{"id":1415,"date":"2020-07-30T13:51:24","date_gmt":"2020-07-30T13:21:24","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1348"},"modified":"2020-08-26T14:32:57","modified_gmt":"2020-08-26T12:32:57","slug":"cousin-your-models-are-to-blame-for-your-love","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1415","title":{"rendered":"Cousin: Your Models Are to Blame for Your Love"},"content":{"rendered":"\n

Aarhusianske Cousin var p\u00e5 kanten af opl\u00f8sning, da de gik i studiet for at indspille EP\u2019en Your Models Are to Blame for Your Love<\/em>. Og netop som det syntes, at alt smuldrede mellem fingrene p\u00e5 dem, samlede de atter h\u00e5nden til et fast greb. Vi har lyttet og anmelder.<\/strong>

Alle de \u00f8jeblikke der ikke var. Passer vi ikke p\u00e5, kommer livet snildt til at best\u00e5 af en perler\u00e6kke af kunne-have-v\u00e6ret<\/em>. Hvilken melankoli er der ikke over at skue tilbage over \u00e5r og dage og gr\u00e6mmes over det rene ingenting.

Nedslag i ens s\u00e6regne biografi, hvor modet svigtede, hvor man m\u00e5ske ikke evnede at se det tilsyneladende \u00e5benlyse, der badede str\u00e5leklart i ens \u00e5syn, hvor livet selv syntes kun at have til form\u00e5l at skabe splittelse og tr\u00e6kke arme og ben til hvert verdenshj\u00f8rne.

Og g\u00f8r du intet, f\u00e5r du intet. Du efterlader dig intet. Det er som oftest konsekvensen af en eksistentiel krise, der l\u00e6gger sig om en t\u00e6t t\u00e5ge omkring bevidstheden og f\u00e5r lediggang til at virke som den eneste mulige udvej.

Efter fem \u00e5r i manegen stod aarhusianske Cousin over for en skillevej. Medlemmerne var undervejs blevet voksne, og nogle startede p\u00e5 kr\u00e6vende studier, mens andre flyttede fra hjembyen. Det skabte f\u00f8lelsen af, at det f\u00e6lles eksistensgrundlag, bandet, smuldrede mellem deres fingre. Og det endda inden den egentlige forl\u00f8sning. 

Heldigvis for os lyttere besluttede det firemand st\u00e6rke band sig for at lade den foreliggende EP, Your Models Are to Blame for Your Love<\/em>, blive den afg\u00f8rende destination, der rummede svaret p\u00e5 deres fremtid. Og fremtiden ser lys ud. 

Man kan utvivlsomt forestille sig, hvordan den presserende stemning op til indspilningerne har sneget sig ind i de fem sanges melankolske, men stadigt storladne atmosf\u00e6re. F\u00f8lelserne sidder uden p\u00e5 t\u00f8jet, de er frittet blottet i forsanger Mikkel Verlings fornemme vokal, og det giver et pr\u00e6gnant samlet indtryk allerede ved de f\u00f8rste lyt.

Den r\u00f8de tr\u00e5d igennem EP\u2019en er skildringen af de f\u00f8lelser, det lille individ oplever, n\u00e5r b\u00e5de den digitaliserede fremmedg\u00f8relse, klima-angst og polariseringer verden over, overskygger alt andet. Det er med andre ord en EP af sin tid – og m\u00e5ske endda paradoksalt nok udgivet p\u00e5 det helt rette tidspunkt, hvor verden mere eller mindre st\u00e5r i lys lue. 

Your Models Are to Blame for Your Love<\/em> fremtryller i kraft af gamle JUNO-synths, tung sub-bas og h\u00f8jfrekvent falsetvokal, et stilrent, krystalklart og koldt lydlandskab. Det er som sk\u00e5ret med kirurgisk pr\u00e6cision, og st\u00e5r man stille l\u00e6nge nok indeni det, kan man se sin egen \u00e5nde tage form i m\u00f8rket. Og det er ikke ment som en negativ kritik, men snarere som en p\u00e5sk\u00f8nnelse af lydbilledets bestemte karakter. 

Der er nemlig en vis nostalgi over det for en gammel blyantspidser som undertegnede.  Den unge gruppe st\u00e5r utvivlsomt i g\u00e6ld til 00\u2019ernes forgangsm\u00e6nd i Spleen United, Mew og Carpark North.

Men hvor disse for l\u00e6ngst har forladt deres ungdoms strenge krav p\u00e5 renhed og kastet sig over det eksperimenterende, progressivt spr\u00e6lske eller den umiddelbare leflen for mainstream-publikummet, genfinder vi hos Cousin en splint af det oprindelige greb om den melankoli, der udm\u00e6rkede debutalbums for Spleen United og Carpark North samt Mew’s Frengers. <\/em>

Det er dog langt fra blot mere af det samme<\/em>, vi finder her, men snarere at sammenligne med en ny g\u00e6st, hvis karaktertr\u00e6k v\u00e6kker famili\u00e6r genkendelse. G\u00e6sten er sin egen, men du f\u00f8ler dig straks hjemme i hans selskab. <\/p>\n\n\n\n

Der er et m\u00f8rke her<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den st\u00e6rke debut-single \u201cHeart Dreams\u201d \u00e5bner EP\u2019en og bekender straks kul\u00f8r med sin f\u00e6ngende intro. Det er moderne popmusik i m\u00f8de med den alternative indie-genre. Brede, vibrerende b\u00f8lger af synths mesher <\/em>med subtilt brudte guitarakkorder. 

