{"id":1083,"date":"2020-04-30T13:20:53","date_gmt":"2020-04-30T12:50:53","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1083"},"modified":"2020-08-26T14:38:31","modified_gmt":"2020-08-26T12:38:31","slug":"twin-dive-ikke-rockstjerner-endnu","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1083","title":{"rendered":"Twin Dive: Ikke rockstjerner. Endnu!"},"content":{"rendered":"\n

Udlandet kalder dem Cosmopolitan Punk Rock. Men hvad handler alt palaveren Twin Dive egentlig om? Vi g\u00e5r bag om bandet i forbindelse med udgivelsen af deres seneste single \u201cVaporize\u201d. Tag l\u00e6sebrillerne p\u00e5 og dyk ned i dagens longread<\/em> her.<\/strong>

I do what I do \u2018cause I can. I do what I do \u2018cause I am.<\/em> Disse ord har endnu ikke taget form som sangtekst i Robert Jancevich bevidsthed. De er i stedet hans \u00e5ndelige fundament, roden til hans viljestyrke, mens han graver s\u00f8vnen ud af \u00f8jnene.

Det er en mandag nat i februar 2018, og han er v\u00e5gnet i, hvad der liges\u00e5 godt kunne v\u00e6re en fremmed dimension. Han b\u00e6rer pludselig en intergalaktisk fangedragt og f\u00f8ler sig som blot endnu et nummer.

Omkring ham sidder de \u00f8vrige fanger, gabende s\u00f8vnige og kunstigt illumineret under hallens anonyme stoflysr\u00f8r, mens deres livl\u00f8se h\u00e6nder famler efter det motherfucktone<\/em> l\u00e6s pakker, der ustoppeligt v\u00e6lter ned af det snurrende samleb\u00e5nd p\u00e5 PostNords pakketerminal i Aarhus.

P\u00e5 peak days<\/em> ruller 60.000 pakker forbi, som de hvilel\u00f8se zombier n\u00f8jsomt skal sortere, for at de kan komme til eller fra det k\u00f8bslystne Jylland. Det er et brat velkommen til konsumsamfundets bundl\u00f8se slaveri p\u00e5 sidelinjen af forbrugsfesten. 

I en galakse fjernt derfra – eller var det sidste fredag? – lever Jancevich dr\u00f8mmen. Flere \u00e5rs rutschebanetur som str\u00e6bende musiker kulminerer i hans stort anlagte happening, The Forever Begin Show<\/em>, p\u00e5 Radar. 

Her har han samlet alt fra sp\u00e5koner til den r\u00e5 hiphop-duo Ravi Kumar, der fra scenen f\u00e5r gulvet til at sk\u00e6lve med den h\u00e5rdtpumpende \u201cStaring at My Dick\u201d, mens legenden Kim Munk, kun if\u00f8rt hestehoved og englevinger, svinger sine \u00e6dlere dele i takt. 

Det skal v\u00e6re en genf\u00f8dsel for hans band, Federal Unicorn. De premierer en dyrt produceret musikvideo, hvor Jancevich selv spiller den ene hovedrolle over for vennen Raggi Gudmunds. 

\u201cForever Begin\u201d udspiller sig i et mytologisk univers med farvet r\u00f8g og sej motorcykel. Godt m\u00f8der Ondt, p\u00e5begynder en blodig kamp til d\u00f8den, men ender i hed, omfavnende elskov. Hverken Jancevich eller Gudmunds er bluf\u00e6rdige, og publikum ser m\u00e5ll\u00f8se til, da kampens klimaks bliver til moralens n\u00f8gne punchline. 

Den skal samtidig l\u00f8fte sl\u00f8ret for en ny musikalsk vision, der skal \u00e5nde liv i bandets karriere. Mere kantet, mere st\u00f8jende, men rodf\u00e6stet i en filosofi om det universelle sk\u00f8nne og gode. EP\u2019en er indspillet, showet er en succes, men der er alligevel en f\u00f8lelse af at ramme forbi.

