{"id":1104,"date":"2020-05-01T15:54:02","date_gmt":"2020-05-01T15:24:02","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1104"},"modified":"2020-08-26T14:37:57","modified_gmt":"2020-08-26T12:37:57","slug":"zar-paulo-lyseslukkeren-er-doed-laenge-leve-zaren","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1104","title":{"rendered":"Zar Paulo: Lyseslukkeren er d\u00f8d, l\u00e6nge leve Zaren"},"content":{"rendered":"\n

Den aarhusianske kvintet Zar Paulo satte i den forgangne uge Aarhus tilbage p\u00e5 det musikalske landkort med deres nye single \u201cStop Believing\u201d. De er sp\u00e5et som the next big thing<\/em>, og vi har taget en snak med bandet om deres opstart og proces.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r du smager p\u00e5 navnet, dets stavelser ruller af din tunge og forl\u00f8ses udover l\u00e6bernes g\u00e6rde, lyder det p\u00e5 en m\u00e5de bare helt rigtigt<\/em>. Sig det h\u00f8jt en gang: Zar Paulo! Og m\u00e6rk, hvordan det \u00e5bner for en indre associationsr\u00e6kke – aristokratisk storladne \u00e5ndedr\u00e6t, skjulte kontraster p\u00e5 lur i skyggerne, alvorstyngde og ungdommelig leg.  

Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med den aarhusianske kvintet og deres musik, skaber alene klangen af deres navn p\u00e5 forh\u00e5nd en karakterstisk oscillerende forventning. For lyden af musikken h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med, hvordan vi opfatter bandnavnet og hvilke forestillinger det aff\u00f8der i vores fantasi.

Med kun fire singleudgivelser p\u00e5 resumeet er scenen allerede skarpt sat. De to sm\u00e5 ord – zar, Paulo – er som fluktuerende elektriske ladninger med modsat fortegn, der i uimodst\u00e5elig samkvem sl\u00e5r gnister og manifesterer sig som nuets absolutte nye s\u00f8nderrivende singularitet. 

Zaren er ankommet til vores samtid. Han er st\u00e5et af tidens st\u00f8jende tog og st\u00e5r p\u00e5 perronen, endnu halvtgemt i dampen og med jakken sl\u00e5et op om \u00f8rerne, kun en lille, men synligt tung taske i h\u00e6ndernes faste greb. Fremtidsiveren st\u00e5r manisk malet i hans vidt\u00e5bne \u00f8jne. En tyst og sigende vibration i luften fort\u00e6ller, at noget vil ske – ogs\u00e5 selvom den insisterer p\u00e5, at du skal stop believing. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Ikke bare<\/em> et gloomy-doomy-band<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Uanset hvor romantisk og sk\u00e6bnebestemt eftersk\u00e6ret synes at v\u00e6re, er oprindelsen altid mere rodet og tilf\u00e6ldig, ligesom de vejrbidte murbrokker der ligger str\u00f8et p\u00e5 mugne gulvplanker dybt i underbevidsthedens sumpm\u00f8rke. 

P\u00e5 det klassiske, men vildt uromantiske whiteboard<\/em> i \u00f8velokalet havde Emil Vam, Johan Horsmans, Martin Kleberg, Tobias Schou og Anton Breinbjerg skrevet alskens forskellige bud p\u00e5 nye bandnavne med krakilsk tusch. De stod til at skulle redefinere sig selv og vidste, at magiens indspark l\u00e5 p\u00e5 skjul i navnet. 

I 2014 havde den f\u00f8rste version af bandet set dagens lys som et gedigent st\u00f8jrockband. Det var ikke kun k\u00e6rligheden til den lyd-omsluttende genre, der havde skubbet bandet ind i eksistens, men ogs\u00e5 en slags trods. Det var en modreaktion og et sundt alternativ til den funk og fusionsjazz, der herskede i \u00f8velokalerne p\u00e5 den efterskole, hvor bandmedlemmerne gik.  <\/p>\n\n\n\n

“Vi var det band, som kom p\u00e5 lige efter byens bedste partygrupper, for s\u00e5 at spille langsom og tung guitarrock for et publikum med krydsede arme og ul\u00e6selige ansigtsudtryk.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

I \u00e5rerne efter skoletiden fortsatte de med at dyrke st\u00f8jen, men m\u00e5tte erkende, at det gav publikum et misledende indtryk af, hvem de var. 

