{"id":183,"date":"2019-04-12T10:00:50","date_gmt":"2019-04-12T10:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=183"},"modified":"2020-08-26T16:20:47","modified_gmt":"2020-08-26T14:20:47","slug":"interview-jon-norman-smaa-oproer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=183","title":{"rendered":"J\u00f3n Norman: Sm\u00e5 opr\u00f8r"},"content":{"rendered":"\n<p><strong>Depression, \u00e6rlige sange og John Travolta er alle med til at tegne et billede af J\u00f3n Norman, der fredag den 13. april holder releasekoncert p\u00e5 HeadQuarters. Vi har m\u00f8dt den spirende singersongwriter.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Hvem af os kan ikke pakke de \u00f8jeblikke ud fra erindringen, sv\u00f8bt i sommerens t\u00e6tte dufte og h\u00e5rde lys, et f\u00f8rste \u00f8mt kys, et stj\u00e5lent blik sidel\u00e6ns, en varm g\u00e5tur langs Tangkrogen &#8211; b\u00f8lgernes rastl\u00f8se skvulp og skyggerne klistret fast p\u00e5 fortovet, eller en magisk koncert i det fri, hvor uskyld og ubesv\u00e6rede fremtidsprospekter g\u00e5r frit h\u00e5nd i h\u00e5nd og op i den tidlige aftenhimmels bl\u00e5?<\/p>\n\n\n\n<p>Som var vores liv f\u00e6stnet til et koordinatssystems gitter, hvorfra vi kunne udpege sm\u00e5, sirlige knudepunkter og sige: D\u00e9r! Lige d\u00e9r skete det. Og udpege de afg\u00f8rende kardinal\u00f8jeblikke, der tilsammen skaber rammerne for vores liv og udstikker den givne kurs.<br><br>Det er l\u00f8rdag den 18. juni 2016, og Sigur R\u00f3s spiller solen ned p\u00e5 Blue Stage i \u00c5dalen. Det er en overv\u00e6ldende begivenhed midt i de lunkne kander af sk\u00e6nket fad\u00f8l og solbr\u00e6ndte ansigter, der har travet det gr\u00f8nne gr\u00e6s til gullig t\u00f8rt dagene igennem.<\/p>\n\n\n\n<p>J\u00f3n Norman er en ung mand med pjusket sort h\u00e5r og spirende sk\u00e6gv\u00e6kst, og han st\u00e5r dernede i m\u00e6ngden, beruset og modtagelig, tunet ind. Det ville v\u00e6re platpsykologisk at foresl\u00e5, at han f\u00f8ler et nationalt sl\u00e6gtskab med bandet p\u00e5 scenen. Norman er f\u00f8dt p\u00e5 Island og opvokset i Reykjavik, indtil for\u00e6ldrenes udflyttertrang og et eksistentielt kast med terningerne mellem Barcelona og Aarhus afgjorde, at han fra sit sjette \u00e5r har kunnet kalde sig inkarneret aarhusianer.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er alligevel ikke dette, der g\u00f8r et udslag i hans psyke hin sommeraften og betoner noget i ham, han m\u00e5ske altid har v\u00e6ret bevidst om, men indtil nu ikke haft behovet for at s\u00f8ge ud. Det er noget andet, der er p\u00e5 spil. Det er et lille knudepunkt, der kalder ham til at st\u00e6vne ud og forvandle det l\u00e5ste i ham til frisluppen sang. <\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDet var en magisk, magisk oplevelse. Jeg tog hjem, v\u00e5gnede med de v\u00e6rste t\u00f8mmerm\u00e6nd, jeg nogensinde har haft, smed en Sigur R\u00f3s-dokumentar p\u00e5 oppe fra Island, hvor de turnerer rundt. Jeg har aldrig tabt kontakten til Island, men der er nok alligevel et eller andet over det, de laver, som lyder som kilden til seismisk aktivitet, en adgang til en urkraft som andre mennesker ikke har, og der er mange der vil sige, at det er noget islandsk,\u201d fort\u00e6ller J\u00f3n Norman.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dJeg l\u00e5 bare der, og s\u00e5 tog jeg en <em>notebook <\/em>og s\u00e5 begyndte jeg at skrive nogle ord om, hvordan jeg havde det og hvordan jeg havde haft det til koncerten, og s\u00e5 skrev jeg en sang p\u00e5 en halv time. Den hed \u2018The Rose\u2019, opkaldt efter dem. Og der begyndte jeg.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>Nogle gange m\u00e5 vi vende snuden mod hjemstavnen &#8211; om end symbolsk &#8211; for alligevel at f\u00e5 en pejling om, hvorhen vi skal drage n\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n<h2>Med Travolta uden lyd&nbsp;<\/h2>\n\n\n\n<p>Blandt anonyme fabriksbygninger p\u00e5 Sydhavnen, hvor de rustne jernbanespor ikke l\u00e6ngere dagligt venter godstransportens jamrende bes\u00f8g, leder jeg efter det \u00f8velokale, hvor J\u00f3n Norman og hans band arbejdsomt \u00f8ver uge efter uge.