Nu er det mandag nat, og weekendpromillens rystende angst har endnu ikke fortaget sig. Jancevich sidder ved samleb\u00e5ndet og kigger p\u00e5 pakkerne, der svirer forbi. Han er i \u00f8konomisk ruin og overvejer om han har satset hele butikken p\u00e5 en d\u00f8ende hest, der aldrig kommer over m\u00e5lstregen. Han f\u00f8ler, at han har ofret alt p\u00e5 rockstjernedr\u00f8mmens alter.

Han ved det ikke, men han har fem m\u00e5neder mere forude. Utallige n\u00e6tter i et \u00e5ndeligt Alcatraz, hvor han kan vride hjernen i et fors\u00f8g p\u00e5 at bryde ud. Han vrider den som en brugt karklud og kommer frem til en r\u00e6kke erkendelser.

\u201cDet f\u00f8ltes meget som at sidde i f\u00e6ngsel, og ligesom i et f\u00e6ngsel har du ikke andet end tid, s\u00e5 jeg brugte tiden til at t\u00e6nke mig om og kom til nogle gode konklusioner, b\u00e5de indre og ydre,\u201d siger Jancevich.

\u201cI sommeren 2018 kvittede jeg det forpulede sted med et overskud p\u00e5 kontoen og ringede til Raggi. Jeg havde skrevet nogle nye sange, og min motivation var p\u00e5 bristepunktet, og det var Raggis ogs\u00e5. S\u00e5 vi gik lige i fl\u00e6sket p\u00e5 det.\u201d

Det var p\u00e5 tide at slutte fred med fortiden. Og begynde igen. Som altid. <\/p>\n\n\n\n

Kosmiske v\u00e5benbr\u00f8dre<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

M\u00f8d Raggi. Den lille benede isl\u00e6nding, f\u00e5m\u00e6lt og gemt bag en dyb manke af h\u00e5r. Indtil han sidder bag trommerne og lader sit sande v\u00e6sen skinne igennem. Det er den typiske dualisme, man kommer til at forvente af nogle musikere. 

I baren f\u00f8r og efter showet sidder de hensunkne i deres halvfyldte glas og ser r\u00e5dvilde ud, mens de virker n\u00e6rmest malplacerede i den sociale sammenh\u00e6ng. Det er som om ingen \u00f8jensynlig gl\u00e6de kan bejle til deres mutte ansigtsfolder og f\u00e5 adgang til deres rene opm\u00e6rksomhed.

Og s\u00e5 i de sm\u00e5 femogfyrreminutter p\u00e5 scenen, under de kul\u00f8rte lampers sk\u00e6r, sker en forbl\u00f8ffende transformation, der lukker et indest\u00e6ngt dyr ud og slipper det fri. Det raser, og du bliver i tvivl om det er selvsamme person, du iagttager.   

Raggi tiltr\u00e6kker sig nemt opm\u00e6rksomhed af scenen som bag trommes\u00e6ttet. Han har en karismatisk gl\u00f8d, som Jancevich forklarer er forankret i hans letlevende personlighed. Den ligger p\u00e5 lur inde bag det afm\u00e5lte blik, men du skal t\u00e6ttere p\u00e5 for, at den griber fat i dig. Og s\u00e5 giver den ikke nemt slip igen.  

\u201cRaggi b\u00e6rer n\u00e5digt sin barnlige naivitet, og jeg l\u00e5ner ofte den skinnende diamant fra ham. Han er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt um\u00e6ttelig, og det kan man kun beundre,\u201d siger han. <\/p>\n\n\n\n

“Raggi er en bror og en soldat, jeg knuselsker ham, men det betyder ogs\u00e5, at jeg nu og da har lyst til at stikke ham med en kniv.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Da Jancevich rakte ud til Raggi i sommeren 2018 var kemien mellem de to allerede p\u00e5 plads. De var dog adskilt af geografi. Den ene i K\u00f8benhavn, den anden stadig i Aarhus. Men stjernekonstellationen, der herskede over dem, var faldet halvt p\u00e5 plads. I hinanden s\u00e5 de en tvilling<\/em>. 