\u201cI mange \u00e5r efter efterskoletiden var vi lidt af et ufrivilligt lyseslukker band,\u201d siger bandet. 

\u201cVi var det band, som kom p\u00e5 lige efter byens bedste partygrupper, for s\u00e5 at spille langsom og tung guitarrock for et publikum med krydsede arme og ul\u00e6selige ansigtsudtryk.\u201d

P\u00e5 et tidspunkt s\u00e5 de hinanden i \u00f8jnene og sagde: \u201cVi er da ikke \u2018bare\u2019 et gloomy-doomy-band, er vi det?\u201d

Og den nyvundne erkendelse f\u00f8rte til et kuld af sange, der var mere up-beat og som rakte l\u00e6ngere ud over scenekanten. Det indstiftede en \u00f8jeblikkelig forandring af, hvem og hvad bandet var. En ny epoke i deres historie kunne begynde. 

Tilbage p\u00e5 whiteboardet<\/em> havde udelukkelsesmetoden efterladt to navne tilbage. \u201cZar\u201d var blevet foresl\u00e5et af Vam, fordi han p\u00e5 det tidspunkt dyrkede historieartikler om Zar Ivan \u201cDen Grusomme\u201d af Rusland, og Schou havde foresl\u00e5et \u201cPaulo\u201d, fordi han syntes det havde en fed klang af romer-autoritet<\/em> og vatikan-mystik<\/em>. 

Pendulet svingede l\u00e6nge over navnene, indtil det stod \u00e5benlyst, hvor magien havde gemt sig. \u201cVi besluttede os for at sl\u00e5 dem sammen, and the rest is history<\/em>,\u201d siger bandet.

Navnet appellerede p\u00e5 flere m\u00e5der: Det s\u00e5 godt ud grafisk, og samtidig syntes bandet at kunne tr\u00e6kke en fed linje gennem verdenskortet fra Ruslands Zar-d\u00f8mme til det eksotiske Sydamerika. Det genkaldte sig de kontraster, de var begyndt at bruge i deres musik, der nu var blevet en farverig cocktail af de gamle dyders m\u00f8rke og de nye toners levende glans.  

\u201cDe mange \u00e5r med langsommere, tungere og m\u00f8rkere musik er en v\u00e6sentlig del af vores DNA, og den bruger vi stadig i vores sangskrivning, men vi synes det er federe at lave musik, der kan springe p\u00e5 tv\u00e6rs af flere forskellige stemninger og udtryk,\u201d siger bandet.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rer \u00c5nden ud i fremtiden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Tiderne skifter ub\u00f8nh\u00f8rligt, og hvert \u00e5rti b\u00e6rer sit individuelle s\u00e6rpr\u00e6g som en flygtig kl\u00e6dedragt. Det efterlader os tit med indtrykket af, at en tids rasen har en given kulturel kode, som kan l\u00e6ses som en sk\u00f8nsvungen skrift.

Det ville v\u00e6re nemt – og overfladisk! – at lytte til singler som \u201cI l\u00f8b\u201d, \u201cH\u00f8jen\u201d og \u201cRadiot\u00e5rn\u201d og aff\u00e6rdige dem som et nostalgisk dyk tilbage til 80\u2019ernes elektroniske lyde og dansable rytmer. Som om det skulle v\u00e6re forbeholdt det \u00e5rtis bl\u00e5 poetiske pen at dissekere eksistensens trivielle udfordringer og byens natlige neonbad.

Det er selvf\u00f8lgelig nemt for Zar Paulo at n\u00e6vne inspirationskilder fra det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5rti. De fremh\u00e6ver hurtigt fire store –  New Order, R.E.M., Kate Bush og My Bloody Valentine – og p\u00e5peger straks, at der mellem disse fire navne er et k\u00e6mpe spektrum af forskellige udtryk. 

