{"id":1308,"date":"2020-07-17T14:36:08","date_gmt":"2020-07-17T14:06:08","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1308"},"modified":"2020-08-26T14:33:58","modified_gmt":"2020-08-26T12:33:58","slug":"velvet-volume-egos-need","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1308","title":{"rendered":"Velvet Volume: Ego\u2019s Need"},"content":{"rendered":"\n

Trioen g\u00e5r sk\u00e6vt til v\u00e6rks p\u00e5 besn\u00e6rende toer. Vi har lyttet og anmeldt. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ungdommen er b\u00e5de en rus og en vildfarelse, sk\u00f8n og uhyre grum p\u00e5 \u00e9n og samme tid. Den er forvirrende og opl\u00f8ftende, retningsl\u00f8s og samtidig fast besluttet, kaldet til handling. P\u00e5 \u00e9n gang melankolsk fremsynet, men samtidig betaget af og til tider en anelse fortabt i \u00f8jeblikkets jagende hjertestik. Den er et r\u00f8dt boblende vulkankrater, hvorfra det individuelle menneske over tid langsomt kommer til syne og tager form.

Det er n\u00e6ppe en overraskelse, at vi her finder kilden til mange store tanker og bedrifters vitalitet. I denne almengyldige urkrafts hvirvelstr\u00f8m, hvor det blottede ego<\/em> bliver kastet rundt og spundet ind og ud af sig selv i tidens volumin\u00f8se flux, \u00e5benbarer verden sig i flossede brudstykker. Det rundtossede ego m\u00e5 p\u00e5tage sig opgaven at stykke dem sammen til en b\u00e6rende helhed.

Nogle gange melder det sig som et hovedbrud over det blivende og andre gange som visioner om det kommende og det der aldrig bli\u2019r. I \u00e6stetisk forstand bliver resultatet ofte ekspressivt, legende og en smule trodsigt. Det er det endnu sp\u00e6de ego\u2019s fors\u00f8g p\u00e5 at undvige konformiteten og definere den ny verden som sin egen.

P\u00e5 deres andet album, Ego\u2019s Need<\/em>, tager Velvet Volume bestik af deres egen l\u00f8sslupne ungdom, dens lunefulde s\u00f8dme og dens kontrastfyldte oplevelser. De g\u00f8r ophold ved den sv\u00e6rmeriske k\u00e6rlighed, der pludseligt kan sl\u00e5 ned som lynet og skabe forvirring og forl\u00f8sning i livets overhalingsbane, og de tungsindige t\u00f8mmerm\u00e6nd dagen derp\u00e5.

Og et sted i baggrunden h\u00f8rer vi samtidig de endnu svagt lydlige r\u00e5b af den fremtidige, konforme virkelighed, der hvisler fra det m\u00f8rke dyb i den anden ende af tyvernes skarpt oplyste balsal. Ungdommen er ikke evig, og den m\u00e5 skifte ham for at tilpasse sig de stadigt skiftende dansetrin.<\/p>\n\n\n\n

Fuck forventninger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

De tre unge s\u00f8stre – Noa, Naomi og Nataja Lachmi – byggede et effektivt momentum op i midten af 00\u2019erne og red h\u00f8jt p\u00e5 medie-blitzens hype-b\u00f8lge, men det manifesterede sig alligevel ikke i det store mainstreamgennembrud med debutalbummet Look Look Look!<\/em> i 2017. 

Fort\u00e6llingen om deres band b\u00f8d ellers p\u00e5 den slags troper, der kunne spille frit ind i tidens \u00e5nd. Der var det famili\u00e6re b\u00e5nd – som tidligere har virket myteopbyggende i tilf\u00e6lde som Kings of Leon og The White Stripes – og ikke mindst deres k\u00f8n. 

Sidstn\u00e6vnte har v\u00e6ret medvirkende til en omfattende debat for nylig, hvor man som anmelder nok en gang kunne \u00e6rgre sig over, at selve musikken atter fik en birolle i forhold til en anden kamp, som skulle udspille sig retorisk.

Deres fort\u00e6lling er den slags, der virker som skr\u00e6ddersyet til vores tumultariske tider, og PR-v\u00e6rdien har ganske givet ogs\u00e5 v\u00e6ret h\u00f8j. Ikke desto mindre kan man ogs\u00e5 nemt forestille sig, at den har kunnet virke som en sp\u00e6ndetr\u00f8je for trioens kreativitet. 

