":[31,162,262,374,526],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220"}],"collection":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=220"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1589,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220\/revisions\/1589"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/221"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=220"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=220"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=220"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}