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Da jeg st\u00e5r udenfor en falmet hvid kontorbygning og ser mig s\u00f8gende omkring efter den rette indgang, sender Norman mig en videofilm p\u00e5 mobilen. Den er filmet i f\u00f8rstepersonsperspektiv og viser mig, hvordan jeg skal finde frem til den tillukkede oase af persiske t\u00e6pper, udstoppede dyr, <em>vintage<\/em> instrumenter, sofaer og kaffedunst, som udg\u00f8r deres \u00f8velokale. P\u00e5 en fjernsynssk\u00e6rm indenfor k\u00f8rer ungdomsklassikeren \u201cGrease\u201d fra DVD uden lyd, et \u00f8veritual, lader jeg mig fort\u00e6lle.<\/p>\n\n\n\n<p>J\u00f3n Norman byder en \u00f8l og knapper selv en op, f\u00f8r han s\u00e6tter sig til rette p\u00e5 en stol med en Telecaster Thinline Deluxe hvilende i sk\u00f8det. I aften er de tre ud af fem bandmedlemmer. Sverrir R\u00fas\u00ednurassgat \u00c1smundsson, husproducer og bassist, er den stilf\u00e6rdige klippe med sit pr\u00e6cise basspil, mens Magnus Munk T\u00e6kker supplerer steelguitar-spil, der er de bedste i Nashville v\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img src=\"http:\/\/music.hq.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/jon_2_edit-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-194\"\/><figcaption>Magnus Munk T\u00e6kker &#8211; Foto: Kristoffer Veirum<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Mens John Travolta skifter l\u00e6derjakken ud med det beige kluns, han tror vil g\u00f8re Olivia Newton John bl\u00f8d i kn\u00e6ene, spiller de uden hensyn til, hvad den skiftende verden omkring dem med sit stadigt voksende udvalg af genrer og <em>mashups<\/em> nogensinde vil synes.<\/p>\n\n\n\n<p>De diskuterer setlisten og brydes som br\u00f8dre. De spiller. Stopper op. De ler. Og de pr\u00f8ver igen. \u201cDet er nok mig, der kommer til at synes, at vi er kedelige,\u201d afbryder Magnus, da en sang efter hans mening bliver lidt for stille. \u201cDet er det nok,\u201d griner J\u00f3n tilbage. <br> \u201cJeg kan godt li\u2019 <em>feelingen<\/em> i den her udgave,\u201d tilst\u00e5r han efterf\u00f8lgende.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Lige netop <em>feeling<\/em> betyder alt for Norman. Det er vigtigt for ham, at han kan m\u00e6rke det, han gerne vil sige indeni som \u00e6rlighed, uden at han fortaber sig i egoets store ambitioner. Alligevel er han klar over, at man godt kan gemme sig bag en maske, b\u00e5de for at skjule sin s\u00e5rbarhed, men ogs\u00e5 fordi det er position, hvorfra det autentiske kan titte frem. Det at melde sig selv til verden er at have en medieret tilgang til den.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cJeg t\u00e6nker, at inspirationen skal komme indefra og s\u00e5 kommer imaget som et v\u00e6rkt\u00f8j. Jeg tror helt sikkert, at man indtager en rolle, og det synes jeg, at man skal p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Man skal ogs\u00e5 pr\u00f8ve at str\u00e6be p\u00e5 at komme et eller andet sted hen imagem\u00e6ssigt s\u00e5 l\u00e6nge man har sig selv med i det,\u201d uddyber han.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cProblemet for mange af de <em>images<\/em> er nok bare, at det er en bajer eller en whisky. Jeg tror ikke, at vi har s\u00e5 meget kontrol over det. Det f\u00f8ler jeg i hvert fald ikke, at vi har. Der er sgu mange ting, jeg ikke kan styre med det her.\u201d<\/p>\n\n\n\n<h2>Over tid vil vi l\u00e6re os selv at kende<\/h2>\n\n\n\n<p>Jeg lytter opm\u00e6rksomt under gennemspilingen af den seneste single, \u201cWith Time\u201d. Norman har en let raspende Ryan Adams-r\u00f8st som pludselig stikker af og bryder op i en h\u00f8j falset. Mine nakkeh\u00e5r rejser sig, og jeg noterer mig i hastige kraget\u00e6er, at han er kommet langt siden jeg s\u00e5 ham f\u00f8rste gang til Plug\u2019n\u2019Play p\u00e5 HeadQuarters et par \u00e5r tilbage. <\/p>\n\n\n\n<p>M\u00e5ske de mange weekendn\u00e6tter som ensom troubadur under Skt. Clemens Bro, der spiller for de tilf\u00e6ldige og oftest fulde forbipasserende, har v\u00e6ret en slags l\u00e6repenge, der nu begynder at give afkast.