Det ville v\u00e6re en fejl at tro, at 80\u2019erne har en specifik lyd, mener de. Dertil er ti\u00e5rets kreative eksplosion for vidtfavnende og eksperimenterende. Det er snarere noget bagom kunstens spraglede tapet, der fanger bandets interesse, det er en sv\u00e6rt definerbar sp\u00f8gelsesagtig substans.<\/p>\n\n\n\n

“Det er den \u00e5nd<\/em>, vi er s\u00e5 fascineret af, og det er d\u00e9t, vi kommer til at tage med os videre ud i fremtiden, snarere end nogen form for decideret 80\u2019er lyd<\/em>.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cMere end noget andet er det alle disse artisters tendens til at skubbe gr\u00e6nser og konstant udvikle deres kunstneriske udtryk, som vi mener kunne v\u00e6re s\u00e6rligt karakteristisk for 80\u2019ernes popmusik,\u201d siger bandet. 

“Det er den \u00e5nd<\/em>, vi er s\u00e5 fascineret af, og det er d\u00e9t, vi kommer til at tage med os videre ud i fremtiden, snarere end nogen form for decideret 80\u2019er lyd<\/em>.\u201d

\u00c5nden hviler tungt over de dybsindige tekster, der viser en alvorstung modenhed som i forening med den \u00f8reh\u00e6ngende musik skaber et pludseligt rum, hvor kontemplation og dansesko ikke er hinandens mods\u00e6tninger.  

\u201cDer er nok mange holdninger til hvad en dyb<\/em> sang er. Personligt har jeg det s\u00e5dan, at n\u00e5r en sang fremst\u00e5r som v\u00e6rende i besiddelse af en s\u00e6rlig dybde<\/em>, s\u00e5 er det fordi sangen er blevet st\u00f8rre end summen af dens enkelte dele,\u201d siger Emil Vam.

\u201cDer har, mellem ordene, akkorderne, melodierne, tempoet, rytmikken og lyd-designet, \u00e5bnet sig en dybde, der f\u00f8r syntes \u00e5benbart utilg\u00e6ngelig.<\/em> Det er et k\u00e6mpe kick, n\u00e5r man laver den slags sange, og det er noget vi bestr\u00e6ber os efter. Men du kan jo ikke bare s\u00e6tte dig ned og sige, \u2018nu laver vi en dyb sang, drenge\u2019. Man er n\u00f8dt til at starte med de flade steder<\/em> – de musikalske virkemidler, som vi trods alt, efter mange \u00e5rs sammenspil, har adgang til.\u201d

Det er det rene liv, der informerer sangene. Og n\u00e5r man er tilb\u00f8jelig til at gruble over eksistensen, har den levede erfarings sm\u00e5 brudstykker en tendens til at sive ind i linjerne, der bliver til vers og omkv\u00e6d.

\u201cSangene bliver som de bliver, dels fordi vi er som vi er. Det kan lyde lidt banalt, men det er sandt,\u201d siger bandet, og Vam uddyber:

\u201cN\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 talte jeg med en god ven om netop d\u00e9t med eksistens og sangskrivning for et stykke tid siden. Han spurgte, \u2018Tror du, at det er umuligt at komme uden om det eksistentialistiske i sangsskrivningen?\u2019. Jeg svarede, at det h\u00e5ber jeg virkelig, virkelig ikke. Det ville simpelthen v\u00e6re for kedeligt. Livet best\u00e5r af andet og mere end eksistentiel grublen.” <\/p>\n\n\n\n

Sangskrivning er skattejagt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Man siger, at du skal vogte dig for, hvad du \u00f8nsker dig. Du risikerer at f\u00e5 det. Udsagnet illustrerer i sin enkelhed, at vi ikke altid er bevidste om, hvad vi egentlig \u00f8nsker, at der er et indre skel mellem beg\u00e6r og n\u00f8dvendighed.

I det kunstneriske arbejde kan det komme til udtryk, hvis man p\u00e5 forh\u00e5nd s\u00e6tter et konkret m\u00e5l for sin ambition og s\u00e5ledes bevidstg\u00f8r skaberprocessen. Enten kommer du aldrig i m\u00e5l eller ogs\u00e5 sidder du tilbage med et livl\u00f8st og fort\u00e6nkt objekt, der aldrig vil l\u00f8srive sig din tanke og banke i hjertet p\u00e5 et andet menneske.

