{"id":1141,"date":"2020-06-05T11:16:15","date_gmt":"2020-06-05T10:46:15","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1141"},"modified":"2020-08-26T14:36:50","modified_gmt":"2020-08-26T12:36:50","slug":"simone-tang-man-skal-turde-at-taenke-stort-og-gaa-linen-ud","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1141","title":{"rendered":"Simone Tang: Man skal turde at t\u00e6nke stort og g\u00e5 linen ud"},"content":{"rendered":"\n

Gnavende tvivl og retningsl\u00f8shed viste sig at v\u00e6re kilden til inspiration for Simone Tang p\u00e5 hendes seneste single, \u201cVera\u201d. I sangskrivningen har hun forvandlet det personlige vemod til en st\u00e6rk og n\u00e6rv\u00e6rende sang om, hvordan der altid er lys for enden af tunnelen. Se musikvideoen her. <\/strong>

Nogle mennesker f\u00f8ler en sitrende angst ved at stille sig op p\u00e5 en scene eller foran et kamera og udleve en rolle, der i sidste ende er en forl\u00e6ngelse af dem selv. M\u00e5ske de f\u00f8ler sig for blottede deroppe, m\u00e5ske de f\u00f8ler en kunstig fernis blive p\u00e5f\u00f8rt deres hud og gemme dem v\u00e6k. 

For andre falder det helt naturligt, og de n\u00e6rmest vokser under de gl\u00f8dende scenelamper.

Simone Tang er f\u00f8dt med et show-gen i blodet og har ligesiden barndommen higet efter at udtrykke sig. Om det s\u00e5 skulle v\u00e6re igennem sang eller skuespil, har hun gjort scenen til sit andet hjem. 

Mange kender hende m\u00e5ske bedst fra Nils Malmros\u2019 drama K\u00e6restesorger<\/em> fra 2009, hvor hun brillierede i rollen som Agnete, men sidel\u00f8bende har Tang haft en produktiv karriere som musiker. Den t\u00e6ller b\u00e5de store koncertoplevelser og salg af sine sange til flere ind- og udenlandske film. 

I dag er hun aktuel med sin fjerde single, den \u00f8mme \u201cVera\u201d, der handler om den ener\u00e5dige tvivl, der kan nedf\u00e6lde sig i ethvert f\u00f8lsomt menneske, om at v\u00e6re alene og at se verden i sort-hvid. <\/p>\n\n\n\n

Men den handler ogs\u00e5 om forl\u00f8sningen p\u00e5 den anden side, n\u00e5r man har gode venner, der kan hj\u00e6lpe med at farvel\u00e6gge verden p\u00e5 ny. <\/p>\n\n\n\n

Rolleskifte<\/h2>\n\n\n\n

Musikken kom tidligt til Simone Tang. S\u00e6rligt hendes far var en inspiration, da han selv spillede guitar og sang. N\u00e5r Tang og hendes s\u00f8ster var p\u00e5 bes\u00f8g, var det kun naturligt at spille og synge sammen.

Derfor virker det ogs\u00e5 passende, at hun i konfirmationsgave fik en akustisk guitar af sin far, og derfra l\u00e6rte hun sig selv at spille akkorder udfra geh\u00f8r. Det har givet hende en intuitiv indgang til at skabe sin egen musik, der mere beror p\u00e5 \u00f8rets frie vej end musikl\u00e6reb\u00f8gernes regler og dogmer.

\u201cTil dato er det stadig tit jeg ikke ved hvilke akkorder jeg tager, fordi jeg aldrig har haft en teoretisk indgangsvinkel,\u201d siger Tang.

I stedet er hun solidt funderet i sin egen person, n\u00e5r hun st\u00e5r p\u00e5 scenen. Der er p\u00e5 den m\u00e5de et overlap mellem at v\u00e6re skuespiller og musiker.

\u201cDer er helt sikkert flere ting der g\u00e5r igen, om du st\u00e5r til en koncert og skal underholde publikum eller skal n\u00e5 ud til folk gennem optagelser p\u00e5 et filmset,\u201d siger hun.