Det er dens b\u00e5nd, Velvet Volume bryder ud af p\u00e5 Ego\u2019s Need<\/em>. Det er nemlig langt fra en gentagelse af debutens stil\u00f8velser, der ligger til grund for andet album, og det tegner sig m\u00e5ske snarere som et opg\u00f8r med de heteronormative forventninger til, hvad det ogs\u00e5 kunne have v\u00e6ret. 

Det billede synes i hvert fald bekr\u00e6ftet i mange af de hidtidige albumanmeldelser, hvor den \u201ckritiske dom\u201d tilsyneladende beror p\u00e5 en slags readymade<\/em>; en diffus forudindtaget forestilling om, hvad albummet er og skal v\u00e6re allerede f\u00f8r, det har f\u00e5et en afspilning. 

For Velvet Volume vil noget ganske andet p\u00e5 album nummer to end blot bevidstl\u00f8st rocke ud i garagen. Hvis det var det, du havde forventet, g\u00e5r trioen mere sk\u00e6vt til v\u00e6rks, og i stedet fremmaner de et mere konceptuelt helhedsindtryk, der i h\u00f8jere grad l\u00e6ner sig op af sindrig new wave<\/em>. 

\u201cI vil have os til at v\u00e6re det her, men det h\u00e9r er os,\u201d lyder kampr\u00e5bet. Lyrisk og visuelt er det smykket ind i et maskespil, der drillende undergraver rockdinosaurers kl\u00e6brige forventninger, og samtidig s\u00e6tter ikke blot k\u00f8nsidentitet, men identitet som v\u00e6rende, i spil. 

Det kommer blandt andet til udtryk i sangenes arrangementer og tematikker, i albumomslagets spil p\u00e5 det polerede sort\/hvide portr\u00e6tfoto i kontrast til den dekorerende farverige blomsterramme, og kvindek\u00f8nnet sat op imod det n\u00e6rmest David Byrne-agtige jakkes\u00e6t (forvokset maskulin!).

Det er alligevel n\u00e6rmest en genfortolkning af den klassiske, bowieske<\/em> androgyne rockdyd, som her bliver brugt til at forvanske the male gaze<\/em> og \u00e5bne for et videre spektrum af betydningsdannelse.

Ego\u2019s Need <\/em>har stadig sine rockbaskere, naturligvis, men som album er det mere legesygt og spr\u00e6lsk end som s\u00e5. For selvom lysten til at rocke der, er s\u00f8strene ikke blege for at grave nogle spadestik dybere – b\u00e5de i rockarven, men ogs\u00e5 deres egne liv, som siden debuten har underg\u00e5et de obligatoriske forandringer, der finder sted med overgangen fra teenage-v\u00e6relsets ubekymrede tilv\u00e6relse til voksenlivets mere ansvarstunge frihed.

I sine eksperimenter demonstrerer Velvet Volume en kreationsiver, et \u00f8nske om at lege med formen for, hvad genren kan rumme, som for mit vedkommende f\u00f8rer til netop essensen af rockmusik: At skide hul i forventningerne og g\u00f8re det, man f\u00f8ler er det rette.

N\u00e5r Ego\u2019s Need<\/em> virkelig svinger, er det fordi, at Velvet Volume excellerer i sammensmelte dette opg\u00f8rs indhold med det foreliggende albums form og arrangere det som en helst\u00f8bt (kantet) symfoni. <\/p>\n\n\n\n

Egoets behov<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det virker m\u00e5ske som business as usual<\/em> p\u00e5 \u201cLonely Rider\u201d, der n\u00e6ppe skr\u00e6mmer gamle fans v\u00e6k med sin velkendte dynamik af skramlede guitar og intens vokaludveksling mellem Noa og Naomi.

Den ensomme rytter bliver udfordret p\u00e5 sine selvst\u00e6ndigheds pr\u00e6misser, og det er narrativt den bitre erkendelse af, at den pludseligt opst\u00e5ede tiltr\u00e6kning af og kraftige genspejling i en anden kan rode ved ens selvbillede. Bedst som man troede sig som en ener, bliver man p\u00e5 ny trukket ind i den brusende verden. 

