{"id":1045,"date":"2020-04-17T13:56:55","date_gmt":"2020-04-17T13:26:55","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=1045"},"modified":"2020-08-26T14:38:56","modified_gmt":"2020-08-26T12:38:56","slug":"verdens-sidste-ide-den-indre-by","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1045","title":{"rendered":"Verdens Sidste Id\u00e9: Den Indre By"},"content":{"rendered":"\n

Den lyriske pen svinger uforligneligt og efterlader brede str\u00f8g p\u00e5 Verdens Sidste Id\u00e9s debutalbum, Den Indre By<\/em>. Vedkommende sk\u00e6bnefort\u00e6llinger og en kulegraven af f\u00f8lelseslivets skjulte afkroge bliver fremf\u00f8rt med en sj\u00e6lden empati, der g\u00f8r albummet til et varmt bekendtskab. Vi har lyttet og anmelder. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Forleden k\u00f8rte min k\u00e6reste og jeg ud til Vesterhavet. P\u00e5 vej mod L\u00f8kken k\u00f8rte vi igennem Store Vildmose, dette sumpede, vindsl\u00e5ede landskab med en od\u00f8r af et glemt Danmark, en tyst historie, en svunden tid.

De genstridige rester af bebyggelse – indsunkne landejendomme og deres skelende vinduer, pludseligt opst\u00e5ede parcelhuse med deres d\u00f8ve parabolersk\u00e6rme vendt mod himlens gr\u00e5, sm\u00e5klynger af ejendomme, der er ovre, f\u00f8r de er begyndt – ligger som skeletter langs den sl\u00f8ve vejs knivs\u00e6g. Det er ideen om liv, hvor der intet l\u00e6ngere rigtigt er.  

I bilen talte vi om denne verden af i g\u00e5r, hvor det moderne livs distraktioner var ikke-eksisterende. Vi forestillede os det fortidige mikrokosmos, uforstyrret af den store verden udenfor, der ikke konstant meldte sin ankomst i de rasende headlines\u2019 blokbogstaver, blinkende notifikationer p\u00e5 sociale medier, vibrerende mobiltelefoner og overfyldte mailindbakker. Herude var engang et andet liv, end det vi kender i dag, og i det andet liv blev man, hvor man var, og kom hinanden ved<\/em>.

Og vi husker det faktisk selv. Det er de sm\u00e5 byer, vi ogs\u00e5 kommer fra. Liges\u00e5 sm\u00e5 og indspiste er de, som de dage, hvor telefoner havde drejeskiver og flow-tv n\u00e5desl\u00f8st dikterede underholdningen og lange dages kedsomhed l\u00e5 uforl\u00f8ste hen i manglen p\u00e5 \u00f8jeblikkelig stimuli, ja, de dage er blevet et gulnet fotografi i kun erindringen. 

Ved gensyn ligner alle disse sm\u00e5byer hinanden, n\u00e5r du t\u00e6nker over det. M\u00e6ndene, med deres forvoksede n\u00e6ser og r\u00f8dslidte hud, der ofte g\u00e5r s\u00e5dan lidt halt og foroverb\u00f8jet med halvskidte skridt, kvinder med provinsbakkenbarter og praktiske dunjakker, og de unge opkomlinge, der h\u00e6nger ud foran den lokale k\u00f8bmand p\u00e5 deres scootere og p\u00e6ser p\u00e5 deres billige cigaretter, udbryderl\u00e6ngslen panisk stemplet i deres blanke pander.   

For det er jo det man g\u00f8r herude, n\u00e5r man er ung. Man flygter, n\u00e5r chancen byder sig, og s\u00f8ger ind mod de st\u00f8rre byers l\u00f8fter om, at man her kan realisere sig selv, skabe sin person p\u00e5 ny, og endelig ryste opv\u00e6kstens ford\u00f8mmende \u00e5g af nakken. Man kan glemme sit fortidige selv i m\u00f8det med den brede anonymitet. Og m\u00e5ske udvisker vi mere, end vi forventer?

