{"id":1344,"date":"2020-07-31T11:24:47","date_gmt":"2020-07-31T10:54:47","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1344"},"modified":"2020-08-26T14:03:03","modified_gmt":"2020-08-26T12:03:03","slug":"maanedens-bedste-singler-juli-2020","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1344","title":{"rendered":"M\u00e5nedens bedste singler, juli 2020"},"content":{"rendered":"\n

Mens vi venter p\u00e5 en resolution i forhold til de danske spillesteders fremtid – og ditto for de danske musikere – dykker vi ned i julis bedste singler. Det giver et overordnet indtryk af, hvor omfangsrig og kreativ den danske scene er, og vi krydser fingre for, at vi snart kan h\u00f8re nogle af disse kunstnere i deres vante omgivelser – p\u00e5 en scene. Vi har samlet de ti bedste i en playliste p\u00e5 Spotify, som du kan h\u00f8re her forneden.<\/strong>

Spillestederne og musikken har trange k\u00e5r. Man tager sig til hovedet over, at de folkevalgte politikere er g\u00e5et p\u00e5 sommerferie midt i den igangv\u00e6rende krise, mens de danske scener endnu st\u00e5r lukkede og tomme for publikum.

Der skal jo tages hensyn til smittefaren. Fodboldstadionet er dog fyldt op med jublende fans. Og os med hang til tr\u00e5d, fad\u00f8l og gode musikoplevelser leder efter logikken. <\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig er politikere ogs\u00e5 mennesker, der gerne vil holde lidt fri, men vi kunne godt \u00f8nske os, at der snart blev taget alvorlig stilling til det danske kulturliv – for det t\u00e6ller vel sagtens ogs\u00e5 mere end bare bold og klaphat. <\/p>\n\n\n\n

Mens vi krydser fingre for, at landets sm\u00e5 og st\u00f8rre spillesteder overlever den manglende drift, kan vi gl\u00e6de os over, at de danske musikere stadig ufortr\u00f8dent dedikerer sig til deres h\u00e5ndv\u00e6rk. M\u00e5 de da ogs\u00e5 snart f\u00e5 lidt medvind, s\u00e5 der kan komme gang i indtjeningen p\u00e5 live-fronten, og vi fortsat kan nyde godt af deres kreative skaberv\u00e6rk. <\/p>\n\n\n\n

For det er immerv\u00e6k frustrerende at h\u00f8re s\u00e5 mange lovende singler i en tid, hvor chancen for at opleve dem live er forsvindende. S\u00e5 lad os tilskynde politikerne at komme hjem og tr\u00e6kke i arbejdst\u00f8jet, mens vi giver juli m\u00e5neds singler et s\u00f8lle spin p\u00e5 Spotify.

Og det lader til, at vi m\u00e5 l\u00e6ne os opad Spotify i den kommende tid, hvor techgiganten Google spiller med musklerne og vil tr\u00e6kke dansk musik fra streamingplatformen YouTube i den alm\u00e6gtige profits navn.

Nej, det skal bestemt ikke v\u00e6re nemt at v\u00e6re hverken musiker eller spillested i disse tumultariske tider, men vi h\u00e5ber, at KODA st\u00e5r fast og f\u00e5r forhandlet nogle rimelige vilk\u00e5r hjem til vores komponister og sangskrivere.

Det er en smuk tanke, at Internettet forbinder verden til en samlet plads med fri adgang for alle. Men konsekvensen b\u00f8r ikke v\u00e6re, at vi samtidig v\u00e6rdis\u00e6tter det kunstneriske udtryk til et rungende nul.

For till\u00e6gger vi ikke kunsten en materiel v\u00e6rdi, bliver den hurtigt at opfatte som v\u00e6rdil\u00f8s – blot endnu en tom ting i en verden af tomme ting. Og s\u00e5 vil vi mene, at verden bliver et fattigere sted deraf, fyldt med den slags ragelse vi ikke har en almen respekt for. Det b\u00f8r vi s\u00e6tte os imod.

