{"id":1074,"date":"2020-04-30T14:58:00","date_gmt":"2020-04-30T14:28:00","guid":{"rendered":"https:\/\/music.hq.dk\/?p=1074"},"modified":"2020-08-26T14:38:19","modified_gmt":"2020-08-26T12:38:19","slug":"maanedens-bedste-singler-april-2020","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1074","title":{"rendered":"M\u00e5nedens bedste singler, april 2020"},"content":{"rendered":"\n

Vi savner at g\u00e5 til live-koncerter, men vi tr\u00f8ster os med, at de danske musikere ikke er g\u00e5et helt i hi. De leverer ufortr\u00f8dent nye indspark til vores tilv\u00e6relses soundtrack og giver for\u00e5ret lidt ekstra farve. Vi har samlet de bedste singleudgivelser for april m\u00e5ned i en playliste, som du kan h\u00f8re her.<\/strong>

Det har ikke v\u00e6ret en april m\u00e5ned, som den plejer at v\u00e6re. Ja, klart, vejret er begyndt at skifte til det bedre, dog med sine egne forbehold, men vi har for eksempel m\u00e5ttet undv\u00e6re de magiske live-koncerter, som for os musikelskere er en n\u00f8dvendighed.

P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt tegner det desv\u00e6rre ikke til, at vi kommer til at st\u00e5 svedige foran scenen forel\u00f8big, medmindre vi logger p\u00e5 Facebook eller har en ven med bil. Verden er ikke s\u00e5 meget g\u00e5et af lave, som den er kommet p\u00e5 afstand. Lad os h\u00e5be, at det snart skifter.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis har der v\u00e6ret gang i den p\u00e5 udgivelsesfronten. For selvom musikken ikke er tilbage p\u00e5 scenen, lever den stadig i bedste velg\u00e5ende digitalt, og de k\u00e6mpende musikere er flittige til at skyde nyt, l\u00e6kkert materiale p\u00e5 gaden. <\/p>\n\n\n\n

I denne m\u00e5ned har vi f\u00e5et masser ny musik i form af singler, men ogs\u00e5 et par albums og EP\u2019er fortjener et solidt shout out herfra. Vi anbefaler tjept Colossus<\/em><\/a>(The Boy That Got Away), Den Indre By<\/a><\/em> (Verdens Sidste Id\u00e9), One Eye Opener<\/em> (The Great Dictators) og N\u00e5r du skifter mening<\/a><\/em> <\/a>(De N\u00f8gne \u00d8jne).

Vi har ogs\u00e5 en anmeldelse p\u00e5 trapperne af Freddy And The Phantom\u2019s Universe From Nothing<\/em>, der har taget anmeldere med storm i b\u00e5de ind- og udland.

Derudover f\u00f8lger her vores anbefalinger til april m\u00e5neds bedste singler her.<\/p>\n\n\n\n

School of X – Bad Love<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at navigere i k\u00e6rlighedens stormombruste hav, men de viseste s\u00f8m\u00e6nd s\u00e6tter deres lid til, at de kan komme trygt i land igen. Vores styrmand p\u00e5 denne rejse er Rasmus Littauer, der med School of X har skrevet en smuk k\u00e6rlighedssang om at turde tro p\u00e5, at man kan komme igennem de d\u00e5rlige perioder.

\u201c\u2018Bad love\u2019 handler om at f\u00f8le sig alene i et forhold, at have mistet troen og m\u00e5ske ogs\u00e5 tilliden. For mig er den et billede p\u00e5 det at v\u00e6re alene i en tosomhed. Om hvor meget tosomheden egentlig fylder, n\u00e5r man ikke har den mere, eller n\u00e5r man kan se den forsvinde lige s\u00e5 langsomt. Men det er s\u00e5dan med k\u00e6rlighed, at den kommer og g\u00e5r, og at man m\u00e5 fors\u00f8ge at k\u00e6mpe sig tilbage til k\u00e6rligheden,\u201d siger Littauer. 

