{"id":1279,"date":"2020-07-10T11:38:09","date_gmt":"2020-07-10T11:08:09","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1279"},"modified":"2020-08-26T14:34:29","modified_gmt":"2020-08-26T12:34:29","slug":"guldsjakal-koebenhavns-eneste-rockband","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1279","title":{"rendered":"Guldsjakal: K\u00f8benhavns eneste rockband"},"content":{"rendered":"\n

Du glemmer det ikke, hvis du kommer i kl\u00f8erne p\u00e5 en guldsjakal. Den k\u00f8benhavnske kvintet, Guldsjakal, stormer frem p\u00e5 den danske musikscene med en attitude, der kan f\u00e5 Iggy Pop til at ligne en sky skoledreng. Vi g\u00e5r lidt bagom det iltre f\u00e6nomen og f\u00e5r et lowdown p\u00e5 deres seneste single, \u201cBenzin i Blodet\u201d, som du kan h\u00f8re her.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Johnny Lawless, lurvet impresario i slidte boots og falmet Stetson, sidder for bordenden med en kn\u00e6kket bl\u00e5 Camel l\u00f8st i mundvigen. Hans \u00f8jne lyser diabolsk under hatteskyggen i det afd\u00e6mpede sk\u00e6r fra varmelampen midt p\u00e5 bordet. 

Som en prisvindende bokser, der er g\u00e5et ti udmattende runder i ringen og nu endelig f\u00e5r sine slag ind, f\u00e6gter han lydl\u00f8st i den lune luft med sine n\u00e6ver knyttede, mens en m\u00e5ge br\u00e6ger dumt langt over vores hoveder i natten. 

Hvert hook understreger en pointe i den rablende talestr\u00f8m, der v\u00e6lter ned af hans sv\u00e6lgs kringlede trappe som en hverdagsdranker med fleksible led, indtil han afslutter sin tirade med et regul\u00e6rt knockout, som ingen ser komme: 

\u201cBare man pisser h\u00e5rdere end den vatpik <\/em>man st\u00e5r ved siden af inde p\u00e5 pissoiret.\u201d

Der er stille i den lille forsamling omkring bordet, kun en sniffende myg summer n\u00e6r el-p\u00e6rens varme gl\u00f8d, og den lovl\u00f8se fantast eyeballer<\/em> os veltilfreds med afslutningen p\u00e5 sin introduktion. Han l\u00f8fter sit glas og tager endnu en slurk vodka ud af dets lidelser. 

Uden at have h\u00f8rt musikken endnu er jeg netop blevet fan af rockbandet Guldsjakal. Eller, som Lawless foretr\u00e6kker at pr\u00e6sentere dem, \u201cK\u00f8benhavns eneste rockband.\u201d 

Og deres kompromisl\u00f8se grundsyn om at ramme urinalens skinnende bund med et h\u00e5rdere tryk end sidemanden bliver da ogs\u00e5 filtreret ufortr\u00f8dent ud igennem h\u00f8jtalernes forpinte membran p\u00e5 deres seneste single, den \u00f8ret\u00e6veindbydende \u201cBenzin i Blodet\u201d.  

For selvom banden udgav deres selvbetitlede debut-minialbum i begyndelsen af \u00e5ret, har de allerede en ny EP under opsejling, hvor de tager deres lyd af beskidt rock, passende til slagsm\u00e5l, lemf\u00e6ldig k\u00f8rsel i hurtige biler og lummert knalderi, skridtet videre. <\/p>\n\n\n\n

En skide ligeglad \u00e5dsels\u00e6der <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I naturen er guldsjakalen, canis aureus<\/em>, den luskede lille f***er<\/em>, et um\u00e6tteligt, alt\u00e6dende b\u00e6st. <\/p>\n\n\n\n

Hvis go\u2019e, gamle Walt\u2019s l\u00f8vekonge er det skinnende eksempel p\u00e5 den altruistiske hersker, spejderdrengen og dengsen, er guldsjakalen den lille outsider, <\/em>en no-good-do\u2019er <\/em>og det opr\u00f8rske mellembarn, der udem\u00e6rket godt er klar over sin lavm\u00e6lte status i f\u00f8dek\u00e6den, men ikke desto mindre giver fem flade f***s<\/em> for det og f\u00f8rer sig frem i gylden pels som den sande erobrer. Og gr\u00e5digt rager til sig. 

Selv beskriver Guldsjakal sig som et band, der \u201cstj\u00e6ler din pige, boller hendes mor og giver hendes far et lag t\u00e6sk.\u201d Der er ikke lagt fingre imellem.

