{"id":1014,"date":"2020-04-06T09:00:52","date_gmt":"2020-04-06T08:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/music.hq.dk\/?p=1014"},"modified":"2020-08-26T15:03:52","modified_gmt":"2020-08-26T13:03:52","slug":"de-noegne-oejne-naar-du-skifter-mening","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/thih.dk\/?p=1014","title":{"rendered":"De N\u00f8gne \u00d8jne: N\u00e5r du skifter mening"},"content":{"rendered":"\n

K\u00f8benhavnske De N\u00f8gne \u00d8jne er aktuelle med deres tredje EP, N\u00e5r du skifter mening<\/em>. Vi tager en historietime for at s\u00e6tte rammen for, hvorfor netop dette udspil samler op p\u00e5 en hengemt tids\u00e5nd, v\u00e6kker den til live og f\u00f8rer den kompetent videre. Vi har lyttet og anmelder her.<\/strong>

Da den sommer endelig oprandt i sin sols hvide blomsterv\u00e6lde, var det ikke kun det blygr\u00e5 borgerlige establishments respektable m\u00e6nd, der rynkede p\u00e5 n\u00e6serne, slubrede morgenkaffen lidt for varm, og vrissede ned i avispapirets daglige nyheder om en verden af lave.

Hvad helvede skal vi med de skide hippier<\/em>, l\u00f8d det ogs\u00e5 dunkelt fra flere britiske popmusikere, der nu m\u00e5tte se sig detroniseret fra de selvsamme hitlister, som tidligere havde favoriseret deres lettilg\u00e6ngelige og ferme beatmusik af bastardiseret amerikansk oprindelse. 

Nu var der sgu en ny tids\u00e5nd p\u00e5 spil! Og den \u00e5bnede samtidig sit tredje \u00f8je mod \u00d8stens mystik, mens den ogs\u00e5 blev desto mere kritisk over for verdenssituationen, samfundet og generationsgr\u00f8ften mellem efterkrigstidens for\u00e6ldre og deres opr\u00f8rske teenagers.

Ungdommen var kommet i fuld sving, politisk v\u00e5gne og optaget af en eksistens uden for hamsterhjulet, og de var ikke l\u00e6ngere tilfredse med at g\u00f8re, hvad de voxne nu engang sagde. Ligesom hippierne i San Fransisco dyrkede de andre v\u00e6rdier end deres stagnerende ophav, b\u00e5ret p\u00e5 k\u00e6rlighedens vinger og optagetheden af det brede f\u00e6llesskab.

De ville have frig\u00f8relse i mere end \u00e9n forstand, og det var ikke l\u00e6ngere forbudt at dykke ned i selvet – af naturens meditative veje eller med psykedeliske rusmidlers hj\u00e6lp \u2014 og se sig selv som mere end blot endnu en valse i markeds\u00f8konomiens tandhjul. 

Det m\u00e5 have f\u00f8ltes som om, at publikum blev skiftet ud natten over. Nogle britiske popmusikere smed h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen, mens andre var mere fremsynede og med p\u00e5 beatet.<\/em> De sugede det nye til sig og s\u00e5 en forbindelse mellem de swingende 60\u2019eres Mod-bev\u00e6gelse og den nye counterculture<\/em>. 

Den havde nu fundet vej ind i Popul\u00e6rkulturen, og det ville med et jordsk\u00e6lvs insisteren \u00e6ndre, hvordan musik fremadrettet kunne lyde og i sociologisk genspejling, hvordan vi kiggede p\u00e5 verden omkring os. For musikerne lukkede det friske pust ind, krydrede musikken med nye lyde og klange, og udforskede rammerne for, hvad popmusik egentlig kunne v\u00e6re – og endnu vigtigere; blive.

I den traditionsrige musichall<\/em> fandt de for eksempel nogle af redskaberne til at gent\u00e6nke albummet som v\u00e6rk. Den udtalte satire og l\u00f8ssluppenhed var effektive virkemidler til at udtrykke opg\u00f8ret med verden af i g\u00e5r, iscenes\u00e6tte de g\u00e6ngse hverdagsdramaer, som rumsterede p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser i de sm\u00e5 hjem, og oph\u00e6ve dem til den rene tragedies h\u00f8jder. 

The Beatles ramte s\u00f8mmet p\u00e5 hovedet med Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band<\/em>, og The Kinks satte en milep\u00e6l med The Kinks Are the Village Green Preservation Society<\/em>.

Herhjemme gik udviklingen ikke ren forbi. I et omv\u00e6ltende nedslagpunkt form\u00e5ede den danske pigtr\u00e5dsrock ogs\u00e5 at blive hip <\/em>og sk\u00e6re ansigt af borgerdyrene. <\/em>Eik Skal\u00f8e gav den dansksprogede rockmusik en livsn\u00f8dvendig blodstransfusion poesi, f\u00f8r han forsvandt disillusioneret ind i den indiske jungle for aldrig at vende tilbage.  

