{"id":1118,"date":"2020-05-13T13:15:04","date_gmt":"2020-05-13T12:45:04","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1118"},"modified":"2020-08-26T14:37:32","modified_gmt":"2020-08-26T12:37:32","slug":"freddy-and-the-phantoms-a-universe-from-nothing","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1118","title":{"rendered":"Freddy and the Phantoms: A Universe From Nothing"},"content":{"rendered":"\n

P\u00e5 deres femte album skruer Freddy and the Phantoms forst\u00e6rkerne op p\u00e5 11 og udvider deres – og vores – musikalske horisont med et slagkraftigt rockalbum uden hensyn til tidens luner og trends. Det holder hele vejen igennem. Vi har lyttet og anmelder her.<\/strong>

I en meget tidlig alder fik jeg udstukket en musikalsk retning. Der var ingen dikkedarer, ingen diskussion, kun \u00e9n regel. 

\u201cDa jeg var ung, h\u00f8rte man enten Beatles eller Rolling Stones. Herhjemme h\u00f8rer vi Stones,\u201d sagde min far, mens han tv\u00e6rede en cigaretstub ud i det r\u00f8de askeb\u00e6ger p\u00e5 k\u00f8kkenbordet.  

S\u00e5dan l\u00f8d den afg\u00f8rende faderlige formaning alts\u00e5 i det hjem, hvor jeg voksede op. Den gamle gav ikke meget for bevidsthedsudvidende trips<\/em> og meditationsudflugter til Indien, og alene de seks stavelser i \u201cOb-La-Di, Ob-La-Da\u201d var nok til at f\u00e5 ham til at fnyse af foragt. Selvom han dog havde et \u00f8mt punkt for Lennon, sv\u00e6rgede han til Mick og Keith. Og s\u00e5dan skulle det v\u00e6re – ogs\u00e5 for mig. 

Du kan sikkert allerede nu forestille dig, hvilken sj\u00e6lelig \u00e6rgerelse det derfor vakte i det aldrende ophav, da jeg engang i midten af 90\u2019erne fulgte mine klassekammerater trop og erhvervede den tegneserie-bl\u00e5 \u201cYabba-Dabba-Dance!\u201d, sp\u00e6kket med tidens nysl\u00e5ede eurodance bangers og et distinkt frav\u00e6r af tr\u00e5d<\/em>. 

Det kr\u00e6vede en \u00f8jeblikkelig intervention. Og en sen hverdagsaften blev jeg kaldt til selvsamme bord i k\u00f8kkenet, som en ulydig elev bliver kaldt til inspekt\u00f8rens kontor for at st\u00e5 ret, og beordret til at tage plads for enden. En stor, tung r\u00f8gsky over bordpladen adskilte mig synligt fra min far, og hinsides den t\u00e5gede mur rungede hans stemme kritisk, mens han forkastede Twenty 4 Seven, Capella og DJ BoBo. 

Nej, nu skulle jeg glemme det sj\u00e6ll\u00f8se lort<\/em> og h\u00f8re, hvad rigtig musik var. Han forsvandt tilsyneladende ind i stuen og kom ilende tilbage netop i det \u00f8jeblik den f\u00f8rste atonale eksplosion af trommer, bas, orgel og afsindigt forvr\u00e6nget guitar detonerede i mine \u00f8regange.

\u201cSpeed King\u201d skr\u00e6mte mig mildest talt fra vid og sans. Den rystede mig ud af \u00e9n verden og hev mig ind i en ny. Mens jeg m\u00e5bende sad og studerede omslaget til Deep Purple\u2019s In Rock<\/em>, de fem medlemmers ansigter mejslet ind i Mount Rushmore\u2019s solide klippev\u00e6g som en slags demiguder, al musikkens kraft symbolsk manifesteret som bjergets majest\u00e6tiske tyngde, rev Ian Gillian\u2019s primalskrig fra 1970 min nutids barnligt naive la-la-<\/em>omkv\u00e6d i stumper og stykker. 