Verlings vokal er fyldt til bristepunkt af f\u00f8lelse allerede fra f\u00f8rste strofe, mens han beskriver det tiltagende m\u00f8rke. Et sted derinde dog, gemt i sindet, dr\u00f8mmer hjertet, proklamerer han. Det er et opg\u00f8r med det falske spejlbillede og en amour\u00f8s tillidserkl\u00e6ring om ikke at glemme det \u00e6gte og s\u00e6tte sig i spil for netop dette. 

Der er call and response til et Jonas Bjerre-lignende kor, og sangen slutter da ogs\u00e5 i et opbrudt instrumentalt coda, der \u00e6rb\u00f8digt nikker med kasketten til Bjerres Mew. 

Tvivlen presser sig p\u00e5 i \u201cSomething New\u201d, hvor vi ogs\u00e5 finder den linje, der l\u00e6gger navn til EP\u2019en. Den drillende, let-dansende underl\u00e6gning baner vej for kaskader af synth-arpeggioer, og vi rammer let det storladne i omkv\u00e6dets b\u00f8n om ikke at l\u00e6gge l\u00e5g p\u00e5 k\u00e6rligheden. 

I lighed med danske Blaue Blume, der p\u00e5 Bell of Wool overraskede med et sprogskifte, skifter vi til dansk i mellemspillet. Det skaber en \u00f8jeblikkelig effekt, der tr\u00e6kker den danske lytter helt t\u00e6t p\u00e5, ligesom hvis du stiller helt skarpt med et mikroskop. M\u00e5ske man kan sige, at vi bliver trukket hjem p\u00e5 et splitsekund, og det sk\u00e6rper realiteterne.

Den melankolske \u201cMy Friends\u201d f\u00f8lger og \u00e5benbarer en sindrigt rullende guitarlinje, der g\u00e5r godt i sp\u00e6nd med sangens struktur. Den sl\u00e5r ogs\u00e5 fast, at kvartetten form\u00e5r at spinde den ene gode melodi efter den anden med en ildhu, man husker fra Saybia\u2019s stormagtsdage.

Som midtpunkt p\u00e5 EP\u2019en binder den de omkringliggende sange sammen og viser Cousins egne kvaliteter til fulde. Der er en klar fremdrift at finde her.

Vi glider l\u00e6ngere over i m\u00f8rket p\u00e5 de afsluttende to numre, \u201cSpare\u201d og \u201cEpilogue\u201d. Den f\u00f8rstn\u00e6vnte har en melodi, der ikke ville lyde forkert i Lau H\u00f8jens mund. Det er nemlig den slags pomp\u00f8se flirt med det lette m\u00f8rke n\u00e6r forl\u00f8sningen, som ogs\u00e5 Carpark North har som kaldekort. 

Hos Cousin bliver det dog trukket betydeligt dybere igennem et britisk indie-filter, som tydeligg\u00f8r nogle mere progressive facetter. Det \u00e6ndrer imidlertid ikke p\u00e5, at omkv\u00e6det har den rette karakter til at v\u00e6re sing-along p\u00e5 den st\u00f8rre festivalscene.

Skr\u00f8beligt klaverspil sl\u00e5r \u201cEpilogue\u201d an. Det seks minutter lange outro-nummer byder p\u00e5 falsetsang, shimmer<\/em>-guitar, funky elektronisk bas, og en sindrig sangstruktur. Det er som et afsluttende festm\u00e5ltid, skr\u00e6ddersyet til at efterlade lytteren i EP\u2019ens s\u00e6rlige stemning l\u00e6nge efter sidste tone er ringet ud.
 
N\u00e5r sangen midtvejs skifter karakter, bliver mere insisterende med underst\u00f8ttende trommerytme, m\u00e6rker man den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige opbygning p\u00e5 fuldt blus. Det er fors\u00f8get p\u00e5 ikke blot at favne himlen, men ogs\u00e5 gribe den, tr\u00e6kke alle dens stjerner ind i sig og derefter str\u00f8 dem ud i en koncentreret udladning.

Denne endelige forl\u00f8sning p\u00e5 EP\u2019en, denne sidst rest af melankoli, m\u00e5 ses som en sejr, da den sandsynligvis ogs\u00e5 har vasket den sidste tvivl om gruppens levetid grundigt af. 

For Cousin form\u00e5r at levere en fuldendt lytteoplevelse p\u00e5 Your Models Are to Blame for Your Love<\/em>. Med et homogent udtryk, et virtuost samspil og \u00f8je for detaljen, skriver de sig ind i eftertiden med en r\u00e6kke h\u00f8jstemte sange, der i den grad fortjener gruppens fortsatte levetid. 

Du skal lytte til Your Models Are to Blame for Your Love<\/em>, fordi: Du foretr\u00e6kker din popmusik velskrevet og storladen med en sk\u00e6v indspr\u00f8jtning indie til at skr\u00e6lle alle lagene af dit m\u00f8rke hjerte.<\/p>\n\n\n\n

\n