Steppeulvene indvarslede et nybrud, der stod i inspirationsg\u00e6ld til udenlandske str\u00f8mninger, og det formskiftede dansk musik, ikl\u00e6dte vores sangtradition i tidens snabeltyrkersko, og satte ord p\u00e5 den danske ungdoms f\u00f8lelsesliv. Skal\u00f8e var i \u00e9t med sit nu f\u00f8r sin alt for tidlige d\u00f8d.

D\u00f8den, sikke en sjov ting. Alts\u00e5 ikke i s\u00e5dan ha-ha<\/em>-forstand, men mere forst\u00e5et p\u00e5 pr\u00e6misserne af det paradoks, den rummer under visse foruds\u00e6tninger. Den uafvendelige afslutning bliver den usandsynlige kilde til et evigt liv. 

N\u00e5r vi her seks \u00e5rtier senere ser tilbage p\u00e5 60\u2019ernes tumultariske smeltedigel, dens k\u00e6rlige somre, rebelske opg\u00f8r og naive optimisme, de store landskred i kunsten, der endegyldigt \u00e6ndrede popkulturen, virker den som en saga blot. Og s\u00e5 alligevel.

For som et andet sp\u00f8gelse, der ikke har givet slip p\u00e5 det jordiske liv, kryber den op og kaster sin rungende skygge indover nutiden. Det blege sjal draperer den k\u00f8benhavnske sekstet De N\u00f8gne \u00d8jne, der bedst kan beskrives som de potentielle arvetagere til ikke blot en lyd, men ogs\u00e5 resterne af en tids\u00e5nd og s\u00e6regen feeling<\/em>. 

Steppeulven er kanske spredte ben og knogler i skovbundens m\u00f8rke, men ensp\u00e6nderhylet er ikke d\u00f8et ud. Det lever videre her. Gruppens seneste EP, N\u00e5r du skifter mening<\/em>, forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent den blomstrende tids\u00e5nd og samler b\u00e5ndet op, hvor den objektive tid ellers slap sit greb og verden igen forandrede sig og valsede ind i t\u00f8mmerm\u00e6ndenes nedadg\u00e5ende spiral.

Lydbilledet er liges\u00e5 rustikt og til tider skramlet som p\u00e5 det hedengangne \u00e5rtis fineste albumudspil, mens billedsproget i lyrikken besidder en charmerende sepiatonet gl\u00f8d. Det er i sit udtryk milevidt fra for eksempel The Minds of 99\u2019s minimalistiske modernitet og har mere klangen af 60\u2019er-lyrikkens balancegang mellem eksistentialisme, psykoanalyse, bevidsthedstrip og hverdagstrivialitet, blot sk\u00e5ret skarpt i k\u00e6rlighedspoesi.

De N\u00f8gne \u00d8jne g\u00e5r h\u00e5rdtsl\u00e5ende til v\u00e6rks med pigtr\u00e5drockens ubarmhjertige energi, og guitarerne vr\u00e6ler elektrificeret igennem EP\u2019en i et ekko af det britiske blues boom<\/em>\u2019s fascination af det urbane Amerika p\u00e5 den anden side af Atlanten. Her h\u00f8rer ogs\u00e5 elorglet hjemme i sin majest\u00e6tiske v\u00e6lde. 

Sangkompositionerne afsl\u00f8rer samtidig en g\u00e6ld til netop slut-60\u2019ernes engelske lyd, hvor den f\u00f8rn\u00e6vnte melodi\u00f8se Merseybeat<\/em> udviklede sig fra den enkle radiosingle til et mere ambiti\u00f8st og mangefacetteret udtryk, der var med til at bolstre perceptionen af albummet som sammenh\u00e6ngende v\u00e6rk snarere end en samling l\u00f8se singler. 

Det danner en overordnet ideologisk ramme for N\u00e5r du skifter mening<\/em>, der f\u00e5r som betydning, at det musikalske udtryk ikke rokker sig, men tv\u00e6rtimod rocker st\u00e6rkt. Indenfor denne ramme, som De N\u00f8gne \u00d8jne skaml\u00f8st dyrker, skaber sekstetten p\u00e5 fire sange stor variation, s\u00e5 man som lytter aldrig keder sig. Man bliver revet med p\u00e5 rutschebaneturen igennem det sk\u00f8del\u00f8se ungdomslivs flakken omkring. <\/p>\n\n\n\n

Snakken g\u00e5r, n\u00e5r hjerter sl\u00e5r<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r du skifter mening<\/em> kredser om den g\u00e6kkende, lystbetonede k\u00e6rlighed. Det er vist kun ungdommen, der med et slapt tr\u00e6k p\u00e5 skuldrene kan aff\u00e6rdige de infiltrerende livsl\u00f8gne, som med tiden vokser som kr\u00e6ftknuder i bevidstheden om os selv til de er alt, vi ser og tror, med et nonchalant \u201cDe keder mig alle sammen.\u201d Det er som et arkaisk Whatever, man<\/em>!

