{"id":1365,"date":"2020-08-06T12:58:00","date_gmt":"2020-08-06T12:28:00","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1365"},"modified":"2020-08-26T14:32:30","modified_gmt":"2020-08-26T12:32:30","slug":"i-am-bones-lobster-vibes","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1365","title":{"rendered":"I Am Bones: Lobster Vibes"},"content":{"rendered":"\n

Kogt hummer er jo en delikatesse, og det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for I Am Bones\u2019 Lobster Vibes<\/em>. Den seneste EP er en fin samling slamsugende grunge-sange, som vi sagtens kunne have brugt flere af. Vi har lyttet og anmelder.<\/strong>

Hvem er hummeren? Denne havets insekt, med sine ranglede \u00f8jne p\u00e5 stilke, g\u00e6ller p\u00e5 benene, stikkende antenner og kraftige kl\u00f8r til at betvinge sig sit bytte, stammer faktisk tilbage fra juratiden og er biologisk set s\u00e5 meget \u00e6ldre end pattedyrene, der har gjort beslag p\u00e5 landjorden, at den liges\u00e5 godt kunne v\u00e6re fra en fremmed planet. 

Nej, den er ikke s\u00e6rlig k\u00f8n at lade blikket hvile p\u00e5. 

Det stakkels kr\u00e6 er g\u00e5et fra at v\u00e6re en s\u00e5 fattig spise, at den tidligere var at sammenligne med at spise rotter – i nogle af det tidlige Amerikas kolonier var der endda lov imod at servere hummer for f\u00e6ngselsfanger mere end \u00e9n gang om ugen – til at v\u00e6re en uds\u00f8gt delikatesse. Kr\u00e6et kogt levende til smagsl\u00f8genes glubske bifald.

N\u00e5r den eftertragtede agent ikke balancerer p\u00e5 den kogende grydes kant og lever frit i sit naturlige habitat, er den havets skraldemand, en \u00e5dsels\u00e6der af format. Den holder sig m\u00e6t p\u00e5 at \u00e6de d\u00f8de ting, selvom den naturligvis ikke er bleg for at hapse andre fisk og nogle gange sine artsf\u00e6ller. 

Og heri finder vi nogle sammenfald p\u00e5 det \u00e6stetiske plan med I Am Bones seneste EP, den s\u00e6regent betitlede Lobster Vibes<\/em>. 

Trioen, f\u00f8rt an af guitarist og sanger Johannes Gammelby i f\u00f8lge med bassist Christian Winther og trommeslager Jeppe Lindgren, tager et opg\u00f8r med en genre, som efterh\u00e5nden har f\u00e5et trykt sin nekrolog s\u00e5 mange gange, at det egentlig er uvist om patienten er seks fod under eller bare flyttet til en mindre by n\u00e6r kysten. 

Som de rene \u00e5dsels\u00e6dere, fl\u00e6nser I Am Bones ned igennem k\u00f8det, direkte til benet, af den grungede, slambeskidte rock med en s\u00e5dan vig\u00f8r, at musikken bliver spr\u00e6llevende igen – og vi kan godt tr\u00e6kke nekrologen fra avisens sidste sider og rydde forsiden for den spektakul\u00e6re nyhed om, at rocken ikke er d\u00f8d i det 21. \u00e5rhundrede alligevel.  

De tre herrer er p\u00e5 virtuos b\u00f8lgel\u00e6ngde med 90\u2019ernes spruttende kedel af depressiv negativitet, harsk aggression og omklamrende paranoia, du ved, de \u00e6rkedyder, der har gjort Seattle-soundtracket til et uundg\u00e5eligt lydtapet i teenage-v\u00e6relser til selv denne dag.

Og man bem\u00e6rker da ogs\u00e5 inspirationskildernes smag p\u00e5 EP\u2019ens 13 h\u00e5rdtsl\u00e5ende minutter, n\u00e5r de fort\u00e6ret bliver presset ud som dugfriske perler – raffinerede til en ny dag, en ny tid, en ny generation. 

