{"id":1320,"date":"2020-07-23T14:46:33","date_gmt":"2020-07-23T14:16:33","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1320"},"modified":"2020-08-26T14:33:43","modified_gmt":"2020-08-26T12:33:43","slug":"touching-grace-gamle-rockkonger-goer-atter-krav-paa-tronen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1320","title":{"rendered":"Touching Grace: Gamle rockkonger g\u00f8r atter krav p\u00e5 tronen"},"content":{"rendered":"\n

Rocken levede i bedste velg\u00e5ende i 00\u2019ernes Aalborg, f\u00f8r tiden ilede videre. Nu er et af den tids mest markante lokale bands tilbage i fuld vig\u00f8r og med en bredere lydpalette end tidligere. Touching Grace er aktuelle med singlen \u201cStaves\u201d fra deres kommende comeback-album. H\u00f8r den her.  <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret i 2008 eller 2009. Det var i hvert fald dengang, at skinny jeans endnu ikke var blevet hvermandseje, men stadig var forbeholdt s\u00e5 f\u00e5, at vi kunne se, hvem der spillede i byens rockbands og hvem der bare var en sl\u00f8j hanger-on<\/em>. 

N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, og vi kravler op af den stejle, d\u00e5rligt oplyste trappe til det lille lortede backstage-lokale p\u00e5 aalborgensiske Rock Nielsen, falder blikket ogs\u00e5 p\u00e5 en del bl\u00e5 bootcuts<\/em>, der sv\u00f8ber sig om falmede Converse-st\u00f8vler i bl\u00e5 og r\u00f8d med l\u00f8se sn\u00f8reb\u00e5nd eller de n\u00e6rmest obligatoriske slidte chealseas<\/em>, gerne sorte eller mat brune og altid sylespidse forenden. 

I slutningen af 00\u2019ernes f\u00f8rste \u00e5rti var Rock Nielsen, med sin beliggenhed i midten af st\u00f8jende, pis-lugtende Jomfru Ane Gade, f\u00f8dselssted for s\u00e5 mange af den nordlige beton-hovedstad Aalborgs gryende rockbands. 

Det lille backstage-lokale, et st\u00f8rre hul i loftet, hvorfra den k\u00f8lige aftenluft temperede fordrukne udskejelser, mens duerne ubet\u00e6nksomt sked ned p\u00e5 det klistrede m\u00f8rke tr\u00e6gulv, husede hver weekend en brysk forsamling unge nordjyske opkomlinge med lunkne fad\u00f8l skvulpende i udspilede maves\u00e6kke, osende Lucky Strikes i mundvigene, og glimtende stjerner fast fikseret i \u00f8jnene.   

Hvilke da dr\u00f8mme der ikke fik liv d\u00e9r – f\u00f8r og efter en svedig koncert p\u00e5 den tarvelige scene ved siden af DJ-pulten. Selvom et fem mand st\u00e6rkt orkester m\u00e5tte k\u00e6mpe om pladsen, overskyggede spillegl\u00e6den ofte de trange k\u00e5r og kronede medlemmerne i sin glans. 

I de tre kvarter man stod foran den karrygule mur med p\u00e5malede dansende skygger, var det nemt at glemme, at ens kongerige klokken 00.00 ville blive overtaget af caf\u00e9borde- og stole, fulde g\u00e6ster, der n\u00e6ppe havde set showet, fordi entreen kostede en Vejgaard-dollar<\/em>, og DJ\u2019en og hans kollektion af tidens rockhits fra Kings of Leon, Jet og The Vines i stedet ville nuppe kronen for resten af natten.   

Og ligesom de n\u00e6tter l\u00f8ber ud i glemslen, selvom visse minder fra baglokalet best\u00e5r – summende penis-myg, verden set igennem den brunlige Maternus-plastikflaskes sk\u00e6r, og en sundhedsskadelig t\u00e5ge af r\u00f8g – best\u00e5r nogle navne stadig, mens andre skriver sig ind i glemslens gullige sider:

The John<\/em>, Scar City<\/em>, Extra Store Gr\u00f8nlandske Rejer<\/em> og Touching Grace<\/em>. 

Tiden er ikke mindre mild mod Rock Nielsen. F\u00f8rst byggede de en mur, s\u00e5 dansegulv og scene forsvandt og blev til en \u00fcber-geil bierbar<\/em> ved siden af, komplet med lederhosen og tyroler-basun, mursten p\u00e5 tv\u00e6rs af ungdommens bedrifter, og nu er stedet s\u00e5 v\u00e6k. Ude af eksistens.

Ti \u00e5r senere og den nye generation af aalborgensiske musikere bliver ikke l\u00e6ngere spist af med tre \u00f8lbilletter per mand, der er gyldige i baren indtil midnat, for at v\u00e6re konger for \u00e9n aften. 