M\u00e5ske glemmer vi det, m\u00e5ske undertrykker vi det i bevidstheden, m\u00e5ske har vi for travlt i hverdagens kaotiske trummerum til at anerkende den, men en rest af vores oprindelige kultur, dens dyrkelse af n\u00e6rheden, vil altid h\u00e6nge ved. Den er en smudsig lille plet i vores synsfelt. Og alligevel rummer den en vis storladen poesi, fordi den mestrer en k\u00e6rlig nidk\u00e6rhed for de sm\u00e5 fort\u00e6llingers detaljer og vedkommenhed. 

Du st\u00e5r pludseligt ansigt til ansigt med den, n\u00e5r den kommer til orde p\u00e5 debutalbummet Den Indre By<\/em>. Her form\u00e5r Verdens Sidste Id\u00e9 at accentuere den landlige mentalitets entusiasme i m\u00f8det med, ja, den indre bys vidtl\u00f8ftige flor af eksistens.

Med en inkarneret dansk, lyrisk pen skriver forsanger Asbj\u00f8rn Hvelplund naturalistiske sange om det, vi taler om, men s\u00e6rligt ogs\u00e5 det, vi ikke taler s\u00e5 meget om. Hans rolige tilflytter-blik sk\u00e6rer igennem storbyens larm og ser de livets enkeltheder, som er nemme at overse i forbifarten, n\u00e5r man kun er optaget af sit eget, og i sit k\u00f8lvand afd\u00e6kker han det store f\u00f8lelsesregister, som st\u00e5r i fare for at blive stumt i tidens flux.

Der er en afv\u00e6bnende n\u00e6rhed at m\u00e6rke i albummets ni sange, hvor du aldrig f\u00f8ler dig som hverken dristig voyeur eller uvelkommen g\u00e6st. Du er snarere inviteret til at leve d\u00e9t liv, m\u00e6rke sensationerne af gl\u00e6de og sorg krible i dit indre, og i m\u00f8det mellem det lille og store v\u00e6re vidne til deres genspejlinger i hinanden.

I en fornem balancegang form\u00e5r sangene at r\u00f8re ved det dybeste af det indre uden at fortabe sig i obskur metaforik og vildledende sprogg\u00f8gl. Det er sindrigt formuleret og alligevel s\u00e5 h\u00e5ndgribeligt som et b\u00f8rnerim. Derfor tr\u00e6ffer hver strofe som oftest ogs\u00e5 hjertekulen h\u00e5rdt. 

Det genkendelige singersongwriter lydbillede har f\u00e5et et nutidigt twist<\/em> med elektronisk poppede lydflader, der st\u00e5r i kontrast til brugen af for eksempel bl\u00e6sere. Det er s\u00e5ledes splittet mellem tradition og modernitet, der i sin essens afspejler den overordnede tematik. P\u00e5 den m\u00e5de forekommer Den Indre By<\/em> som et helst\u00f8bt og gennemt\u00e6nkt v\u00e6rk, hvor den umiddelbare melodi er i h\u00f8js\u00e6det og den sproglige frodighed str\u00e5ler uovertruffent.<\/p>\n\n\n\n

Andre liv<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Allerede fra startskuddet placerer Verdens Sidste Id\u00e9 sig solidt i den danske sangskats folkelige tronkammer. Det er nemlig sv\u00e6rt ikke at drage en anerkendende parallel til Povl Dissings \u201c25 Minutter Endnu\u201d, n\u00e5r vi t\u00e6ller ned til selvdestruktion<\/em> p\u00e5 den yndefuldt tilbagel\u00e6nede \u201cSkolen\u201d, hvor en svag melankoli flimrer ind igennem persiennerne.

Tre minutter er alt det ta\u2019r, og sangen opridser hurtigt skellet mellem visdom og l\u00e6rd viden. Livet l\u00e6rer vi ikke ved at rationalisere os til det, men ved blot at leve det, at kaste os ud i malmstr\u00f8mmen, hvor kaos hersker, og hvor vi ikke med sikkerhed kan forudsige, hvad der vil ske n\u00e6st. Og vi tager blidt troens skridt i sangens forl\u00f8sende coda.