\u201cDet handler nok meget om at v\u00e6re til stede i det man st\u00e5r i og kunne finde ud af at formidle budskabet, uanset om det ligger i ord og spil eller i musikken og lyrikken. Og s\u00e5 er begge ting jo en forl\u00e6ngelse af sig selv.\u201d<\/p>\n\n\n\n

“Langt hen af vejen handler det ogs\u00e5 bare om at skrive den musik man f\u00f8ler for og dele det med dem, der har en historie eller film igang, som man mener det kunne v\u00e6re et match for.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Hendes virke som skuespiller har tidligt \u00e5bnet d\u00f8ren ind til mange mennesker i branchen, og Tang medgiver ogs\u00e5, at det har givet hende et forspring til at have en naturlig kontakt og vej ind til et par producenter, der arbejdede p\u00e5 de st\u00f8rre selskaber.

\u201cDe fik nys om ret tidligt da jeg medvirkede i K\u00e6restesorger, at jeg ogs\u00e5 spillede musik, og det blev en meget naturlig m\u00e5de at kunne overf\u00f8re det virke ind i den verden ogs\u00e5,\u201d siger Tang.

\u201cMusic supervisors er generelt dem man skal have fat i, da de sidder med arbejdet om at finde musik der matcher en given film eller serie.\u201d 

Mange musikere dr\u00f8mmer om at f\u00e5 deres musik ud via film, s\u00e6rligt i disse usikre tider, hvor indkomstkilderne er svundet ind til det minimale.

For Tang handler det dog f\u00f8rst og fremmest om ikke at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med sin personlige vision, men snarere om at dele den med andre ligesindede ildsj\u00e6le. Hun siger:

\u201cLangt hen af vejen handler det ogs\u00e5 bare om at skrive den musik man f\u00f8ler for og dele det med dem, der har en historie eller film igang, som man mener det kunne v\u00e6re et match for.\u201d  <\/p>\n\n\n\n

Fra opvarmning til rutineret<\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8rst for nylig dannede Simone Tang sit band best\u00e5ende af trommer, bas og synth\/piano og sig selv p\u00e5 sang og lead guitar. Det har styrket hendes live-lyd yderligere med dens karakteristiske korarrangementer og en underl\u00e6ggende str\u00f8m af gospel. 

Der er noget af et skridt tilbage til mindet om en af hendes tidlige live-optr\u00e6dener i 2016. Her fik hun nemlig tjansen at varme op for svenske Erik Hassle p\u00e5 b\u00e5de Pumpehuset og Train. Og det satte hende p\u00e5 hendes nuv\u00e6rende kurs.

\u201cDet var et af mine f\u00f8rste live-jobs l\u00e6nge. Jeg fik min dav\u00e6rende k\u00e6reste til at spille med mig p\u00e5 guitar, og det var derved et helt simpelt set-up af mine sange blot p\u00e5 guitar og mig p\u00e5 vokal,\u201d siger Tang.

\u201cJeg kan huske jeg var mega nerv\u00f8s og havde en f\u00f8lelse af, at jeg virkelig gerne ville g\u00f8re det godt. Mine venner og familie var der ogs\u00e5 i Pumpehuset, og det var ret s\u00e6rligt. Folk var meget lydh\u00f8r, og det var en mega god oplevelse.\u201d

N\u00e5r hun kigger tilbage nu, kan hun se, hvor meget hun siden har l\u00e6rt og hvor meget hun har f\u00e5et udviklet sin live-lyd. Det er en slags dr\u00f8mmestart tegnet som optur.

\u201cDet er ret fantastisk for mig at kunne kigge tilbage p\u00e5 det som en slags start p\u00e5 de seneste par \u00e5r hvor jeg har spillet en masse koncerter siden,\u201d siger hun. 

Siden har hun optr\u00e5dt p\u00e5 SPOT Festival to gange samt den franske showcase festival Trans Musicales og opvarmet for etablerede navne som MiC LOWRY, Loyle Carner, Sara Hartmann og senest for Annika Aakj\u00e6r p\u00e5 hendes for\u00e5rsturn\u00e9.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5 linen ud<\/h2>\n\n\n\n

\u201cVera Vera Vera don\u2019t\/ I don\u2019t mind you call me on my telephone\/ There\u2019s nothing that is wrong with you\/ Dreams in black and white can come in color too,\u201d lyder omkv\u00e6det i den inderlige \u201cVera\u201d. 