Det er ikke s\u00e5 meget et nostalgisk tilbageblik af gamle hoveder, der h\u00e6nger fast i ungdommens falmende gl\u00f8d, som det er en foryngelse af den go\u2019e, gamle lyds latente udtryk. En p\u00e5mindelse om, at en generations hunde\u00e6de er en anden generations gourmetm\u00e5ltid. 

Over fire sange f\u00e5r vi serveret det ene skarptsk\u00e5rne riff efter det andet og dyrket den velkendte lav-h\u00f8j-dynamik. Det ville v\u00e6re nemt at p\u00e5pege ideer hapset fra giganterne Alice In Chains og Queens of the Stone Age, men i denne kontekst bliver ophavet sekund\u00e6rt. Det, der t\u00e6ller, er det gennemf\u00f8rte slutprodukt. 

Lobster Vibes <\/em>viser nemlig I Am Bones fra sin hidtil tungeste, men nok ogs\u00e5 mest koncentrerede side. Den lille EP er en tour de force i, hvordan 90\u2019ernes tids\u00e5nd stadig er relevant – ogs\u00e5 for nye lyttere. Lydbilledet er massivt, men skarpt. Det n\u00e6rmest knuser lytteren i sin omfavnelse – som et par m\u00e6gtige kl\u00f8r. 

I en tid, hvor rock enten flirter med pop og blip-blop elektronik eller er blevet s\u00e5 h\u00e6s og skrigende og formularisk, at den skaml\u00f8st passer ned i det ligegyldige radioformat mellem reklamerne eller modsat s\u00e5 outreret, at du ikke l\u00e6ngere skal have en l\u00e6derjakke p\u00e5 for at erkl\u00e6re dig fan, men en ph.d. i genreforst\u00e5else, tr\u00e6kker I Am Bones os tilbage til det mest element\u00e6re stik af alle: Sangen er konge.

For tunge riffs udelukker ikke en god melodi, og en god melodi betyder n\u00f8dvendigvis ikke substansl\u00f8s popmusik. P\u00e5 Lobster Vibes<\/em> bliver vi f\u00f8rt ind i et klaustrofobisk univers af lede, eksistentiel ops\u00e6tsighed og social paranoia. Vreden er almen, og den er funktionel, n\u00e5r den bliver ledsaget af instrumentel tyngde.

I Am Bones ser selv hummeren som det ultimative symbol p\u00e5 denne tematik af at f\u00f8le sig tr\u00e6ngt op i en krog og frenetisk fors\u00f8ge at finde en udvej:

\u201cHummeren d\u00f8r ikke af alderdom, men bliver enten dr\u00e6bt eller vokser hurtigere, end den kan skifte skal, og knuses af eget exoskelet. Mere klaustrofobisk bliver det ikke.\u201d

Som jaget bytte, som \u00e5dsels\u00e6der, som offer for sin egen biologi, er Lobster Vibes<\/em> ikke for sarte sj\u00e6le, men rockelskere kan sgu godt stige p\u00e5 her. For det her vilde dyr hersker ufortr\u00f8dent i underverdenens dyb, hvor det gr\u00e5digt ern\u00e6rer sig p\u00e5 al det den golde landjord forbig\u00e5ende har kastet bort.   <\/p>\n\n\n\n

Stejlende riffs<\/h2>\n\n\n\n

\u00c5h, du ved, hvad klokken har sl\u00e5et, n\u00e5r Gammelby vr\u00e6nger \u201cviolence\u201d i \u00e5bningsnummeret \u201cSyphon\u201d. Porten er \u00e5bnet for en tung aggression, der vrider sig som besat, ikke er til at s\u00e6tte p\u00e5 plads eller g\u00f8re sig til herre over.