\u201cRaggi er en bror og en soldat, jeg knuselsker ham, men det betyder ogs\u00e5, at jeg nu og da har lyst til at stikke ham med en kniv,\u201d siger Jancevich. \u201cJeg er udm\u00e6rket godt klar over, at det g\u00e5r begge veje.\u201d

Navnets anden halvdel kom af omveje. Eller snarere ved et spring ned i dybet. Under sommerhimlens kogende l\u00e5g tog Jancevich ud for at f\u00e5 en sval sv\u00f8mmetur ved Amager Strand. Her ignorerede han blankt forbudsskiltene mod at hoppe i p\u00e5 hovedet og dykke – man spiller trods alt rockmusik! – og tiltrak sig en del u\u00f8nsket opm\u00e6rksomhed fra de andre strandl\u00f8ver. Det s\u00e5ede en ide i hans hoved; dive<\/em>.

\u201cSenere knyttede Raggi og jeg den mere relevante betydning af at dykke ned i musikken og processen til navnet,\u201d siger Jancevich.

\u201cMed eller uden hensigt giver mange af vores sange den samme r\u00e6kkef\u00f8lge af f\u00f8lelser som at tage springet ud i det bl\u00e5: klar, parat, afsted, accelerationen, sp\u00e6ndingen og faldet ned i det omsluttende vand. Yeah, det virker ogs\u00e5 i rock\u2019n\u2019roll, ikke kun i club bangers<\/em>.\u201d 

Tilbage i Aarhus var de f\u00f8rste to uger en smule shaky<\/em>. Raggi skulle st\u00f8ve trommestikkerne af og komme ind p\u00e5 livet af Jancevichs riffs og ideer. Da det f\u00f8rst var overst\u00e5et til geng\u00e6ld, begyndte en fantastisk, kreativ rejse, hvor de to musikere ikke kun kom t\u00e6ttere ind p\u00e5 musikken, men ogs\u00e5 endnu t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. 

\u201cN\u00e5r vi ikke spillede, talte vi. Om fremtiden, om vores barndomme, piger, himlen, alt og alting,\u201d siger Jancevich.

\u201cOg s\u00e5 elsker Raggi at parodiere sine idoler og kan endel\u00f8se anekdoter om den og det fra rock\u2019n\u2019roll og Hollywood, s\u00e5 jeg blev mere famili\u00e6r med nogle af mine yndlingskunstnere p\u00e5 den m\u00e5de.\u201d

Hele uger blev brugt nonstop i et 9 kvm stort \u00f8velokale p\u00e5 Sydhavnen, hvor atmosf\u00e6ren efterh\u00e5nden blev tung og klam. Men den slags l\u00e6gger man sj\u00e6ldent m\u00e6rke til, n\u00e5r luften samtidig er elektrisk af skaberkraft.

\u201cDet var s\u00e5 brilliant og \u00e6rlig en start for et rock\u2019n\u2019roll-band, som man kunne \u00f8nske sig,\u201d siger Jancevich.<\/p>\n\n\n\n

Don\u2019t do drugs, kids<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r begyndte Twin Dive at sparke d\u00f8ren ind. Det f\u00f8rste primalskrig er \u201cJoy Will Follow\u201d. Det v\u00e6kker genklang i udlandet, mens snakken begynder at g\u00e5 hjemme i Aarhus. Det er en anden og ny lyd. Den virker oprigtigt optimistisk i sit budskab, men udtrykket f\u00f8les stadig hedonistisk.

For Jancevich beror det p\u00e5 \u00e6ndringen af hans spirituelle indstilling. Hans rastl\u00f8se jagt p\u00e5 den store anerkendelse, dyrkelsen af kunstens idealer, kostede ham alt, og da han kravlede v\u00e6k fra rockstjernedr\u00f8mmens alter tomh\u00e6ndet, var han forandret og st\u00e5lsat p\u00e5 at \u00e6ndre sig. Det kommer til udtryk i visionen bag Twin Dive. 