Husk at st\u00f8tte op om dine lokale spillesteder og musikere. Dem har stadig vi brug for – ogs\u00e5 n\u00e5r Corona er et f\u00e6lt minde blot.
<\/p>\n\n\n\n

Whistler – Animal Crackers<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sommervejret passer utvivlsomt godt til det k\u00f8benhavnske postpunk-band Whistler. Gruppen, der blandt andet har trommeslager Anton Rothstein, kendt for at have siddet bag t\u00f8nderne i Lower og Marching Church, viser t\u00e6nder p\u00e5 singlen \u201cAnimal Crackers\u201d.

\u201cI wanna sprinkle some damage\/ Onto my flawless cognition \/\/ And break whichever bone\/ Just to reach imperfection,\u201d lyder det bidsk fra vers over i omkv\u00e6d p\u00e5 den intense single, der er \u00e5bningsskuddet for gruppens debutalbum.

Det er rock med b\u00e5de intelligent nerve og l\u00f8ssluppen attitude. S\u00e5 vi sp\u00e6rrer \u00f8jenene vidt op og gl\u00e6der os til albummet rammer i midten af august. <\/p>\n\n\n\n

Touching Grace – Staves<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Som fugl F\u00f8nix, ud af asken og tilbage ind i ilden, er de aalborgensiske rockkonger Touching Grace atter tilbage <\/a>og med nyt album under opsejling. 

De er aktuelle med singlen \u201cStaves\u201d, der bevarer deres karakteristiske signatur-lyd, men ogs\u00e5 viser et band, der er vokset en del siden den lokale rock-adel gjorde sin slingrende gang i Jomfru Ane Gade.

Hvor Touching Grace tidligere ufortr\u00f8dent dyrkede den r\u00e5 garage- og klassiske rock, sniger nye instrumenter sig ind i studieindspilningerne.

Man m\u00e6rker de nye vinde bl\u00e6se p\u00e5 \u201cStaves\u201d, som dog bevarer det klassiske Touching Grace rock-punch<\/em>, men viser sig mere legesyg end som s\u00e5. Forsanger Andri Sigurdssons kendetegnende vokal er p\u00e5 plads, men den regerer over en mere gyngende rytmebund end vanligt og bl\u00e6sere g\u00f8r deres monumentale indtog.<\/p>\n\n\n\n

Guldsjakal – Benzin i Blodet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cIf\u00f8lge mig synes jeg, at Benzin i blodet viser mere variation i sangskrivningen i forhold til debuten,\u201d siger Guldsjakal-guitarist Hampus Wahlgren.

\u201cDen viser ogs\u00e5 bare, hvor fanden skabet det skal st\u00e5, og hvordan man ordentligt f\u00e5r svinget straffe-dolken.\u201d

I Guldsjakal tilbeder de fem medlemmer ved den undergravende rocks syndige alter. <\/a>Man forestiller sig, hvordan tomme \u00f8ld\u00e5ser kvaser under l\u00e6derst\u00f8vlerne i \u00f8velokalet. V\u00e6ggene er fedtede og tapeserede med kr\u00f8llede plakater og p\u00e5malede slogans som \u201cR\u00d8V!\u201d, \u201cD\u00d8\u201d og \u201cKODYL!\u201d. En r\u00f8gsky h\u00e6nger tungt over trommes\u00e6ttet, og tonen er bramfri, grabberne altid klar til lussinger.  

P\u00e5 \u201cBenzin i Blodet\u201d er produktionen uraffineret og fanden-i-voldsk, men bev\u00e6ger sig alligevel skridtet videre fra The Stooges Fun House<\/em> til Guns\u2019n\u2019Roses Lies <\/em>med sin opr\u00f8rske \u00e5nd intakt.

P\u00e5 2.57 minutter er det et h\u00e5rdtsl\u00e5ende, snerrende hyl, der helt i overensstemmelse med bandets f*** <\/em>off-ethos ikke tager nogen fanger, men skyder f\u00f8rst uden at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l.  <\/p>\n\n\n\n

(Du kan h\u00f8re “Benzin i Blodet” her.)<\/a><\/p>\n\n\n\n

Felix Everblue – Go, Move On, Believe<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det beh\u00f8ver egentlig ikke v\u00e6re mere kompliceret end som s\u00e5. Et rockband er blot <\/em>nogle ru typer i slidte l\u00e6derjakker, med cigaretter dovent dinglende ud af mundvigen, og en helvedes masse attitude. En bande, om du vil, der ikke lader sig stoppe af lidt modgang \u2013 eller en pandemi.