Det bipper og bopper frejdigt p\u00e5 \u201cEt Andet Liv\u201d, hvor melankolien paradoksalt er desto mere udtalt i lyrik og forsagt trompetspil. Det er s\u00e5 let at forfalde til dagdr\u00f8mmene, der lokker med s\u00f8de forestillinger og bekymringsfri tankeflugt, n\u00e5r tilv\u00e6relsen spidser til.

Derfor rammer omkv\u00e6dets mantra h\u00e5rdt med sin ublu erkendelse: \u201cMen det handler om at v\u00e6re, der hvor man er\/ Og ikke sidde og holde h\u00e5nd\/ P\u00e5 en sommerdag langt herfra.\u201d Dets kald til at forblive fastholdt i nuet og ikke flygte vidner om et mere levet livs h\u00e5rdttjente modenhed.

Den moderne klingende \u201cE.L.S.K.\u201d  har en intertekstuel flirt med Kim Larsensk uh-\u00e5h<\/em> og Halfdan Rasmussen ABC<\/em>. Det er som en dansable tilflytterdr\u00f8m, hvor vi lytter med et halvt \u00f8re p\u00e5 m\u00f8ntvaskeriet, og higer efter at favne friheden. N\u00e5r nummeret midtvejs skifter  i lyd til det urbane, modsvarer teksten n\u00e6rmest med at opridse nogle af provinsopv\u00e6kstens obligatoriske kendetegn som for eksempel at kunne bakke med en trailer.

Det er den slags sm\u00e5humoristiske glimt i \u00f8jet, der udm\u00e6rker Hvelplunds sangskrivning, og giver den et lunt humanistisk ansigt.

Vekslen mellem det lune og alvor bliver kun tydeligere p\u00e5 \u201cTine Er S\u00e5 Stille\u201d. Hvelplund har p\u00e5 Facebook fortalt den dystre baghistorie om et aftenm\u00f8de med en skr\u00e6mt kvinde p\u00e5 Hallsti. Hun var kommet fra K\u00f8benhavn for at lede efter sin veninde, en prostitueret, der var i alvorlige problemer. \u201cDet er m\u00e5ske en barsk historie at skrive musik ud fra, men for os var det en \u00f8jen\u00e5bner – det gav en fornemmelse af livet i de gader, vi ikke kom i,\u201d skrev han da. 

I hans h\u00e6nder bliver det til en smuk fort\u00e6lling fremstillet i et klokkeklart sprog, hvor de v\u00e6rste forventninger – \u201cMon strisserne de ringer\/ Og siger: Dykkerne fandt hende i en s\u00f8\u201d – bliver underst\u00f8ttet af den s\u00f8rgmodige musik. Det er sv\u00e6rt at formidle det tragiske s\u00e5 koncist og virtuost, men her lykkes det med en r\u00f8rende empati.

\u201cVerdens Sidste Id\u00e9\u201d spiller som en ut\u00e5lmodig roadmovie, der st\u00e6vner ud p\u00e5 eventyr, men lytter man til teksten og dens finurlige kosmologi, finder man en \u00f8m k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring.

N\u00e5r koret s\u00e6tter i p\u00e5 de sidste strofer: \u201cOg den dag hvor hele verden eksploderer\/ Og tiden ruller tilbage\/ M\u00e5 jeg s\u00e5 ligge her i dine arme\/ Og t\u00e6lle de gode dage\u201d og baner vej for den brusende musik og vokale gentagelser, er det som sv\u00e6vende at v\u00e6re vidne til et univers\u2019 opst\u00e5en. 