\u201cKernefilosofien er godhed, universel sk\u00f8nhed og mindre fucking around<\/em>. Det kom meget naturligt til os, til dels fordi at det f\u00f8ltes rigtigt, og til dels fordi vi var s\u00e5 meget ovre den subtile nihilisme, der kendetegner den tidlige ungdom – og al den nyttesl\u00f8se fucking around<\/em>,\u201d siger han.

\u201cDer er ikke \u00e9n enkelt udslaggivende h\u00e6ndelse, der definerer os, men snarere en sum af forskellig oprindelse. Hverdagssceneriet er liges\u00e5 betydningsfuldt som ekstreme oplevelser – i hvert fald i det lange l\u00f8b.\u201d

Da jeg m\u00f8der ham p\u00e5 HeadQuarters sidste \u00e5r en tidlig aftentime i k\u00f8lvandet p\u00e5 udgivelsen, er han tyndere, end jeg husker ham, men han str\u00e5ler uventet.

Raggi og han har messet daglige b\u00f8nner for at finde en bassist, fort\u00e6ller han, og nu er der tr\u00e5dt \u00e9n ned fra skyerne. Hun hedder Charlotte og bringer en feminin energi til bandet, som han mener h\u00e6ver deres aura op i en h\u00f8jere potens. Hun er en engel<\/em>.

De er en bande p\u00e5 tre, der kan holde hinanden i \u00f8rerne, griner han over whiskyen. Og sammen f\u00e5r de ogs\u00e5 et h\u00e6sbl\u00e6sende halvt \u00e5r, f\u00f8r rockklich\u00e9ernes gamle sp\u00f8gelse rasler med sine l\u00e6nker.

\u201cI oktober sidste \u00e5r faldt Charlie for en fyr, der viste sig at v\u00e6re en r\u00e5dden junkie, og tingene begyndte at g\u00e5 sk\u00e6vt,\u201d siger Jancevich nu.

\u201cF\u00f8rst observerede vi t\u00e5lmodigt, s\u00e5 intervenerede vi, kompromisser blev fors\u00f8gt, l\u00f8fter brudt, og til sidst inds\u00e5 vi, at der kun var s\u00e5 meget, vi kunne g\u00f8re under omst\u00e6ndighederne, s\u00e5 vores veje m\u00e5tte skilles, og vi overlod hendes velbefindende til hendes familie. Hun er i bedring nu, og det er godt. Don\u2019t let the drugs do you, kids<\/em>\u201d 

Det ledte dog atter til refleksioner over \u201cden tidlige ungdoms subtile nihilisme\u201d, og hvordan den st\u00e5r i mods\u00e6tning til den nyfundne kreative gl\u00e6de i Twin Dive.

Da de blev inviteret til at spille i Herning, hvor Jancevich har studeret, holdt han et foredrag for de unge om sine egne oplevelser. Han fortalte dem sandheden: mit bedste materiale kom til mig \u00e6dru, stoffer vil sl\u00f8ve dig, din pik virker ikke, hvis du ta\u2019r for meget.
<\/em>
\u201cJeg opfordrede dem ogs\u00e5 til ikke at invitere kedsomhed ind i deres hjem, fordi stoffer ret hurtigt bliver kedsommelige,\u201d siger Jancevich.

“Ellers fortryder jeg ikke mine egne valg tidligt i livet, og ej heller var min ungdom spildt p\u00e5 nogen m\u00e5de. Med uddannelse og frit valg kommer man langt, synes jeg.\u201d

Nogle musikfans anskuer misbruget i et n\u00e6rmest helligt lys. Den gamle saga om John Frusciante\u2019s lost weekend <\/em>efter Red Hot Chili Peppers-himmelflugt i 90\u2019erne lader os ogs\u00e5 vide, at ingen bekendte i Hollywood havde travlt med at stoppe ham, da en paranoid stemme opfordrede ham til at hellige seks \u00e5r af sit liv p\u00e5 n\u00e5len.