P\u00e5 samme m\u00e5de som, at man ikke bare s\u00e6tter sig ned og skriver en dyb sang. Det er langt mere frygtindgydende end som s\u00e5. Man m\u00e5 lade sig lede af intuition, stole p\u00e5 sin mavefornemmelse og lade tilf\u00e6ldet r\u00e5de n\u00e5desl\u00f8st. Nogle gange er du mere \u00e9n s\u00f8gende, der pr\u00f8ver at afd\u00e6kke d\u00e9t skjulte, virkelighedens sl\u00f8r gemmer, end den der former det ud af den bl\u00e5 luft.

\u201cI tilf\u00e6ldet med \u2018Stop Believing\u2019 startede teksten med netop d\u00e9n linje, som vi ligesom faldt over, hvorefter vi begyndte arbejdet p\u00e5 den sang, som vi mente m\u00e5tte gemme sig bag linjen,\u201d siger bandet og forts\u00e6tter:

\u201cDet kan m\u00e5ske sammenlignes lidt med en heldig ark\u00e6olog, der snubler over toppen af en enkelt knogle i \u00f8rkenen, for s\u00e5, efter mange timers arbejde, at kunne udgrave et helt skelet.\u201d 

Og ligesom du aldrig helt ved, hvad du kan forvente under sandet, n\u00e5r du ser den f\u00f8rste knogle stikke blottet op fra kornene, er det sp\u00e6ndingen over at opdage, hvad der ligger gemt nedenunder, som f\u00e5r dig til at grave videre.

\u201cDet er selvf\u00f8lgelig aldrig sikkert, at den sang man ender med stemmer overens med den, man fornemmede m\u00e5tte v\u00e6re der. Men det er netop d\u00e9t, der g\u00f8r det sp\u00e6ndende. Sangskrivning er en skattejagt,\u201d siger bandet.<\/p>\n\n\n\n

“Den s\u00e6tning var ligesom Emils konstruktive m\u00e5de at sige \u2018fuck dig\u2019 p\u00e5. Desuden ligger det rigtig godt i munden.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

I \u00f8velokalet, under udgravningen, viste 80\u2019erne sit ansigt fra en uventet kant. Det kom i form af Journey\u2019s klassiker fra 1981, \u201cDon\u2019t Stop Believin\u2019.\u201d

\u201cEmil skrev s\u00e6tningen ‘Stop Believing’ og det tilh\u00f8rende kor som reaktion p\u00e5, at Anton syntes det b\u00e6rende synth-tema i nummeret, som var d\u00e9n del af nummeret, der kom allerf\u00f8rst, l\u00f8d som noget fra en Journey-sang,\u201d siger bandet.

\u201cDen s\u00e6tning var ligesom Emils konstruktive m\u00e5de at sige \u2018fuck dig\u2019 p\u00e5. Desuden ligger det rigtig godt i munden.\u201d 

Den interne joke kunne godt v\u00e6kke gn\u00e6kkende fnis, men i stedet for at forbig\u00e5 den som en str\u00f8tanke, vakte den pludselig noget andet i bandmedlemmerne. Mavefornemmelsen rumsterede, under sandet l\u00e5 et helt andet skelet, m\u00e5ske mere gl\u00f8dende og magisk end formodet.

\u201cVi f\u00f8lte s\u00e5, at linjen talte om noget mere end f\u00f8rst antaget, og s\u00e5 var det i virkeligheden bare<\/em> at f\u00f8lge den. S\u00e5dan kan tilf\u00e6ldigheder spille ind i vores kreative proces.\u201d 

Det f\u00e6rdige resultat taler sit tydelige sprog. \u00c5nden er f\u00f8rt ind i fremtiden. N\u00e5r du herunder kan se den mesterlige musikvideo, instrueret af Freja R\u00f8rk\u00e6r Madsen, og h\u00f8re, hvordan en tilf\u00e6ldighed kan blive til et gennembrud, f\u00e5r du sv\u00e6rt ved ikke at sige: L\u00e6nge leve Zaren! Smag p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

\n