{"id":1130,"date":"2020-05-29T10:29:32","date_gmt":"2020-05-29T09:59:32","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1130"},"modified":"2020-08-26T14:37:09","modified_gmt":"2020-08-26T12:37:09","slug":"maanedens-bedste-singler-maj-2020","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1130","title":{"rendered":"M\u00e5nedens bedste singler, maj 2020"},"content":{"rendered":"\n

Lad os nu bare sige, at det endelig er sommer. S\u00e5dan for alvor! Og n\u00e5r vi kigger tilbage, er det \u00e5benlyst, at maj m\u00e5ned foregreb den stemning og f\u00f8lelse, som vi alle m\u00e5 sidde med nu, forventningsfulde efter at komme ud under himlens bl\u00e5 tag og nyde livet lidt.<\/strong>

Maj kom og gik i sine vante kl\u00e6der, mens vi forh\u00e5bningsfuldt skimtede ud af vinduet og gl\u00e6dede os til at indoptage den egentlige sommersol. Og nu, som den st\u00e5r her og tapper bl\u00f8dt p\u00e5 vinduet med sine lysende fingre, er det p\u00e5 tide at se tilbage p\u00e5 m\u00e5neden der gik og alle de glimrende udgivelser, der har fors\u00f8det tilv\u00e6relsen hidtil.

Der er meget at komme efter – ligefra postpunk til elektropop og dyster singersongwriter-tristesse til opl\u00f8ftende poprock. Det er som om, at den kommende m\u00e5neds soundtrack allerede st\u00e5r skarpt sk\u00e5ret i den forgangne m\u00e5neds tegn. <\/p>\n\n\n\n

Uden s\u00e5 megen omsv\u00f8b, lad os dykke ned i havet og samle perlerne op! Vi har samlet de omtalte singler i en Spotify-playliste, som du kan h\u00f8re her forneden.
<\/p>\n\n\n\n

Animaux Anim\u00e9 – Sweden <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er sv\u00e6rt at undsige sig 80\u2019ernes store koryf\u00e6er, n\u00e5r \u201cSwedens\u201d stramme lydbillede rammer \u00f8regangene.<\/a> P\u00e5 singlen fremtryller den maleriske kvintet fra Kolding endnu et stykke minimalistisk postpunk, der endevender ud p\u00e5 den dystopiske 80\u2019er \u00e5nd for et nyt \u00e5rhundrede.

Animaux Anim\u00e9 udforsker de m\u00f8rke sindelag p\u00e5 lige fod med blandt andre New Ordre, The Cure og The Sisters of Mercy \u2013 og b\u00e6rer sl\u00e6gtskab med senere artister som Editors og White Lies.

I samme \u00e5ndedr\u00e6t bliver \u201cSweden\u201d et stykke undergravende popmusik. Den tilg\u00e6ngelige sangstruktur, sv\u00f8bt i krystalklar synth, iskold klaustrofobisk guitar, dansende bas og maskinrette trommer, bliver tilsat et dybere lyrisk motiv, der probere afkrogene mere end det h\u00e6fter sig ved den glitrede overflade.   <\/p>\n\n\n\n

Deerborn – Figured Out<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Tiden l\u00f8ber nemt fra os, uanset hvor h\u00e5rdt vi fors\u00f8ger at fokusere p\u00e5 den og blive i nuet. Det er omdrejningspunktet p\u00e5 \u201cFigured Out\u201d fra det fynske ensemble Deerborn, der forts\u00e6tter den fornemme stime af singler, som forel\u00f8bigt har karakteriseret deres 2020.

\u201c’Figured Out’ handler om noget, de fleste nok kan relatere til. Det her med at uanset hvor hurtigt man l\u00f8ber og hvor meget man pr\u00f8ver at n\u00e5, s\u00e5 l\u00f8ber tiden hurtigere, og inden man ser sig om, bliver dage til uger og uger til \u00e5r,\u201d siger forsanger Lasse N\u00f8rby.

\u201cDet er med at f\u00e5 det meste ud af sine dage og s\u00f8rge for at r\u00e6kke ud efter det eller dem, som betyder noget.\u201d

Hvor de to tidligere singler, \u201cWhere Demons Hide\u201d og \u201cCan\u2019t Find Way\u201d, viste to ydrepunkter af gruppens modne udtryk, placerer \u201cFigured Out\u201d sig solidt i midten af det kuldsl\u00e5ede desperado-brag og dybe, m\u00f8rke americana. 

