{"id":1034,"date":"2020-04-15T13:06:58","date_gmt":"2020-04-15T12:36:58","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=1034"},"modified":"2020-08-26T15:01:49","modified_gmt":"2020-08-26T13:01:49","slug":"the-blue-van-det-her-bliver-den-bedste-plade-siden-man-up%e2%80%a8","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1034","title":{"rendered":"The Blue Van: \u201cDet her bliver den bedste plade siden Man Up\u201d\u2028"},"content":{"rendered":"\n

The Blue Van rocker h\u00e5rdt p\u00e5 deres seneste single, \u201cChameleon\u201d, og varsler et nyt album, som m\u00e5ske er deres bedste siden Man Up<\/em>. Vi har talt med forsanger og guitarist Steffen Westmark om singlen, studieindspilning, og om at finde ligev\u00e6gten i et rock\u2019n\u2019roll-liv.<\/strong>

Du skal v\u00e6re alt forladt, hvis du ikke har gjort dig de store tanker om Br\u00f8nderslev. For hvilken rolle skulle den fjerdest\u00f8rste by i Vendsyssel da ogs\u00e5 nogensinde have spillet for dig? 

Er det ikke bare endnu et af de der provinssteder, hvor \u00f8konomien er p\u00e5 kronisk skrump, de unge flygter over hals og hoved, n\u00e5r de er myndige, og man ville n\u00e6ppe tage helt fejl, hvis man p\u00e5stod, at der ikke sker en skid derude, hvor de skr\u00e6ppende krager ikke engang gider at vende.  

Du kan forledes til at tro, at byens claim to fame<\/em> var den 28-\u00e5rige pyroman, der i sidste uge ruskede op i den monotone, gr\u00e5 og forbl\u00e6ste dagligdag og i en fyrig rus ant\u00e6ndte en serie af fire livsfarlige brande og blandt andet efterlod et br\u00e6ndende bilvrag i sit flammende k\u00f8lvand. Brandbart provinsliv!

Ser vi imidlertid n\u00e6rmere efter, er det ant\u00e6ndelige og opblussende ikke fremmed for byen. Den er nemlig ophav til historien om et af Danmarks mest succesfulde rockbands, The Blue Van. Og om nogen inkarnerer kvartetten den arketypiske historie om den str\u00e6bende himmelflugt mod solen, det dybe fald fra skyerne og genopstandelsen fra asken.

I begyndelsen af 00\u2019erne slog The Blue Van for alvor igennem. Den nordjyske idyl blev f\u00f8rst skiftet ud med K\u00f8benhavns dr\u00f8mmende asfaltparadis og sidenhen metropolen New York, mens bandet turnerede ufortr\u00f8dent og \u00e5bnede ballet for garagerockende koryf\u00e6er som Hot Hot Heat, Electric Six og Jet.

Men da pladeselskabet r\u00f8g p\u00e5 r\u00f8ven, var det atter hjem til barndomsv\u00e6relserne i det nordjyske, hvor flere \u00e5rs tumultariske oplevelser og t\u00f8mmerm\u00e6nd hutlede sig kummerligt sammen med g\u00e6ld og en for tidligt punkteret rockdr\u00f8m. Det var et kald til at begynde forfra, mande sig op og sl\u00e5 tilbage.<\/p>\n\n\n\n

“Det er jo en helt fantastisk m\u00e5de at spendere sine 20’ere p\u00e5 – selvom ting har sin pris, og det ikke altid var en dans p\u00e5 roser.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det har nok ikke virket \u00e5benlyst p\u00e5 det tidspunkt, men set i perspektiv her et \u00e5rti senere har forsanger og guitarist Steffen Westmark et tankefuldt og taknemmeligt forhold til de store op- og nedture. Det handler nemlig om at finde den gyldne middelvej mellem det vilde liv p\u00e5 vejen og den rolige tilv\u00e6relse af den. 

\u201cJeg tror, man skal indenholde begge dele for at v\u00e6re i balance. Jeg kan m\u00e6rke, at det jeg kom fra med natur, \u00e5bner vidder og landlige omgivelser bliver mere og mere vigtigt i mit liv igen,\u201d siger han.

\u201cMen det er samtidig sikkert ogs\u00e5 fordi, vi har oplevet meget mere end man som ungt band t\u00f8r at dr\u00f8mme om. Spillet i alle dele af verden foran tusindvis af mennesker. Det er jo en helt fantastisk m\u00e5de at spendere sine 20’ere p\u00e5 – selvom ting har sin pris, og det ikke altid var en dans p\u00e5 roser.” 

I dag har The Blue Van overtaget den fuldst\u00e6ndige kontrol over deres kreative virke, og der er mere end rigelig benzin p\u00e5 motoren, der n\u00e6rmest sprutter og syder. Det kan man h\u00f8re p\u00e5 singlerne fra deres kommende album, hvorfra vi i januar fik \u201cHeavy Load\u201d, og nu f\u00e5r det h\u00e6sbl\u00e6sende rockdr\u00f8n, \u201cChameleon\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Opg\u00f8r med reptilhjernen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den let psykedeliske stemning svinger dig blidt rundt, f\u00f8r et tungt rocket groove<\/em> \u201cImmigrant Song\u201d v\u00e6rdigt rammer dig i panden som en vel svungen forhammer. \u201cChameleon\u201d er en skaml\u00f8s rockbasker, der som en trodsig ungersvend byder op til dans med knyttede n\u00e6ver. 