Eftert\u00e6nksomheden tynger \u201cA Good Day\u201d, hvor rusen endnu ikke har fortaget sig og givet fri adgang for t\u00f8mmerm\u00e6ndene. De amour\u00f8se f\u00f8lelser l\u00f8ber amok i takt med behovet for intimitet er stigende.

Og lyt lige til det omkv\u00e6d, der kunne v\u00e6re l\u00f8ftet fra The Beatles\u2019 Sgt. Pepper\u2019s Lonely Hearts Club Band<\/em>. Skiftet fra den fremdrivende guitar til det dybt melodiske og n\u00e6rmest symfoniske omkv\u00e6d tirrer b\u00e5de rockhistorikeren og s\u00e6tter barren for ambitionsniveauet. H\u00f8jt. Men det virker! 

T\u00f8mmerm\u00e6ndene har f\u00e5et overtaget p\u00e5 \u201cCarry\u201d, hvor b\u00f8nnen enkelt lyder at leve s\u00f8ndagen til ende, s\u00e5 tankemylderet kan oph\u00f8re. Blikket er vendt indad og iagttager n\u00f8gternt det indre kaos, de mange fortrydelser, og hvordan det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde sig til rette.  

Natajas solide trommer indvarsler den mere nostalgiske – og til tider underligt bittersmagende – \u201cYoung In Love Again\u201d, hvor Naomis l\u00f8bende basfigurer buldrer ufortr\u00f8dent og virtuost, mens Noas st\u00f8vede rumklangs-guitar s\u00e6tter den rette nattestemning.

Arrangementsm\u00e6ssigt er den som en rutschebanetur, hvor vi fra versets Lynch-inspirerede univers ned af de m\u00f8rke Hollywood Hills i en energisk og vildl\u00f8ben deroute med Noas vr\u00e6ngende vokal i front til Naomi overtager omkv\u00e6det, og sangen brat skifter karakter til det s\u00f8dmefulde, melodiske m\u00e5nesk\u00e6r.

Den umiddelbare \u201cCongratulations\u201d er en takketale rettet mod dem, som t\u00f8r se sig selv i \u00f8jenene og favne verden. G\u00f8r det, som g\u00f8r dig bange, v\u00e6r modig, v\u00e6r dig selv. Det er albummets filosofiske kerne.

Og den bliver afl\u00f8st af frihedshungeren p\u00e5 titelnummeret \u201cEgo\u2019s Need\u201d, hvor der ikke rigtig er plads til tosomhed. Det er en dans mellem den blinde ambition og de egoistiske behov. Det spejler sig i musikken, hvor vi igen veksler mellem fr\u00e6sende punk-garage-tempo og et n\u00e6sten opl\u00f8sende omkv\u00e6d, hvor Noa n\u00e5r toppen af sin vokal i et indest\u00e6ngt hyl.

Der er en vis ironi i m\u00e5den, at nummeret ender i en klassiske boogie-rockafslutning netop som det eget-dyrkende ego endelig svajer og ser ud over sin egen n\u00e6setip med ordene:

\u201cNow that you tell me that you love me\/ Oh darling I thought it could be you and me\/ Please come back to me\u201d. 

Vi er p\u00e5 flugt fra den moderne dagligdags problemer i \u201cBlunt Knife\u201d, hvor den sl\u00f8ve kniv bliver brugt som metaforisk redskab – et nyttesl\u00f8st et af slagsen. Den kan nemlig ikke sk\u00e6re alle problemerne v\u00e6k, s\u00e5 det narrative jeg flygter ind i en romantisk dagdr\u00f8m. Og det er sv\u00e6rt ikke at f\u00f8lge med, fordi omkv\u00e6dets melodi lokker kyndigt.