Det var en slags farvel til verden af i dag og velkommen til den af i g\u00e5r, men samtidig en \u00e5benbaring af noget, der transcenderer den g\u00e6ngse tidsf\u00f8lge. Den rene rock er nemlig ikke betinget til sin egen epoke, den er universel og tidl\u00f8s. Den er altid her og nu.   

Den nat lyttede vi til albummet igen og igen. Den mond\u00e6ne morgendag var allerede druknet i glemsel og larm. Jeg sv\u00e6lgede glubsk i den tordnende lyd af mit eget syndefald, kun punkteret af den gamles indskudte kommentarer og historisk tilknyttede anekdoter, der udfoldede sig som en evangelisk rockens kanon. Og han fik mig langsomt omvendt. Fra et sted inde i r\u00f8gen s\u00e5 han alt var godt. Musikken gik endelig i arv.  

Det er selvf\u00f8lgelig ikke tilf\u00e6ldigt, at jeg hiver mindet om Deep Purple fra hovedstolen. N\u00e5r du studerer de britiske bands fra den epokes genealogi, er det sl\u00e5ende, hvilken musikalsk opv\u00e6kst de individuelle medlemmer har tilf\u00e6lles og hvordan det former rocken fra start-70\u2019erne og frem.

Du ser de unge opkomlinge i deres skiffle-bands, m\u00e6rker deres optagethed af den elektriske blues, og oplever snart, hvordan de skruer forst\u00e6rkerne op og st\u00e6vner ud mod nyt, uopdaget land.

De rammer et kontinent, hvor den klassiske rock-arv bliver yderligere illumineret. Eventyret, myterne, overtroen, ja, dyrkelsen af fantasien og teknikken, og fascinationen af for eksempel den klassiske musik baner vej for proggy<\/em> udfoldelser, der fremfusende udvider rammerne for den musikalske narrativ, s\u00e5 den skyder over horisonten og stritter mod stjernerne. 

Hovedakt\u00f8rerne i vores fort\u00e6lling t\u00e6ller navne som netop Deep Purple og Black Sabbath, og det er i \u00e5ren af deres fortolkning af genrens st\u00f8bejern, at Freddy and the Phantoms markerer sig st\u00e6rkt og overbevisende p\u00e5 deres femte album, A Universe From Nothing<\/em>.

Albummet \u00e5bner et nyt kapitel for bandet. Det er et friskt stormskridt frem i deres musikalske rejse, og det sl\u00e6gter p\u00e5 den f\u00f8rn\u00e6vnte udvikling fra slut-60\u2019ernes blues boom<\/em> til 70\u2019ernes gryende heavy metal<\/em>. Uden at forlade den blues rock<\/em>, som har gjort Freddy and the Phantoms til et varmt bekendtskab de sidste sm\u00e5 ti \u00e5r, skruer de forst\u00e6rkerne op p\u00e5 11 og kaster sig fr\u00e5dende over et tungt konceptuelt album.

Inspirationen er hentet i de kr\u00f8llede sider p\u00e5 Dante\u2019s Den Guddommelige Komedie<\/em> og Stephen Hawking\u2019s A Brief History of Time <\/em>og verdens stigende vandstande, og if\u00f8lge den gl\u00f8dende forsanger\/guitarist Frederik \u201cFreddy\u201d Schnoor har bandet taget bestik af Bach, Black Sabbath, Dio, Mastodon og Rival Sons for at skabe et lydbillede, der kan hamle op med den dystopiske fremtidsudsigt.

I fantomernes h\u00e6nder bliver det til et h\u00e5rdt sci-fi-rock univers, hvor blues-musikkens oprindelige sociale indignation g\u00e5r godt i sp\u00e6nd med dommedagsrockens galoperende undergangsnarrativer.  Det skorter ikke p\u00e5 bibelske allusioner i billedsproget, hvor mennesket konfronteres med den rene Ondskab og egne laster under en fl\u00e6nget himmel.    