Han blev i stedet oph\u00e6vet til desto st\u00f8rre kunstner og martyr i rockens mytologiske kanon. Og sikke da en martyr, uden t\u00e6nder og med arret hud. Utroligt at han overlevede og spiller den dag i dag. <\/p>\n\n\n\n

For Jancevich er det en faldgrube, hvis man misleder sig til at tro, at den store musik ligger gemt i de blod\u00e5rer man tapper.

\u201cDefinerer stoffer rock\u2019n\u2019roll? Ikke en fucking skid, og det har de aldrig gjort,\u201d siger han.

\u201cStoffer er fandeme overalt, og jeg har endnu ikke set hverken den \u00e5relange junkie-festival p\u00e5 Klostertorvet eller Wall Street komme med nogle fede sange. Og hvad er rock\u2019n\u2019roll uden sange? Nemlig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Forelsket i processen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Der er et paradoksalt overlap i bevidstheden mellem junkier og skabende kunstnere. De deler nemlig den samme drivkraft. Det handler om at v\u00e6re konsistent. For den ene er det dog en dyster vej ned i afgrunden, mens det for den anden er en skinnende n\u00f8gle, der kan lede til st\u00f8rre inspiration og levende udfoldelse.

For det handler om at v\u00e6re konsistent og m\u00e5lrettet, n\u00e5r man skriver sange. Det handler om at erkende hverdagens trivielle sysler og finde sk\u00f8nheden i dem. Det handler ogs\u00e5 om at holde sig p\u00e5 den rette bane og ikke svaje, n\u00e5r tvivlen og selvkritikken melder sig. 

Sm\u00e5, uf\u00e6rdige ideer hober sig op i hovedet p\u00e5 Jancevich og finder vej ud p\u00e5 tilf\u00e6ldige tidspunkter. Han er opm\u00e6rksom p\u00e5 dem alle og bruger dem til at forme grundideerne til f\u00e6rdige sange.<\/p>\n\n\n\n

“Chores, not drugs, kids.<\/em>“<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cOmkv\u00e6det til \u2018Joy Will Follow\u2019 dukkede op, mens jeg rev en v\u00e6g ned. Jeg skrev et solidt hook forleden, mens jeg vaskede vinduer i k\u00f8kkenet. \u2018Holly’, det omkv\u00e6d spyttede jeg ud, og jeg har aldrig m\u00f8dt nogen, der hed det,\u201d siger han.

\u201cDes mere tid og fokus jeg bruger p\u00e5 at lede efter ideer – om det er tid i studiet eller lange g\u00e5ture – des bedre bliver slutresultatet. Chores, not drugs, kids.<\/em>\u201d

Twin Dive\u2019s seneste single, \u201cVaporize\u201d, er lidt en undtagelse til Jancevich\u2019s \u00e6stetik. Den er nemlig som grebet ud af luften. Han skrev den i en omb\u00e6ring i det samme lille \u00f8velokale, hvor Raggi og han begyndte deres rejse. Dens pludselige n\u00f8dvendighed fik ham f\u00f8rst til at tvivle p\u00e5 dens kvalitet.

\u201cTil at begynde med var jeg lidt utryg ved, hvor musikalsk enkel den var, men s\u00e5 tilf\u00f8jede vi noget dynamik, nogle rytmiske tricks og harmonier, og jeg blev mere end glad,\u201d siger han.

Det er endnu engang Tapetown\u2019s Rasmus Bredvig, der har v\u00e6ret producer p\u00e5 tracket. Han st\u00e5r ogs\u00e5 bag bandets \u00f8vrige singler. Jancevich er hurtig til at understrege hans store bidrag i forhold til deres lyd.