Det er p\u00e5 mange m\u00e5der en klassisk rocksang, der viser, at kvintetten mestrer deres metiers \u00f8mt\u00e5lelige genrekrav og form\u00e5r at balancere dem med en rustik varme og slidst\u00e6rk melodi. 

Ask Foghs vuggende bas og Dennis Winterskovs sl\u00e6bende trommer skaber et myndigt fundament, som de resterende roller udfylder optimalt. Daniel Buchwalds guitar i inderlig n\u00e6rkontakt med Eik Skibdals orgel, der l\u00e6gger op til N\u00f8rbys solide rockvokal.

Tiden l\u00f8ber m\u00e5ske stadig nemt fra os, javist, men i Deerborn\u2019s selskab m\u00e6rker man dog dens fylde.<\/p>\n\n\n\n

Select Captain – Out of Sight, Out of Mind<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Falder talen p\u00e5 de sande undergrundshelte i dansk musik, er det umuligt ikke at n\u00e6vne Select Captain. Siden 2014 har Kristian Gaarskj\u00e6r turneret b\u00e5de ind- og udland, b\u00e5de som hovednavn og som support for st\u00f8rre kunstnere som George Ezra, Ed Harcourt, Jonny Lang, The Lone Bellow, Seafret, og udgivet intet mindre end 3 albums.

Projektet er nu vokset til en duo, hvor Gaarskj\u00e6rs faste producer og guitarist S\u00f8ren Vestergaard, som egentlig har v\u00e6ret med siden starten, er blevet fast medlem. Sammen har de skabt en triologi af EP\u2019er, Comes in Waves Part 1-3<\/em>, hvoraf den sidste udkom fredag den 22. maj. 

Herfra kommer \u00e5bningsnummeret \u201cOut of Sight, Out of Mind\u201d, der med sin eftert\u00e6nksomme lyd sender tankerne over i retning af Sparklehorse\u2019s samarbejde med Danger Mouse. Den nedadg\u00e5ende bas-figur, de fyndige klaverakkorder og atmosf\u00e6riske underl\u00e6gning leder os direkte ind i det tr\u00f8stel\u00f8se hjertes melankoli. 

EP\u2019erne bliver samlet til et fuldl\u00e6ngde album, der udkommer senere i \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Prisma – A Child<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

S\u00f8strene Frida og Sigrid M\u00f8l Kristensen er atter aktuelle efter deres flotte single-debut, \u201cSweet Jane\u201d. Siden 2014 har s\u00f8strene finpudset deres musikalske udtryk til det sarte dreampop-projekt Prisma. 

Og det sl\u00e5r ud i fuld flor p\u00e5 den \u00f8mme \u201cA Child\u201d, hvor det sarte, filmiske univers denne gang er inspireret af indianske, ur-agtige trommerytmer, simple guitarmelodier og st\u00f8j, og ikke mindst de to s\u00f8stres fantastiske vokalharmonier.

Det tager os direkte tilbage til barndommens vekslende, kontrastfyldte sindstilstande, hvor jeg\u2019et er under evig forvandling og i jagt p\u00e5 at st\u00f8be sit eget stabile anker. Det intime lydunivers og dets umiddelbare trygge rammer er godt underst\u00f8ttet af det famili\u00e6re sl\u00e6gtsb\u00e5nd. Som s\u00f8strene fortalte os tidligere p\u00e5 \u00e5ret om overgangen fra uenige s\u00f8skende <\/a>til musikalske partners in crime: 

\u201cDa vi begge var modne nok, begyndte vi at finde sammen og udforske en f\u00e6lles musikalitet. I forhold til sangskrivningen er det selvf\u00f8lgelig praktisk, at vi kender hinanden s\u00e5 godt, da man ikke er bange for at sige sin mening og komme med vilde ideer og dermed f\u00e5r en let og sjov arbejdsproces.\u201d<\/p>\n\n\n\n

The Cache (feat. Soluna Samay) – Coma<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Nydannede The Cache skruer op for den sv\u00e6vende elektro-R&B charme p\u00e5 \u201cComa\u201d. Det er f\u00f8rste udspil fra deres kommende EP, der best\u00e5r af en r\u00e6kke features og er produceret i samarbejde med Nicolai Kornerup (Kwamie Liv, AyOwA, Mames Babegenush.)