<\/p>\n\n\n\n<p>Dine f\u00f8rste betalte l\u00e6repenge er dog altid den f\u00f8rste sang, du skriver, fordi det som oftest er her du finder kimen til, hvordan du senere vil udtrykke dig. Norman skrev sin f\u00f8rste til en pige, som han var forelsket i, men ikke form\u00e5ede at sige det til. <\/p>\n\n\n\n<p>Senere dristede han sig ogs\u00e5 til at synge for hende. \u201cDu kan ikke synge,\u201d vr\u00e6ngede hun tilbage, som havde han v\u00e6ret en toned\u00f8v deltager p\u00e5 X-Faktor. Den unge Norman, med det forsigtige hjerte, tog det tungt til indt\u00e6gt og besluttede sig for ikke at synge mere.<\/p>\n\n\n\n<p>Nu griner han af sin egen teenage-naivitet, og hvor alvorligt han tog hendes mening. \u201cJeg var ikke s\u00e5 gammel, og det var hun heller ikke,\u201d smiler han. \u201cHvad har hun egentlig vidst om det? Men dengang t\u00e6nkte jeg, at hendes mening m\u00e5tte v\u00e6re rigtig.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>Mens modet til at synge er vendt bravt tilbage, kredser Normans sangskrivning sig stadig omkring bekendelsesmomentet &#8211; nu er hans perspektiv blot skiftet fra at tiln\u00e6rme sig en anden til ham selv. Sangene bliver hans m\u00e5de at g\u00f8re mental oprydning p\u00e5, sm\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 sig selv, s\u00e6rligt i de situationer som nogle gange kan v\u00e6re f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt sv\u00e6re at s\u00e6tte ord p\u00e5.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cN\u00e6sten alle mine sange handler om utilfredshed med, hvor jeg er nu. Heroppe! Jeg har ikke struktur i mit liv. Jeg drikker for meget, jeg har v\u00e6ret semi-depressiv i mange \u00e5r,\u201d fort\u00e6ller han. \u201cI rigtig mange af mine sange beskriver versene et problem jeg har, og omkv\u00e6dene er typisk et fors\u00f8g p\u00e5 frig\u00f8relse fra den her situation.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>Travolta har igen fundet l\u00e6derjakken frem og vrider virilt hofterne, mens han jagter Newton-John gennem det omrejsende karnevals hurlumhej og forlystelser. Norman bem\u00e6rker sk\u00e6lmsk, at han ikke ville v\u00e6re sine depressive \u00f8jeblikke foruden. Modstanden er det eksistentielle br\u00e6ndstof, der fordrer skaberv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal have de der sm\u00e5 \u00f8jeblikke, hvor vi g\u00f8r opr\u00f8r mod kedsomheden, mod den gryende depression, mod tilv\u00e6relsen uoverkommelighed, mod utilfredsheden over b\u00e5de den og os selv. Det er de sm\u00e5 \u00f8jeblikke af trods, hvor vi fors\u00f8ger at r\u00e6kke udover det, der kun er os selv, for at blive \u00e9t mere med det f\u00e6lles, at vi for alvor kommer til at kende os selv. <\/p>\n\n\n\n<p>J\u00f3n Norman live er: J\u00f3n Norman, Sverrir R\u00fas\u00ednurassgat \u00c1smundsson, Magnus Munk T\u00e6kker, Samuel Neve og Rasmus Sangild Christensen.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/www.facebook.com\/events\/638376016617338\/\">J\u00f3n Norman spiller releasekoncert p\u00e5 HeadQuarters i aften, fredag den 12. april<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Depression, \u00e6rlige sange og John Travolta er alle med til at tegne et billede af J\u00f3n Norman, der fredag den 13. april holder releasekoncert p\u00e5 HeadQuarters. Vi har m\u00f8dt den spirende singersongwriter. Hvem af os kan ikke pakke de \u00f8jeblikke ud fra erindringen, sv\u00f8bt i sommerens t\u00e6tte dufte og h\u00e5rde lys, et f\u00f8rste \u00f8mt kys, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":193,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":""},"categories":[7],"tags":[32,218,262,322,380,526,559],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/183"}],"collection":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=183"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/183\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1591,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/183\/revisions\/1591"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/193"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=183"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=183"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thih.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=183"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}