Riffet er som en m\u00e5lrettet fulderik, der fors\u00f8ger at g\u00f8re sin vraltende gang opad en stejl trappeopgang – to skridt op, tre tilbage, fat i gel\u00e6nderet, gentag. Det kulminerer i mellemspillet, hvor tyngden l\u00f8ftes af en subtil, underspillet klaver tone, mens riff bygger p\u00e5 riff p\u00e5 slamfabrikkens knirkende samleb\u00e5nd.

Vi tr\u00e6der et skridt sidel\u00e6ns, v\u00e6k fra det mest beskidte grunge over i det mere indie-inspirerede, mens vi forbliver i samme boldgade p\u00e5 \u201cRestorer\u201d. Gammelbys vokal klinger p\u00e5 et klagende, skingert amerikansk, som v\u00e6kker associationer til 00\u2019ernes hardcore-rockere. 

Teksten er udstyret med genrens klassiske troper, n\u00e5r det kommer til at s\u00e6tte selvidentitet, andethed og verden i spil: \u201cWho are you\/ Why are you here\/ What\u2019s your function.\u201d

Og alt imens sp\u00f8ger Alice In Chains som et hylende kor ind over riffs, der ikke ville have lydt forkert p\u00e5 deres selvbetitlede album fra 1995.

Titelnummeret punker EP\u2019en op, men ikke med lyden af \u201977. Det er snarere punk, som n\u00e5r en spritstiv Josh Homme sm\u00e6kker robotten rundt. \u201cI wanna mess around,\u201d lyder vokalen, og det g\u00f8r nummeret da ogs\u00e5 med sm\u00e5, fr\u00e6kke sk\u00e6vheder.

S\u00e6rligt b\u00f8r sangens afslutningsstykke n\u00e6vnes, da vi her ser I Am Bones p\u00e5 en drilagtig og legesyg m\u00e5de – som da ogs\u00e5 indkapsler f\u00f8lelsen af stenalderdronningernes intellektuelle dekonstruktion af den rene larm. 

Den afsluttende \u201cLet\u2019s Not\u201d fremviser et glimrende arrangement, der begynder med lidt tingeling, f\u00f8r bassen tager over. Det er et st\u00f8vet frempulserende riff, hvor cowboyst\u00f8vlens h\u00e6l til tider s\u00e6tter sig fast, s\u00e5 gangarten bliver en anelse forskubbet p\u00e5 den fr\u00e6kke m\u00e5de.

N\u00e5r jeg tager det maskinelle drive i betragtning, virker \u201cLet\u2019s Not\u201d n\u00e6rmest som en dyster Spleen United-single – hvis de havde skiftet eyelineren ud med skovmandsskjorter. Og det mener jeg p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige m\u00e5de.  

Guitaren f\u00e5r lov at smadre i overgangene mellem vers og omkv\u00e6d med en attitude af provokerende ligegyldighed. Men man fornemmer, at der bag attituden gemmer sig en mere oprigtig intention, som m\u00e5ske er s\u00e5 s\u00e5rbar, at den bedst serveres pakket ind i h\u00e5rde negle og sammenbidte t\u00e6nder.

Den eneste anm\u00e6rkning, jeg kan komme p\u00e5, med Lobster Vibes<\/em> er, at den beklageligvis ender alt for hurtigt. Grundstemningen n\u00e5r lige akkurat at indtr\u00e6ffe, og s\u00e5 er det forbi. Alle komponenterne til en fuldst\u00f8bt LP-oplevelse er ellers p\u00e5 plads – tematik, musikalsk iderigdom og spilleoverskud.

Det s\u00e6tter dog til geng\u00e6ld forventningerne til en (forh\u00e5bentlig) fuldspiller desto h\u00f8jere. Et helt album kunne m\u00e5ske v\u00e6re, ja, nok ikke en Superunknown<\/em>, men kanske en dansk Badmotorfinger.<\/em> Og for nogle lyttere er det et endnu st\u00f8rre kvalitetsstempel.

Du skal lytte til Lobster Vibes<\/em>, fordi: Den sparker h\u00e5rdere i nosserne end det meste af, hvad ungdommen kalder rock nu til dags.<\/p>\n\n\n\n

\n