The Cache kombinerer det digitale med det kropslige, det klassiske med det moderne og det analoge med det algoritmiske, for at udforske menneskets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstand i internettets tidsalder.  P\u00e5 \u201cComa\u201d er det den danske singer-songwriter Soluna Samay\u2019s forf\u00f8rende vokal, der st\u00e5r i front for gruppens moderne og lokkende R&B-landskab.

Sangen taler om at v\u00e6re fanget i en koma-lignende tilstand af f\u00f8lelsesl\u00f8shed, i en verden ber\u00f8vet af kropslighed og intimitet, og lyrikkens tema st\u00e5r i kontrast til den sensuelle stemmes gl\u00f8d.

\u201cComa\u201d er det perfekte soundtrack til en l\u00f8rdag formiddag, hvor man langsomt g\u00f8r op med sig selv, om man skal samle faklen op fra g\u00e5rsdagens udskejelser og forts\u00e6tte festen ind i n\u00e6ste nat.<\/p>\n\n\n\n

Denni Ian – House of Mandatory Happiness<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I m\u00f8det mellem det tidlige dylanske<\/em> singersongwriter-univers og Morrissey\u2019s let sarkastiske ord-ekvilibrisme toner Denni Ian\u2019s \u201cHouse of Mandatory Happiness\u201d n\u00f8gent frem. Den rummer b\u00e5de den sociale indignation fra Woody Guthrie\u2019s kradse folk, som f\u00f8rn\u00e6vnte Dylan gjorde til sin egen i begyndelsen af 60\u2019erne, og det s\u00e6rlige underhundens \u00e5ndedr\u00e6t vi kender fra The Smith\u2019s litter\u00e6re popudgivelser. 

F\u00f8rstesinglen fra det kommende unavngivne debutalbum er en kunstnerisk bearbejdelse af livets m\u00f8rke slagside, der fremst\u00e5r hudl\u00f8st \u00e6rlig og skr\u00e6mmende, og bearbejdelsen af lydbilledet viser en glimrende forst\u00e5else af den underspillede genres facetter. 

Den bidske undergrundshymne er malerisk i sit billedsprog, spartansk i sin traditionelle instrumentering, og fremmaner et eksistentielt armod, der viser mere vrede end tidens g\u00e6ngse h\u00e5ndplukkede singersongwriter-solstr\u00e5ler. 

Det kommer derfor n\u00e6ppe som en overraskelse, at dette f\u00f8rste udspil fra Ian\u2019s DIY-projekt, hvor han har lokket flere venner fra den prominente Aarhus undergrundsscene til at medvirke, er indspillet i en t\u00e6tlukket teaterk\u00e6lder uden vinduer. K\u00e6ldermennesket er begyndt at k\u00e6fte op i Aarhus!<\/p>\n\n\n\n

ELBA – 700 Angels<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Ellen Bathum giver sit kunstneriske alterego ELBA nye kl\u00e6der p\u00e5 singlen \u201c700 Angels\u201d. Hendes st\u00e6rke vokal og sanselige intuition for den gode melodi br\u00e6nder dog stadig igennem. 

P\u00e5 \u201c700 Angels\u201d har hun allieret sig med Blaue Blume’s S\u00f8ren Buhl og som medsangskriver Asger Nordtorp, der blandt andet har v\u00e6ret medlem af bandet T\u00c5RN og selv udgiver musik under navnet Guldimund. 

Det er blevet til en skarp fuldblodsfusion af eksperimenterende elektronisk musik, pop og indie, og “700 Angels” bliver utvivlsomt ELBA\u2019s gennembrudssingle. Det er nemlig sv\u00e6rt ikke straks at lade sig fange af singlens gnistrende lydunivers, der insisterende tr\u00e6kker ens opm\u00e6rksomhed til sig.

Find dit fodf\u00e6ste, find ly, og lad batterierne op, n\u00e5r du f\u00f8ler dig modl\u00f8s, lyder budskabet i singlen. Baggrunden for modl\u00f8sheden er de st\u00e6rke modsatrettede f\u00f8lelser, som kan blive v\u00e6kket i et forr\u00e5dt pigehjerte, og billedsproget hamrer ponten hjem i omkv\u00e6det: \u201dSeven hundred angels trapped in the fire \u2013 teenage girls getting high on desire\u201d – efterfulgt af trodsigheden i \u201dI keep on ’cause it’s painful\u201d.