Det er den beroligende ven i den anden ende af telefonr\u00f8ret, n\u00e5r verden synes at v\u00e6re ude af hak og man ikke l\u00e6ngere kan finde sin egen plads i den.

Det er p\u00e5mindelsen om, at hvad nu synes h\u00e5bl\u00f8st og uoverskueligt med tid kan vendes til det modsatte og at gode venner kan hj\u00e6lpe til.

Det er en personlig sang, der bygger p\u00e5 egne oplevelser, og det m\u00e6rker man da ogs\u00e5 i det intime arrangement, hvor krystalklar el-guitar underst\u00f8tter Simone Tangs dybf\u00f8lte vokal og et fint korarrangement bruser letbev\u00e6geligt forneden.  

\u201cJeg skrev Vera i en periode af mit liv, hvor jeg havde en del tvivl p\u00e5 egne evner, og hvor jeg generelt f\u00f8lte mig uden retning,\u201d siger Tang. 

\u201cJeg har flere venner med samme tanker, og jeg tror, det er meget g\u00e6ngs at have det s\u00e5dan, uden at skulle falde ned i den typiske kunstner-rille af s\u00e5rbare sj\u00e6le.\u201d

Det er m\u00f8det med de store forventninger til sig selv, som man \u00f8nsker at indfri, men hvor dr\u00f8mmenes brede vingefang godt kan agere den stopklods, der g\u00f8r, at man ikke t\u00f8r f\u00f8lge det helt til d\u00f8rs. <\/p>\n\n\n\n

“Jeg mener bare, at man skal turde og g\u00f8re det. Turde at g\u00e5 linen ud og t\u00e6nke stort. G\u00e5 fra sort-hvid til farve. Ogs\u00e5 generelt her i livet.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Frygten og usikkerheden tager for en periode over, og det handler if\u00f8lge Tang om at vise dem trods.

\u201cJeg mener bare, at man skal turde og g\u00f8re det. Turde at g\u00e5 linen ud og t\u00e6nke stort. G\u00e5 fra sort-hvid til farve. Ogs\u00e5 generelt her i livet,\u201d siger hun. 

Derfor kom teksten ogs\u00e5 mere eller mindre af sig selv, som et billede p\u00e5 de store sko, der kan v\u00e6re sv\u00e6re at fylde ud, om de store dr\u00f8mme og vigtigst af alt; at have venner der forst\u00e5r \u00e9n og som man altid vil kunne l\u00e6ne sig opad.

\u201cFor mig er Vera et udtryk for selvk\u00e6rlighed og k\u00e6rligheden til sine n\u00e6rmeste,\u201d siger Tang. 

Som et tilbageblik p\u00e5 barndommens f\u00e6llessang, har Tang holdt arrangementet helt enkel og f\u00e5et sine venner til at synge kor i sangens outro.

\u201cJeg ville gerne have at melodien kunne synges af og samle alle,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Den tilh\u00f8rende musikvideo er skabt af grafiker Jeanette N\u00f8rgaard. Den er sat i et naivistisk univers, som illustrerer de forskellige sungne dele og har v\u00e6ret inspireret af det h\u00e5ndtegnede simple grafiske udtryk. 

\u201cJeg blev ved at se den her lille cute fugl som b\u00e5de skulle agere korsanger og symbolet p\u00e5 den tvivlende, der til sidst flyver stolt rundt i billedet,\u201d siger Tang. 

\u201cJeg er helt vildt glad for den endelige video og generelt har det v\u00e6ret et helt sk\u00f8nt forl\u00f8b med Jeanette som har haft stor forst\u00e5else for det visuelle udtryk jeg \u00f8nskede at skabe. De to piger i videoen er mig selv som Jeanette har tegnet op, hvilket var en id\u00e9 jeg havde fra starten som skulle danne rammen om coveret til sangen taget af fotograf Morten Rygaard.\u201d

Du kan se musikvideoen til “Vera” her:<\/p>\n\n\n\n

\n