Som de rette arvtagere til tronen, griber Freddy and the Phantoms fortidens scepter og indstifter en ny orden. Det er netop deres tydelige respekt for traditionen, der g\u00f8r det muligt for dem at internalisere fortidens dyder og videref\u00f8re dem til det 21. \u00e5rhundrede med agtv\u00e6rdig relevans. Det kommer for eksempel til udtryk i en levende produktion, der fremh\u00e6ver den voldsomme energi i de bastante riffs og m\u00e5lrettede jams<\/em>. 

I en tid, hvor den tungeste metalmusik synes at have forladt sit \u00e5ndelige ophav i deltaet<\/em> til fordel for dissonans og nedstemt kromatik, laver Freddy and the Phantoms en temporal cirkelman\u00f8vre ved at tr\u00e6kke tilbage til r\u00f8dderne og deres immanente mysticisme. De mister ikke grebet om den moderne genres v\u00e6gt, men giver den mere en ny form spejlet i den fortidige. Det er tyngde p\u00e5 en anden m\u00e5de. Det er tyngde med soul<\/em>. Og derfor tr\u00e6ffer A Universe From Nothing<\/em> ogs\u00e5 direkte rockhjertet.

Albummet er en brutal, energisk udladning af fantasi, kreativitet og fritlevende tr\u00e5d, n\u00e5r det er bedst. Og p\u00e5 mange m\u00e5der tager det mig tilbage til mit f\u00f8rste m\u00f8de med In Rock<\/em>. Det er nemlig en smeltepot af gammelt og nyt, der bliver helt sit eget b\u00e6st. Det er – som titlen antyder – et big bang<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Kn\u00e6fald for rocken<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vi \u00e5bner i det tunge kn\u00e6fald for rocken med tre umiddelbart st\u00e6rke rocksange, der tr\u00e6kker p\u00e5 de tidlige 70\u2019eres arvegods. Is\u00e6r sologuitaren f\u00e5r lov til at br\u00e6nde virtuost igennem. 

Den p\u00e5g\u00e5ende \u201cFirst Blood Univers\u201d introducerer os til det kolde univers\u2019 uforst\u00e5elighed. Det er menneskets kamp for at forst\u00e5 sin egen forg\u00e6ngelighed i en tilv\u00e6relse uden m\u00e5l – intet himmerig venter os hinsides. P\u00e5 den m\u00e5de synes universet altid at f\u00e5 det f\u00f8rste knytn\u00e6veslag ind i det eksistentielle stridsm\u00e5l. Og et solidt slag er netop ogs\u00e5, hvad dette spr\u00e6lske k\u00e6rlighedsbarn af Zeppelin og Rival Sons er.

I st\u00f8dfaste takter, som taget ud af l\u00e6rebogen fra Blackmore og Lord, m\u00f8der vi den faldne engel i \u201cRiver of Hate\u201d. Schnoor sl\u00e5r afmagten fast i en intens vokal pr\u00e6station, hvor han himler \u201cWhy did we throw it all away\u201d, og lader det resterende overskud rive i strengene p\u00e5 en guitarsolo, der nok skal f\u00e5 de fleste rockhunde op af stolen. 

M\u00f8rket favner sig om lytteren p\u00e5 \u201cLillith\u2019s Nightmare\u201d. Kvindefiguren bliver i mytologisk forstand betragtet som Adams f\u00f8rste kone og har i den vestlige kanon ofte v\u00e6ret en kilde til det okkulte, fantastiske og isnende gys. Det er den slags historiefort\u00e6lling som Dio ville have kastet sig over under for eksempel Rainbow\u2019s faner. I tr\u00e5d med den vidtl\u00f8ftige fort\u00e6lling, sp\u00e6kket med gysertroper som \u201cnightwitch\u201d og \u201cprophecy\u201d, udfolder musikken sig ambiti\u00f8st og progget.<\/em>

P\u00e5 \u201cBermuda Blues\u201d er Freddy and the Phantoms tilbage p\u00e5 mere – for dem – kendt territorium. Det er et bidsk bluesnummer p\u00e5 steroider. Det kalder til det h\u00e5rde livs flugt gennem alkoholrusens dr\u00f8mmende visioner. 