Den intime \u201cBad Love\u201d kommer if\u00f8lgeskab med en \u00e6stetisk pr\u00e6cis musikvideo af Frederik Valentin, hvis sanselige metaforik fanger den indre konflikt.<\/p>\n\n\n\n

S. Vestergaard – 1971<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

S\u00f8ren Vestergaard kan skrive samarbejder med Pernille Rosendahl, Select Captain, Aksgl\u00e6de, Hush, Apollo, Rumhund og Kadie Elder p\u00e5 sit CV. Nu er han aktuel med sit eget projekt, hvorfra andensinglen \u201c1971\u201d stammer.

Titlen refererer selvsagt til \u00e5ret 1971, hvor den f\u00f8rste microchip blev opfundet, og det har smittet af p\u00e5 lydbilledet.

\u201cJeg ville skabe et nummer, der inkluderede sen-60\u2019ernes hippie vibe og s\u00e5 den totale overtagelse af synths og computere,\u201d fort\u00e6ller Vestergaard. 

Derfor er \u201c1971\u201d en slags hybridblanding af et \u00e6gte analogt band, der spiller sammen, og en spruttende laptop, der g\u00f8r sin ting. 

Vi kan forvente en lind str\u00f8m af singler, f\u00f8r albummet kommer. Og vi gl\u00e6der os!<\/p>\n\n\n\n

AySay – Gl\u00f8d<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den aarhusianske trio AySay eksisterer i sp\u00e6ndingsfeltet mellem det genkendelige i vestlig pop og mellem\u00f8stlige motiver.<\/a> Luna Bulow Ersahin, Aske D\u00f8ssing Bendixen og Carl West Hosbond beskriver selv deres lyd som et \u201cclash<\/em> mellem tyrkiske og vestlige musiktraditioner og kulturer, smeltet sammen til lyd der henvender sig til begge kulturer.\u201d 

P\u00e5 deres nye single, \u201cGl\u00f8d\u201d, skaber AySay et dragende lydunivers med r\u00f8dder i nordisk, vestlig pop og inspiration fra kurdiske folkeviser og tyrkiske motiver. Og det sl\u00e5r gnister, n\u00e5r trioen anvender de kendte skabeloner fra popmusikken og kl\u00e6der dem i \u00d8stens perlende nuancer og metaforik. <\/p>\n\n\n\n

The Blue Van – Chameleon<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En af dansk rockmusiks st\u00f8rste succeshistorier er tilbage!<\/a> Denne gang sidder de selv tungt p\u00e5 hele butikken og lader kreativiteten l\u00f8be frit. Det m\u00e6rker vi p\u00e5 andensinglen \u201cChameleon\u201d, som lover godt for et kommende album.

“Jeg tror helt sikkert, det her bliver den bedste plade siden Man Up. <\/em>Faktisk m\u00e5ske bedre, hvis du sp\u00f8rger mig,\u201d siger frontmand Steffen Westmark. Og vi tror p\u00e5 manden! 

Den let psykedeliske stemning svinger dig blidt rundt, f\u00f8r et tungt rocket groove<\/em> \u201cImmigrant Song\u201d v\u00e6rdigt rammer dig i panden som en vel svungen forhammer. \u201cChameleon\u201d er en skaml\u00f8s rockbasker, der som en trodsig ungersvend byder op til dans med knyttede n\u00e6ver. 

I den bedste rocktradition er den et opr\u00e5b om at st\u00e5 ved sin egen individualitet og undg\u00e5 den feje flokmentalitet. Vi st\u00e5r alle til falds, hvis vi ikke finder modet indeni til at h\u00e6vde os selv og blot bliver medl\u00f8bere.  <\/p>\n\n\n\n

Zar Paulo – Stop Believing<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

L\u00e6nge leve Zaren! Den postpunkede kvartet satte i april Aarhus tilbage p\u00e5 det musikalske landkort, da de med udgivelsen af \u201cStop Believing\u201d hurtigt blev udr\u00e5bt af landets musikmedier til arvtagerne af den trone som The Minds of 99 l\u00e6nge har siddet tungt p\u00e5. 

Det er dansabelt, det er intenst, det river i f\u00f8leserne, det smager af fortid og fremtid i elektrisk kollision, og det er s\u00e5 dugfrisk, at man bliver grebet af nuets sp\u00e6nding!