Attituden er altid strittende og p\u00e5 kanten som en l\u00f8s langemand. Det kommer vi ogs\u00e5 til at opleve om lidt, n\u00e5r ordet g\u00e5r videre til guitarist Hampus \u201cFucking\u201d Wahlgren.

Bandet best\u00e5r derudover af Morten \u00d8stergaard p\u00e5 trommer, Adam \u201cCCSquele\u201d Nielsen p\u00e5 bas, Jesper Bagger Hviid p\u00e5 guitar og Morten Damsgaard p\u00e5 vokal.

Tilsammen spiller de p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af K\u00f8benhavn i ulmende, tunge metalbands, og skulle vi her opm\u00f8nstre alle \u00f8vrige inkarnationer medlemmerne indg\u00e5r i, ville vi ende med en straffeattest l\u00e6ngere end en 60-\u00e5rig vaneforbryders.

I Guldsjakal tilbeder de fem medlemmer ved den undergravende rocks syndige alter. Man forestiller sig, hvordan tomme \u00f8ld\u00e5ser kvaser under l\u00e6derst\u00f8vlerne i \u00f8velokalet. V\u00e6ggene er fedtede og tapeserede med kr\u00f8llede plakater og p\u00e5malede slogans som \u201cR\u00d8V!\u201d, \u201cD\u00d8\u201d og \u201cKODYL!\u201d. En r\u00f8gsky h\u00e6nger tungt over trommes\u00e6ttet, og tonen er bramfri, grabberne altid klar til lussinger.  

Der er en f\u00f8lelse af rendyrket machismo over netop det her band og dets indstilling til omverdenen som f\u00f8les totalt frav\u00e6rende i forhold til nutidens andre polerede og tilforladelige rock<\/em>bands. Og det er de mere end godt klar over.

Ligesom de udst\u00f8dte grundf\u00e6dre fra San Fransisco og Detroit, der heller ikke passede ind i datidens modkulturs forkromede ideal med deres sammenbidte proto-punk, bekender Guldsjakal sig til det r\u00e5, skramlede og direkte grimme.

De er en torn i \u00f8jet p\u00e5 alt det p\u00e6ne og acceptable, en sviende syre i fj\u00e6set p\u00e5 establishmentet. De er i egne ord l\u00e6derhalse.<\/p>\n\n\n\n

Zero fucks given mode: activated<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Debuten fr\u00e6sede \u00f8rerne ud p\u00e5 mangen en anmelder. Den f\u00f8rste salve fra Guldsjakal var en spontan energiudladning. Det \u00e6ndrer sig dog p\u00e5 den kommende EP, hvor der er blevet lagt flere kr\u00e6fter i sangskrivningen.  

\u201cMini-LP\u2019en er mere lige ud ad landevejen. En ordentlig \u2018frem med pikken og fuck dig for evigt-debut\u2019. Zero fucks given mode: activated,\u201d siger Wahlgren.

\u201cP\u00e5 den nye EP, som stadig mangler titel, har vi taget en anden drejning. Vores fuck dig-attitude findes der selvf\u00f8lgelig stadig, men lyden er g\u00e5et lidt mere hen ad far-rocken. Hvis din far tog drys!\u201d

Og far har sin r\u00f8de krater-n\u00e6se fuld af mel p\u00e5 \u201cBenzin i Blodet\u201d. Produktionen er stadig uraffineret og fanden-i-voldsk, men bev\u00e6ger sig alligevel skridtet videre fra The Stooges Fun House<\/em> til Guns\u2019n\u2019Roses Lies <\/em>med sin opr\u00f8rske \u00e5nd intakt.

P\u00e5 2.57 minutter er det et h\u00e5rdtsl\u00e5ende, snerrende hyl, der helt i overensstemmelse med bandets f*** <\/em>off-ethos ikke tager nogen fanger, men skyder f\u00f8rst uden at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l.  <\/p>\n\n\n\n

“Den viser ogs\u00e5 bare, hvor fanden skabet det skal st\u00e5, og hvordan man ordentligt f\u00e5r svinget straffe-dolken”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cIf\u00f8lge mig synes jeg, at Benzin i blodet viser mere variation i sangskrivningen i forhold til debuten,\u201d siger Wahlgren.

\u201cDen viser ogs\u00e5 bare, hvor fanden skabet det skal st\u00e5, og hvordan man ordentligt f\u00e5r svinget straffe-dolken.\u201d

Han svinger dolken en sidste afstraffende gang, for jeg kan selvf\u00f8lgelig ikke dy mig og m\u00e5 sp\u00f8rge: Hvorfor er I K\u00f8benhavns eneste rockband? Er de andre bands nogle pussies?

Med en lawless k\u00f8lighed svarer Wahlgren stumpt:

\u201cModbevis os. Og ja.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n