For aarhusianske Felix Everblue er missionen i hvert fald klar.<\/a> De agter at s\u00e6tte rock\u2019n\u2019roll tilbage p\u00e5 verdenskortet, og de er klar til at pr\u00e6dike for ethvert lyttende \u00f8re med deres retro-gl\u00f8dende bud p\u00e5, hvordan riff, guitarsolo og energisk omkv\u00e6d skal bankes sammen i hellig treenighed. \u201cRock\u2019n\u2019roll er tilbage,\u201d som de skriver i deres pressemateriale.  

Og det demonstrerer de p\u00e5 deres seneste live-session for crowd pleaseren<\/em> \u201cGo, Move On, Believe\u201d, optaget i TapeTown Studio. Det indest\u00e6ngte drive i lockdown f\u00e5r frit afl\u00f8b p\u00e5 rock-baskeren, som blandt andet byder p\u00e5 hele to guitarsoloer og en pokkers masse rock-nerve. <\/p>\n\n\n\n

Arbirk – Hold My Hand<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Da Rasmus Arbirk Larsen udkom med sit debutalbum, Disguises,<\/em> for tre \u00e5r siden, h\u00e6ftede anmeldere og lyttere sig ved en s\u00e6regen melankoli. Odenseanerens lo-fi sange kredsede om et eksistentielt m\u00f8rke og hvordan man kommer overens med det.

P\u00e5 Arbirks nye single, \u201cHold My Hand\u201d<\/a>, produceret af Simon Ask Ladekarl (Katinka) og med vokal assistance fra Marie Christiansen fra samme band, h\u00e6nger m\u00f8rket stadig ved. 

Den har nemlig et st\u00e6rkt personligt og gribende afs\u00e6t i Arbirk Larsens arbejde p\u00e5 Ungdommens R\u00f8de Kors\u2019 frivillige caf\u00e9 p\u00e5 Rigshospitalet og kommer s\u00e5ledes helt t\u00e6t p\u00e5 det sidste farvel.

Lydbilledet er imellemtiden blevet mere alsidigt end tidligere, hvad \u201cHold My Hand\u201d er et glimrende eksempel p\u00e5. Det t\u00e6ller b\u00e5de knirkende leget\u00f8jsklaver, fl\u00fcgelhorn, alt-saxofon, og giver reminiscenser til amerikanske indienavne som Death Cab for Cutie, Sparklehorse og Grandaddy.<\/p>\n\n\n\n

Mellemblond – Hvor er Magien<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Endnu en gang ser vi Mellemblond fra en ny side.<\/a> Der er nemlig noget af et skridt fra den studieprocesserede lyd af Guldlokzonen<\/em> til den organiske varme p\u00e5 \u201cHvor er magien\u201d. P\u00e5 singlen akkompagneres den akustisk spillende Munck Mortensen af jazzmusikeren Niels Bo Davidsen. 

Ordene f\u00e5r n\u00e6rmest mere v\u00e6gt i det sparsomme arrangement med guitar, cello og kontrabas. De st\u00e5r tydeligere ud og bider subtilt. Singlen er f\u00f8rste udspil fra et kommende album, hvor de to musikere da ogs\u00e5 drager ud p\u00e5 musikalsk opdagelse unplugged.<\/p>\n\n\n\n

Bogfinkevej – Sort Magi (Medusa)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201d\u2019Sort Magi( Medusa)\u2019 handler om at forelskelse er ambivalent,\u201d siger Bogfinkevej om deres seneste single.<\/a>

\u201cP\u00e5 den ene side er den fortryllende, p\u00e5 den anden side kan den virke betvingende, og som om f\u00f8lelsen ikke tager hensyn till dine praktiske omst\u00e6ndigheder i livet, eller dit behov for ikke at hengive dig til et andet menneske.\u201c