\u201cHan kom med nogle afg\u00f8rende forslag til vokalen i \u2018Vaporize\u2019 og \u2018Holly\u2019, som \u00f8jeblikkelig gjorde dem overordnede bedre,\u201d siger han.

\u201cJeg ved, at der er mange gode producere rundt omkring, men Rasmus er skarpladt. Han har viden, han har en proces, han anerkender din intention og f\u00e5r gnidningsl\u00f8st det bedste ud af dig.\u201d

M\u00e5ske var de fem m\u00e5neder i pakkecentralens f\u00e6ngsel en gave i forkl\u00e6dning. For rutinen og disciplinen, der f\u00f8lger med h\u00e5rdt manuelt arbejde, g\u00e5r godt h\u00e5nd i h\u00e5nd med viljen til at skabe. Det har givet et nyt fundament at bygge p\u00e5.

\u201cAlt i alt elsker jeg processen. Det er kr\u00e6vende, man skal have t\u00e5lmodighed, disciplin og al det h\u00e5rde slid, som jeg er forelsket i, og s\u00e5 er det absolut bel\u00f8nnende,\u201d siger Jancevich. <\/p>\n\n\n\n

Fint, Robert<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I 2020 er Twin Dive revitaliseret. N\u00e5r lockdown-t\u00e5gen letter, er bandet klar til at indtage scenerne fuldtalligt. P\u00e5 bas er Kamil\u0117 Gra\u017eyt\u0117, mens Nikolai Rank Larsen yder ekstra guitarst\u00f8j. De bringer hvert et vigtigt element til bandet.

\u201cNikolai er en dr\u00f8mmer af usete proportioner, og selvom han ikke ytrer mange ord, taler hans guitar for ham,\u201d siger Jancevich. \u201cHan skaber fantastiske guitar lyde, og n\u00e5r han ikke spiller, giver han meget beroligende og ikke-kr\u00e6vende stilhed.\u201d

Han er i tydelig beundring over guitaristens evner og sp\u00e5r ham en stor fremtid:

\u201cHan fuldender vores lyd p\u00e5 m\u00e5der, jeg ikke selv kunne have dr\u00f8mt om, og jeg giver ham lov til at spille stort set, hvad han har lyst til. Den dag han n\u00e5r sit fulde potentiale bliver en god dag for rock\u2019n\u2019roll, og jeg vil satse alle mine penge p\u00e5, at han bliver nomineret til Greatest Guitarists of XXI Century.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

“Det er ogs\u00e5 saligt at have en pige i bandet, det holder ligesom testosteron- og bull-shit niveauet nede, og f\u00e5r dig til at slappe mere af.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Gra\u017eyt\u0117 har v\u00e6ret i folden i tre m\u00e5neder, men forst\u00e5r musikken og passer perfekt, if\u00f8lge Jancevich: \u201cDet er ogs\u00e5 saligt at have en pige i bandet, det holder ligesom testosteron- og bull-shit niveauet nede, og f\u00e5r dig til at slappe mere af.\u201d

Nogle gange koger temperamentet dog stadig over, men denne gang er det Jancevich, der st\u00e5r som tovholder. Han husker leende p\u00e5 en h\u00e6ndelse fra bandets turn\u00e9 i Finland sidste \u00e5r. 

Efter anden nat i Helsinki, klokken 9 til en morgenfest, kom Raggi op at sk\u00e6ndes med bookeren. Det var den eneste person, Jancevich havde bedt ham ikke sk\u00e6ndes med, og han sydede da Raggi stormede ud. 

\u201cEn halv time senere vendte jeg tilbage til vores v\u00e6relse og fandt ham med en cigaret i h\u00e5nden. Jeg r\u00e5bte ham op i ansigtet: \u2018Du er god! Men du er ikke genial! Du er IKKE! EN FUCKING! ROCKSTJERNE! ENDNU!\u201d siger Jancevich.

\u201cHertil svarede Raggi, i et tonefald der indeholdt b\u00e5de selvagtelse og mild indr\u00f8mmelse af ugerningen: \u201cFint, Robert.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n