\u201c\u2018Stop Believing\u2019 handler om et bedrag man beg\u00e5r, n\u00e5r man fort\u00e6ller sig selv, at man er godt p\u00e5 vej, selvom man ved, at man i virkeligheden stagnerer. Man betragter i morgen som en ny og bedre start, selvom man inderst inde frygter for, at man kun kan se frem til mere af det samme. Det er en opsang til netop en ubegrundet tro p\u00e5, at det bliver bedre i morgen. Vi mener, at det er lige s\u00e5 vigtigt at tvivle, som det er at tro,\u201d fort\u00e6ller bandet.

Og snyd derudover ikke dig selv for at se den fremragende musikvideo af instrukt\u00f8r Freja R\u00f8rk\u00e6r Madsen. Den form\u00e5r at formidle ikke blot et ungt, nyt band, men ogs\u00e5 f\u00f8lelsen af den pulserende tids\u00e5nd. Vi sp\u00e5r, at det her bli\u2019r rigtig stort!<\/p>\n\n\n\n

LYSE N\u00c6TTER – San Fransisco<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

LYSE N\u00c6TTER har p\u00e5 deres seneste to singler taget os med ud p\u00e5 vidtl\u00f8ftige eksistentielle rejser i s\u00f8gen efter en mening med tilv\u00e6relsen. Vi har sammen jagtet de<\/a>t forj\u00e6ttede land<\/a> <\/a>og banket p\u00e5 d\u00f8ren til det indre rum<\/a>.

Men du ved, nogle gange udebliver meningen bare. Den er hverken til at finde i de store v\u00e6rkers t\u00e6tskrevne sider eller l\u00e5st inde i reptilhjernens m\u00f8rke eller st\u00e5r p\u00e5 springs bag en busk ude i verden.

Hvis adgangen til det forj\u00e6ttede land eller indgangen til det indre rum udebliver, n\u00e6gter LYSE N\u00c6TTER i hvert at s\u00e6tte sig med hovedet fortvivlet i h\u00e6nderne. De sl\u00e5r i stedet ud med h\u00e6nderne og istemmer et solidarisk Til helvede med det<\/em>. 

Og det g\u00f8r de med opildnende panache p\u00e5 \u201cSan Fransisco\u201d<\/a>, den afsluttende single i deres single-triologi. Det er en banger<\/em> til dansef\u00f8dderne, der ogs\u00e5 viser en mere legesyg side af den k\u00f8benhavnske kvartet.<\/p>\n\n\n\n

To Absent Friends – Frontdoorstep<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Uigeng\u00e6ldt k\u00e6rlighed og dens svie og afmagt er hovedfokus for anglofile To Absent Friends\u2019 nye single, \u201cFrontdoorstep\u201d<\/a>. Det hjertesk\u00e6rende tema er kanske almengyldigt indenfor sangskrivning, men sangen bygger p\u00e5 sanger og guitarist Jonas Johanssons egne oplevelser og f\u00e5r derved en gl\u00f8d af sand ungdommelig weltschmerz. 

Musikken er b\u00e5ret af inderlige og fl\u00f8jlsbl\u00f8de croons, der underst\u00f8ttes af smukt kimende, n\u00e6rmest lirekasseagtige, guitarer, og et n\u00e6rv\u00e6rende tilbagel\u00e6net groove. Tilsammen former elementerne et sv\u00e6vende og umiddelbart bekymringsfrit lydunivers, sp\u00e6kket med kompositoriske detaljer og en sand Noel Gallagher-guitarsolo, der nikker anerkendende til den inkarnerede Britrock.

Singlen udkom desuden med en flot og udtryksfuld musikvideo instrueret af William Dinesen, hvor To Absent Friends slentrer slingrende nedad dunkle og regnv\u00e5de gader, gennem nattens virvar af tanker og f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

Twin Dive – Vaporize<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Aarhusianske Twin Dive har l\u00e6nge markeret sig i den udenlandske musikpresse som et band, man skal holde \u00f8je med. Bandet beskriver selv deres lyd som en bryllupsceremoni, der forener Nirvana og The Libertines, og bedst af alt er, at alle er inviteret til det vedkomne slagsm\u00e5l af en fest. Udlandet kalder det \u201ccosmopolitan punk rock<\/a>\u201d.