Trioen, der best\u00e5r af Laurits Gad (vokal og guitar), Mads Korsdal (rap) og S\u00f8ren Karim Bech (rap\/vokal), demonstrerer endnu en gang, at de ikke umiddelbart lader sig genreklassificere. De vigtigste elementer er indhold, catchy hooks og h\u00e5rdtsl\u00e5ende rim, mens resten er sat op til forhandling.<\/p>\n\n\n\n

Milevidt – Bare B\u00f8rn<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Milevidt har r\u00f8dder i S\u00f8nderjylland og Vestjylland, og de har beg\u00e5et en autentisk dansk indie-EP, produceret af Nikolaj N\u00f8rlund. Han er da ogs\u00e5 imponeret over kvartetten og udtaler:

\u201cMilevidt har imponeret mig siden de i nattens m\u00f8rke efterlod en CD (hvem bruger CD’er?) i min postkasse. De har den rette kombination af mod, evner, ungdom, talent og poesi. Gl\u00e6der mig til at f\u00f8lge dem fremover.\u201d

Bandet tager udgangspunkt i hverdagen med jordn\u00e6re, dansksprogede tekster. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt hitter de med solidt airplay p\u00e5 singlen \u201cBare B\u00f8rn\u201d, og det forst\u00e5r vi godt. <\/p>\n\n\n\n

Fusia – Mountain<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Forestil dig at du danser igennem en blomstermark p\u00e5 en varm sommeraften mens neonlys og discokugler langsomt erstatter det naturlige landskab. Dette er lyden af Fusia. Navnet Fusia kommer fra blomsten fuksia, som p\u00e5 den ene side ser kunstig ud, men samtidig er naturlig. P\u00e5 samme m\u00e5de blander de det organiske og akustiske med det kunstige og elektroniske. Resultatet bliver en retro 80\u2019er inspireret lyd i en moderne pop-produktion, som s\u00e6tter gang i danseskoene.

Det spritnye al-pop band, best\u00e5ende af Kristoffer Rander (vokal), Mads Appel (bas) og Simon Jepsen (synth), imponerer p\u00e5 deres nye single \u201cMountain\u201d. Og selvom det er en disco-banger af karat, gemmer der sig en mere seri\u00f8s historie bag. 

Forsanger Kristoffer Randers blev nemlig mobbet det meste af sin folkeskoletid. Dette satte ham i gang med at spille musik, og det er den historie sangen \u201cMountain\u201d handler om.

\u201cDer er en helt speciel episode, som jeg kan huske fra min folkeskoletid. Det var en musiktime i 3.klasse, hvor tre fra min klasses skulle synge \u2018Giv mig danmark tilbage\u2019 af Natasha. Der var f\u00f8rst to drenge som meldte sig, og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg at jeg ogs\u00e5 ville pr\u00f8ve, men da jeg meldte mig, gad de ikke alligevel. Det endte med at jeg skulle st\u00e5 og synge alene foran en leende klasse, og fremover blev jeg drillet med den optr\u00e6den,\u201d siger Rander.

“Siden den oplevelse har jeg villet tage revanche gennem musikken. Jeg dannede mig derfor en karakter i mit hoved, som jeg langsomt ville bev\u00e6ge mig hen til at blive, og det er blandt andet den karakter, som har hjulpet mig hen til, hvor jeg er nu.\u201d<\/p>\n\n\n\n

DU:AL – For Altid<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

DU:AL best\u00e5r af Mads Bryrup og Claus “Chapo” Soskic. De to k\u00f8benhavnere m\u00f8dte hinanden p\u00e5 en musiklinje i Nordsj\u00e6lland for ti \u00e5r siden, og selvom de begge har jagtet musikken siden, er det f\u00f8rst nu, at de udforsker deres bekendtskab. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 deres anden single, \u201cFor Altid\u201d, g\u00e5r de all in med flow, lyrik og fede melodier, der sidder lige i kassen. Det er lyden af moderne dansk pop, og mon ikke det kan g\u00e5 hen og blive et sommerhit.<\/p>\n\n\n\n

\n