Jeg kan kun \u00f8nske mig en egen eulogi som \u201cHey, Pr\u00e6st\u201d. Det er rammende beskrivelse af sorgens forvirrende v\u00e6sen, sat i scene til en kammerats begravelse. De fine sansem\u00e6ssige registringer bliver leveret med en dybf\u00f8lt indlevelse, der g\u00f8r det sv\u00e6rt at holde t\u00e5rerne tilbage. 

Forundringen over frav\u00e6ret af liv i den afd\u00f8de kommer for eksempel til udtryk i det fornemme rim: \u201cMin d\u00f8de kammerat\/ Det stive apparat\u201d, hvor kroppen er reduceret til et stykke sj\u00e6ll\u00f8st mekanik. 

Og man m\u00e6rker striden mellem de institutionelle rammers formanende krav og det br\u00e6ndende \u00f8nske efter at \u00e6re den faldnes minde med musik og cigaretter for p\u00e5 den m\u00e5de at forlige sig med tabet. For hvordan g\u00f8r man det? M\u00e5ske ved at skrive en sang. 

K\u00e6rligheden bliver et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og den storladne \u201cOs To\u201d stiller det igen og igen. Den percussive<\/em> messen tager ikke imod afvisning: \u201cDit hjerte det banker som en maskine\/ S\u00e5 ingen skal komme og sige, du ikke har noget at give.\u201d 

Vi kan snakke og love s\u00e5 meget, men det virker som om, at de svar vi s\u00f8ger findes andetsteds udenfor det talte. 

Det vemodige Bonnie & Clyde-drama, filmet i provinsagtig short scale, <\/em>hvor flugten er en tur til Flensborg, dyrker den klassiske femme fatale-trope. Hun er en som bes\u00e6ttelse og kalder det lyriske jeg, der afslutningsvis har fundet sin udvej fra de gr\u00e5 vidder, tilbage. Det er en udforskning af ungdomsk\u00e6rligheden, der aldrig slipper sit greb og f\u00f8lger os ind i voksenlivet.

\u201cF\u00f8lelsen Findes (Ikke Mere)\u201d afrunder albummet med sit lakoniske blik vendt indad og det trodsige refr\u00e6n: \u201cDet er sket, og jeg siger det her\/ Jeg fortryder ikke at jeg gjord det.\u201d Vi forlader v\u00e6rket i en bl\u00f8d sv\u00e6vende atmosf\u00e6re med et funky groove – <\/em>som et street smart<\/em> gavtyvsmil. 

Verdens Sidste Id\u00e9 optegner med Den Indre By<\/em> deres egen personlige niche i dansksproget musik og udfordrer det g\u00e6ngse singersongwriter-univers med en mere poppet og alternativ tilgang.

Det er nemt at pege p\u00e5 nulevende danske mestre og opkomlinge, som har hovederne i tidligere tiders poesib\u00f8ger, og g\u00f8re sig kl\u00f8gtig p\u00e5 sammenligninger. Men det er at g\u00f8re netop denne musik en bj\u00f8rnetjeneste.

For hvad der p\u00e5 overfladeplanet virker sammenligneligt gemmer en helt anden sensibilitet, som helt og holdent er Verdens Sidste Id\u00e9s egen. Det er en dans med det danske sprog og dialekt, som favner alle facetter og stemninger p\u00e5 en enkel og hjertevarm m\u00e5de. Det er evnen til at udtrykke det store uden at forsvinde i det h\u00f8jtragende. Og det er en kunst at g\u00f8re!   

Med tilflytterens opm\u00e6rksomme blik p\u00e5 den nye bys sk\u00e6ve taktart, tapper Verdens Sidste Id\u00e9 direkte ind i byens puls og menneskene, der lever og \u00e5nder der. Det bliver fremf\u00f8rt med en sanselig menneskelighed, der utvivlsomt g\u00f8r Den Indre By <\/em>til et tidl\u00f8st medlevende portr\u00e6t af Aarhus midtby. 

Du skal h\u00f8re Den Indre By,<\/em> fordi: Du t\u00f8rster efter velspillet dansk popmusik, hvor poesien hersker suver\u00e6nt. <\/p>\n\n\n\n

\n