P\u00e5 \u201cVaporize\u201d n\u00e6rmer vi os mere midt-90\u2019ernes grungy t\u00e5ge-rus. Det er et \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngende nummer med beskidt guitar, slidt og f\u00f8lt vokal, flot backingvokal og uventede skarpe st\u00f8d. Det er det perfekte soundtrack at dase i solen til med en cocktail i h\u00e5nden. <\/p>\n\n\n\n

D\u00d8R NR. 13 – Genf\u00e6rd<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det skulle bare have v\u00e6re blevet til en EP, men D\u00d8R NR. 13 gik hjem med et helt album. De beskriver ganske enkelt resultatet som \u201cEn undergangsplade man kan danse til\u201d.

Albummet best\u00e5r af intime f\u00f8rsteh\u00e5ndberetninger om dysfunktionel k\u00e6rlighed fra et narkov\u00e6det parforhold. Et fremadstr\u00e6bende mix af punk, rock, pop og urban, der for alvor spr\u00e6nger rammerne for hvad man kan tillade sig i dansksproget rockmusik anno 2020.

Det f\u00e5r vi da s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 at f\u00f8le p\u00e5 f\u00f8rstesinglen \u201cGenf\u00e6rd\u201d. Den er en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til sp\u00f8gelserne af alle dem, vi har mistet, og lyder som en blanding mellem Lars H.U.G. p\u00e5 valium og et Stooges track produceret af Rune Rask.<\/p>\n\n\n\n

Vivid – Son of the Sun<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u201cVores genre er som en schweizerkniv,<\/a>\u201d fortalte Vivid\u2019s Morten Drag os i begyndelsen af m\u00e5neden.

Her udgav den k\u00f8benhavnske kvartet en maxi-single best\u00e5ende af \u201cSon of the Sun\u201d og \u201cUnreal\u201d, som er gruppens f\u00f8rste smagspr\u00f8ve p\u00e5 deres s\u00e6rlige brand<\/em> af postgrunge med poppede undertoner.  

Socialt omsorgssvigt, stofmisbrug og ensomhed er de v\u00e6gtige temaer i \u201cSon of the Sun\u201d. Vi f\u00f8lger to personer, en ung mand og en ung kvinde, og oplever igennem deres \u00f8jne, hvordan det er at f\u00f8le sig forskellig eller udenfor.  

\u201cDer er helt sikkert en masse teenageangst i sangen, men jeg synes ogs\u00e5 den indeholder masser af styrke og h\u00e5b \u2013 is\u00e6r h\u00f8rbart i den lange slutning hvor alting g\u00e5r amok p\u00e5 en fed m\u00e5de,\u201d siger Drag.<\/p>\n\n\n\n

K\u00fal\u00fa – Seeking<\/h2>\n\n\n\n

Der er erfarne kr\u00e6fter p\u00e5 spil i K\u00fal\u00fa, og det m\u00e6rker man \u00f8jeblikkeligt p\u00e5 “Seeking”, hvor det let-atmosf\u00e6riske vers bliver afl\u00f8st af intenst st\u00f8jende guitarer. Singlen skuer indad i den bedste rocktradition, som guitarist og sangskriver Daniel Buchwald fort\u00e6ller:

“Uden at g\u00e5 alt for meget i detaljer, kan jeg sige, at \u2018Seeking\u2019 handler om afh\u00e6ngighed i forskellige instanser. B\u00e5de den positive og negative afh\u00e6ngighed, hvor man hele tiden f\u00f8ler, at man kan g\u00f8re tingene bedre og overg\u00e5 sig selv.”<\/p>\n\n\n\n

In Memoirs – You Can’t Hold Back My Heart<\/h2>\n\n\n\n

Du kender m\u00e5ske Morten Fillipsen fra sin tjans som \u00e9n ud af to forsangere i The Grenadines eller s\u00e5gar hans indspark i MGP for 18 \u00e5r siden med sangen “Du er ikke som de andre pi’r” fra 2002.

Siden har han vokset musikalsk og haft succes med blandt andet albummet Love, Dreams and Sunsets<\/em> fra 2017 under navnet In Memoirs.

“You Can’t Hold Back My Heart”, den sidste single fra hans kommende album som er p\u00e5 trapperne, er en forrygende pop-basker, der utvivlsomt vil g\u00e5 godt i sp\u00e6nd med for\u00e5rets fuglekvidder. <\/p>\n\n\n\n

\n