Bag foragten gemmer sig et mere h\u00e5ndgribeligt drama i \u201cVi lever mange l\u00f8gne\u201d, hvor den tidlige ungdoms stormombruste k\u00e6rlighed bliver sat i scene. \u00c5h, hjertet vil dit og dat, men tosomheden er sv\u00e6rere end som s\u00e5. Vi m\u00f8der \u201ck\u00e6lne veninder\u201d og \u201cstrandl\u00f8vinder\u201d, der \u201cspinder lystfulde i kor\u201d, mens erkendelsen bagved banker, at det er nemmere hver for sig end sammen. 

Fra den f\u00f8rste takts st\u00f8vede guitarakkord og insisterende lilletrommesm\u00e6ld g\u00e5r det over stok og sten med Anders Pilgaard Grishauges hvirvlende orgel, Christopher Nick Hansen let vr\u00e6lende vokal med fornem \u00e6rkedansk diktion, og Mie Rasks sirene-kor. 

Nick Willum Th\u00f8gersens gnistrende guitar indvarsler \u201cFlyvende\u201d, hvor provinsromantikken \u00e5nder tungt i sommeren. Begreber som \u201cLapsen\u201d, \u201clokalavis\u201d \u201cr\u00f8dstensparadis\u201d sidestillet med det lyriske jegs l\u00e6ngselsfulde beg\u00e6r forankrer virkeligheden i et skel mellem det konforme voksenliv og ungdommens lyst. Og hvilken dryppende lyst:

\u201cL\u00e6rke pr\u00f8ver p\u00e5 at f\u00e5,\/ Alle drengene med ovenp\u00e5, ovenp\u00e5,\/ Selv det gyldne honningtr\u00e6,\/ M\u00e5 svede mere p\u00e5 en saftig dag, men hvilken dag, \/ I sommersolens spr\u00f8de favn.\u201d

Musikken veksler mellem den gnistrende bluesrock og ren The Beatles-harmoni i en nedadg\u00e5ende akkordprogression. Den er s\u00e6rlig udtalt i mellemspillet, hvor Christopher Nick Hansens vokal n\u00e6rmer sig John Lennon – blot p\u00e5 dansk. Og s\u00e5 lukker guitaren ellers ballet med et fyrv\u00e6rkeri af guitar-licks. 

Den fri k\u00e6rlighed kommer dog ikke uden omkostninger. Det um\u00e6ttede beg\u00e6r melder sig utilfreds p\u00e5 \u201cDu er s\u00e5 fri (N\u00e5r du skifter mening)\u201d, hvor den attr\u00e5ede f\u00f8jter omkring til det lyriske jegs store beklagelse. \u201cDu spildte dine chancer\/ Fordi du er s\u00e5 fri.\u201d

Skulle man s\u00e6tte p\u00e5 et formgreb, som De N\u00f8gne \u00d8jne ynder at bruge, er det at skifte fra det r\u00e5 tempo ned i det dr\u00f8mmende. Her sker det ved, at klaveret indvarsler et l\u00e6ngere instrumentalt stykke, hvor musikken f\u00e5r lov at \u00e5nde. Det har den storladenhed, som ogs\u00e5 The Beatles mestrede, hvor alt svulmer op.

Afslutningsvis n\u00e6rmer vi os den anglofile R&B p\u00e5 \u201cVarme sange\u201d. Tempoet er langsommere, mens Christopher Nick Hansen vr\u00e6nger passioneret som en anden Steve Marriott. Her er rollerne ogs\u00e5 vendt. Det er nemlig det lyriske jeg, der har overh\u00e5nden, og han fremst\u00e5r mere selvsikker i sin seksualitet og form\u00e5en. Det passer som h\u00e5nd i handske ind i den musikalske arketype.

I EP-format bliver N\u00e5r du skifter mening<\/em> naturligvis aldrig den helst\u00f8bte v\u00e6rkoplevelse som p\u00e5 Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band<\/em>, men musikalsk er spirerne der til det. De N\u00f8gne \u00d8jne form\u00e5r at levere et stykke autentisk dansksproget beatrock, der uden at forfalde til ren nostalgi bliver en vedkommende lytteoplevelse. Man kunne \u00f8nske sig, at det indvarslede en ny summer of love<\/em>.

Du skal h\u00f8re N\u00e5r du skifter mening<\/em>, fordi: For\u00e5ret f\u00e5r dit hjerte til at bruse af l\u00e6ngsel efter sommernattens skjulte kys. <\/p>\n\n\n\n

\n