ELBA er tidligere blevet sammenlignet med b\u00e5de M\u00d8 og upcoming-darlingen Clara, men det er lidt synd. For hun er tydeligvis helt sin egen. <\/p>\n\n\n\n

Spejlvendt – Hvad Hvis Jeg Dr\u00f8mmer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sidste fredag udgav Spejlvendt sin tredje EP, Mistet forbindelse<\/em>, og det er en mesterklasse i dansksproget poprock. F\u00f8rste nummer p\u00e5 EP\u2019en, \u201cHvad Hvis Jeg Dr\u00f8mmer\u201d, beskriver i n\u00f8je detalje, hvordan det knuste hjerte vender sig mod dr\u00f8mmen om en virkelighed, hvor alt kan vindes tilbage igen. 

EP\u2019en er skrevet p\u00e5 en dybt personlig baggrund. Frontmand Frederik Hjulmand fort\u00e6ller:

\u201cVores nye Ep hedder Mistet forbindelse<\/em>, fordi min franske k\u00e6reste og jeg havde sat vores mange\u00e5rige forhold p\u00e5 pause. Hun var taget tilbage til Paris, og jeg blev i K\u00f8benhavn. Det var en sv\u00e6r periode, hvor jeg kanaliserede mine f\u00f8lelser ind i musikken. Jeg brugte sangskrivningen til at reflektere over, hvad der var sket, og hvor jeg ville hen.\u201d 

Har du brug for en reflekterende stund, hvor tankerne kredser om k\u00e6rligheden og dens uransagelige veje, er Mistet Forbindelse <\/em>det perfekte soundtrack til dig. Du kan jo begynde med \u201cHvad Hvis Jeg Dr\u00f8mmer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

School of X – Forgot me on the Moon<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

School of X har brugt for\u00e5ret til at udgive den ene st\u00e6rke single efter den anden. Og Rasmus Littauer g\u00f8r det igen p\u00e5 \u201cForgot me on the Moon\u201d, der f\u00f8rst introducerer m\u00f8rket for s\u00e5 at bryde ud i lys. 

Singlen har v\u00e6ret et \u00e5rti undervejs. Den begyndte som et omkv\u00e6d, skrevet af en meget yngre Littauer, der vredt \u00e6rgrede sig over ikke at have taget initiativet til at afslutte et k\u00e6rlighedsforhold, som ebbede ud i sandet.

Men tiden heler, og ligesom p\u00e5 den tidligere single, \u201cBad Love\u201d, finder Litauer frem til en nyfunden fornemmelse for vigtigheden af beslutsomhed i m\u00f8det med hjertesorg og fortvivlelse.

Dermed fordufter den oprindelige vrede og bliver i stedet til taknemmelighed; for at v\u00e6re blevet forladt af den anden og for bruddets evne til at se forholdets sk\u00e5r i et klart lys, som ikke var muligt at se p\u00e5 det oprindelige tidspunkt. 

\u201cForgot me on the Moon\u201d er sidste single fra School of X\u2019s debutalbum Armlock<\/em>, der udkommer i dag. S\u00e5 stryg ind og tjek det ud!<\/p>\n\n\n\n

Lucas Hoang – The Good in Me<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Moderne produceret popmusik med elementer af opl\u00f8ftende gospel, solide beats og akustisk klaver. Tilf\u00f8j Lucas Hoangs udtryksfulde stemme, s\u00e5 har du hans seneste single, \u201cThe Good in Me\u201d.

Det er radiovenligt, bl\u00e5tonet R&B, der snildt kravler ind under huden i et opbyggeligt arrangement, hvor der er h\u00f8jt til loftet. Lyrikken kredser om usikkerhed, k\u00e6rlighed og et strejf af h\u00e5b. <\/p>\n\n\n\n

\u201c\u2018The Good in Me\u2019 kommer fra et sted, hvor du h\u00f8rer din indre stemme fort\u00e6lle dig: Hold fast! Bed personen, du er forelsket i g\u00f8re det samme, se det gode i dig, selv n\u00e5r alle dine m\u00f8rke sider dukker op til overfladen. Et sted, hvor du h\u00e5ber, at den person, du elsker, kan se det gode i dig, n\u00e5r du ikke selv kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det,” uddyber Hoang.

“Jeg \u00f8nskede at formidle en f\u00f8lelse af h\u00e5b og vedholdenhed, derfor har jeg brugt elementer fra gospel p\u00e5 nummeret. Sammen med det akustiske klaver er denne single mere s\u00e5rbar, mere \u00e6rlig og afkl\u00e6dt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n