I den bedste rocktradition er den et opr\u00e5b om at st\u00e5 ved sin egen individualitet og undg\u00e5 den feje flokmentalitet. Vi st\u00e5r alle til falds, hvis vi ikke finder modet indeni til at h\u00e6vde os selv og blot bliver medl\u00f8bere.  

\u201cK\u00e6meleonen er os alle sammen. Hvis vi ikke finder det sted i os selv, hvor vi kan st\u00e5 p\u00e5, hvem vi er og hvile i det, vil vi for evigt skifte farve og meninger, bare for at v\u00e6re med i en gruppe,\u201d siger Westmark.

Han fremh\u00e6ver, hvordan den menneskelige biologi, hjernens sindrige struktur, spiller en sk\u00e6lmsk rolle, n\u00e5r vi pludselig f\u00f8ler os usikre p\u00e5 os selv, og hvordan singlen er bidsk en face-off<\/em> med dette.

\u201cDet er et opg\u00f8r med reptilhjernen, som s\u00e6tter ind, n\u00e5r vi f\u00f8ler os uden for flokken. Grunden til vi bliver nerv\u00f8se, n\u00e5r vi skal holde en tale eller for eksempel spille en koncert,\u201d siger han.

\u201cS\u00e5 panikker reptilhjernen, fordi vi frivilligt s\u00e6tter os udenfor f\u00e6llesskabet, hvilket g\u00f8r dine overlevelsesmuligheder svagere – hvis man ser det i en historisk kontekst.\u201d

Som \u00e9n, der har tr\u00e5dt de sko til grunde, ved Westmark b\u00e5de, hvad man st\u00e5r til at vinde og konsekvenserne, hvis man f\u00f8lger sin mavefornemmelse. Det er en chance, man ikke m\u00e5 tabe p\u00e5 gulvet, men skal tage alvorligt. 

\u201cMen vi siger at der er en styrke i at g\u00e5 sine egne veje – og at man er villig til at betale prisen,\u201d siger han. <\/p>\n\n\n\n

Legende intuition <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I dag sidder bandet solidt bag rattet for hele butikken med eget label og styrer det hele selv. I indspilningsprocessen til deres kommende album lader de intuitionen lede dem, og det skaber en lyd, der er b\u00e5de legende og autentisk.

\u201cVi har en ordentlig Dropbox med en masse fede og gennemarbejdede demoer, som S\u00f8ren og jeg har smidt op, og n\u00e5r s\u00e5 vi m\u00f8des, v\u00e6lger vi noget fra \u00f8verste hylde, som alle synes er fedt, hvor efter vi laver en 7-8 takes<\/em>,\u201d fort\u00e6ller Westmark.

\u201cLige pr\u00e6cis s\u00e5 mange, s\u00e5 man kan sangen uden at den sidder<\/em> for godt i fingrene, og man dermed ikke begynder at spille kedelig<\/em> og glemme at ta’ chancer i sit spil.\u201d 

Herefter er der \u00e5ben scene, hvor bandet smider alle ideer ind i mixet. P\u00e5 den m\u00e5de kan de hurtigere afg\u00f8re, hvad der bidrager til sangen, og hvad der fjerner fokus. I centrum for hver sang br\u00e6nder dog stadig medlemmernes k\u00e6rlighed til rockmusikken, men den er \u00e5ben for fortolkning. 

\u201cVores k\u00e6rlighed og trademark er jo en afart af rock. Nogle gange mere souled,<\/em> andre mere punket, men altid rock,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

“En legende autentisk lyd. Numre der lyder l\u00e6kre og profesionelle, men som samtidig har revner og krakeleringer.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det autentiske feel <\/em>og den umiddelbare rockekstase sat i en moderne produktion tegner konturerne af albummet, selvom Westmark er lidt t\u00f8vende for om ogs\u00e5 det psykedeliske kendetegn p\u00e5 \u201cChameleon\u201d er udslagsgivende for det overordnede lydbillede.

\u201cOm den er psykedelisk? M\u00e5ske,\u201d siger han. \u201cM\u00e5ske mere psykotisk rock. Haha. <\/em>M\u00e5ske det er en ny genre. Men ja, det er viben p\u00e5 den nye plade. En legende autentisk lyd. Numre der lyder l\u00e6kre og profesionelle, men som samtidig har revner og krakeleringer.\u201d

Karant\u00e6netiden bliver selvsagt brugt produktivt, og Westmark er ikke bleg for at sp\u00e5, at det nye udspil ikke blot matcher, men overg\u00e5r et af h\u00f8jdepunkterne i The Blue Van\u2019s diskografi:

\u201cLige nu sidder vi jo hver for sig og optager p\u00e5 grund af pandemien, men det er ogs\u00e5 et sp\u00e6ndende og sjovt bensp\u00e6nd, som helt sikkert tilf\u00f8rer noget unikt til pladen. Jeg tror helt sikkert, det her bliver den bedste plade siden Man Up. <\/em>Faktisk m\u00e5ske bedre, hvis du sp\u00f8rger mig – og det g\u00f8r du jo.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n