Vi str\u00e6kker b\u00e5de armene op mod den fjerne galakse og dybt tilbage i mytologien p\u00e5 \u201cAndromeda\u201d. Den indledende guitarfigur emmer af Gary Moore\u2019s melodi\u00f8se evne til at skabe en mindev\u00e6rdig melodi, mens lydbilledet er \u00e5bent og let psykedelisk, dryppende af melankoli og dystre stemmer hvislende i baggrunden. Overgangene runger af Mastodon, der optr\u00e6vler det tonsertunge Deep Purple-groove under deres metalliske mejet\u00e6rskers sk\u00e6rebord. 

\u201cAndromeda Pt. 2\u201d giver efterf\u00f8lgende et n\u00f8dvendigt pusterum, hvor den omtalte inspiration fra Bach tydeligt m\u00e6rkes. Det er \u00f8mt og fint, men leder samtidig glimrende over til den storladne \u201cLoners On The Run\u201d. Den er i sin omfavnelse af den tunge melodiske rock i familie med svenske Ghost\u2019s dyrkelse af samme p\u00e5 deres seneste v\u00e6rker. 

Kl\u00e6dt i blodr\u00f8dt rider \u201cThe 11th Guest\u201d over himlen. Det er den fatalistiske afslutning, der kaster sin dom over menneskeheden og indvarsler undergangen. Det er af bibelske proportioner, da den ellevte g\u00e6st som symbol fremmaner ideen om, hvordan uvilligheden til at se og erkende leder til den fatale oversv\u00f8mmelse – i metaforisk forstand. 

De bluesrockende \u201cHunger\u201d og \u201cFreedom Is a Prison\u201d b\u00e6rer albummet mod dets logiske afslutning i \u201cInferno\u201d. Vi g\u00e5r fra det ut\u00e6mmede beg\u00e6r og dets f\u00e6ngselmure i m\u00f8det med den fri vilje til en forl\u00f8sning i det uperfekte, men d\u00f8mte menneske.

\u201cHow can I guilty man walk through the fire,\u201d lyder det sp\u00f8rgende fra det lyriske jeg, der nu ser Gud som den sande l\u00f8gner, mens fanget i d\u00f8dssyndernes sindrige labyrint. Han finder styrken til at forts\u00e6tte i sit indre og opridser s\u00e5ledes et kendt menneskebillede fra de store eksistentialisters h\u00e5nd. 

Det skaber en l\u00f8s r\u00f8d tr\u00e5d, som vi tematisk kan f\u00f8lge igennem albummet, og g\u00f8r det bestemt konceptuelt uden at forfalde til at v\u00e6re et rendyrket konceptalbum. For med sin frembrusende energi og kraftfulde musikalske pr\u00e6sentationer er A Universe From Nothing <\/em>mere end noget andet et rendyrket rockalbum, der kompetent mejsler sin egen v\u00e6lde ind i klippev\u00e6ggen.

Det er en inspireret kraftpr\u00e6station, virtuost fremf\u00f8rt, med f\u00e6ngende melodier og inderlig vildskab i lige m\u00e5l. Den n\u00f8je opm\u00e5lte dosis af fortidens vovemod og nutidens buldrende styrke resulterer i en tilg\u00e6ngelig og vedkommende blodtransfusion til vor tids rockgenre.

Havde Sk\u00e6bnen ikke spillet os et puds, ville jeg ufortr\u00f8dent havde tv\u00e6ret min egen cigaretstub ud i det r\u00f8de askeb\u00e6ger nu, sat Freddy and the Phantoms p\u00e5 anl\u00e6gget i barndomhjemmets stue, og forventet, at se den gamle nikke anerkendende fra sin faste plads ved bordet, at alt er godt.

Du skal h\u00f8re A Universe From Nothing<\/em>, fordi: Det er et prima eksempel p\u00e5, hvorfor rock er tidl\u00f8s. <\/p>\n\n\n\n

\n