Nostalgisk som tilbagesynet er, gnider man sig under hagen i forundring over, hvor tiden blev af, hvor rockdr\u00f8mmene forsvandt hen. Man ligesom pr\u00f8ver at vifte en dr\u00f8mmefanger tilbage i tiden og indfange mere end klirrende flasker, cigaretskodder og t\u00f8mmerm\u00e6nd. Og s\u00e5 t\u00e6nker man, at det er som Bossen synger, at m\u00e5ske alt der d\u00f8r en dag vender tilbage. 

For som fugl F\u00f8nix, ud af asken og tilbage ind i ilden, er hjemstavnsheltene Touching Grace atter tilbage og med nyt album under opsejling.

De er aktuelle med singlen \u201cStaves\u201d, der bevarer deres karakteristiske signatur-lyd, men ogs\u00e5 viser et band, der er vokset en del siden den lokale rock-adel gjorde sin slingrende gang i Jomfru Ane Gade.<\/p>\n\n\n\n

Friske \u00f8jne p\u00e5 fortiden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 en reol i mit barndomsv\u00e6relse st\u00e5r stadig deres EP, den med deres navn trykt i det r\u00f8de Lucky Strike-logo, hvorp\u00e5 gnistrende sange som \u201cOver and Over\u201d og \u201cHighest Boy Alive\u201d stadig skruer tiden tilbage til dengang, man angav sin Myspace-adresse som hjemmeside.

Den er et minde om en tid, og derfor er overraskelsen ogs\u00e5 desto st\u00f8rre over, at Andri Sigurdsson, Mikkel Rosendal, Mathias Just S\u00f8rensen og Mads Ejstrup er st\u00e6rkt tilbage. Der var allerede livstegn for et \u00e5r siden, da bandet blev gendannet for en stund og spillede p\u00e5 legendariske 1000Fryd.  

Det ville ikke v\u00e6re helt ved siden af at sige, at denne koncert blev katalysator for, at Touching Grace i 2020 er klar til endnu en runde i ringen. Det gav mulighed for at se fortiden med nutidens \u00f8jne, mens et nyt studie har givet friheden til at dyrke deres helt eget. 

\u201cVi f\u00f8ler Fryd-koncerten gav en anledning til at dykke ned i vores gamle materiale og at nogle af de ting, som ikke virkede s\u00e5 sp\u00e6ndende for 5 \u00e5r siden, pludselig er blevet mere interessant med tiden,\u201d siger guitarist Mikkel Rosendal.

\u201cEn anden ting der spiller ind er at vi har f\u00e5et vores eget studie og at vi for f\u00f8rste gang f\u00f8ler, vi kan g\u00f8re tingene helt p\u00e5 vores m\u00e5de.\u201d

De gamle gr\u00e6kere badede aldrig to gange i samme flod, og naturligt er det ogs\u00e5, at kvartetten et halvt \u00e5rti senere vender tilbage til \u00f8velokalet med et frisk perspektiv.

Hvor Touching Grace tidligere ufortr\u00f8dent dyrkede den r\u00e5 garage- og klassiske rock, sniger nye instrumenter sig ind i studieindspilningerne. Det er en frihed, de nu kan udforske til fulde i deres eget studie. 

\u201cDet sidste g\u00f8r m\u00e5ske ogs\u00e5 at lydbilledet er anderledes end det tidligere har v\u00e6ret, og vi eksperimenterer lidt mere uden for de klassiske rockinstrumenter med orgel, mellotron, bl\u00e6seinstrumenter og strygere,\u201d siger Rosendal. <\/p>\n\n\n\n

\u201c\u2018Staves\u2019 er ogs\u00e5 en lidt utraditionel sang for os, fordi beatet og riffet nok er mere inspireret af elektronisk musik.\u201c<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Man m\u00e6rker ogs\u00e5 de nye vinde bl\u00e6se p\u00e5 \u201cStaves\u201d, som dog bevarer det klassiske Touching Grace rock-punch<\/em>, men viser sig mere legesyg end som s\u00e5. Sigurdssons kendetegnende vokal er p\u00e5 plads, men den regerer over en mere gyngende rytmebund end vanligt og bl\u00e6sere g\u00f8r deres monumentale indtog.

\u201c\u2018Staves\u2019 er ogs\u00e5 en lidt utraditionel sang for os, fordi beatet og riffet nok er mere inspireret af elektronisk musik, som ellers ikke tidligere har v\u00e6ret, hvor vi har draget vores inspiration,\u201d siger Rosendal.

Den elektroniske indflydelse g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i atmosf\u00e6riske guitarflader, mens omkv\u00e6det stadig st\u00e5r i rockens klare tegn. Det tegner sig til, at nogle af de gamle konger atter rager kronen og scepteret til sig, n\u00e5r deres album udkommer til efter\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

\n