T\u00e6t p\u00e5 kommer vi p\u00e5 \u201cNice People Date Nice People\u201d. Den aforistiske sang virker som en eftertanke, men den er ikl\u00e6dt en flot melodi og sat i et rum, hvor man f\u00f8ler et br\u00e6ndende n\u00e6rv\u00e6r. De flotte korharmonier tr\u00e6der i karakter p\u00e5 den afsluttende gentagelse:

“Love makes blind to many issues we got to be together this time:\u201d

Albummet slutter p\u00e5 en sarkastisk tone, der ikke ville virke fremmed p\u00e5 et Quentin Tarantino-soundtrack. \u201cSunny LA\u201d er en pegefinger rettet mod dem, der tror, at succes kan opn\u00e5s uden inderligt at dyrke sine lidenskaber, men blot ved at skilte sig med symbolsk kapital.

Og hvor i verden dyrkes overfladen mere effektivt end i Los Angeles, hvor alle enten har en personlig tr\u00e6ner eller er \u00e9n, mens de skriver p\u00e5 et manuskript, som de selv kan spille hovedrollen i.

Men det individuelle bliver ikke fremh\u00e6vet af at g\u00e5 i takt, som det vr\u00e6ngende fremh\u00e6ves: \u201cGotta keep up with the best\/ Be just like the rest\/ LA masturbator.\u201d 

Omkv\u00e6det er dog til geng\u00e6ld liges\u00e5 solbeskinnet som Sunset Boulevard.

Men nej, man skal ikke lefle for succes, man skal i stedet fokusere p\u00e5 at v\u00e6re sig selv. Det synes som et overordnet mantra for Ego’s Need<\/em>. Den virker skabt i tiltro p\u00e5 egne kvaliteter og ikke omverdens stejle forventninger.<\/p>\n\n\n\n

Mangler vi rockklassikere?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Velvet Volume trodser frejdigt forventningerne p\u00e5 Ego\u2019s Need<\/em>. De dykker ned i det gryende selvs udfordringer og bruger ublu en snert af deres personlige erfaringer til at skabe sange, der lyrisk er mere udfordrende end den g\u00e6ngse 1-2-3-4-rock.

Det samme kan siges om musikken, der i Nick Foss\u2019 velproducerede lydbillede fremst\u00e5r klokkeklart og indbydende med fin detaljerigdom. Det er hverken garagerock eller tyggegummi-pop<\/em>, men snarere et v\u00e6rk af tre musikere, der kan deres musikhistorie grundigt og bruger den til at fort\u00e6lle deres egen historie. Det er konceptuelt fuldbyrdet, velspillet og eventyrlystent.

Personligt har det irriteret mig grundigt, hvordan mange anmeldelser har afsluttet med vendingen, at dette snapshot af Velvet Volume i 2020 ikke er en s\u00e5kaldt \u201crockklassiker\u201d. Som om det skulle have noget at sige.

Det lyder ikke blot som en vag slags undskyldning for noget andet, men det er ogs\u00e5 noget forbandet vr\u00f8vl at tro, at det er op til nutiden at afg\u00f8re, hvad der senere f\u00e5r rang af klassiker.

Da Led Zeppelin II <\/em>udkom i 1969, var det langt fra til fanfare. Ingen anmeldere slog h\u00e6lene sammen og udbasunerede, at vi nu havde f\u00e5et en rockklassiker p\u00e5 h\u00e6nderne. Den titel var noget, som eftertiden tildelte albummet.

Hvorvidt noget er en \u201crockklassiker\u201d, kan vi ikke snakke om nu, hvor vi hverken er blandt de d\u00f8de eller de snart levende. For liges\u00e5 ukl\u00e6deligt det er hvilel\u00f8st at h\u00e6nge i fortiden, liges\u00e5 idiotisk er det at fors\u00f8ge at leve i fremtiden.

Ego\u2019s Need<\/em> er et album af i dag, men dets tematikker er tidl\u00f8se s\u00e5 l\u00e6nge, at menneskeheden best\u00e5r. Og jeg har personligt ikke brug for rockklassikere, jeg har brug for vedkommende rockmusik her og nu.

Og hvis jeg vender mig om, tilter hovedet lidt p\u00e5 skr\u00e5 og im\u00f8dekommer det let s\u00e6re, er det pr\u00e6cis, hvad jeg finder p\u00e5 dette album. Turn and face the strange<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Du skal lytte til Ego’s Need<\/em>, fordi: Velvet Volume overrasker p\u00e5 sk\u00e6v toer med velskrevne, personlige sange, dyk ned i musikhistorien, og forrygende energi. <\/p>\n\n\n\n

\n