DARK SOCIAL sætter fælleskab over individ

Med radio airplay, en udnævnelse som “Ugens Kanon” på KarriereKanonen, og en promovideo med mere end 40.000 visninger er DARK SOCIAL kommet godt fra start i 2019.

I november sidste år udkom københavnske DARK SOCIAL med en selvbetitlet debut-EP. Det var dog ikke kun musikken, der vakte opsigt. Også tankerne bag projektet kom i mediernes søgelys. 

For DARK SOCIAL er nemlig mere end blot et ansigt udad til og det typiske ræs rundt i opmærksomhedsmanegen. Det er et opgør med nutidens forfængelige “Se mig-kultur” og dens sociale tankeløshed, når stillet over for den virkelig verdens problemer, langt fra Instagram-filtre og  hurtige likes på Facebook. 

Det kom til udtryk i, at hjernen bag projektet, Casper Noreen, gemte sit eget ansigt bag en maske. Han ville gerne distancere sig selv fra musikken, som han lægger stemme til, og i stedet give plads til, at andre også kunne blive involveret. Det var et skridt væk fra ideen om, at det altid skal handle om den enkelte person og tilnærme sig fællesskabet.

“Det handler meget om tilgangen til tingene i SoMe-kulturen,” siger Casper Noreen. “Den her se mig-kultur i en tid, hvor det aldrig har været mere vigtigt, at vi tager stilling til, hvad vi rent faktisk mener og samles om de ting, vi finder rigtigt. Og måske i højere grad om de ting, vi ikke vil finde os i som kollektiv.”

På førstesinglen, “Redefine Decline”, fik DARK SOCIAL således kyndig hjælp af Jakob Gundel (Invocator) og Martin Arendal (Killing Gandhi), hvad også har været med til at sikre de hårdere sange på repertoiret. 

“Tracket er relativt hårdt i forhold til de øvrige sange på EP og kom på bånd med hjælp fra nogle af de mest fantastiske musikere i genren,” fortæller Casper Noreen.

“Vi havde arbejdet sammen med Killing Gandhi tidligere og har gæstet med nogle vokaler på deres første plade. De er gode venner og en helt naturlig sparringspartner i alle aspekter. Det samme gælder trommerne, der er leveret af manden bag gryderne hos Invocator på alle skæringer.”

Fra synth til gospel

Musikken bliver talerøret, fordi den kan være med til at ruske op i lytteren. Det er hensigten, at man som lytter skal tage et skridt tilbage og reflektere, den fordrer en reaktion. 

“I en verden, der hele tiden er bundet op på folkene bag, relationerne, og det ‘at have ret til at gøre noget’ for at være socialt accepteret, vil vi egentlig bare have lytteren til at tage stilling til, om de kan li’ det musik, vi laver. Er der en reaktion – uanset hvilken!?” fortsætter Noreen.

“Vi må gøre op med, at vi altid ved præcis, hvad vi kan forvente. I DARK SOCIAL-universet kan man få en over nakken med et metal-nummer, bedst som man troede, man lyttede til popmusik.”

Det kan derfor ikke overraske, at DARK SOCIAL heller ikke er blege for at fortolke deres egne numre på en uventet måde. I august indtog Casper Noreen den smukke Sct. Mætthus-kirke i København med True Gospel Singers for at genfortolke nummeret “Provocative” på en ganske anderledes måde en studieversionen.

“‘Provocative’ er et ret synth-baseret nummer i studieversionen. Der er ret mange hooks i disse figurer. Tanken om at bringe et gospelkor ind i sangen er noget jeg altid har drømt om. Da det blev muligt, ønskede jeg at skabe en version, der kunne fremstille sangens kvaliteter i en udgave skåret helt ind til benene, så korets effekt for alvor tager scenen, når det kommer ind,” siger Noreen.

“Derfor besluttede vi at skabe en version baseret på guitar – der ligger ikke guitar på indspilningen – og den rumklang man kun finder i helt unikke rum. Vi er meget stolte over både oplevelsen og det færdige produkt, som virkelig rummer den her synergi effekt af alle elementer.”

Se videoen her:

Bryde ud af kasserne

Det er den rastløse energi, der styrer DARK SOCIAL, og derfor er album-planerne også lagt midlertid på hylden for i stedet at kunne fokusere på nye singler, der rykker ved publikums forventninger, og nye samarbejder med andre kunstnere. Det er at gribe nuet og ikke kun leve i fremtiden.

“Planen er ikke at arbejde på et album lige nu, men at leve i energien af de mange sange og samarbejder, vi hele tiden opsøger og arbejder på. Vi vil gerne kunne afslutte projekter i kortere intervaller og kigger nok også mere efter disse formater lige nu, så vi kan få udlevet nogle af alle de ambitioner vi har på denne bane,” forklarer Noreen.

Næste skridt på dagsordenen bliver en ny single, “Amsterdam”, som udkommer den 11. oktober i samarbejde med Soundchest Records. Den er produceret af Kristian Martinsen, som har løftet nummeret til nye højder.

“‘Amsterdam’ kommer igen til at rykke forventningen for, hvad I kan forvente fra DARK SOCIAL. Jeg forventer ikke at nogen vil forudse dette track i forlængelse af EP’en, men samtidigt åbner det op for rækkevidden i både lyttere og de projekter, vi kan skabe omkring singlerne. Det bedste er, når man står lidt på tæer. Når man ikke helt kan bunde og får rykket ved sin grundopfattelse. Vi har som mennesker en tendens til at vil putte alting i kasser og få det til at passe ind i vores algoritmer. Vi elsker, når vi kan bryde ud af det der.

Du kan besøge DARK SOCIAL på Facebook her. 

Redaktionen anbefaler
HQ music: Musikformidling tilbage på skærmen

HQ music: Musikformidling tilbage på skærmen

I denne uge lancerede HQ music et nyt initiativ på Youtube, hvor præsentationen af tidens bedste musikvideoer og formidlingen af disse er i fokus. Vi går bag kulissen og har taget en snak med Amira Gluhic og Ole Løhde om deres nye projekt og kærlighed til musikken....

Zar Paulo: Lyseslukkeren er død, længe leve Zaren

Zar Paulo: Lyseslukkeren er død, længe leve Zaren

Den aarhusianske kvintet Zar Paulo satte i den forgangne uge Aarhus tilbage på det musikalske landkort med deres nye single “Stop Believing”. De er spået som the next big thing, og vi har taget en snak med bandet om deres opstart og proces. Når du smager på navnet,...

Twin Dive: Ikke rockstjerner. Endnu!

Twin Dive: Ikke rockstjerner. Endnu!

Udlandet kalder dem Cosmopolitan Punk Rock. Men hvad handler alt palaveren Twin Dive egentlig om? Vi går bag om bandet i forbindelse med udgivelsen af deres seneste single “Vaporize”. Tag læsebrillerne på og dyk ned i dagens longread her.I do what I do ‘cause I can. I...

Wolfroy: På sporet af den tabte tid

Wolfroy: På sporet af den tabte tid

Den aarhusianske singersongwriter Wolfroy er aktuel med sin første nye single siden debutalbummet fra 2018. Den rustikke og utroligt intime bekendelsessang “I’m in My Twenties and I’m Already Bored” byder på solidt tankegods. Hør den her og læs vores interview om...